Atuagagdliutit - 25.02.1987, Blaðsíða 20

20
ATUAGAGDLI UTIT/GRØN LANDSPOSTEN
NR. 9 1987
Apeqqutit akissutillu
radareqarfimmut tunngasut
Thulemi radareqarfimmut tunngasut pillugit folketingip nunani allanit pissutsit
pillugit ataatsimiittartuini paasissutissiisoqarnerani folketingimi ilaasortap Keld
Albrechtsenip apeqqutigisimasai nunanut allanut tunngasunut ministerip Uffe
Ellemann-Jensenip akissuteqarfigiortulersimavai
— Julemærkekollegiamut Nuummiittumut akilersugassat paasisaqarfigil-
luariarlugit ingerlatassanik allanik aallartitsiumaarpugut, Julemærkeko-
mitep allattoqarfiani pisortaq Dorte Hert ting oqarpoq. Uani assilineqarsi-
mavoq kalaallit julemærkissaannik siusinnerusukkut saqqummiussiner-
mi.
— Vi ville gerne i gang med nye projekter, men må først have klaret alle
økonomiske forpligtelser omkring Julemærkekollegiet i Nuuk, siger admi-
nistrationschef Dorte Hertling fra Julemærkekomiteen. Hun er her foto-
graferet ved en tidligere præsentation af det grønlandske julemærke.
Julemærkesalget
1986 gav
en halv million
i Grønland
Julemærkekomiteen slår et slag for endnu
bedre salg i forbindelse
med indkaldelse af forslag til julemærket 1987
Pituffik pillugu pilersaarutit pillu-
git folketingip nunanut allanut
tunngasut pillugit ataatsimiititali-
aani paasissutissiisoqarnerani fol-
ketingimi ilaasortap Keld Albrecht-
senip (VS) apeqqutigisimasai arla-
qartut nunanut allanut tunngasu-
nut ministerip Uffe Ellemann-Jen-
senip (V) sapaatip akunnerani ki-
ngullermi akissuteqarfigiortuler-
pai. Apeqqutit isigineqarsinnaap-
put nunanut allanut tunngasunut
ministerip ukiormanna martsip tal-
limaanni Thulemi radareqarfik pil-
lugu folketingimi paasissutissiinis-
saanut aallarnisaatitut.
Keld Albrechtsenip akissutisiari-
simasani qulingiluaasut akuersaar-
neqarsinnaanngilluinnartuunerar-
pai, taamaattumillu pissutsit ta-
maasa paasilluarumallugit folke-
tingip misissuisussanik ataatsimiiti-
taliornissaa pisariaqarluinnartuu-
nerarpaa.
— Akissutit taakku isumaqati-
giissut ABM pillugu annerusumik
paasisaqartinngilluinnarpaatigut.
Akissutit paasissutissanik piviusu-
nik pissarsivigineqarsinnaanatillu
eqqortumik tunngavilersuutaasin-
naanngillat, Keld Albrechtsen o-
qarpoq, tassaappulli apeqqutitsin-
nik tunuartitsiniutit tunngavissa-
qanngitsut.
— Assersuutigalugu taasinnaa-
vara nunanut allanut tunngasunut
ministerip aviisip ullormut saq-
qummersartup Information-ip uki-
ormanna februarip 13-ianni tun-
ngavilersoqqissaarlugit allaaseri-
sai, Thulemi radareqarfiup raketti-
nik aserorterissutinik ERIS-inik ik-
kussuiffigineqassamaarneranut
tunngasut, tunngavissaqanngillu-
innartuunerarsimagai, Albrechtsen
nangippoq. Folketingimi amerla-
nerussuteqartut suusupaginarsaa-
niarnerit taamaattut isiginngitsuu-
saaginnarsinnaanngilaat, VS-illu i-
sumaqarput akissutit taakku tun-
ngavissaqalersitsisut paasiniaallu-
artussamik misissuisuulluni ataat-
simiititaliortoqarnissaanik piuma-
saqarnissamut.
Thulemi radareqarfik
isumaqatigiissullu ABM
Apeqqutit qulit, nunanut allanut
tunngasunut ministerip akissute-
qarfigigallarsimasaasa ilaat ima o-
qaasertaqarpoq:
»Suna pillugu nunanut allanut
tunngasunut ministerip allakkiaani
29. januar 1987-imeersumi eqqaa-
neqarsimanngila USA-mi sakku-
tuut timmisartortartut 1980-imi iti-
gartitsissutigisimagaat phases-
array radar-imik Thulemi ikkussi-
soqarnissaa ilaatigut pissutigalugu
isumaqatigissummut ABM-imut
tunngatillugu ajornartorsiortoqa-
lersinnaanera?«
Tassungalu nunanut allanut
tunngasunut ministeri akivoq:
— Amerikamiut inatsisartuini
senat-imi 1980-imi isumasiuisoqar-
tillugu amerikamiut sakkutuuisa
timmisartortartut oqaaserisima-
saat apeqquteqartup kukkusumik
issuaavigai. Sakkutuut timmisar-
tortartut Thulemi phased-array-
imik radariliisoqarnissaa »itigartit-
sissutiginngilaat«. lnnersuussutigi-
neqartununa ilagiinnaraat phased-
array radar-ip »isumaqatigiissum-
mut ABM-imut tunngatillugu na-
lornisoorutigineqarsinnaanera«.
