Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 25.02.1987, Page 5

Atuagagdliutit - 25.02.1987, Page 5
NR. 9 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 Nuna Bankip »Savalimmiunisut aaqqissuussisoqarnissaa« kissaatigaa, aninngaaserivinniititat akileraarutitigut oqilisaavigineqartaleqqullugit. I Nu na Bank kunne man godt tænke sig en »Færø-ordning«, hvor renterne af indestående i lokale banker begunsti- ges rent skattemæssigt. (Foto: Li!) Nuna Bankip »Sava/immiormiunisut aaqqissuussineq« siunnersuutigeqqippaa Kalaallit aningaaserivii- niititat akileraarutikinne- rulernissaat siunnersuutigaa — Aningaaserivinnut unerartitat ikinnerulermata taarsigassarsiariniakkallu amerlanerulerlutik nakkajanartorsiortorujussuuvugut, Nuna Bankip direktøria Jørgen Ulriksen oqarpoq — Pisortat uninngasuutat 1986-imi 311 millioner kr-inik iki/eriarsimapput — Naalakkersuinermik suliaqartut silatusaassagaluarput Kalaallit Nu- naanni aningaaserivinni uninnga- suutigineqartut akileraarutikinne- rulernissaat pimoorullugu isumali- utigilersinnaasuugunikku. Nuna Bankip 1986-imut naatsorsuutaasa saqqummiunneqarneranni ani- ngaaseriviup pisortaa Jørgen Ulrik- sen siunnersuummik taamaattumik saqqummiussaqarpoq. Tamatu- munnga tunulequtaavoq kalaallit aningaaseriviinut unerartitat ikili- artuinnarsimanerat, taarsigassarsi- ariniarneqartartullu amerliartuin- narsimanerat. Nuna Bank pilersinneqarmalli si- ulersuisut tungaanniit kissaatigisa- tut saqqummiunneqartalerpoq ka- laallit aningaaseriviinut unerartitat akileraarutikinnerulernissaat a- nguniarlugu »Savalimmiormiuni- sut aaqqissuussisoqassasoq«. Isu- malu taanna Ulriksenip saqqummi- uteqqippaa. Savalimmiuni aningaaserivinnut unerartitat iluaquserneqartarput a- kileraarutitaqanngingajatsinnerisi- gut. Tamatumalu kingunerisarpaa innuttaasut aningaasaatiminnik nunaminni aningaaserivinniititsiu- manerusarmata qallunaat obliga- tioniutaannik pisiumannginnerul- lutik. — Akileraarutikitsitsinerulerne- rup pinngitsoorani kingunerissavaa kalaallit aningaaseriviinut unerar- titsiumanerulerneq. Taamalu ani- ngaasanik Kalaallit Nunaata ava- taaniit pissarsiunngikkaluarluni aningaasaliiniartarneq ajornan- nginnerulissaaq, Jørgen Ulriksen oqarpoq. Pisortat uninngasuutaat 1986-imi 311 mio. kr-inik ikilisut Nuna Bankip — Grønlandsbanki- tuulli — misigisimavaa unerertati- tat ikinne rulernerat. Inuinnaat ani- ngaaserivimmiittuutaat 1986-imi 28 procentinik amerleriarsimagalu- arput, pisortalli uninngasuutaat 69 procentinik ikileriarsimapput. 1985-imi unerartitat tamarmiu- sut 884 millioner kr-iusimariarlutik 1986-imi 686.9 millioner kr-inut ap- pariarsimapput. Ukiup naanerani pisortat aningaaserivimmiittuutaat 140 millioner kr-iusimapput 1985- ip naanerani 450 millioner kr-iusi- magaluarlutik. Taamaalillutik 311 millioner kr-it peerussimapput, al- lanillu inissiisoqarsimanani. Aningaasat nalikillinerisigut annaasat 17,7 millioner kr. Nuna Bank — aningaaserivittut al- latuulli — obligationit nalikillineri- sigut aningaasanik annaasaqarsi- mavoq, 1986-imi tamakku malun- nartumik nalikilleriarsimammata. Ikileriaatit 17,7 millioner kr-iusi- mallutik, tamannalu tusagassiorfit- sigut nalunaarummi imatut oqaati- gineqarpoq: »Aningaasalli nalikil- linerisigut annaasat aningaaseriviit allat annaassaannut naleqqiullutik amerlagisassaanngitsuunerartaria- qarput. Tamatumunngalu pissu- taavoq aningaasaateqarfitsigut mianersortumik ingerlatsisima- neq.« Allatiguttaaq Nuna Bank ikior- serneqarsimavoq, ukiup naanerani angusanut iluaqutaasumik. Ani- ngaaseriviup qarasaasianik nutaali- aasunik atortoqalerneratigut 6,3 millioner kr-inik isertitaqartoqarsi- mavoq. Tassaappullu nuutsinermi aningaasartuutissaagaluit, ani- ngaaserivinnik allanik suleqateqar- nikut Nuna Bankip akilertussaa- junnaarsimasai. Pissarsiat 6 millioner kr-it Nuna Bank ataatsimeersuartitsi- sussaavoq marlunngornermi apri- Iip ulluisa arfineq-pingajuanni Nuup timersortarfissuani. Ataatsi- meersuartut ukiumoortumik naat- sorsuutit akuersissutigiinnarnagit aammattaaq aningaasaleqqataasi- masut pissarsiassaat 5 procentit tunniunneqarnisaat. Taakkulu 6 millioner kr-inik aningaasartaqar- put. Naatsorsuutini angusat tamar- miusut 7,2 millioner kr-inik ani- ngaasartaqarput, 1985-imiit nuus- sat 1,5 millioner kr-iullutik, taama- lu nammineq aningaasaatit anguni- assagaanni 300.000 kr-it ilanngaati- gisariaqassallutik. 1,2 millioner kr- inik sillimmatinut ilanngunneqar- put. 1986-imi oqimaaqatigiissitsineq 1,6 milliarder kr-inik aningaasarta- qarpoq, qaffariarneq 20 procenti- ulluni. 