Atuagagdliutit - 21.05.1986, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 2ljØ
Oqaatsivut eqqor-
tumik atugaallit
tusagassiuutini
Isumaliutersuut- Kronik
Akileraartarnerup
nutarterneqarnissaa
J.F. Nunani allamiut qanormitaava pissagaluarpat tusagas-
siuutini oqaatsisik torinngitsumik atorneqartuartut tusaallugillu
atuartaraluarunikkik? Uatsitulli pineqartuugunik qatsutissan-
ngikkaluarnerpaat nutseriinnarnerpassuit? Quiatsattassanngik-
kaluarnerpat piumasaarsuuterpassuit tusaraangamikkik? Soorlu
uatsinnut kalaallinutoqaaseq »poorskimi poortugaq« asuleerne-
rulluinnarpoq. Nunani allamiut taama pineqartuugunik piuma-
sarissanngikkaluarnerpaat oqaatsinik eqqortumik atuinissaq?
Uagulliuna kalaallit ingattavissumik naammagittartuusugut.
Qarluallattoqartanngilarmi oqaatsivut qanorsuaq taparlisarne-
qaraluaraangata tusagassiuutini, minnerunngitsumillu raadiu-
mi.
Ukiuni makkunani kalaaliussuseq pingaarteqaarput. Nammi-
nersornerulernitta kalaalinngorsaaniarneq tunngavigaa, oqaa-
serlumi taanna tusartuarparput politikeritta nuimasut qarnginit.
Oqaatsivut sumiginnagaalersimagaluartut maanna makiteqqin-
niarpavutmeeqqatatuarfiini, pingaartinneqaqqilerporlu kalaallit
oqaasiinik pisinnaanissaq.
Taamatulli noqqaasoqartillugu nakeriallannartaqaaq oqaatsi-
nut soqqusaalliortarnerput tusagassiuutini. Piumasaannarmik
eqqunngilluinnartumillu uiggiutinik atuisarneq naalaartartut
qassimmitaava nukillalaarutigisannginnerpaat?
Tusagassiuutit atuarfittulli sunniuteqartigaat oqaatsitta ine-
riartortinneqarnerannut, taamaammallu tusagassiorfiit sianigil-
luinnartariaqarpaat kalaallit eriaginerpaasatta, tassalu oqaatsit-
ta, innimiillisaarfigineqannginnissaat. Tusagassiuutimmi pisus-
saaffiat siulleq tassa oqaatsinik ataqqinninnissaq.
Kialuunniit tupigisinnaanngilaa piumasarineqassappat aviisi-
liortunngorniat kalaallisut oqaatsinik torersumik kusanartumillu
atuisinnaanissaat. Taamaattumik pisariaqalerpoq kalaallit oqaa-
siinik ilinniarnerup ilungersuunneqarnerulernissaa aviisiliortun-
ngorniat atuarfianni.
Maanna naammalerpoq oqaatsitta ullut tamakkiallugit in- h
nimiillisaarfigineqarnerat. Raadiupsiulersuisuinutpiumasa- I
risariaqalerpoq piumasaarsorneq tamanna unitsinneqassa- I
soq. Kalaallimmi inuiaat ima piitsuutigisinnaanngilagut raa- Jg
diumiluunniit sulisussaqarata oqaatsitsinnik ataqqinnittu- _
nik.
All. Hans Pavia Rosing, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq
Partiit, kommunet, kattuffiit inuppassuillu tupinnanngitsumik akileraartarnerup
nutarterneqarnissaa, inatsisartut majip 26-ani ataatsimiilerunik isummerfigisassaat,
soqutigalugu oqaaseqarfigisareerpaat
Tusagassiuutini maannamuteqqar-
torneqarnerpaat tassaasimapput
inummut ilanngaat, kommunet a-
taatsimoortumik akileraarusiisa-
lernissaat kiisalu kommunet akor-
nanni akileraarutinik naligiissaari-
sarneq. Taakkulu pinerullugit aki-
leraartarnerup nutarterneqarnis-
saanut atatillugu itisileerusussima-
vunga, neriullunga suna anguniar-
neripput paasineqarnerulerumaar-
toq.
Ulloq manna tikillugu partiinut,
kommunenit sulinermillu inuutis-
sarsiuteqartunit tusartakkavut ima
isumaqarnarput siunissami anner-
tunerusumik aningaasarsiat isertit-
takkat naligiinnerulernissaat kis-
saatigineqartoq. Tamanna angune-
qarsinnaavoq inummut ilanngaatip
qaffanneratigut, taamaaliornik-
kummi akissarsiaqqortunerusut a-
kissarsiakinnerusunit annertuneru-
sumik akileraartalissammata.
