Atuagagdliutit - 05.03.1986, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 10 1986
Nuna Bank har haft
en rekordstor stigning
Bankens halvårsregnskab fremviser en stigning på 58
pct. på indlånssiden og 36 pct. stigning på udlånssiden.
Direktør Jørgen Ulriksen, Nuna
Bank, havde virkelig grund til at
være særdeles godt tilfreds — som
han selv sagde- da han i sidste uge
fremlagde det første regnskab i
bankens eksistens. Man havde
Solen er den
samme. Der er
Fritidsrejser
til forskel.
Ring eller kom ind efter
Fritidsrejsers store ’86
sommerkatalog. Med ialt
53 fristende feriemål,
hvoraf Fritidsrejser er
eneste rejsearrangør på
de 32. Sådan! Og så er der
7 varme nyheder - bl.a.:
nd/""
føjtryk over
\ Azorerne!
Størst pa
Portugal /
Ja, luksusbus
til Jugoslavien

i i mi’h iiii ÉrmUBnifai

Nuna Bank iluatse-
riarujussuarpoq
Aningaaseriviup ukiup affaanut naatsorsuutai
saqqummiunneqarmata paasineqarpoq toqqortitat 58
pct-inik taarsigassarsiallu 36 pct-inik amerleriarsimasut
spået, at Sparekassen Bikuben efter
omdannelsen til Nuna Bank ville gå
20 pct. tilbage. Men sådan gik det
bare ikke. Bankens første halvårli-
ge regnskab fremviser en stigning
på 58 pct. på indlånssiden og 36 pct.
stigning på udlånssiden.
Det samlede indlån var ved årets
slutning på 883,1 mio. kr. og udlån
var 983,5 mio. kr., hvilket betyder,
at der betydelig likviditet i samfun-
det . Størstedelen af udlånene er pla-
ceret inden for fiskeriet, men der
kan også konstateres en stigende
aktivitet inden for byggesektoren,
selv om indførelsen af realkreditten
til en vis grad har haft en dæmpen-
de virkning på det område.
Overskud på 11,7 mio.
Balancen var ved årets slutning på
1.336,3 mio. kr. efter en balance-
stigning på 51 pct. gennem hele
1985, og det er et udtryk for betyde-
lig aktivitetsstigning.
Egenkapitalen var pr. 31-12-85
på 126,3 mio. kr. og soliditetspro-
centen 10,4 pct, hvor minimums-
kravet er på 8 pct.
Bestyrelsen foreslår, at de for
halvåret 1985 udbetales 5 pct. i ud-
bytte. Pågrund af bankens stigende
aktivitet vil der på generalforsam-
lingen i april blive foreslået en be-
myndigelse for bestyrelsen til en ud-
videlse af aktiekapitalen på 60 mio.
kr.
Før afskrivninger og hensættel-
ser forventes der et overskud på
10,2 mio. kr. og det endelige resul-
tat for halvåret bliver på 11,7 mio.
kr.
Nuna Bankip ukiup affaani siuller-
mi ingerlatsisimanerani naatsor-
suutit direktør Jørgen Ulriksenip
saqqummiukkamigit soorunaana
naammaginnissimaaqili. Sparekas-
sen Bikuben Nuna Bankinngortin-
neqarmat 20 pct-inik kinguariarto-
qarnissaa ilimagineqarsimagaluar-
poq. Aningaaseriviulli ukiup affaa-
nut naatsorsuutai saqqummiunne-
qarmata paasineqarpoq toqqortitat
58 pct-inik taarsigassarsiallu 36 pct-
inik amerleriarsimasut.
Ukiup naanerani toqqortitat
883,1 mio. kr-iusimapput taarsi-
gassarsiallu 983,5 mio. kr-iusimal-
lutik, taamaattumillu pisassat inui-
aqatigiinnittut ikigisassaanngillat.
Taarsigassarsiat amerlanersaat aa-
lisarnerup tungaatigut taarsigassar-
siaasimapput, malugineqarporli
aamma sanaartorneruttaaq tu-
ngaanut taarsigassarsiaritinneqar-
tartut amerliartortut, naak realkre-
dit-ip atuutilernera tamatumun-
ngattaaq sunniuteqarsimagaluar-
toq.
Sinneqartoorutit 11,7 mio.
1985 tamaat eqqarsaatigalugu oqi'
maaqqatigiissitsineq 51 pct-inik
qaffariareersorlu ukiut naanerani
sinneqartoorutit 1.336,3 mio. kr'
iusimapput, tamannalu paasissutis-
saavoq ingerlatat annertuseriarsi-
manerannut.
Nammineq aninngaasaatit 31/12
1985-imi 126,3 mio. kr-iusimapput,
sillimmatit 10,4 pct-iullutik, min-
nerpaaffissaaq 8 pct-iulluni.
Siulersuisut siunnersuutigaat
1985-imi ukiup affaanut 5 pct-it
pissarsiassatut agguaanneqassasut-
Aningaaseriviullu ingerlatsinerata
alliartornera pissutigalugu aprilim*
ataatsimeersuarnissami siunner-
suutiginiarlugu siulersuisut pisin-
naatinneqassasut nammineerluni
aningaasaatit 60 mio. kr-inut qaf'
fannissaannut.
