Atuagagdliutit - 26.11.1986, Síða 18

18
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 48 1986
Kalaallit Nunaanni krcefteqartarneq pillugu doktor-inngorniut:
Cigarettitornerup puatsigut kræfti
Kalaallit Nunaanni Danmak-
imisulli nalinginnaatigilersippaa
Niels Højgaard Nielsenip doktor-inngorniunni ullumi Københavnip Universitet-iata
katsorsaanerup tungaatigut ilisimatusarnermut immikkoortortaani
saqqummiuttussaavaa. Nakorsaanerup Jens Misfeldtip doktor-inngorniut
atuareersimallugu imatut AG-mut allappoq:
Kalaallit Nunaanni kræfteqartar-
neq paasiniaaffigigaanni paasisari-
aqarpoq 1900-ikkut aallartisima-
lerneranni puatsigut kræfteqarto-
qarsimanngitsoq. 1950-illi kingor-
natigulli nappaammik taassumin-
nga nappaateqalersartut amerliar-
tulipuulerput, ullumikkullu nap-
paat taanna Danmarkimisuulli atu-
gaatigingajaiersimavoq. Arnat eq-
qarsaatigigaanni ukiuni kingullerni
napparsimalersartut amerliartupi-
loorput. Allaat silarsuarmi amcrla-
nerpaajungajallutik.
Kalaallit Nunaanni kræftimik
nappaateqalersarneq pillugu na-
korsaq Nils Højgaard Nielsen ullu-
mikkut doktor-inngornialeruni i-
laatigut tamakku eqqartortussaa-
vai. Erseqqissarpaa cigarettitortar-
neq puatsigut kræfteqalersarner-
mut pissutaanerpaasartoq, isuma-
qarporlu nappaatip Kalaallit Nu-
naanni atugaanerujussuanut pujor-
tarpallaarneq peqqutaalluinnar-
toq. Isumaqarporlu Kalaallit Nu-
NYHED
til dieselbiler
og oliefyr:
Nu kan du
frostsikre helt
ned til -30° for
kun 15 øre pr.
liter olie.
10
5
O
5
lo
16
20
30
NUTAARSIASSAQ
Dieselbiilinut
kissarsuutinullu
uuliatortunut:
-30°-it tikillugit
issilernissaanut
sillimmasersinna-
avutit 1 liter
uuliamut 15
øriiginnartarlutit
Bardahl Diesel
Antifrost...
• kan frostsikre helt ned til -40°
• forhindrer vanddannelse og
parafinudskillelse. (1/1000 = -30°.
4/1.000 = -40°)
• forbedrer brændstofstabiliteten
• forhindrer tilstopning af filter og
pumpe
• renser indsprøjtningsdyser og
smører indsprøjtningspumpe.
Pris 500 ml
- sikrer 500 liter olie
ned til -30°.
,60
KUN
79
Nord-Auto
• -^40°-it tikillugit issitsigisumut
qerisoornaveeqqusersinnaavutit
• iminittoorsinnaanera parafinillu
immikkuulersinnaanera
pinngitsoortissavaa. (1/100 =
-30° 4/1.000 = -40°).
• ikummatissap akuisa akuleriinnerat
pitsaanerulersissavaa
• nakkartitsissutip pumpillu
milikartoorisnnaanerat pinngitsoortissavaa
• qitserartua salissavaa qtserartuaralu
pumpia uuliassallugu.
500 ml akia
- uulia 500 liter
-^30°-it tikillugit qerinaveersissavaa.
TAAMAALLAAT
Fredrikstadvej 3 - 9200 Aalborg SV - Telefon 08 -18 67 33 - Telex 69759 Nordau
Bardahl Diesel Antifrost fra Nord Auto køber du hos:
Godthåb: Nuuks Auto, tlf. 2 22 30. Holsteinsborg: Holsteinsborg Auto & Maskinværksted ApS, tlf. 1 40 26. Sukkertoppen:
Sukkertoppen Autoservice, tlf. 1 3210. Ammassalik: Sørensen & Guldbergsen's Eftf., tlf. 1 82 38. Narssag: Narssaq Auto &
WS, tlf. 31515. Julianehåb: Autocompagniet, tlf. 3 8036. Nanortalik: Nanortalik Entreprenørco, tlf. 3 3210. Fredrikshåb:
Pamiut Olie & Autoservice, tlf. 1 72 50. Egedesminde: Autzens Autoværksted, tlf. 4 21 90. Christianshåb: Christianshåb
Auto-Service, tlf. 4 51 08. Jakobshavn: llulissat Auto ApS, tlf. 4 34 02. Godhavn: Niels Aagaard, tlf. 4 72 71. Umanak: Larsen
& Sørensen. Tømrer & entreprenørfirma, tlf. 4 81 36.
naanni puammikkut kræfteqaler-
sartut ukiuni aggersuni amerliarto-
rumaartut, pissutigalugu nappaat i-
laanni ukiut 20-it tikillugit pinngo-
riartorajuttarmat.
Tamanna nappalersitsinaveer-
saarnikkut aatsaat qaangerneqar-
sinnaavoq, nappalernaveersaaru-
taasinnaasutuarlu tassa: Pujortar-
naveersaarneq. Tassungalu tun-
ngatillugu taasassaqqippoq, pujor-
tarnaveersaarneq sivitsoriartortil-
lugu puatsiguttaaq kræfteqalersin-
naaneq ilimanarunnaariartortar-
mat. Allaat pujortarajuttuusima-
galuartup pujortartanngisaannar-
simasoq nalleriartorsinnaallugu.
