Atuagagdliutit - 05.03.1986, Blaðsíða 32

ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Naqiterisitsisoq Udgiver Aaqqissuisoqarfik/Redaktion Nuuk-liulissat Pisartagaqarneq annoncillu Abonnement og annoncer Danmarkimi immikkoortoqarfik Danmark afdelingen Tusagassiortut Korrespondenter Naqiterneqarfia Tryk
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Sdr. Herrnhutvej 22, Postbox 39. 3900 Nuuk, telefon 2 10 83, Telex 90631 agagag gd Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars- havende), Elisabeth L/berth, Peder Munk Pedersen, Louise Inger Lyberth (fotograf), Maannguaq Berthelsen (tolk), ilulissat: Svend Møller (telefon 4 38 62, Postbox 286, 3952 Ilulissat) Forretningsfører Paula Krohn, assistent Rasmus Brandt. Tunniussivissaq/lndleveringsfrist: Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00 /Torsdagkl. 12.00 før udgivelse. Redaktion: Torben Lodberg, Folketinget - Christiansborg 1240 København K. Telf. 01 15 95 91, telex 15 805. Annoncer: Harlang & Toksvig, Bladforlag A/S. Dr, Tværgade 30,2. sal, 1302 København K, Telf. 01 13 86 66. telex 15 805. Pia Rosing Heilmann, 3940 Paamiut, telf.: 1 72 15. HenrySørensen, 3911 Sisimiut, telf. 1 46 66. Amerlassusii/Ugentlig oplag: 6.050 Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
»Ukioq ataaseq
illumiittarneq«
All.: Gudrun Chemnitz
Landstingip kingullermik katersuukkamik eqqartorpaat
Piorsarsimassuseq
imaluunniit
atugartuussuseq
»Ukioq ataaseq illumiittarneq« i-
nuiaqatigiinni amigaataalluinna-
lersimavoq ilinniartitaanermi qul-
lersaqarfiup unitsimmaguli. Arnat
Peqatigiit Kattuffiata 1963-miilli
ingerlassimasaat. Suliffiulluarluni-
lu ilinniarfiulluarsimagaluartoq.
Ukioq ataaseq illumiittarneq si-
samatigut inuiaqatigiinnut iluaqu-
taasimagaluarpoq makkunuuna:
1. Inuusuttunnguit suliffissaale-
qinerinut »ukioq ataatsip illumiin-
nerup« ingerlannginneranik aam-
ma peqquteqarpoq
2. Meeqqanut paaqqinnittarfin-
nut inissaaleqinerujussuaq »ukioq
ataatsip illumiinnerup« ingerlan-
nginneranik aamma peqquteqar-
poq
Landstinget drøftede på sidste sam-
ling begrebet »Et år i huset«. En
meget udmærket ide. En ide, som vi
i høj grad har manglet i samfundet,
siden Uddannelsesinspektoratet
standsede dette arbejdsplads- og
oplæringsprojekt, som De Grøn-
landske Kvindeforeningers Sam-
menslutning har kørt siden 1963.
»Et år i huset afhjælper blandt
andet følgende fire punkter, som i
høj grad er værdifulde i samfundet:
1: Den store arbejdsløshed blandt
de unge.
2: Mangelen på daginstitutions-
3. Illumi ningiut illumi suliassa-
nik ilinniartitsisinnaanerigaluisa
tamaanngaannartarnerat »ukioq
ataatsip illumiinnerup« ingerlan-
nginneranik aamma peqquteqar-
poq. Inuusuttut arnat angutillu ila-
qutaqalerunik tunngavilerneqarfis-
saraluat pinngitsoortarluni
4. Anaanat ataatallumi suliffe-
qartut suliffitik eqqissillutik paari-
sinnaanerussagaluarpaat »ukioq
ataaseq illumiittarneq« ingerlaga-
luarpat soorlu meeqqat napparsi-
magaangata
Ukioq ataaseq ingerlalluartuaan-
naraluarpoq Arnat peqatigiit ar-
bejdsmarkedskontorillu suleqatigi-
innerisigut aqunneqarluni, kisianni
ilinniagaqarfittulli allatut tapiiffi-
pladser, som jo er et kæmpepro-
blem i dag.
3: En husmors evne og vilje til at
oplære de unge — kvinder såvel
som mænd — til at få et godt grund-
lag til at kunne etablere sig trygt og
fornuftigt, når de selv får familie.
4: Flere mødre og fædre kunne be-
dre passe deres job ved blandt andet
deres børns sygdom, hvis de havde
haft et år i huset.
»Et år i huset« fungerede ud-
mærket i samarbejde med arbejds-
markedskontorerne, ind til der blev
ytret ønske om, at der blev givet
økonomisk støtte til ordningen, lige
gineqartalernissaa piumasarineqa-
lermalli, pissutigalugu angerlarsi-
maffiit taamani SIK-mit aningaa-
sarsiaqartut aamma ilinniartuute-
qartarsinnaaqqullugit.
