Atuagagdliutit - 26.11.1986, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 4811986
Assagarsuarmi tassanu KNI-ip Nuummi niuertarfissarsua napparneqas-
saaq.
Her, hvor der i øjeblikket kun er et hul i jorden, skal KNI’s nye supermar-
ked opstå i Nuuk.
KNI lukker op for
1988 med stort,
nyt varehus i Nuuk
De gamle bygninger i Kolonihavnen, som nu rummer
butikkerne for isenkram og manufaktur samt jagt og
fiskeri, inddrages som kontorlokaler
Starten på 1988 bliver for KNI også
starten på detailsalg i Nuuk. Bygge-
riet af det nye KNI-varehus ved
Kongevej er nu kommet godt i
gang. Råhuset skal afleveres om-
kring 1. december 1987, og KNI-
direktør Peder Bjerrum regner med
indflytning og åbning omkring 1.
februar 1988. Det store KNI-bygge-
ri er på ialt 3.600 kvadratmeter, og
der bliver 2.100 kvadratmeter
egentligt butiksareal. Det betyder,
at komplekset bliver Grønlands
største butikscenter.
Og et center bliver der tale om,
for KNI er indstillet på at samle fle-
re funktioner under et tag. Eller
måske skulle man sige under syv
tage. For bygningen får syv gavle
ud mod Kongevejen og som følge
heraf også syv tage.
...................^
IEIDIILILEE
TIL VORE UDENBYS
KUNDER
HAR DU FÅET BRILLER HOS
OS. ELLER GENNEM OPTIK
KEREN PÅ SYGEHUSET I DIN
HJEMBY. ELLER HAR DU
SELVEN RECEPT.
SÅ RING TIL OS. OG VI KLA
RER RESTEN PR. TELEFON
MM 21519
nuummi isaruaarniarfik
godthab brillecenter
ygsynoptikas
Kolonialafdelingen, der bliver
efter moderne selvbetjeningsmodel
med otte kassesluser, kommer til at
optage stueetagen. Den får en afde-
ling for ferskvarer, hvor man
blandt andet vil finde grønlandsk
proviant. Der bliver en blomsteraf-
deling, en SB-vinafdeling og en de-
likatessebutik.
Men dette er som sagt kun stue-
etagen. På førstesalen bliver der
manufakturafdeling, og andensa-
len kommer til at handle om alt
øvrigt »nonfoo^«. Altså for eksem-
pel også jagt- og fiskeriartikler.
Det betyder også, at de to gamle
butikker ved Kolonihavnen i Nuuk
rømmes. Disse afdelinger får plads
i det nye varehus, og de gamle byg-
ninger ved Kolonihavnen skal ind-
drages som kontorlokaler i takt
med overflytning af opgaver fra
København til Grønland.
Koster 45 millioner
Det er Atcon, der står for opførel-
sen af KNI’s nye varehus, og endnu
står det ikke fast, om KNI køber
bygningen eller lejer sig ind. Begge
muligheder står stadig åbne, men
der skal træffes en afgørelse i løbet
af foråret 1987.
— Vi håber meget at kunne købe
bygningen, siger Peder Bjerrum.
— Der er jo åbnet mulighed for,
at det offentlige også optager real-
kreditlån, og kan vi få en rimelig fi-
nansiering, er der ingen tvivl om, at
vi helst selv vil eje bygningen.
Varehuset opføres i sammen-
hæng med det nye Hotel Hans Ege-
de, og der bliver indgang til varehu-
set under fronten på hotellet.
Men medens hotellet afleveres
nøglefærdigt til bygherren, skal At-
con kun levere råhus til KNI. Selve
indretningen af varehuset står KNI
selv for i samarbejde med forskelli-
ge danske konsulentfirmaer.
