Atuagagdliutit - 21.05.1986, Blaðsíða 11

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
akileraartarnikkut nutarterinermi
P'ngaarnertut taasariaqaraluar-
Poq: Akissarsiakinnerusut oqili-
*a^figineqartUSsaappU(, aningaa-
^aim tigusartagaat amerlisussaallu-
Tamatumani ilaatigut pineqar-
Put aalisartut, piniartut, savaatillit,
fWisartut allallu ukiumut 150.000
°ruunit ataallugit akissarsiaqar-
ut> naluneqanngitsutullu tassaap-
Put nunatsinni sulinermik inuutis-
sarsiuteqartut amerlanersaat.
Kommunet
Kommunet nutarterinikkut
qan°q pineqassappat?
Ataasiaannarats tusartareerpar-
put kommunet siunissami tassaalis-
Sasunngooq oqarsinnaatitaanatik
JMiusumit ikiorserneqarnissartik u-
taqqiinnalissagaat.
Naluneqanngitsutut kommunet
^aannamut akileraarusiisarsimap-
Put namminneq pisariaqartitartik
naapertorlugu, periarfissaqarsi-
!!}aPpullu 15-iniit 25-nut procenti-
("sinnaallutik. Ilisimavarputtaaq
jnummut ilanngaat qaffanneq
kommunet isertittakkaminnik an-
p3asaqartussaasut, kommunemiit
kommunemut assigiinngissitaarto-
ruJussuarmik.
Tamanna aallaavigalugu siun-
jjersuutigaarput aappaagumiit
kommunet akornanni ataatsimoor-
*umik akileraarusiisoqartalernis-
saa. Tamatumuuna una anguniar-
. Parput, kommunet pisuut piitsullu
Paapertuilluartumik akileraarusii-
Sarnikkut maannakkutut isertita-
‘Wrtarnissaat. Allatut oqaatigalugu
Ppligiissaarinermut tunngaviusoq
ukiuni kingullerni arfinilinni atuus-
sirnasoq attatiinnarniarparput, taa-
P'aaliornikkummi kommunet peri-
arfissarinnerusut pigisatik kommu-
nenut periarfissakinnerusunut ag-
SUartarsinnaammatigik.
Maannamut oqallinnermi ilaati-
Sot aamma taaneqarsimavoq kom-
•Punet aningaasarsiornikkut peri-
arfissakinnerusut akileraartarner-
mik nutarterinikkut isertittakkatik
tamangajaasa annaassagaat taama-
tullu namminersornerat maan-
gaannaq pissasoq. Taamatut oqa-
lunneq ingasattajaarinerujussuu-
voq.
Kangaatsiap kommunea tamatu-
mani assersuutitut taaneqarsima-
voq. Taama assersuusiornermi i-
laatigut oqaatigineqarpoq kommu-
nep akileraartarnikkut isertittakka-
ni tamangajaasa annaassagai, ta-
mannali eqqunngilaq. Kangaatsiaq
4,5 mio. koruunit missaani isertita-
qartarpoq. Inummut ilanngaat
40.000 koruuninngorlugu qaffan-
neqassappat Kangaatsiap isertitta-
gai 3 mio. koruunit missaannilis-
sapput. Paarlattuanilli kommunet
akornanni naligiissaarinikkut kom-
mune 7 mio. kr. missaannut pisus-
saassaaq — tassa maannakkut aaq-
qissuinerit 1,5 mio. kr. missaanni a-
merlanerusunik. Kangaatsiap kom-
munea naligiissaarinikkut tapiiffi-
gineqartarpoq kommunemi akile-
raartartut akilertagaannit amerla-
nerusunik, tamatumunngalu pissu-
taavoq Kangaatsiami innuttaasut
agguaqatigiissillugit isertittagaat
nuna tamakkerlugu isertittakkanit
annikinnerungaatsiarmata.
Taamaakkaluartorli Kangaatsi-
aq kommunenit allanit nikanarne-
rusutut isigineqartariaqanngilaq —
kommunemmi pisinnaanini naa-
pertorlugu akileeqataasarpoq, ta-
mannalu kialluunniit assuarisin-
naanngilaa.
