Atuagagdliutit - 25.02.1987, Blaðsíða 5

NR. 9 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Nuna Bankip »Savalimmiunisut aaqqissuussisoqarnissaa« kissaatigaa, aninngaaserivinniititat akileraarutitigut
oqilisaavigineqartaleqqullugit.
I Nu na Bank kunne man godt tænke sig en »Færø-ordning«, hvor renterne af indestående i lokale banker begunsti-
ges rent skattemæssigt. (Foto: Li!)
Nuna Bankip »Sava/immiormiunisut aaqqissuussineq« siunnersuutigeqqippaa
Kalaallit aningaaserivii-
niititat akileraarutikinne-
rulernissaat siunnersuutigaa
— Aningaaserivinnut unerartitat ikinnerulermata taarsigassarsiariniakkallu
amerlanerulerlutik nakkajanartorsiortorujussuuvugut, Nuna Bankip direktøria
Jørgen Ulriksen oqarpoq — Pisortat uninngasuutat 1986-imi 311 millioner kr-inik
iki/eriarsimapput
— Naalakkersuinermik suliaqartut
silatusaassagaluarput Kalaallit Nu-
naanni aningaaserivinni uninnga-
suutigineqartut akileraarutikinne-
rulernissaat pimoorullugu isumali-
utigilersinnaasuugunikku. Nuna
Bankip 1986-imut naatsorsuutaasa
saqqummiunneqarneranni ani-
ngaaseriviup pisortaa Jørgen Ulrik-
sen siunnersuummik taamaattumik
saqqummiussaqarpoq. Tamatu-
munnga tunulequtaavoq kalaallit
aningaaseriviinut unerartitat ikili-
artuinnarsimanerat, taarsigassarsi-
ariniarneqartartullu amerliartuin-
narsimanerat.
Nuna Bank pilersinneqarmalli si-
ulersuisut tungaanniit kissaatigisa-
tut saqqummiunneqartalerpoq ka-
laallit aningaaseriviinut unerartitat
akileraarutikinnerulernissaat a-
nguniarlugu »Savalimmiormiuni-
sut aaqqissuussisoqassasoq«. Isu-
malu taanna Ulriksenip saqqummi-
uteqqippaa.
Savalimmiuni aningaaserivinnut
unerartitat iluaquserneqartarput a-
kileraarutitaqanngingajatsinnerisi-
gut. Tamatumalu kingunerisarpaa
innuttaasut aningaasaatiminnik
nunaminni aningaaserivinniititsiu-
manerusarmata qallunaat obliga-
tioniutaannik pisiumannginnerul-
lutik.
— Akileraarutikitsitsinerulerne-
rup pinngitsoorani kingunerissavaa
kalaallit aningaaseriviinut unerar-
titsiumanerulerneq. Taamalu ani-
ngaasanik Kalaallit Nunaata ava-
taaniit pissarsiunngikkaluarluni
aningaasaliiniartarneq ajornan-
nginnerulissaaq, Jørgen Ulriksen
oqarpoq.
Pisortat uninngasuutaat 1986-imi
311 mio. kr-inik ikilisut
Nuna Bankip — Grønlandsbanki-
tuulli — misigisimavaa unerertati-
tat ikinne rulernerat. Inuinnaat ani-
ngaaserivimmiittuutaat 1986-imi
28 procentinik amerleriarsimagalu-
arput, pisortalli uninngasuutaat 69
procentinik ikileriarsimapput.
1985-imi unerartitat tamarmiu-
sut 884 millioner kr-iusimariarlutik
1986-imi 686.9 millioner kr-inut ap-
pariarsimapput. Ukiup naanerani
pisortat aningaaserivimmiittuutaat
140 millioner kr-iusimapput 1985-
ip naanerani 450 millioner kr-iusi-
magaluarlutik. Taamaalillutik 311
millioner kr-it peerussimapput, al-
lanillu inissiisoqarsimanani.
Aningaasat nalikillinerisigut
annaasat 17,7 millioner kr.
