Atuagagdliutit - 25.02.1987, Blaðsíða 19

NR. 9 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Han gjorde alt
for at slippe fri
Men alligevel blev Grønland mere end det halve liv for
Poul Madsen, der den 2. marts fylder 60 år. Heraf er
de 39 gået med at arbejde for Grønland
KØBENHA VN (AG) — Jeg blev i
sin tid tvangsudskrevet til Grøn-
land, hvor jeg skulle aftjene min
værnepligt ombord i »Ternen«,
fortalte Poul mig engang. Jeg gjor-
de alt for at blive fri. Jeg ville ikke
op til de »isbjørneeskimoer, som
jeg kaldte grønlænderne den gang.
Men det blev anderledes.
Rejsen til Grønland varede i 29
dage, og det var ifølge Poul 29 dage
med søsygens kvaler. Først da de
kom ind gennem Prins Christians-
sund, skete der en åbenbaring, og
Poul havde tabt sin sjæl til Grøn-
land. — Det gjorde, at jeg bestemte
mig for at blive i Grønland — sim-
pelthen, siger Poul.
Efter værnepligten gik turen i-
midlertid igen til Danmark. Poul
kunne den gang ikke blive i Grøn-
land, men gjorde alt for at vende til-
bage.
I første omgang blev det til et job
som kok hos firmaet Såbye & Ler-
che i Sisimiut. Det førte så til alt det
andet, der kom til senere både i
Grønland og Danmark.
Mens han var i Sisimiut, fik man
på elværket installeret en Alpha
Diesel, og da Poul havde lært i fir-
maet kunne han ikke holde sig væk.
1 fritiden var han så med til at ud-
danne de første grønlandske mo-
torpassere. Han var selv uddannet
som maskinarbejdet og maskinist.
Det betød iøvrigt, at han senere blev
ansat fire år på elværket.
Ungdomsarbejdet
1 1952 startede Poul Spejder-arbej-
det i Sisimiut. To år senere cyklede
han Danmark tyndt med grønland-
ske spejdere, mens folk rystede på
hovedet. Poul skrev nemlig til Cy-
kelkompagniet og fik foræret otte
cykler, som de kørte rundt på. Det
blev der skrevet meget om dengang.
Efter de i tre måneder havde
krydset Danmark, blev det til yder-
ligere tre måneder, hvor spejderne
kom i praktik som henholdsvis køb-
mænd og skibstømre. I dag sidder
der i gode stillinger i Grønland, og
det er bl.a. Poul’s fortjeneste.
1 1954 kom så udnævnelsen til pe-
del i Sisimiut. Poul kunne ikke blive
fritidskonsulent. Det var der ingen
lønningsposer til, men Garn fik
ham udnævnt til pedel. Så kunne
han bruge al den tid, han ville, til at
lave ungdomsarbejde.
Derved fik han lejlighed til at rej-
se rundt i Grønland og starte spej-
derarbejdet op flere steder.. Han
var også med til at starte ung-
domsklubber mv. Han var indpi-
skeren.
Det var også i det tidsrum — nær-
mere betegnet i 1955 — han lavede
turen til Marraq. Det var en nedlagt
flyveplads mellem Qeqertarsuat-
siaat og Nuuk med en masse barak-
ker. Sammen med spejderne tog
han dertil og lavede lejr i 14 dage.
Imidlertid var de blevet smittet
med mæslinger på vejen — i Nuuk.
Under lejropholdet skete der yderli-
gere det, at en af drengene fik en
akut blindtarmsbetændelse. Den
eneste mulighed for at redde knæg-
ten var, at man sendte en båd ud på
havet med et signalhorn og man så
kunne håbe på, at man mødte en
portugiser. Det gjorde man så —
det var en fantastisk historie — men
drengen kom ekspres til Qeqertar-
suatsiaat og fik reddet livet. Det var
iøvrigt Simon, der nu er fabriksle-
der i Sisimiut.
Efter lejren i Maaraq tog han
med drengene til Nuuk, hvor de
pga. mæslingerne blev interneret.
Ja, det var jo kun midlertidigt, for
Poul kontaktede kommunalbesty-
relsen i Sisimiut, og det resulterede
i, at han og spejderne kom hjem og
smittede den halve by. Da de dren-
gene blev raske, var de klar til at
passe det etablerede nødlazaret på
skolen og gjorde en virkelig indsats.
Den gang var man i byen rystet over
det. Men senere kunne man godt se,
at det var en god indsats, ingen er
nemlig i tvivl om, hvad der var sket,
hvis byens borgere var blevet smit-
tet med mæslinger i den kommende
vinter.