Nunatsinni innuttaasut allat a-
kissarsiakinnerusut aamma pisin-
naanertik naapertorlugu akileraar-
tarput — tamarmillu inuiaqatigiin-
nut pingaaruteqartigaat akissarsi-
aqqortuunut akileraarnerusinnaa-
sunut naleqqiutissagaanni. Inuia-
qatigiinnut pingaaruteqarneq ani-
ngaasanngorlugu nalilerneqarsin-
naanngilaq. Tamatta pisinnaaner-
put najoqqutaralugu nammaqataa-
vugut, tamannalu pingaarnersaa-
voq.
Amerlanerimmi pingaartissagu-
narpaat Kangaatsiarmiut, ilinnia-
gaqartut, utoqqalinersiutillit, pini-
artut, sulisartut allallu akissarsia-
kinnerusut allatulli nunatsinnut
pingaaruteqartutut isigissallugit.
Taama oqarninnut pissutigaara
una sanilliunneqarsinnaanngitsoq:
Akileraartarnerup nutarterneqar-
nerata pingaarnerpaartarisaa tas-
saammat inummut ilanngaatip qa-
noq annertutigisumik qaffanneqar-
nera.
Siumup siulersuisuuneri januari-
mi Qaqortumi ataatsimiimmata —
inatsisartuni ilaasortaatitavut kom-
munellu kattuffiata siulittaasua pe-
qatigalugit — erseqqissumik isu-
maqatigiissutigaarput inummut i-
lanngaatip 40.000 koruuninngortil-
lugu qaffanniarneqarnissaa inger-
laannaq pisinnaanngippat ukiut ar-
laqanngitsut ingerlaneranni pisus-
sanngorlugu. Tamannarpiarlu isu-
maqatigiinniarnerni aallaavigisi-
mavarput.
Akileraartarnerup nutarterniar-
neqarnera piviusumik kinguneqas-
sappat — kalaallit inuiaqatigiit ilu-
anni assigiimmik naapertuilluartu-
millu ajunngitsorsiat agguataarne-
qassappata — pinngitsoorata i-
nummut ilanngaat malunnartumik
qaffattariaqarparput.
Akileraartarneq pillugu naalak-
kersuinikkut aaqqissuussineq inui-
aqatigiit aningaasaqarniarneran-
nut ima pingaaruteqartigaaq, ua-
nga neriuutigisariaqarlugu aaqqis-
suusseqqinnermut toqqaannartu-
mik attuumassuteqartut akornan-
ni, tassa partiit, kommunet suliner-
millu inuutissarsiuteqartut akor-
nanni sapinngisamik isumaqatigiit-
toqarsinnaajumaartoq.
Tamattami isumaqatigiissutigisi-
mavarput tunngavimmigut pi-
ngaarnerpaaq, tassa januarip aal-
laqqaataa 1987 aallarnerfigalugu a-
kileraartarnerup allannguuteqarlu-
ni ingerlaqqinnissaa. Taamaammat
neriuutigaara inatsisartut ataatsi-
miinnissaminni aamma nutarteri-
nerup imarisaa sapinnngisamik isu-
maqatigiissutiginiarumaaraat.
Nuuk,
ulloq majip 19-at 1986.
dens umælende modtagere af al-
misser fra landskassen.
Som bekendt har kommunerne
hidtil udskrevet deres skatteprocen-
ter ud fra de enkelte kommuners be-
hov inden for en ramme mellem 15
pg 25 procent. I forbindelse med en
jorhøjelse af personfradraget vil
kommunerne miste skatteindtæg-
ter i en højde, som naturligvis vil
v*re meget forskellig fra kommune
hl kommune.
Derfor foreslår vi, at der indføres
ep såkaldt »fælleskommunal skat-
teudskrivning«, således at »rige og
fattige kommuner« på en retfærdig
måde får det samme ind i skatter,
s0m de får i øjeblikket. Det vil med
andre ord sige, at vi bibeholder den
udligningsordning, som har eksi-
steret i de sidste 6 år, hvorved de be-
dre stillede kommuner deler deres
midler med mindre bemidlede kom-
muner.
Når det i diskussionen er blevet
n*vnt, at økonomisk dårligt stille-
de kommuner næsten helt mister
deres indkomstgrundlag og dermed
deres kommunale selvstændighed,
er der mildt sagt tale om en over-
drivelse af dimensioner.