Nuna Bank — aningaaserivittut al-
latuulli — obligationit nalikillineri-
sigut aningaasanik annaasaqarsi-
mavoq, 1986-imi tamakku malun-
nartumik nalikilleriarsimammata.
Ikileriaatit 17,7 millioner kr-iusi-
mallutik, tamannalu tusagassiorfit-
sigut nalunaarummi imatut oqaati-
gineqarpoq: »Aningaasalli nalikil-
linerisigut annaasat aningaaseriviit
allat annaassaannut naleqqiullutik
amerlagisassaanngitsuunerartaria-
qarput. Tamatumunngalu pissu-
taavoq aningaasaateqarfitsigut
mianersortumik ingerlatsisima-
neq.«
Allatiguttaaq Nuna Bank ikior-
serneqarsimavoq, ukiup naanerani
angusanut iluaqutaasumik. Ani-
ngaaseriviup qarasaasianik nutaali-
aasunik atortoqalerneratigut 6,3
millioner kr-inik isertitaqartoqarsi-
mavoq. Tassaappullu nuutsinermi
aningaasartuutissaagaluit, ani-
ngaaserivinnik allanik suleqateqar-
nikut Nuna Bankip akilertussaa-
junnaarsimasai.
Pissarsiat 6 millioner kr-it
Nuna Bank ataatsimeersuartitsi-
sussaavoq marlunngornermi apri-
Iip ulluisa arfineq-pingajuanni
Nuup timersortarfissuani. Ataatsi-
meersuartut ukiumoortumik naat-
sorsuutit akuersissutigiinnarnagit
aammattaaq aningaasaleqqataasi-
masut pissarsiassaat 5 procentit
tunniunneqarnisaat. Taakkulu 6
millioner kr-inik aningaasartaqar-
put. Naatsorsuutini angusat tamar-
miusut 7,2 millioner kr-inik ani-
ngaasartaqarput, 1985-imiit nuus-
sat 1,5 millioner kr-iullutik, taama-
lu nammineq aningaasaatit anguni-
assagaanni 300.000 kr-it ilanngaati-
gisariaqassallutik. 1,2 millioner kr-
inik sillimmatinut ilanngunneqar-
put.
1986-imi oqimaaqatigiissitsineq
1,6 milliarder kr-inik aningaasarta-
qarpoq, qaffariarneq 20 procenti-
ulluni.
5 procentit pissarsiatut agguaan-
neqarnissaat naapertuulluinnar-
tuunerartariaqarpoq. Minnerun-
ngitsumik eqqarsaatigalugu Biku-
ben-iugallarmat garantiusimasut
piginneqataassutinik kurs 100-imik
nalilinnik pisisinneqarsimanerat.
Nuna Bank foreslår atter »Færø-ordning«:
Foreslår skattelettelse for
penge i grønlandske banker
— Med faldende indlån og stigende efterspørgsel efter lånekapital befinder vi os i en
følsom situation, siger Nuna Bank-direktør Jørgen Ulriksen — Det offentliges
indlån faldt 311 millioner i 1986
— Det ville være klogt af politiker-
ne, om de nu gik ind i alvorlige over-
vejelser om skattelettelser for inde-
stående i grønlandske pengeinsti-
tutter. Denne ide fremdrager bank-
direktør Jørgen Ulriksen nu i for-
bindelse med offentliggørelse af
Nuna Banks årsregnskab for 1986.
Sagen er den, at indlånene i de grøn-
landske pengeinstitutter er for ned-
adgående, samtidig med at alle
samfundssektorer søger efter ud-
lånskapital.
Allerede i forbindelse med dan-
nelsen af Nuna Bank fremhævedes
det fra bestyrelsen, at man ønskede
en såkaldt »Færø-ordning« med
skattelettelser for grønlandske pen-
ge i grønlandske pengeinstitutter.
Og det er denne ide, Ulriksen nu at-
ter lufter.