Pingaarnerpaavorli sapinngisa-
mik amerlasuunik pujortartalersit-
sinaveersaarnissaq.
Nakorsat isumaqarput pujortar-
tarnerup ajoqutigisinnaasai pillugit
sukumiisumik paasisitsiniaasoqar-
tariaqartoq tamannalu Kalaallit
Nunaanni nappalersitsinaveersaar-
nissamik suliaqartut suliaasa pi-
ngaarnersarisariaqaraat.
Pingaaruteqarluinnarporli aam-
ma paasisitsiniaanerup taamaallaat
qitiusumiit ingerlanneqannginnis-
saa, kommunini peqqinnissamik i-
sumaginnittut aamma suleqataasa-
riaqarmata. Meeqqat inuusuttullu
puj ortartalersarnerat eqqarsaati-
galugu atuarfik peqataalluinnarta-
riaqarpoq, taamalu nappalersitsi-
naveersaarnissamik suliniuteqar-
neq pinngitsoorani atuartitsiner-
mut ilaatinneqartariaqarpoq.
Ukioq 2000-imi tamarmik peq-
qissuunissaannik WHO-p angunia-
gaa Kalaallit Nunaannissaaq ilu-
Landslcege Jens Misfeldt: — Puat-
sigut kræfteqalersitsinaveersaar-
nissaq sulissutigisariaqarpoq. Ta-
mannalu pisinnaavoq pujortartitsi-
naveersaarnikkut.
Landslæge Jens Misfeldt: — Der
skal sættes forebyggende ind over
for lungekræften. Og det gøres
bedst og sikrest med en kampagne
mod rygning.
ngersuunneqartariaqarpoq. Innut-
taasut minnerpaamik 80 procentil
pujortartanngitsuussappata pujor-
tartartut ikinnerpaamik affaan-
nanngortinneqartariaqarput. Ta-
mannalu anguneqartariaqarpoq
1995-imi.
Taava suliassaqassaqaagut!
Jens Misfeldt.
Doktordisputats om kræft i Grønland:
Cigaretter gør lungekræft
så almindelig i Grønland
som tilfældet er i Danmark
Nils Højgaard Nielsen forsvarer i dag doktordisputats
ved Københavns Universitets lægevidenskabelige
fakultet. Landslæge Jens Misfeldt har læst disputatsen
og skriver følgende til AG:
Ved en opsporingsundersøgelse for
kræftsygdomme i Grønland fand-
tes ingen tilfælde af lungekræft i
første halvdel af dette århundrede.
Efter 1950 steg forekomsten af den-
ne sygdom imidlertid hastigt, og ri-
sikoen for at pådrage sig lunekræft
ligger nu på samme niveau som i
Danmark. For kvinders vedkom-
mende er den enddog steget yderli-
gere i de seneste år. Risikoen er såle-
des en af verdens højeste blandt
kvinder.
Dette skriver læge Nils Højgaard
Nielsen, som i dag forsvarer en dok-
tordisputats om forekomsten af
kræftsygdomme i Grønland. Han
understreger, at cigaretrygning er
den klarest erkendte risikofaktor
for udviklingen af lungekræft, og
at netop cigaretrygning må anses at
ligge bag den meget høje forekomst
af sygdommen i Grønland. Han
mener også, at hyppigheden af lun-
gekræft vil tiltage i Grønland i de
kommende år, fordi sygdommen er
lang tid om at udvikles, oftest om-
kring 20 år.
Kun forebyggende foranstaltnin-
ger kan ændre på disse forhold, og
kun en forebyggelse er effektiv: At
undlade at ryge. Og det er i den sam-
menhæng værd at nævne, at risiko-
en for at udvikle lungekræft ned-
sættes for hvert år, der går, efter at
man ophører med at ryge. En tidli-
gere ryger kan således gravist nær-
me sig en ikke-rygers situation.
Vigtigst er det dog at forhindre,
at så mange unge begynder at ryge.
Det er landslægeembedets vurde-
ring, at en aktivt oplysende indsats
om cigaretrygningens skadevirk-
ninger bør blive en af det grønland-
ske forebyggelsesråds første opga-
ver.
Lige så vigtigt er det imidlertid, at
oplysningen ikke alene udgår fra et
centralt organ, men at de kommu-
nale sundhedsudvalg formidler
budskabet lokalt. Hvad angår
børns og unges forhold til rygning,
er det naturligvis vigtigt, at skolen
medinddrages, således at oplysning
om sundhed og sundhedsfremmen-
de adfærd indgår som en naturlig
del af undervisningen.
Også i Grønland må vi stræbe ef-
ter at opfylde WHU’s strategi for
Sundhed for Alle i år 2000. Ikke-
rygning skal blive den accepterede
norm med mindst 80 procent ikke-
rygere og en halvering af det samle-
de tobaksforbrug. Og det mål skal
være opfyldt i 1995.
Der bliver nok at se til!
Jens Misfeldt.
Officielt
Under 27. oktober 1986 er der i
Aktieselskabs-Registeret, Afdelingen for
Anpartsselskaber optaget følgende ænd-
ringer vedrørende »ORS1IVIK NUUK
ApS« af Godthåb:
Svend Junge Pedersen er udtrådt af, og
Jørgen Chemnitz, Nuussuaq 56 D, 3900
Nuuk, Grønland er indtrådt i direktionen.
K. G. Jensen Revisionsaktieselskab, Grøn-
land er fratrådt som og RVT REVISI-
ONSTJENESTEN, Vesteraa 23, 9000 Ål-
borg er tiltrådt som selskabets revisor.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 12. november 1986.