Apeqqutit ilaat 16-it sapaatip a-
kunnerani kingullermi suli akine-
qarsimanngillat — qulit akineqarsi-
mapput, ilaat naatsuararsuarnik.
Apeqqutit ilaat marloriarlugu aki-
neqarsimavoq, ministereqarfiup
tungaaniit oqaatsit »pilersaarutit«
aamma »periarfissat« paarlaatsit-
tarlugillu nikisinneqartarsimam-
mata.
Nunani allani — minnerungitsu-
millu USA-mi — isumaqatigiissu-
tip ABM-ip qanoq paasineqartaria-
qarnera oqallissutigineqartuarpoq.
Sapaatillu akunnerani kingullermi
oqaluttoqalerpoq »isumaqatigiis-
sut paatsuugassaajunnaarlugu nas-
suiarneqassaaq« — neriuutigalugu
»Ullorissat akornanni sorsuunner-
mut« attuumassuteqannginnera pi-
aartumik paasineqarumaartoq.
— Isumaqatigiissutip ABM-ip
»paatsuugassaanngitsumik nassu-
arneqarnissaanik« Genevemi oqa-
lunnerat taamatut paasineqartus-
saavoq, sovjetimi partiip pisortaa
Mikhail Gorbatjov oqarpoq, »In-
ternationale Forum for en Atomvå-
benfri Verden og Menneskehedens
Overlevelse« pillugu USSR-imi a-
taatsimeeqatigiinnerup naggataar-
neqarnerani.
— Qanorluunniit isumalersorni-
artigigaluarunikku anguniagaat
tassa isumaqatigiissutip aserorne-
qarnissaa, Gorbatjov oqarpoq.
Danmarkimi Kalaallit Nunaan-
nilu isummat assigiinngillat, ataa-
serli qularisassaagunanngilaq. Ki-
alluunniit kissaatiginngilaa isuma-
qatigiissutip ABM-ip aserorneqar-
nissaa. Taamaattumillu naalagaaf-
fissuit tamatumunnga attuumassu-
teqartut piaartumik isumaqatigiin-
niartariaqarput.
Julemærkesalget i Grønland var
sidste år bedre end nogensinde.
Faktisk indbragte julemærket 1986
en halv million kroner »på hjemme-
markedet«. Salget i Europa er imid-
lertid stagnerende, og det gælder
ikke kun det grønlandske julemær-
ke, men alle former for den slags
velgørenhedsmærker. Derfor slår
Den grønlandske Julemærkekomi-
te et slag for endnu bedre afsæt-
ning, i forbindelse med at interesse-
rede kunstnere opfordres til at sen-
de forslag til julemærket 1987.
1 et nyhedsbrev omkring jule-
mærkekomiteens arbejde skriver
administrationschef Dorte Hertling
således: — Kunne Den grønlandske
Julemærkeksmite ønske sig noget
for fremtiden, måtte dette blandt
andet være, at man i Grønland kun-
ne afse midler til at købe endnu fle-
re julemærker, der vil kunne med-
virke til at sikre mange nye projek-
ters gennemførelse.
Julemærket 1986 blev som
nævnt modtaget endda meget godt i
Grønland, men, skriver Dorte Her-
ling: — Dette er ikke ensbetydende
med, at salget i Europa også er gået
frem. Salg af julemærker, frimær-
ker og mærkater er overalt stagne-
rende. Den almindelige stramning
inden for økonomien føles også
her. De første år, julemærket ud-
kom, købte folk til eksempel fire
ark, hvor de i dag nøjes med to.
Vil gerne i gang med nye opgaver
Julemærkekomiteen vil gerne i
gang med nye opgaver, men en for-
udsætning er, at man får gjort fær-
digt, hvad man er startet på. Dette
gælder især julemærkekollegiet i
Nuuk, der ikke blot er bygget for
julemærkepenge, men også har væ-
ret drevet for midler, der er kommet
ind ved julemærkesalg. — Jule-
mærkekollegiets byggelån kræver
fortsat økonomisk indsats, og først
når dette er overstået, vil julemær-
kekomiteen atter være klar til at
støtte de mange seriøse ansøgnin-
ger, der kommer, skriver Dorte
Hertling videre.
— Det har været svært at sige nej
til inspirerende opgaver, og derfor
ser Julemærkekomiteen frem til at-
ter at kunne medvirke ved løsninger
af det ene eller andet projekt, skri-
ver Dorte Hertling endeligt.
Snart frist for julemærket 1987
Og så er det for øvrigt snart ved at
være sidste frist for forslag til jule-
mærket 1987.1 den anledning invi-
terer Den grønlandske Julemærke-
komite kunstnere til at indsende
forslag. Der stilles store krav til dis-
se små kunstværker, og derfor er
det langtfra alle udkast, der kan
bruges.