Til udlandet
1 1957 var han i England med sine
spejdere. Det var Baden Powel’s
100 års-dag. Det var første gang
grønlandske spejdere mødte eski-
moiske spejdere. De kom fra
Northwest- Territoriet. Det vakte i-
øvrigt en del opsigt, at de kunne tale
sammen. På denne lejr fik de grøn-
landske spejdere mange kontakter
til omverdenen, og da der i 1963 var
Spejder-jamboree i Grækenland,
var Poul igen afsted med et hold.
Ved den lejlighed havde landsrådet
foræret spejderne et moskusokse-
skind, som de skulle videregive som
bryllupsgave til Prinsesse Anne
Marie og Kong Konstatin. Han var
chef for lejren og besøgte den grøn-
landske gruppe hver dag.
I 1959 blev Spejder-husbyggeriet
i Sisimiut færdigt. Poul var organi-
satoren. Stenene til skorstenen
samlede spejderne op, når bilerne
tabte dem på vejen fra havnen til
byggepladsen. De andre materialer
var noget, der var blevet kasseret
andetsteds. Derfor har huset sta-
digvæk så mange forskellige dør-
og vindueshøjder.
Spejder-huset var vel det første
ungdomshus, der blev bygget på
frivillig basis i Grønland. Det var
også Poul’s fortjeneste. Senere var
der indsatsen ved det første Børne-
hjælpdagsarrangement med den
første karrusel i Grønland. Flere er
fulgt efter.
Hans seneste opgave er, at han nu
virker som en slags ambassadør for
Grønland og det grønlandske hjem-
mestyre. Han arrangerer udstillin-
ger mv., og han gør hjemmestyret
kendt i Danmark ved udstillinger,
oplysningsarbejde og ved at arran-
gere venskabsbyforbindelser. Der
er fortsat fart på Poul. og fødsels-
dagen fejres den 2. marts i Hjem-
mestyrets Danmarks-kontor, hvor
Poul om eftermiddagen har invite-
ret venner og bekendte til kaffe-
mik.
lod-
60-iliivoq — igasoq, maskinalerisoq, spejderit ittuat, inuusuttunik sultissi-
soq, ambassadøri iinaluunniit qanoq taassanerparput — Poul Madsen,
uani ilasseqatigiittuni assilineqarsimasoq.
60 år bliver han nu — ham kokken, maskinisten, spejderføreren, ungdoms-
lederen, ambassadøren eller hvad nu man kalder ham — Poul Madsen, som
vi lige fangede mellem to receptioner. (Foto: Søren Madsen).
Højskolen
Poul var også med, da man startede
byggeriet af Højskolen. Biskop Ve-
stergaard Madsen klarede grund-
stensnedlæggelsen, men Poul kla-
rede så meget andet. Ved den lejlig-
hed forærede Vestergaard Madsen
nogle kopper til Spejder-huset. De
kaldes fortsat for »biskopperne«.
Tilknytningen til Højskolen varer
fortsat ved.
Efter jamboreen i 1963 kom Poul
til Grønlænderhjemmet i Hellerup.
Egentlig havde han søgt stillingen
året før, men fik den ikke. På vejen
hjem fra Grækenland fik han be-
sked om, at han skulle søge stillin-
gen.
21 år blev det til i Hellerup med
den udvikling, der har været i tidens
løb. Det bør måske nævnes at huset
her i februar har afsluttet en større
modernisering og ombygning. I den
tid, hvor Poul var i Hellerup, fik
han også lejlighed til at tage sig af
kunstkøbene. I tiden løb har Poul
vel hjemført omkring 400 billeder
til Grønland sammen med andre
kunstgenstande — og det er ikke
slut endnu.
CHIPS er festmad midt i
ugen. Spring kartoflerne over
engang imellem og server chips
i stedet. Det gør den daglige
middag spændende, og børnene
er vilde med dem.
CHIPS uvdluinarme neriv-
dluarumassunut. kartofilituinar-
nase ilåne chips savssaigdliuti-
gissarniarsigit. nerissanut uvdlu-
inarsiutinut pisanganarsautit,
mérKat mamarivdluagait.
AKTIESELSKABET DANISCO
58. FABRIKSPARKEN
DK - 2600 GLOSTRUP
Kegnæs 470 kabinebåd
Fås også som åben jolle i mange forskellige udgaver.
Forlang brochure.
Kegnæs Både
Chr. Schmidt
6470 Sydals . Tlf. 04-46 52 70
Kalaallit Nunaanni
Julemærki 1987 Titartaruk!
Tegn Grønlands Julemærke
1987
Minnerpaamik angissusissaa:
Minimumsmål:
14 x 20 cm.
Nassitsivissaq kingusinnerpaaq:
Send forslaget senest:
16. marts 1987
Uunga/Til:
Kalaallit Nunaata Julemærkia
Grønlands Julemærke 1987
Frederiksberg Allé 47
DK 1820 Frederiksberg C