Kangaatsiaq kommune bliver
fremdraget som eksempel. Det er
Nevet sagt, at kommunen ville mis-
m næsten hele sit skattegrundlag,
hvilket ikke er korrekt. Kangaat-
s'aq har skatteindtægter på cirka
4>5 millioner kroner. Hvis person-
fradraget forhøjes til 40.000 kro-
her, vil dette beløb falde til cirka 3
millioner kroner. Tilsvarende vil
kommunen modtage et udlignings-
beløb fra mere velstående kommu-
her på 7 millioner kroner — altså
c>rka 1,5 millioner kroner mere end
pnder den nugældende ordning.
Kangaatsiaq kommune får i forve-
jen betydeligt mere i udligningstil-
skud, end kommunens egne skatte-
ydere betaler, og det er simpelt hen
begrundet i, at Kangaatsiaqs gen-
nemsnitsindkomster er så meget la-
vere end gennemsnitsindkomsterne
på landsplan.
Kangaatsiaq bliver derved ikke
en ringere kommune end andre.
Kommunen yder nemlig efter evne,
og det bør ingen ringeagte.
Alle yder efter evne, og det gør de
personer, som har en lav indkomst,
også. De er lige så vigtige for sam-
fundet som den, der på grund af en
stor pengeindkomst betaler mere i
skat. Værdien for samfundet kan
og må ikke måles i de kroner, vi be-
taler i skat. Alle yder efter evne, og
det er det vigtigste af alt.
Ingen kan vist være interesseret i,
at vi begynder at betragte Kangaat-
siaq-borgere, studerende, pensioni-
ster, fangere, ufaglærte og andre
med små indkomster som mindre
værd end de med de store indkom-
ster!
Hermed ønsker jeg at give udtryk
for, at effekten af skattereformen i
høj grad afhænger af, hvor meget
personfradraget forhøjes.
Siumuts hovedbestyrelse blev på
mødet i Qaqortoq i januar i år sam-
men med landstingsgruppen og
KANUKOKA’s formand enige om
at tilstræbe et personfradrag på
40.000 kroner, eventuelt over en
kort årrække. Dette er — og har
hele tiden været — vort udgang-
spunkt i vore forhandlinger med de
andre parter.
Hvis skattereformen skal have
den effekt, vi ønsker — nemlig at vi
opnår en mere ligelig og retfærdig
fordeling af goderne i det grønland-
ske samfund — skal der altså gen-
nemføres en væsentlig forhøjelse af
personfradraget.
Samtidig er skattepolitikken et så
væsentligt element af den sam-
fundsøkonomiske udvikling, at det
er mit håb og mit mål, at der mellem
parterne — det vil sige de tre parti-
er, kommunerne og lønmodtagerne
— kan opnås bred enighed om skat-
tereformen.
Vi er alle enige om et væsentligt
punkt, nemlig at skattereformen
skal gennemføres med virkning fra
1. januar 1987. Jeg har derfor tiltro
til, at Landstinget ved den samling,
der begynder den 26. maj, vil til-
stræbe denne enighed — også i re-
formens indhold.
Hans-Pavia Rosing,
Landsstyremedlem for økonomi.
LILFOTO
Nalunaarut — Meddelelse
Matugallalerpoq 31. maj aaliar-
nissaq pissutigalugu.
Lukker på grund af rejse den 31.
maj.
Takoqqissaagut 1987-imi.
På gensyn i 1987.
A/G-ip assiliisoqarfia
A/G's fotoafdeling
V/ Louise-lnger Lyberth
Sdr. Hernnhutvej 22
Postbox 39.3900 Nuuk
Tlf. 2 34 61
Assilissat qalipaatillit angisuungorlugit allisitat
Assiliaativit kusanartortaat allisitaanissartik nersornaatisiasseraat. Siuttui (negativ/
dias) nassiukkit, taakku pitsaanerusumik suliarineqarsinnaamata Aamma assilissat
nassiussinnaavatit, akisunerulaartumillu siuttulertillugit.
I Assilis- 1 sap . 1 angis- | susaa Ataassip akia Amerla- suungor- lugit ataatsip akia Foto- blokkimut ikkullugu (llassu- tissaq) inngiasun- nanngitsu- millu igalaaler- lugu (llassu- tissaq)
I 20x25 35.15 31.60 75.00 30.00
■ 28x35 80.00 70,00 80.00 65.00
I 35x50 115.00 105.00 115.00 85.00
1 50x70 155.00 145,00 155,00 125.00
■ 70x100 375.00 320,00 i 375.00 235,00
Akikilliliisarnitsitut akii ilanngagassaapput.