Eqqartorneqarpoq ukioq ataa-
seq illumiittartut atornerlugaasar-
tut. Kisiannimi pingaarneruvoq i-
nuusuttut arnat angutillu ilaquta-
qalerumaarnissaminnut isuman-
naatsumik tunngavissaqarsinnaap-
pata
Ilami kikkulluunniit angutit ar-
nallu illumi sulisinnaanissaq piffis-
samillu eqquilluarnissaq ilikkarta-
riaqarpaat.
Sulineq peqqinnartuuvoq inuk
suliassamik naammassisaqarsima-
gaangami nuannaalersarpoq.
Nalitsinni inuusuttorpassuit ilin-
niartuunerminni ilinniarfinni naju-
gaqarfiuusuni ineqartartillugit, il-
lumi suliassanik sungiusagaqarsi-
maneq atorfissaqartilluassavaat —
tamarmimmi angerlarsimaffeqale-
rumaarmata.
Taamaattumik »ukioq ataatsip
illumiittarneq« suliffissaaleqisu-
nut, meeqqerivinnut, ilaqutariittul-
lu inuunermik isumannaatsumik
ilinniagaqarfiusinnaasoq pilerseq-
qittariaqarpoq.
som der gives støtte til alle andre
uddannelser. Grunden var, at SIK-
lønnede familier lige så vel som an-
dre skulle kunne have økonomisk
mulighed for at have »Et år i hu-
set«-elever.
Der kom også bemærkninger
om, at »Et år i huset«-elever blev
udnyttet. Men det er da som før
sagt vigtigt, at vore unge kvinder og
mænd får et godt grundlag for at
etablere sig trygt og fornuftigt i
fremtiden. Mange unge bor skole-
livet igennem på kostskoler, og dis-
se har i høj grad brug for at lære et
»familie-hjem« at kende, da de jo
selv vil stifte familie en gang.
Lad derfor denne uddannelse,
som både er en afhjælpning for
»unge arbejdsløse«, for »daginsti-
tutionerne« samt en sund oplæring
til »en tryg familie« blive genetable-
ret.
Ukiuni kingullerni tusarsaaleralut-
tuinnarpoq oqaaseq »piorsarsimas-
suseq«, soorlu ilaannikkut naalaa-
rutikkut tusartaripput oqartoqa-
raangat »Piorsarsimassutsimut
naalakkersuisoq«. Tassa imaappoq
oqaaseq kultur nutsersimavaat i-
matut: Piorsarsimassuseq.
Ataguli — oqaatsip pineqartup
nagguia imaappoq:
Piorsarpaa: sætter det i stand (f.
eks. huset) (ordbogimi 1926-meer-
sumi).
Piorsarpoq: pynter sig (ordbogi-
mi 1926-meersumi).
Taava »Piorsarsimassutsimut
Naalakkersuisoq« ima qallunaa-
tuunngortittariaqassaaq: Lands-
styremedlemmet for pyntede/pynt-
ning...!
Taamaalilluni oqaaseq allarluin-
narmut atorneqartartoq naalakker-
suisumut taaguutinngorpoq paat-
soorneqassagunilu allaat qungu-
juutigineqarsinnaalluni, ilami ilaa-
rutiginiaraanni qitutsilluni illarneq
ajornarunanngilaq.
Itikkakumik oqaatsinik atuiniar-
nersuaq ippinnarpallaaqaaq asoo-
runniarli.
Oqaaseq »kultur« tulluarnerusu-
mik kalaallisut oqaasertalertaria-
qarpoq. Ordbogi 1960-imeersoq
misissorlugu takuneq ajornanngi-
laq imatut nassuiarsimagaat: Ineri-
Taasariaqartut
KNI-mi atorfinittut
Februarip aallaqqaataani KNI-mi
atorfinissimapput assistent Ane So-
fie Sivertsen Ammassalimmi, assi-
stent Bent Møller Sisimiuni, han-
delsforvalterassistent Odaq Tivnaq
Savissivimmi, assistent Arnaaraq
Dorph llulissani, cafeteriami ikior-
ti Birgit Osborg Pedersen Kanger-
lussuarmi, aquttoq Isak Otto Egede
»Aqqaluk Ittuk«-mi Nuummi, niu-
ertarfimmi ikiorti Juliane Lange
Qasigiannguani, AFIS-operatør
Kim Rosing-Asvid Ilulissat timmi-
sartunut mittarfianni, EFG-mi ilin-
niartoq Bodil Jensen Alluitsup
Paani, EFG-mi ilinniartoq Tage
Ananiassen Qaqortumi.
KNI nalunaarpoq EFG-mi ilinni-
artoq Najanguaq Nielsen 1986-imi
januarip arfineq-pingajuanni Qa-
qortumi ilinniartunngorsimasoq
assistent Kirsten Chemnitzilu fe-
bruarip 15-ianni Nanortalimmi su-
lilersimalluni.
