Atuagagdliutit - 26.11.1986, Síða 22

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 481986
Piorsarsimassuseq - Kultur
Nigalik Adventi
qorsuusutit
Taall.: Villads Villadsen
Nigalik Adventi qorsuusutit
pilluarnermik aatsigina,
ukiup taartup qeqqani takkuttutit
neriunnermik nassarina!
Naneruut ikitat uummatip
naqqanut
qaamanermik seqersigili,
issimik, taarmik
ernumalersartunut
kialaarnertut sunniigili!
Nigalik Adventi qorsuusutit
asuli qorsorinngilatit.
Inuit qaamanermik maqaaseqisut
isumaasigut sunnerigit:
Nuna maanna apummik
matoorsimasoq
kingumut qorsorississasoq,
aasaq qaamasoq aamma
uteqqissasoq
— pilluarnermik nassassasoq.
Sapaatiuppat novemberip 30-ani sapaat anneq nalliuttussaavoq.
Tassunga atatillugu »juullisunnitsunnguamik« oqaluttuamik Vil-
lads Villadsenip allagaanik saqqummiivugut. Nalliuttorsiorluarisi!
NAATSORSUUSERIVIK
Regnskabskontor
v/Jakob Grønvold
Box 652 . Tlf. 2 23 30
3900 Nuuk
Makkua suliarisarpakka:
Angallatitaarniarnermi aallussineq
Qarasaasiat atorlugit naatsorsuuserineq
Akileraartarnermi immersugassat
Taarsigassarsiniarnermi siunnersuineq
Der udføres
Shipping
Regnskabsføring
EDB-opgaver
Selvangivelser
Rådgivning i
financieringsspørgsmål
Ukiuni arlalinni aningaaserivimmi sulisimanikkut
misilittagaqarluarpunga, naatsorsuuserinermillu ilinniarluarsimallunga.
Ammasarfiit-Åbningstider:
mandag-fredag kl.9.00 - 12.00 og kl.13.00 - 15.00.
Sinnattukkatut takorluugaq
All.: atuakkiortoq Villads Villadsen
Ilaanni sinnattut erseqqingaaraangata isumaqarnartarpoq sinnattornani. Sinnattut
ilaat eqqarsaatissanik nutaanik tunisisarput. Ilaanni iterluni sinnattuinnarsimalluni
paasillugu ugguarnartarpoq, apereqqajaanartarporlu: Soormitaavaana
taamaattumik sinnattortunga
Aalajangersumik ornigaqartarneq
amerlahernut qatsunnarsinnaasa-
raluarpoq. Taamaattoq ornittaga-
toqqat tikinneri tamaasa nutaanik
eqqarsaatissarsinartarput. Taa-
maattarput ullut allanngorarnerisa
najortagatoqqat taakku aammat-
taaq allanngorartittuartarmatigit.
Suna pinerlugu Tasersuup eqqaa
aasami ukiumilu angalaarfinnaari-
sarpara. Ujarassuaq tikikkaangak-
ku uniffigigajuttarpara ilaannilu
qaavani issiasarlunga. Soorunami
ilisimanngilara takorloorsinnaana-
gulu ujarassuup taassuma ilaanni
eqqarsaatissannik nutaanik tuniu-
maaraanga.
Juulli tikilluinnaleraa sinnattu-
lerpunga angalaarsimallunga taar-
sigaa Tasersuakkut angerlarlunga.
Qasusimavunga, qiimmisaarpu-
ngali, nalunngilarami aqagumut
unnukkuutaarniartoq. »Juullip Ul-
loriaa« ulloriarpassuarnit alliukan-
nerluni qinngorsimavoq pinnerseri-
aannarsimallunilu. Aputip qaallo-
reqqinnaap suna tamaat qallersi-
mavaa. Qaqungaarami annoraanit
qaqortunit minguinneroriaannar-
poq. »Tassa Annaassisunnguaq i-
nuuvissiulermat nammineerlunilu
nunarsuaq tikeraalermagu suut ta-
marmik assuaqqissiveerussimap-
put«, anersaaminera tusarpara.
