Atuagagdliutit - 21.05.1986, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 21 J986
Nutaarsiassaq:/]\yhed:
Joy.
Tupat cigaretiliassat Cigarettobak
iluunngaraii. fra inderst til yderst
Pujortagassap susunnigissup Her er hele hemmeligheden
tunulequtaa unaavoq: bag en rygeoplevelse med
smag og fylde:
Tupamemit akuitsut. Et mål ren tobak.
Taava aamma tupamemit Et andet mål ren tobak
akuitsut.
Taava kimmivik. Og et filter.
Tupa tupamik imullugu Tobakken miles om
(taamaammat Joy kajom- tobakken (det er derfor,
juppoq). Kimmivik ivertil- Joy er tobaksbrun).
Inemera kusanartumik Resultatet serveres på
poorlugu. smukkeste vis.
Akigitinniagaq.
23,30
Vejledende pris.
Akia naammaginartoq. Til en pris, der fryder.
Joy taamak pilersippaiput -
cigaretikatattunut pujorta-
gassaqqissoq.
Joy iluunngarmi cigaretilias-
sanik tupataqarpoq - taamak
susunneqarluni.
Atortussat pitsaanerit
atoraanni pakatsiviunngilaq.
Sådan skaber vi Joy -
et rundt og rart alternativ til
cigaretterne.
Joy er ren cigarettobak fra
inderst til yderst - og det
kan smages.
Som altid, når man vælger
de bedste råvarer.
Joy
Cigaretiinnaanngitsoq. Mere end en cigaret
Sisimiuni amutsivik iner-
suarmik suliffissuartaarpoq
GTO-p amutsiviini tamarmiusuni suliarineqartartut pingajorarterutaasa missingi
amutsivimmi tassani suliarineqartarput
GTO-p amutsivia Sisimiunittoq al-
lineqarsimavoq 12 mio. kr-it missi-
liorlugit nalilimmik inersuartaler-
lugu sullivissamik. Taamalu inersu-
atoqaq atorneqarfissarpiaminut,
tassalu umiarsuliorfittut iluarsaa-
sarfittullu, atoqqinneqarsinnaaler-
poq.
Inersuup toqqavissaa qaartiter-
lugulu nalimmassalerpaat 1984-
imili, 1985-illi naanerani aatsaat
saanissai sisaasut napparsinnaaler-
paat, taamalu inersuaq ukiorpal-
laartinnagu matuneqarsinnaaler-
poq.
Pilersaarutigineqartullu ilagaat
Sisimiuni amutsivik glasfiberilerif-
fimmik immikkoortortalerneqas-
sasoq.
Illoqarfimmiuinnaat sulisoralugit
Inersuaq suliarineqarsimavoq su-
liffeqarfiit illoqarfimmeereersuin-
naat sulisoralugit. Taamaattumillu
saanissai sisaasut amutsivimmi su-
liarineqarsimapput.
Nunami betonimillu suliassar-
taanik suliarinnittuusimavoq sulif-
feqarfik »Permagreen«, taassu-
mallu aamma sanasut pequsiortul-
lu suliassaat isumagivai naggataati-
gullu qalipannissaa aamma isuma-
gisimallugu.
Inersuaq atoqqaartinneqarmat
ingeniør K.E. Lyhne, Kalaallit Nu-
naanni amutsivinnik tamarmik
nakkutilliisuunerusoq, oqarpoq su-
liffeqarfiup »Svejsecentralen«-ip
saangit sisaasut tamaasa akuersis-
sutigisimagai.
Taamanikkullu oqaatigineqartut
ilagaat, nunatsinni amutsivinni su-
liarineqartartut pingaj orarterutaa-
sa missingi amutsivimmi SisirniU'
niittumi suliarineqartartut.
Amutsivinni nioqqutissiarine'
qartartut katillutik 11,1 mio. kr-
inik naleqarsimapput, taakkulu >'
laat 4,3 mio. kr-inik nalillit SisimiU'
ni suliarineqartarput.
Stålkonstruktionerne ti! den nye hal er udført på værftet, og bagefter er ah
blevet godkendt af Svejsecentralen. (Foto: Henry/
Amutsiviup inersuartassaasa saanissai sisaasut suliarineqareermata Svej
secentralenimit akuersissutigineqarsimapput.
Værftet i Sisimiut får ny
industrihal til 12 mio. kr.
Værftet tegner sig for godt en tredjedel af den samlede produktion på GTO’s værfts
GTO’s værft i Sisimiut er blevet ud-
viddet med en ny industrihal til om-
kring 12 millioner kroner. Det bety-
der, at den gamle hal nu igen kan
bruges til sit oprindelige formål,
nemlig skibsbygning og -repara-
tion.
Udsprængning og nivelleringsar-
bejder til den nye hal begyndte alle-
rede i 1984, og i slutningen af 1985
var man så vidt, at stålskellettet var
rejst, og hallen kunne således luk-
kes inden vinteren.
Der er i øvrigt planer om at ind-
rette en glasfiberafdeling på værf-
tet i Sisimiut.
Kun lokale firmaer
Alt arbejde på den nye hal er udført
af lokale firmaer. Således er alle
stålkonstruktioner fremstillet på
værftet.
Jord- og betonarbejdet er lavet af
firmaet »Permagreen«, og samme
firma har stået for tømrer- og sned-
kerarbejdet samt det afsluttende
malerarbejde.
Da den nye hal blev indviet, kun-
net ingeniør K.E. Lyhne, der ha
overordnet opsyn over alle værfter.1
Grønland, i øvrigt oplyse, at insti'
tutionen »Svejsecentralen« har
godkendt samtlige stårkonstruktio-
ner, inden bygningen blev lukket.
Ved samme lejlighed blev det i
øvrigt oplyst, at værftet i SisirniU
tegner sig for godt en tredjedel at
hele den produktion, der laves Pa
værfterne her i landet.
Den samlede værdi af produktio-
nen ligger på 11,1 millioner kroner,
og Sisimiut værft alene tegner sig
for de 4,3 millioner kroner.
Således ser værftet ud nu. Det er den nye hal helt til venstre i billedet.
(Foto: Henry)
Amutsivik maanna taamatut isikkoqarpoq. Inersuartaaq assimisaa/nerli-
ulluni takussaavoq.