Dias atirlugu allisitsinermi akisuneruiaasapput.
Asseq atorlugu allisitsinermi akii ilassuteqassapput, siuttulerneral
pillugu. (kr. 95,00).
Allisikkusutama amerlassusii: , angissusilerlugit:
Fotoblokkimut ikkullugu/gitEH Sinilerlugu/gittZJ
Ateq
Najugaq ___
llloqarfik _________ _______
Assiutitit siuttulluuniit ajoratik utertinneqassapput.
Uaguuvugut qalipaateqarluartunik ereereaasartut.
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800SKIVE
TLF.07-5244 66
NUUK KOMMUNE
PISORTAP TULLIA
Nuummi børnehavi »Paarsisoq« pisortap tullissaanik perorsaanermut
tunngasunik ilinniarsimasumik, piaarnerpaamik imaluunniit isumaqati-
giinniutigeqqaarlugu sulilersussamik. Qinnuteqartoq arlariinnik oqaasi-
lik salliutinneqassaaq.
Paaqqinnittarfik pineqartoq meeqqanik 60-nik tigusaqarsinnaatitaa-
voq, sulisorisinnaallugillu pisortaq ataaseq, pisortap tullia ataaseq, assi-
stentit marluk, barnehjælperit sisamat, igaffimmi pisortaq ataaseq iki-
ortillu tallimat.
Atorfinitsitsinermi akissarsiaqartitsinermilu malinneqassaaq Pisortat i-
sumaqatigiinninniartartuisa SIK-llu isumaqatigiissutaat naapertorlugu.
Nunaqavissumik atorfininniarluni qinnuteqartumik atorfinitsitsinermi
atorfininnermut atatillugu angalanissaq pequtinillu angallassinissaq
kommunimut akilerneqarsinnaassaaq minnerpaamik ukiuni marlunni
kommunimi atorfeqartussaaneq naatsorsuutigalugu.
Aggersitap angalanera pequtaasalu angallannerat akilerneqassapput
malittarisassat ullumikkut atuuttut malillugit.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq, malittarisassat atuuttuusut malillugit.
Atorfik pillugu paasissutissat erseqqinnerusut pineqarsinnaapput bør-
nehavi »Paarsisoq«-p pisortarigallagaanut Emilie Petersen-imut saaffi-
ginninnikkut, tlf. 2 14 II, imaluunniit kommunip sulisunut allaffianut,
tlf.2 33 77 lokal 56I.
Qinnuteqaat, nalunaaqutserlugu stillingsopslag nr. 172/86, tassunga i-
lanngullugit sumik ilinniagaqarsimaneq sumilu suliffeqarsimaneq pillugit
paasissutissat kiisalu soraarummeersimanermut uppernarsaatit, oqaa-
seqaatinillu peqaraanni nuutinneri ilanngullugit, kommunimut tunniute-
reerneqarsimassaaq junip 16-ni nal. I2.00.
STEDFORTRÆDER
Til børnehaven »Paarsisoq« i Nuuk søges en stedfortræder, med pæda-
gogisk uddannelse, for tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere
aftale. En dobbeltsproget ansøger vil blive foretrukket.
Institutionen er normeret til 60 børn, I leder, I stedfortræder, 2 assi-
stenter, 4 barnehjælpere, I køkkenleder samt 5 medhjælpere.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Det
offentlige Aftalenævn og SIK.
For en hjemmehørende ansøger vil der kunne ydes fri tiltrædelsesrejse
og evt. bohaveflytning, under forudsætning af mindst 2 års tjeneste
ved kommunen.
For ikke hjemmehørende ydes der frirejse og bohaveflytning i overens-
stemmelse med gældende regler.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje efter gældende
regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til børne-
haven »Paarsisoq« tlf. 2 I4 II, ved fungerende leder Emilie Petersen,
eller kommunens personalekontor, tlf. 2 33 77 lokal 561.
Ansøgning mærket stillingsopslag nr. 172/86, med oplysninger om ud-
dannelse og tidligere beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og
evt. anbefalinger, skal være kommunen i hænde senest den 16. juni
I986 kl. I2.00.
NUUK KOMMUNE
BOX 1005.3900 NUUK