Taarsilluinnarsimavoq, qaam-
mateqanngilarlu. Nukingeraluttu-
innarnera malugisimavara. Qasu-
galuarlunga uninnaveersaarpunga,
Tasersuummi sinaanut piguma qa-
qigumalu ujarassuarmut ingillunga
qasuersitsiarniarpunga, qaqiffissa-
ralumi aajunaralaakasinngorpoq.
Tasersuarmit sinaanut qaqillu-
ngalu Ujarassuup tungaanut qivi-
arpunga. Tupaallaqaanga. Aajuna
inuk ujarassuup qaani issiasoq. U-
nippunga, nakkuserparalu. Arnaa-
gunavippoq, suunersumilu saami-
niititaqarpoq.
Arriitsuaqqamik ornillugu tikile-
rakku suli tupigusunnerulerpunga.
Ilumummi arnaavoq, meeranngu-
arlu atisaqanngingajattoq sarliar-
paa.
»Tamaani suvisi? Sooruna ta-
maaniittusi? Illoqarfik tikilerparsi.
I laginiarsinga, angerlartungaana!«
Oqarfigaakka.
Arnaq qiviarpoq. Tujormerpa-
sippoq. Aliasuppaloqaaq, oqalu-
lerporlu:
»Illoqarfimmiikkaluarpugut. II-
lunut iserniartaraluaratta iseqqu-
neqanngilagut. Iserfissaqanngin-
nattaana tamaaniinnaq unnuiniar-
tugut«.
Pakatsingaarnera malugaara, i-
lami arnap oqaasii upperinngilak-
ka. Ullunimi makkunanerpiaq
naakkinnikkusunneq suli ulluin-
narnit annerulersimasoq nalunngi-
lara. Kinaluunniit iserfissaqanngit-
sumik silaannarmiisitsiumanavi-
anngitsoq qularinngilara.
»Ilumoorpunga. Iserniartara-
luaratta iseqquneqanngilagut«, a-
perinngitsunga arnaq aliasuppalo-
riaannarluni oqaatsini nageqqip-
pai.
»Qaagitsi! Uanga ikiussavassi!
Skrønens mester
slår til igen!
Jørgen Riel delagtiggør atter sine mange læsere i 10
festlige anfald af polarpip
»Hvis jeg kunne skrive sådan, ville
jeg fa’me snakke rigsdansk med
mig selv hele dagen!« Sådan mindes
jeg en kollegas kommentar, da Jørn
Riels store trilogi »Mine fædres
hus« kom på markedet. Siden er der
fulgt både skæg og alvor fra den nu
i Narsaq bosatte forfatters hånd.
Galskaben har glimtvis stukket
hovedet frem i de nordøstgrønland-
ske fangstmandsskrøner. Og dyb
og smuk alvor har præget inuit-
sagaen »Sangen for Livet«.
Nu har denne skæmtens og alvo-
rens mester slået til igen. »En lodret
løgn« er titlen på 10 nye nordøst-
grønlandske skrøner, som der kan
siges meget godt om. Skal man fin-
de noget dårligt at sige om skrøner-
ne, må det være dette: Hvordan kan
han nænne at nøjes med 10 styk,
når. vi sagtens kunne have tålt dob-
belt så mange?
Da Jørn Riel blev »rigtig seriøs«
Hus til leje
Beliggende i Holsteinsborg,
ca. 260m2. Henvendelse:
Torhallur Djurhus
Telefon 1 44 56
med »Sangen for livet«, var der gi-
vetvis mange af hans fans, der fryg-
tede skrønernes endeligt. Men »En
lodret løgn« beviser til fulde, at
frygten var helt ubegrundet. Der er
stadig så meget kul på Riels litteræ-
re komfur, at der sagtens kan koges
endnu flere skrøner.
Skal man sige det meget forsig-
tigt, er »En lodret løgn« bestemt
ikke den ringeste af Jørn Riels skrø-
nesamlinger. Tværtimod, måske. I
hvert fald er det et særdeles glæde-
ligt gensyn, man løber ind i allerede
på »Løgnens« første sider.
Hele det herlige persongalleri fra
tidligere skrøner dukker op igen i
løbet af bogen og præsenterer læse-
ren for den ene utrolige hændelse
efter den anden.