KNI-p Nuummi
niuertarfissarsua
1988-imi ammassasoq
Illutoqqat Kolonihavn-imiittut, maannakkut igaffimmi
atortussaarniarfiullutillu, atisaarniarfiullutillu piniartut
aalisartullu atortussaannik nioqquteqarfiusut,
allaffinngortinneqassapput
1988 aallartisimalerpat KNI-p
Nuummit niuertarfissarsua am-
massaaq. KNI-p niuertarfissaa
Kongevejimiittoq sanallugu aallar-
tinneqareerpoq. Illutassaa 1987-
imi decemberip aallartinnerata mis-
saani tunniunneqartussaavoq,
KNI-Uu direktøriata Peder Bjer-
rumip naatsorsuutigaa nutsereerlu-
tik ammarsinnaajumaarlutik 1988-
imi februarip aallartinnerata mis-
saani. KNI-p sanatitaata katillugit
3.600 kvadratmeterinik annertus-
suseqartup ilaa 2.100 kvadratmete-
rinik annertussusilik niuertarfiu-
sussaavoq. Taamaalu Kalaallit Nu-
naanni niuertarfeqarfiit annersaris-
savaat.
Niuertarfeqarfiusussaavormi,
KNI-p nioqqutissat assigiinngitsut
tassunga katersortussaammagit.
Taamalu niuertarfimmi Kongevej-
ip tungaanut arfineq-marloqiusa-
nik qaliqartussami nioqqutissat
suulluunniit pisiarineqarsinnaas-
sapput.
Inuussutissanik nammineq ti-
gooraalluni pisiniatarfik nutaali-
aalluinnartoq, arfineq-pingasunik
akiliiartortarfilik, inini allerniittus-
saavoq. Qerisimanngitsunik pisiar-
fittaqartussaavoq, ilaatigut kalaali-
mineerniarfittaqassalluni. Naasu-
erniarfittaqassaaq aammalu vin-
inut illinnartulianullu immikkoor-
tortaqassalluni.
Tassa inini allerniittussaannaat.
Quleriit tulliiniissapput atisat, tas-
sani inuussutissaanngitsuinnaat ni-
oqqutigineqassammata. Tassa ilaa-
tigut aallaaniarnermut aalisarner-
mullu atortut.
Taamaattumik aamma niuertar-
fitoqqat marluk Kolohavimiittut a-
torunnaassapput. Taakkunaniittut
niuertarfittaami nioqqutigineqalis-
sammata, illutoqqallu Kolonihavn-
imiittut allaffittut atorneqalissailu-
tik suliassat Københavnimiit Ka-
laallit Nunaannut nuussorneqarne-
rat ilutigalugu.
45 millioner kr-ilik
KNI-p niuertarfissarsua Atcon-ip
sanavaa, sulili aalajangivissorne-
qanngilaq KNI-p illorsuaq pisiaris-
saneraa attartuinnassaneraaluun-
niit. Periarfissat taakku suli amma-
tinneqarput, 1987-imilu upernaak-
kut aatsaat aalajangiisoqassaaq.
— Neriungaarpugut illorsuaq pi-
siarineqarumaartoq, Peder Bjer-
rum oqarpoq.
— Pisortammi suliffiutaat aam-
ma realkredit-imiit taarsigassarsi-
sinnaatitaalernikkuupput, taamalu
sumaqarpoq KNI-p niuertarfissaa
ammarneqarsinnaassasoq 1988-WU
februarip aallartinnerata missaani.
KNI-direktør Peder Bjerrum reg-
ner med, at det nye KNI-varehus
slår dørene op for publikum om-
kring 1. februar 1988.
akisugisassanngitsumik aningaasa-
lersuisinnaallutik, qularnanngillu-
innarpoq illu nammineq pigiuma-
nerussagipput.
Niuertarfissaq Hotel Hans Ege-
de-ssamut atatillugu sananeqar-
poq, hotelillu isaariaatigoorluni
aamma niuertarfimmut isertoqar-
sinnaassaaq.
Illusisarfissaq iserterfigeriaan-
nanngorlugu sanatitsisumut tunm-
unneqartussaasoq Atconip niuer-
tarfissaq illutaannaatillugu KNI-
mut tunniuttussaava. Niuertarfiul-
lu iluata ilusilersornera KNI-p
nammineq siunnersuisoqarfiit assi-
giinngitsut suleqatigalugit akisus-
saaffigissavaa.