Inummut ilanngaat
Inummut ilanngaat akileraartarneq
1975-imili eqqunneqarmat alian-
ngortinneqarani 20.000 koruuniu-
simavoq, ilanngaatillu qaffanne-
qarnera annertusiartuaartikkaanni
akissarsiat isertitat tamatsinnut as-
sigiinneruleriart uaassapput.
Inummut ilanngaatip qaffanne-
qarnera aamma allatigut sunniute-
qartussaavoq, tassa landskassep
kommunellu isertittagaat millisus-
saammata, akileraartarnikkulli i-
sertittakkat nutarterinerup kingor-
na ullumikkutut annertussuseqar-
tinniarutsigik allatut ajornartumik
akileraartarnermut procenti qaf-
fattariaqarparput. Akileraartartu-
nut ataatsiakkaanut tamanna qa-
noq sunniuteqassava? Naatsumik
oqaatigalugu akissarsiaqqortune-
rusut annerusumik akileraartalis-
sapput, akissarsiakinnerusullu an-
nikinnerusumik akileraartalissallu-
tik.
Akissarsiaqqortunerit akissarsi-
akinnerillu »killiffiat« ukiumut
150.000 koruunit missaaniissaaq,
aappariinnullu 300.000 koruunit
missaaniissalluni. Allatut oqaatiga-
lugu taakku kisitsisit ataallugit a-
kissarsiaqaraanni siunissami ullu-
mikkornit annikinnerusumik akile-
raartoqartalissaaq, sinnersirn
gaannili annertunerusumik akn ^
raartoqartalissalluni — akissarsi^
lu annertusiartuaarnerat malillnS
akileraarutit aamma qaffakkiartu
aassallutik.
Inummut ilanngaatip tusagas51
uutini oqaluuserineqarnerani Atas
sut-ip ilinniartitsisut assersuutig'b1
arsimavai oqarluni ilinniartitsisu
tassaassasut eqqorneqarnerpaasus
sat. Tamannali eqqunngilluinnar
Amerlanertigut ilinniartitsisut
taaneqartarput akissarsiamikku
kinguarsimasutut, ullumikkullun;
ilinniartitsisut ikittuinnaapput uld
umut 150.000 koruunit sinnerlug^
akissarsiaqartut. Taamaarnrna
taama oqarneq eqqarsarpianngr*1
nermik paatsoorsimanermn ^
tunngaveqarpoq, qularnanngitsU
millu qujageqqusaarluni pissuse
qarniarnermik tunulequtaqarlunn
Taaneqareersutut annertunerofl1
sumik akissarsiallit »pilliuteqartus
saapput« — taakkulumi taamaa <
ornissaminnut akissaqarput.
Atassummiilli taaneqanngits°4
Skattereformen
Sprogsjusk
J.F. Hvad ville folk i Danmark ikke sige, hvis de hver dag hører
det danske sprog blive mishandlet i radio og blade? Ville de ikke
trække på smilebåndet ved at høre direkte oversættelser fra spe-
cielle engelske udtryk, der ikke har mening på dansk?
Det er det, grønlandske lyttere og læsere udsættes for i disse
grønlandiseringens år. Men grønlænderne er et tålmodigt folke-
færd. De protesterer ikke, selv om der sjuskes voldsomt med de-
res sprog. Der er gået mode i at oversætte de danske udtryk di-
rekte, og eftersom alt opfattes direkte på grønlandsk, forekom-
mer der tit latterlige udtryk. Tag f. eks. udtrykket »påskepak-
ken«, som den grønlandske radioavis bruger, som det er. Men
en pakke er en pakke på grønlandsk, og den har intet med
»påskepakken« at gøre.
I disse år er grønlandiseringen i høj kurs. Grønlandsk er sagen,
og det er ledetråden i hjemmestyretanken. Ordet »grøndlandise-
ring« hører vi ofte fra vore toppolitikeres mund. En overgang var
grønlandsk forsømt i folkeskolen, men nu er det kommet til ære
og værdighed igen, og det er in igen at kunne grønlandsk.
Men under disse bestræbelser er det slet ikke opmuntrende at
høre, at der sjuskes dagligt med det grønlandske sprog i medier-
ne. Radioavisen bruger således tillægsordene stik imod alle gra-
matiske regler, og det lyder forfærdeligt for folk, der er født med
det grønlandske sprog.