Her skal ikke røbes nogle af de
fine pointer, der er i de ti historier.
Det må vente, til man selv får inve-
steret de små 125 kroner, bogen ko-
ster. Eller til man måske er blandt
de heldige, der finder den under ju-
letræet. Den er nemlig helt oplagt
som gaveide.
Men for at spidse skrøne-hugtan-
den hos Riel-liebhavere kan det da
lige antydes, at »Veslemaris« skip-
per Olsen finder ind i en sikker
havn. Nemlig ægteskabet.
Illu tullerpaaq pikaninnguaq *P'
poq. Iseqqunngippasi uannut ilag1'
niarsinga. Silaannarmiissinnaan-
ngilasi!«
Taava nalliuttorsiorpaluissurnik
avilualaarpalulerneq tutsiuppofl-
Nalunnngilara avilualaarpalunne-
rup tamatuma inuit tamaasa ilima-
saarniarai nalliuttorsiornissarsuup
angingaartup tassa tikiulluinnaler-
neranik.
Avilualaarpalunneq tusarnaar-
niartillugu takulerpara qilak ill°"
qarfiup qulaatigut ammalersoq.
tassanngaannillu qaamanersuaq
nunarsuarmut taartumut qinngor-
toq. Taava qaamanersuaq taanna t-
kaartarfissuanngorpoq, tassuuna-
lu qilammiorpassuit nunarsuarmu-
kartut paarlallugit inuppassuittaaq
qilaap ammasup tungaanut aalla-
kaalerput.
Tupigusullunga qummuinnaq
nakkussiniartillunga najugar3
qaammalersorigakku meeraq qlV|'
arpara. Isai »Juullip Ulloriaa«-n|t
qaammarinnerulersimapput, sanj'
mullu qiviarama inuttut isikkulht
ataqqinangaartut ungalusimagaa-
tigut takulerpakka.
Taava taarnerinnarmi meeqqap
qulaani allannerpassuit pinngor-
poq, meeqqamullu qinngorput i-
maattut:
»Aqqa tassa siunnersuisoq siu-
nersissaanngitsoq, Guuti pissar'
suaq, naassaanngitsumut Ataataa-
soq, eqqissinermut Naalagaq«-
Annilaarlunga iterpunga. Sin-
nattora uggorigaluaqaara, nanged'
qissinnaanngilarali.
Anton, der har debuteret med en
roman og en digtsamling, mister sin
jomfrudom under et mere eller
mindre ufrivilligt besøg i Scoresby-
sund.
Den philosophisk-psykologiske
Bjørk får en langt mere jordnær og
i ordets bedste betydning spirituel
hobby, da »Bjergklatreklubben af
1887« ankommer til Nordøstgrøn-
land med et helt legendarisk lager af
øl og brændevin.
Og ikke mindre end 400 styk præ-
servativer kommer til at spille h°"
vedrollen i »Stabej serens« ihærdige
forsøg på at få »rettet kompasset
ind«. Denne betegnelse har i øvrigf
ikke noget med navigation af gøre1
gængs forstand, men er Jørn Riels
poetisk-maritime omskrivning af
kønsakten. »Stabejseren« forsvin-
der i øvrigt ud af persongalleriet, ef-
ter at han på tilbørlig vis har fået ta-
get trykket i Sydkap.
Og så skal det endeligt med, at
Lasselille får en stiv kæfert i »Svar-
ta Døden« til at gå op i en højere en-
hed med to pund sortkrudt og
stænger dynamit. Det bliver en gan-
ske festlig blanding, som for stedse
sprænger telegrafist Mortensens og
Doc’s radiostation ud af landskor-
tet.
Hvordan gutterne i det nordøst-
grønlandske klarer sig uden trådløs
forbindelse med omverdenen? Tja.
det ved kun Jørn Riel, for Lasselil-
les utilsigtede minørvirksomhed af-
slutter faktisk bogen »En lodret
løgn«.
Men vi andre kunne også godi
tænke os at vide det, så lad os håbe,
at en ny samling skrøner så småt er
ved at tage form bag den Rielske
pandebrask. P-