5 procentit pissarsiatut agguaan- neqarnissaat naapertuulluinnar- tuunerartariaqarpoq. Minnerun- ngitsumik eqqarsaatigalugu Biku- ben-iugallarmat garantiusimasut piginneqataassutinik kurs 100-imik nalilinnik pisisinneqarsimanerat. Nuna Bank foreslår atter »Færø-ordning«: Foreslår skattelettelse for penge i grønlandske banker — Med faldende indlån og stigende efterspørgsel efter lånekapital befinder vi os i en følsom situation, siger Nuna Bank-direktør Jørgen Ulriksen — Det offentliges indlån faldt 311 millioner i 1986 — Det ville være klogt af politiker- ne, om de nu gik ind i alvorlige over- vejelser om skattelettelser for inde- stående i grønlandske pengeinsti- tutter. Denne ide fremdrager bank- direktør Jørgen Ulriksen nu i for- bindelse med offentliggørelse af Nuna Banks årsregnskab for 1986. Sagen er den, at indlånene i de grøn- landske pengeinstitutter er for ned- adgående, samtidig med at alle samfundssektorer søger efter ud- lånskapital. Allerede i forbindelse med dan- nelsen af Nuna Bank fremhævedes det fra bestyrelsen, at man ønskede en såkaldt »Færø-ordning« med skattelettelser for grønlandske pen- ge i grønlandske pengeinstitutter. Og det er denne ide, Ulriksen nu at- ter lufter. På Færøerne præmierer man brugen af færøske pengeinstitutter med delvis skattefrihed for render af midler på indlånskonti. Det bety- der typisk, at en bankkunde vil få større udbytte af at have sine penge i en lokal bank, end han ville have af investering i for eksempel danske obligationer. — Det er helt oplagt, at en sådan skattelettelse ville føre til større ind- lån i de grønlandske pengeinstitut- ter. Og dermed ville vi være bedre i stand til at klare kapitalefterspørgs- len uden at skulle finansiere med midler hentet uden for Grønland, siger Jørgen Ulriksen. 311 millioner offentlige kroner trukket ud i 1986 I Nuna Bank oplever man — hvad man også har set i Grønlandsban- ken — at indlånene falder. Ganske vist er de private indlån steget med 28 procent i 1986, men de midler, som det offentlige har i banken, er til gengæld reduceret med ikke mindre end 69 procent. 1 1985 var den samlede indlåns- masse i banken på 883 millioner kroner, og den blev i 1986 reduceret til 686.9 millioner. Ved årets ud- gang stod der 140 millioner kroner af det offentliges penge i banken mod godt 450 millioner ved udgan- gen af 1985. Ialt 311 millioner kro- ner er der altså trukket på det of- fentliges konti, uden at der tilsva- rende er fyldt op igen. 17,7 millioner i kurstab Nuna Bank har — som alle øvrige pengeinstitutter — mistet penge på bankens obligationsbeholdning, der i 1986 var udsat for et markant kurstab. Der er tale om et minus på 17,7 millioner kroner, og i en pres- semeddelelse fra banken kommen- terer man tabet med følgende ord: »I øvrigt må kursreguleringen trods alt betragtes som værende beske- den set i forhold til det øvrige ban- kvæsen . Dette skal vurderes på bag- grund af en forsigtig fondspolitik.« Men også i anden henseende har Nuna Bank fået en håndsrækning, som pynter på årets resultat. I for- bindelse med bankens konvertering til nyt EDB-anlæg fik man nemlig en ekstraordinær indtægt på 6,3 millioner. Det er den del af konver- teringsudgifterne, der ikke skal be- tales af Nuna Bank i henhold til en særlig aftale, der blev lavet i forbin- delse med bankstiftelsen. Udbytte på 6 millioner Nuna Bank holder sin generalfor- samling tirsdag den 7. april i Godt- håb Hallen i Nuuk. Og udover at tage stilling til regnskabet skal gene- ralforsamlingen også sige god for udbetaling af et udbytte på 5 pro- cent til bankens aktionærer. Det svarer til 6 millioner kroner. Netto- resultatet, der figurerer i regnska- bet med et beløb på 7,2 millioner kroner, indeholder tilbageførsel af 1,5 millioner fra 1985, så man har altså måttet tage 300.000 af egenka- pitalen for at nå frem til dette resul- tat. 1,2 millioner kroner henlægges til reserverne. Balancen for året 1986 er i øvrigt på 1,6 milliarder kroner, hvilket er udtryk for en stigning på 20 pro- cent. Om udbyttet på 5 procent kan si- ges, at dette er meget rimeligt. Ikke mindst i lyset af den kendsgerning, at mange af kunderne og garanter- ne i den »gamle« Bikuben i forbin- delse med bankstiftelsen har kun- net erhverve aktier til kurs 100. Direktør Jørgen Ulriksen, vicedirektør Rene Nielsen paasissutissiisarnermilu pisort aq Per Bert helsen Nuna Bank- ip 1986-imi naatsorsuutaanik tusagassiorfinnut saqqummiussisut. Direktør Jørgen Ulriksen, vicedirektør Rene Nielsen og informationschef Per Bert helsen, da de fortalte pressen om Nuna Banks årsresultat for 1986. (Foto: Li!)

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.