Atorfinitsitsinerit
Handelsassistent Margir Kjærholm
Andersen, Nuuk, 1986-imi februa-
rip aallaqqaataani handelsoverassi-
stentinngortinneqarsimavoq.
Nuutsinerit
Assistent Karina Lange, Paamiut
1986-imi januarip 20-ianni Ilulissa-
nut nuussimavoq Københavnimilu
assistent Lonny Herløv Jørgensen
Forsyningsvirksomhediminngaan-
niit Økonomiafdelingimut nuussi-
malluni, assistent Lis Altmann For-
syningsvirksomhediminngaanniit
artortitsiniarluni passussineq, naa-
titsineq, (naatitaq), perorsagaasu-
tut ineriartorsimaneq, tamatigut
angusaqarluarsimaneq, atugar"
tuussuseq, siumukarneq, kulturi.--
Ordbogip taassuma suliarineqar-
nerani kukkunersiueqataasimasut
ilagaat ilinniarfissuarmi ilinniartit-
sisoq Jonathan Petersen. Taan-
naannarluunniit tunngavigaluga
eqqornerussaaq »kultur« kalaalli'
sut taasarutsigu »atugartuussu- |
seq«. Tusarnernerulluinnassusia.
Soorlu oqaraanni »Atugartuussut-
simut Naalakkersuisoq« — piviu-
sorpalaarnerullunilu tusarnerne-
russusia.
Uagut inuusuttut uparuaqqajaa-
neqartarpugut kalaallisut oqallor-
lunnerarluta. Taamaattoqanngi-
laq, uagut kalaaleqatitsinnut utoq-
qaanerusunut inorsartutut isigini-
arneqassanngilagut, tusangiasaari-
uarluni inuuneq ajornaqaaq.
Tassaana G-60-ip asasiisa kik-
kuunersut ullumi oqaatsitigut inis-
sisimanerput pisuussutigigaat.
Taamaattumik kukkusimaneq nar-
rujuumminartoq qaangerniarlugu
tamatta inuusuttut utoqqaallu sus-
sasoq tamakkersuullugu ilunger-
sorniarta — soorlumigooq qajar-
passuit nusuartigiillaraangamik!
Knud Møller,
Ilulissat
Dataafdelingimut nuussimalluni,
EDB-assistent Inger Nielsen Øko-
nomiafdelingimiit Dataafdelingi-
mut nuussimalluni. Ilanngullugulu
KNI nalunaarpoq Svend Erik Lar-
senip 1986-imi februarip aallaqqaa-
taani Økonomiafdelingimiit Da-
taafdelingimut nuussimaneragaa-
nera eqqortuungitsoq. Svend Erik
Larsen suli økonomiafdelingimiip-
poq.
Atorfimmut allamut nuuttut
Uummannami fabriksmester Palle
Berthelsen 1986-imi januarip aal-
laqqaataani fabrikslederinngorsi-
mavoq, ullorlu taanna aamma Na-
nortalimmi fabriksmester taama-
tuttaaq fabrikslederinngorsimallu-
ni.
Kalaallit Nunaanni suliunnaartut
Formand Ida Thorin, Aasiaat aam-
ma assistent Else Kay, Nuuk, ta-
marmik 1986-imi januarip 31-ianni
suliunnaarsimapput, EFG-mi ilin-
niartoq Jens Danielsen, Qaqortoq
1985-imi decemberip 3-ianni suli-
unnaarsimalluni, EFG-mi ilinniar-
toq Morten Anton Otto Stach, Al-
luitsup Paa 1985-imi decemberip
31-ianni suliunnaarsimalluni, alt-
muligmand Jørgen Rasmussen,
Kangerlussuaq 1986-imi januarip
24-ianni suliunnaarsimalluni. Kii-
salu EFG-mi ilinniartoq Sigurd Ei-
gildsen, Produktionsafdelingen
Paamiuni, atorfimminiit tunuarsi-
mavoq januarip 21-ianni.
neKerdruteKårit
ATUAGAGDLIUTINE
Penge til nye fangsthytter. Frygt en for at olieefterforskningen i Jameson Land skal skræmme de fangstdyr,
som befolkningen i Illoqqortoormiut lever af, har faet den såkaldte Scoresbysundkomite til at engagere sig
i et nyt fangst hytte-projekt. Det er området syd for Illoqqortoormiut, der tilsyneladende byder på gode
fangstmuligheder, man iførste omgang satser på. Her har Scoresbysundkomiteen fået rejst en del mindre
fangsthytter, så man iførste omgang kan få overblik over, hvad landet byder affangstmuligheder. Og den
seneste glædelige overraskelse indtraf forleden, da Tuborgfondet besluttede at yde 20.000 kroner til fangst-
hytte-projektet. Billedet er taget, da pengene blev overrakt, og det viser fra venstre salgsinspektør Mogens
Kragh, Tuborg, formand for Scoresbysundkomiteen, civilingeniør Aksel Mikkelsen, medlem af komiteen
bestyrelse Margarita Herman samt Eigil Knuth.
Et år i huset