Julemærkekomiteen har altid
holdt på, at man — alt andet lige —
helst ville have grønlandske kunst-
nere til at udforme årets julemær-
ke, og i en række af tilfælde er dette
også lykkedes.
Hovedproblemet er, at kunst-
værket skal kunne tåle at sættes ned
til det aktuelle format, ligesom det
naturligvis skal forsynes med tekst.
Kunstnerne kan arbejde med fire
farver plus guldtryk, og mindste-
målet for forslag er fastsat til 14
gange 20 centimeter.
Forslagene skal være Julemær-
kekomiteen i hænde inden den 16.
marts.
1986-imi kalaallit julemærkiat
Vi million kr-innassutaavoq
Julemærkekomite 1987-imi julemærkissamut siunnersuutissanik
pissarsiniangajalerpoq
Siorna Kalaallit Nunaanni jule-
mærkeerniarneq aatsaat taama pit-
saatigisimavoq. Allaat 1986-imi ju-
lemærki millionit affaannik isertit-
sissutaasimalluni. Europamili siua-
riarneqarsimanngilaq, kalaallit ju-
lemærkiat kisimi pinnani aammali
ikiorsiiniutit taamaattut tamarmik
nioqqutaaqqalaarsimallutik. Nioq-
qutaasimanerujussualu tunngavi-
galugu Julemærkekomite, 1987-
imi julemærkissamut titartaasussa-
mik pissarsiortussanngortoq, neri-
ullualereerpoq.
Julemærkekomitep sulinera pil-
lugu allattoqarfianni pisortaq Dor-
te hertling ima allappoq: — Kalaal-
lit julemærkiat pillugu komite siu-
nissaq pillugu kissaateqassaguni i-
lanngullugu kissaatigisinnaavaa ju-
lemærkit Kalaallit Nunaanni pisia-
rineqarluartassasut, taamaalior-
nikkut ingerlatassat assigiinngitsut
ingerlanneqartarsinnaalissamma-
ta.
Oqaatigineqareersutut 1986-imi
julemærki Kalaallit Nunaanni pisi-
arineqarluarsimasorujussuuvoq,
Dorthe Hertlingili allappoq: — I-
maanngilarli aamma Europamis-
saaq pisiarineqarluarsimasoq. Ju-
lemærkit, frimærkit meqqillu allat
tamani pisiarineqarpallaarunnaar-
simapput. Aningaasassarliulerneq
tamakkunatiguttaaq malunnar-
poq. Julemærki saqqummeqqaar-
mat ilivitsunik sisamanik pisisarsi-
magaluartut ullumikkut marluin-
narnik pisisalersimapput.
Nutaanik aallartitsiumapput
Julemærkekomite nutaanik aallar-
titsiumavoq, aallartereersimasanili
akilereerunigit aatsaat. Pingaartu-
mik Julemærkekollegia Nuummiit-
toq julemærkenit nioqquteqarnik-
kut akilerneqaannarani aammali
ingerlatinnera akilerneqartussaq.
— Aningaasat Julemærkekolligia-
liornermi taarsigassarsiarisimasa-
gut akileqqaarlugit aatsat anner-
tuumik allamik aallartitsisinnaavu-
gut, tapiiffigisinnaasatsinnillu qi-
nuteqartoqareersimavoq, Dorte
Hertling allappoq.
— Tapiiffigisassaqqissut naa-
gaaruminaatsittarpagut, tamaattu-
mik Julemærkekomiteqilanaarpoq
suliassat allat ingerlannissaannut
peqataasinnaaleqqinnissaminut,
Dorte Hertling naggasiilluni allap-
poq.
1987-imi julemærkissaq
allartingajalerpaat
1987-imi julemærkissamut siunner-
suutit ungasinngitsukkut tunniun-
neqareersimasussaapput. Taa-
maattumillu kalaallit julemærkian-
nut komite siunnersuutinik nassius-
seqqusivoq. Eqqumiitsuliaarann-
guit tamakku torrallataalluinnar-
tussaapput, taamaattumillu siun-
nersuutit ilaannanngui atorsin-
naassapput.
Julemærkekomitep kissaatigi-
sarpaa kalaallit julemærkissaat eq-
qumiitsuliortumit kalaallimit titar-
tarneqarsimasuussasoq, tamanna-
lumi arlaleriarluni iluatsittarsima-
voq.
Åjornartorsiutit annersarisar-
paat eqqumiitsuliaq mikisuaran-
ngortinneqarsinnaasussaammat,
taamalu aamma oqaasertalerne-
qarsinnaasuussaalluni. Eqqumiit-
suliortut titartaassapput qalipaatit
sisamat gultiusarlu atorlugit, siun-
nersuutillu minnerpaaffigissavaat
14 gange 20 centimeter.
Siunnersuutit Julemærkekomi-
temiissaapput 16. marts nallertin-
nagu.