Medierne har ligesom skolen et stort ansvar for sprogudviklin-
gen, og mediernes fornemste opgave må være at respektere
sproget.
Det er derfor kun rimeligt at forlange, at de grønlandske jour-
naliststuderende bliver undervist i korrekt sprogbrug. Det er en
opgave, som Journalistskolen bør leve op til.
Nu kan det snart være nok med den daglige mishandling
af det grønlandske sprog, og man må derfor anmode radio-
styrelsen om at stoppe denne udvikling. Grønland kan ikke
være så fattigt, at landet ikke kan skaffe folk, der kan bruge
det grønlandske sprog korrekt i Grønlands Radio.
Den 26. maj starter Landstinget på 2. forårssamling,
hvor der blandt andet skal behandles skattereform.
Denne uges kronik handler om skattereformen og er
skrevet af landsstyremedlem for økonomi Hans-Pavia
Rosing
Partierne, kommunerne, organisa-
tionerne og mange mennesker viser
med god grund stor interesse for
den skattereform, som Landstinget
skal træffe beslutning om på den
samling, der starter 26. maj. De ud-
talelser, der hidtil har været omtalt
i pressen, har i alt overvejende grad
beskæftiget sig med personfradra-
get, en fælleskommunal Skat-
teudskrivning og den kommunale
skatteudligning. Derfor ligger det
mig på sinde at omtale disse helt
centrale elementer i skattereformen
for derved at give befolkningen en
forståelse af, hvad vi ønsker at
opnå.
Alle hidtidige tilkendegivelser fra
partierne, KANUKOKA og SIK
peger mod et bredt ønske om, at der
fremover sker en større udligning af
den disponible indkomst, end til-
fældet har været hidtil. En sådan
udligning kan nås ved at forhøje
personfradraget og skatteprocen-
ten, således at større indkomster be-
skattes mere end mindre indkom-
ster — eller for at bruge de skatte-
tekniske betegnelser: Den propor-
tionale skat får en progressiv virk-
ning.
Personfradraget
Personfradraget, det vil sige den
skattefrie indkomst, har siden 1975
været på kr. 20.000 årligt, og jo
mere vi forhøjer dette beløb, desto
større bliver ligheden i den ind-
komst, som vi hver især modtager i
lønningsposen.
En anden virkning af en forhøjel-
se af personfradraget vil være, at
landskassen og kommunerne »tje-
ner« mindre, og hvis vi efter skatte-
reformens indførelse ønsker at bi-
beholde de samme indtægter, som
vi har i dag, må vi nødvendigvis for-
høje skatteprocenten.
Hvilken virkning vil det få for
den enkelte borger?
Kort sagt vil de, der har store ind-
komster, komme til at betale mere i
skat. Og de med de små indkomster
mindre.
Grænsen mellem store og små
indkomster vil være cirka 150.000
kroner om året for enlige og cirka
300.000 kroner for ægtepar, det vil
sige, at tjener man mindre end
150.000 henholdsvis 300.000 kro-
ner om året, vil man komme til at
betale mindre i skat end i dag, og
tjener man mere, vil skatten blive
større — og vokse med indtægtens
størrelse.
Atassut har i forbindelse med de-
batten omkring forhøjelse af per-
sonfradraget som eksempel frem-
draget skolelærerne, som nu skull
til at betale »hele gildet«. Det er ab
solut ikke et rimeligt eksempel-
Skolelærernes indkomster be-
nævnes i andre sammenhænge sob1
alt for lave, og det er kun få skole
lærere, der har en årsindkomst, der
overstiger 150.000 kroner. Det er
derfor et uovervejet postulat, sob>
kun kan tjene til at tækkes een be-
folkningsgruppe på et misforstae
grundlag. Det er, som ovenstående
viser, de meget større indtægter-
der skal »betale gildet« — men de
har også råd til det.
Hvad Atassut ikke nævnte, e
den anden og vigtigste side af skat"
tereformen, nemlig at de lavere ind-
komstgrupper får skattelettelser -"
og dermed flere penge i lønningsp0'
sen.
Det gælder for eksempel fiskere-
fangere, fåreholdere, fabriksarbej-
dere og andre lønmodtagergrup-
per, hvis årsindkomster er lavere
end 150.000 kroner, og det er son1
bekendt langt de fleste lønmodtage-
re her i landet.
Kommunerne
Hvordan bliver så virkningen f°r
kommunerne?
Der har her været tendens til ®
udråbe kommunerne som frernti"