På Færøerne præmierer man
brugen af færøske pengeinstitutter
med delvis skattefrihed for render
af midler på indlånskonti. Det bety-
der typisk, at en bankkunde vil få
større udbytte af at have sine penge
i en lokal bank, end han ville have af
investering i for eksempel danske
obligationer.
— Det er helt oplagt, at en sådan
skattelettelse ville føre til større ind-
lån i de grønlandske pengeinstitut-
ter. Og dermed ville vi være bedre i
stand til at klare kapitalefterspørgs-
len uden at skulle finansiere med
midler hentet uden for Grønland,
siger Jørgen Ulriksen.
311 millioner offentlige
kroner trukket ud i 1986
I Nuna Bank oplever man — hvad
man også har set i Grønlandsban-
ken — at indlånene falder. Ganske
vist er de private indlån steget med
28 procent i 1986, men de midler,
som det offentlige har i banken, er
til gengæld reduceret med ikke
mindre end 69 procent.
1 1985 var den samlede indlåns-
masse i banken på 883 millioner
kroner, og den blev i 1986 reduceret
til 686.9 millioner. Ved årets ud-
gang stod der 140 millioner kroner
af det offentliges penge i banken
mod godt 450 millioner ved udgan-
gen af 1985. Ialt 311 millioner kro-
ner er der altså trukket på det of-
fentliges konti, uden at der tilsva-
rende er fyldt op igen.
17,7 millioner i kurstab
Nuna Bank har — som alle øvrige
pengeinstitutter — mistet penge på
bankens obligationsbeholdning,
der i 1986 var udsat for et markant
kurstab. Der er tale om et minus på
17,7 millioner kroner, og i en pres-
semeddelelse fra banken kommen-
terer man tabet med følgende ord:
»I øvrigt må kursreguleringen trods
alt betragtes som værende beske-
den set i forhold til det øvrige ban-
kvæsen . Dette skal vurderes på bag-
grund af en forsigtig fondspolitik.«
Men også i anden henseende har
Nuna Bank fået en håndsrækning,
som pynter på årets resultat. I for-
bindelse med bankens konvertering
til nyt EDB-anlæg fik man nemlig
en ekstraordinær indtægt på 6,3
millioner. Det er den del af konver-
teringsudgifterne, der ikke skal be-
tales af Nuna Bank i henhold til en
særlig aftale, der blev lavet i forbin-
delse med bankstiftelsen.
Udbytte på 6 millioner
Nuna Bank holder sin generalfor-
samling tirsdag den 7. april i Godt-
håb Hallen i Nuuk. Og udover at
tage stilling til regnskabet skal gene-
ralforsamlingen også sige god for
udbetaling af et udbytte på 5 pro-
cent til bankens aktionærer. Det
svarer til 6 millioner kroner. Netto-
resultatet, der figurerer i regnska-
bet med et beløb på 7,2 millioner
kroner, indeholder tilbageførsel af
1,5 millioner fra 1985, så man har
altså måttet tage 300.000 af egenka-
pitalen for at nå frem til dette resul-
tat. 1,2 millioner kroner henlægges
til reserverne.
Balancen for året 1986 er i øvrigt
på 1,6 milliarder kroner, hvilket er
udtryk for en stigning på 20 pro-
cent.
Om udbyttet på 5 procent kan si-
ges, at dette er meget rimeligt. Ikke
mindst i lyset af den kendsgerning,
at mange af kunderne og garanter-
ne i den »gamle« Bikuben i forbin-
delse med bankstiftelsen har kun-
net erhverve aktier til kurs 100.
Direktør Jørgen Ulriksen, vicedirektør Rene Nielsen paasissutissiisarnermilu pisort aq Per Bert helsen Nuna Bank-
ip 1986-imi naatsorsuutaanik tusagassiorfinnut saqqummiussisut.
Direktør Jørgen Ulriksen, vicedirektør Rene Nielsen og informationschef Per Bert helsen, da de fortalte pressen
om Nuna Banks årsresultat for 1986. (Foto: Li!)