Nalikiliilerutit allallu piinnginne-
rini naatsorsuutigineqarpoq 10,2
mio. kr-it sinneqartoorutigineqar-
simassasut ukiorlu tamaat eqqar-
saatigalugu 11,7 mio. kr-iujumaar-
lutik.
Qasigiannguit:
Kalaallit pædagogit
assut amigaatigaavut
Imaanngikkaluarpoq Qasigiannguani meeqqerivinni
sulisut amerlanersaat qallunaajusut,
ajornartorsiutigineqarporli kalaallisut oqaaseqartut
n oorarpallaarnerat
Qasigiannguani meeqqeriviit pi-
ngasuusut ataatsimut siulersuisuisa
ajuusaarutigalugu eqqaasarpaat
perorsaanermik ilinniarsimasutut
atorfinnik inuttassarsiuussigaa-
ngamik qinnuteqartut kalaallisut
oqaasillit akuttuallaartamerat.
Danmarkimiilli qinnuteqartartut
akerlianik ikigisassaaneq ajorput.
Meeqqerivinnut siulersuisuni
kommunalbestyrelsep ilaasortaati-
taasa ilaata Birte Nielsenip imaan-
nginneraraluarpaa meeqqerivinni
sulisut amerlanersaat qallunaaju-
sut, tassami taakkunani pædagogit
amerlanerpaartaat kalaaliummata.
— Kisianniuna ippigigipput ka-
laallisut oqaasillit ilinniarsimasut
pissarsiariniaasaarlugit pissarsiari-
gaangatsigit ilaatigut sivisunngitsu-
mik maaneeriarlutik aallartarne-
rat. Kalaallinik qinnuteqartoqa-
raangat soorunami taakku salliutit-
tarpavut, tassami kalaallisut oqa-
lussinnaaneq misilittagaqarnerlu
naliliinitsinni tunngavigisaratsigit.
Kisianni qinnuteqartartuni tamak-
ku akuttunermik, Birte Nielsen
AG-mut oqarpoq.
Inuttassarsiuussisarneq akisooq
Qasigiannguani meeqqeriviit pi-
ngasuusut tassaapput børnehavet
»Gulunnguaq«, 60-inut inissalik,
aamma »Arnarsaq« 20-nut inissa-
lik kiisalu naalungisserivik 35-nut
inissalik »Inequnaat«. »Gulunngu-
aq« aappaagu allineqartussaavoq.
Birte Nielsenip taavaa inuttassar-
siuussilluni aviisitigut nangeqat-
taartumik annonceliisarnerup assut
akisusarnera. Tamatumalu saniati-
gut aammattaaq inuttassarsiuussi-
nerit pinngitsoornani annoncetut
saqqummiunneqartussaapput
Danmarkimi pædagogit kattuffia-
ta BUPL-ip aviisiani.
— Taamaattumik ilaannikkut pi-
soqartarpoq qamuuna kissaati-
ginngisaraluatsinnik, tassa nunat-
sinniit qinnuteqartoqarani taa-
maallaat Danmarkimiit qinnute-
qartoqartarluni. Aammalumi maa-
ni Avannaani sikusartumi inuttas-
sarsiuussisarneq immikkut aporfe-
qartarpoq, tassa ukiuutillugu suli-
sussanik aggersitsisinnaasanngin-
natta, Birte Nielsen oqarpoq.
Qujanartumik amerliartorput
— Akileraarutit pissutaannginner-
lutik? Tassami Qasigiannguit kom-
muneat nunatsinni akileraarutiti-
gut procentikkaanerpaanut ilaam-
mat...
— Taakku pissutaasorinngilak-
ka. Immaqami inuit ilaannut sunni-
uteqartassagaluarput, kisiannili
nalunngilara kalaallit pædagogit
maaniissimasut ugguartartut alla-
mut nuussimagamik. MaaninP
meeqqerivinnut siulersuisut suline-
rat qangali eqeersimaartumik >'
ngerlanneqarpoq sulisut malunnar-
luartumik oqartussaaqataanerisi-
gut.
— Pissutaaginnannginnerluni
ilinniarsimasunik amigaateqarneq
nunatsinni tamarmi?
— Taamaalluarsinnaavoq. Ma-
lugisarparpummi pædagogitut ilin-
niarsimasut amerlangaatsiartut
meeqqat atuarfiata tigusarai. Alla-
tulli ilioriarsihnaanngikkallarpu-
gut kisianni illoqarfitsinni meeqqe-
rivinni atorfininnissaq pilerisaaru-
tigalugu illoqarfittalu qanoq najo-
ruminartiginera nittarsaanniarlu-
gu. Sulisummi paarlakaappallaar-
nerat meeqqat alliartorneranni
akornutaasutut malunniuttarpoq-
Qujanartumilli qasigiannguarmiut
perorsaasutut ilinniagallit ineraan-
gamik maanga utertartut amerliar-
torput, Birte Nielsen naggasiivoq.
Qasigiannguani meeqqeriviit pingasuusut ilaat, »Arnarsaq«.