Hinniartitaaneq
nunatsinni pissutsinut
naleqqusarneqalersoq
Ukiuni aggersuni ilinniartitaanerup allannguutaasa
ilagissavaat ilinniartitaanerup annertunersaata
kommunimi najugaqarfimmi ingerlanneqartalernissaa
Novemberip ulluisa 17-anni Niuer-
nermut Angallassinermut Inuussu-
tissarsiutitigullu Ilinniartitaaner-
mut Naalakkersuisup Josef Motz-
feldtip tusagassiortunik katersor-
titsinermini inuussutissarsiutitigut
ilinniartitaanerup iluarsartuuteq-
qinnera 1988-mi atuutilerpat meeq-
qat atuarfianni soraarummeersi-
manermit allagartat atorfissaaru-
tissasut oqaatigaa.
Josef motzfeldtilu isumaqarpoq
aalajangersimasumik siunerta-
qanngitsumik inuusuttut 17-nik 18-
nillu ukiullit ullutsinni atuartinne-
qartartut, klassillu taakku ilinniaq-
qinnissamut utaqqisarfittut atorne-
qartartut. Taamaattumik ilinniarti-
taanermik iluarsartuusinissamut i-
sumaliutissiissusiortut inassutigisi-
mavaat 12. aamma 13. klassit
meeqqat atuarfianni atorunnaar-
sinneqassasut. Massakkulli meeq-
qat atuarfianni nutarterineq inger-
lanneqarpoq. Ilinniartullu inigisaat
siunissaq qaninneq atorlugu oqili-
saavigineqarniarput.
Ukiut 5-mat imaluunniit 6-nillit
qaangiuppata atsaat ilinniagaqar-
niarlutik qinnuteqartut tamakker-
lutik tiguneqarsinnaalissapput. I-
nuusuttut 11 .klassimit anisut neqe-
roorfigineqartalissapput gymnasi-
ami ilinniartitanissamik imaluun-
niit kommunimi najugaqarfimmi
suliffeqarfimmi ilinniarnissamik,
tassungalu atatillugu najugaqar-
fimminni atuarfinni ilinniartitaa-
sarlutillu siunnersorneqartalissal-
lutik.
Iluarsartuusseqqinnermilu ilin-
niartitaanerup ukiuisa aappaani at-
saat ilinniartut innutissarsiutitigut
ilinniartitaaffinni qitiusumik inger-
latsivinni piffissami sivikitsumi i-
linniartitaasassapput, kingusinne-
rusukkullu ukiup affaani tassani i-
linniartassallutik. Ukiunilu agger-
suni ilinniartitaanerup iluani al-
lannguutit pingaarnersaraat ilinni-
artitaanerup annertunersaata kom-
munimi najugaqarfimmi ingerlan-
neqartalernissaa.
Sulisoqarnermi pissutsinut
naleqqussarneqassaaq
Inuusuttuaqqat atuarfinnit anisut
illoqarfimmi najugarisaminni ilin-
niartalernissaasa ingerlanneqarne-
rata aqunneqarneratalu qularnaar-
niartussaavaa ilinniartitaanerup i-
nuusuttut kissaatigisaat naapertor-
lugit ingerlanneqarnissaa, taamaa-
lilluni nunatsinni sulisoqarnermi
pissutsinut naleqquttunngorsarne-
qassalluni, ukiullu arlaqanngitsut
qaangiuppata Kalaallit Nunaat su-
lisunik imminnut pilersorsinnaalis-
salluni.
JosefMotzfeldt: — Ilinniartitaane-
rup iluarsartuuteqqinnera 1988-mt
atuutilerpat meeqqat atuarfianni
soraarummeersimanermit allagar-
tat atorfissaarussapput.
Nutaamik inuutissarsiutitigut i-
linniartitaalernissami ilinniartut
aningaasaateqarfimmit, sulisitsisu-
nit, namminersortunit aammalu pi-
sortanit.
Sulinermik misiliinerup sinnera-
ni ilinniartuutillutik misiliiffigalu-
gu suliffimminniit aningaasarsia-
qartinneqassapput, tassalu sulisit-
sisunit. Ilinniartut- ilinniarfimmiin-
nerminni pisortanit aningaasarsia-
qartinneqassapput.
Taasariaqartut
Tunuatoq
Kalaallit Nunaanni napparsimma-
viit ilaanni napparsimasunik paa-
rsisuuneq Malena Nicolina Weyhe
qinnuteqarnini tunngavigalugu
1986-imi novemberip naanerani a-
torfimminiit tunuassaaq.