Atuagagdliutit - 08.04.1987, Side 11

NR. 15 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Mere om AIDS:
Kønslivet skal gerne
være noget glædeligt
Befolkningen har krav på mere oplysning om AIDS,
skriver distriktslægerne Lars Johansen, Nanortalik, og
Bent Jørgensen, Ammassalik i dette indlæg
reersimassagaat. Tassaanerusut a-
ngutit anguteqatiminnik atoqate-
qartartut, usuup pooqaratik iter-
mikkut atoqatigiittarnermikkut tu-
nillaassuuttartut.
Peqqutaasartunuttaaq ilaasima-
voq aalersuisarneq, aavertittup
AIDS-imik nappaateqarsimasin-
naanera pasitsaatinngillugu aava
inummut allamut aalersuutigine-
qarsimasaraangat. Inuit aanaar-
toorajuttut taamatut eqqugaakula-
nerusarput, aalersorneqartuartari-
aqartaramik. Ulluitsinnili aaler-
suutissat AIDS-imut misissoqqaar-
neqartalerput.
Ikiaroortartut eqqugaasarput
Kapoortarlutik ikiaroorniartartut-
taaq tunillagaasarsimapput, ilaati-
gut kapuutit salinneqanngitsut a-
tortarsimagamikkit. Tunillannar-
tormi qanorluunniit mikitigisun-
nguaq pigaanni tunillatsittoqartar-
poq.
Mannali tikillugu tassa angutit
anguteqatiminnik atoqateqartartut
USA-mi Europallu kitaani eqqu-
gaanerusarsimapput. Taamanik-
kut »sukkasuunik tuniluttumik« o-
qartoqartaleraluarpoq, ilimagine-
qarnerusullu eqqugaanerusarput.
Tassalu angutit anguteqatiminnik
atoqateqartartut kapoorlutillu iki-
aroorniartartut.
Ilimagineqarpoq Danmarkimi
inuit 12.000-it missaanniittut tunil-
latsissimassasut. 140-illu missaan-
niittut nappaat toqqutigereersima-
vaat.
Tunillatsissimasut taama amer-
latigimmata »kigaatsumik tuni-
luuttoqalernissaa« annilaanngati-
gineqarpoq, tassa ilimanaateqarne-
rusut avataanniittuttaaq tunillatsit-
talissanasoralugit, taamalu atoqa-
tigiittaaseq allanngortineqanngip-
pat innuttaasuttaaq nalinginnaasut
eqqorneqartalissapput.
Amerlasuut isumaqarsinnaaga-
luarput Danmarkimi arnat atortit-
tartut amerlasuut tunillatsereersi-
massasut. Taamaattoqanngilarli, i-
laat ataasiakkaat kapoorlutik ikia-
roorniartartut eqqaassanngikkaan-
ni. Amerlasoorujussuit misissorne-
qarsimapput, AIDS-milli tunillan-
neqarsimanngillat. Tamatumun-
nga pissutaaqataagunarpoq amer-
lanersaasa piumasarisarmassuk ila-
gisassamik usuup puulersimanis-
saa, taamaalillutillu tunillatsissin-
naajunnaarlutillu tunillaasinnaa-
junnaartarput.
Afrikami Zairemi Ugandamilu
meeqqat mikisut 30 — 50 procentii-
nut allaat AIDS-ip tunillannartua-
nik peqarput. Arnaat AIDS-ip tu-
nillannartuanik peqarsimapput,
taamalu qitornartaatik tunillattar-
lugit. USA-mi Europallu kitaani
meeqqat ikittuinnaat AIDS-imik
nappaateqarsimapput.
Isumaqartoqarpoq inuit kiler-
simasut kilernermikkut attuun-
nermikkuttaaq tunillassinnaasar-
tut.
Ilimagineqanngilarli nalingin-
naasumik attuunnikkut tunillaaso-
qarsinnaassasoq soorlu: assammin-
nikkut, pakkutaarnikkut, kunin-
nikkut, naluttarfimmeeqatigiin-
nikkut assigisaasigullu.
Nappaatit ilarpassui meeqqanik,
inunnik sanngitsunik utoqqarnillu
eqquinerusarput. AIDS-li inuusut-
tunik 20-40-illu akornanni ukiulli-
nik peqqilluinnartuugaluartunik
eqquinerusarpoq. Taamalu inuit
sulilluarsinnaaruttulersut, taamalu
inuiaqatigiinnik sullissisuusussat
eqqorneqartarput.
Toqussutaasartoq
WHO-p mianersoqqussutigaa inuit
3 milliuunit missaanniittut ukiut
tulliuttut tallimat ingerlaneranni
AIDS-imik toqquteqarsinnaam-
mata. »Takorlooruminaappoq
nappaammik allamik ullutsinni
taama ajornartorsiutaatigilerso-
qarsinnaanersoq«, WHO-mi allat-
tuuneq, qallunaaq Halfdan Mahler
oqarpoq. Inuit periaaserisartakka-
minnik allanngortitsinngippata
nappaat Europap kitaani siaruaa-
terujussuarsinnaavoq, naak imma-
qa Afrikami siaruaakkiartorsima-
nerminit sukkaannerugaluartu-
mik.
AIDS suli Kalaallit Nunaanni
nappaatigineqalinngilaq. Marlo-
riarluni aasiuilluni misissuisoqar-
tarsimagaluarpoq.
Kalaallit Nunaanni inuusuttut i-
laat assigiinngitsorpassuarnik ato-
qateqartarput, nappaatipalaallu a-
tugaaqaat. Tingulluutit ilaat AIDS-
itulli aak aqqutigalugu tunillaattar-
poq. Nunatsinnilu taassuminnga
nappaateqartut amerlaqaat. AIDS
Kalaallit Nunaanni tingulluutitut
taassumatuulli siaruaatipallassin-
naatigaaq.
AIDS-imik nappaateqalerna-
veersaarumalluni imminut illersor-
nissaq pisariaqarluinnarpoq. Silar-
suarmi tamarmi annertoorujussu-
arnik paasisitsiniaasoqalereerpoq.
Nakorsaatimmi suulluunniit nap-
parsimmaviilluunniit nappaammut
taassumunga iluaqutaasinnaan-
ngillat. Inuit ataasiakkaat immin-
nut illersortariaqarput taamalu
aappatik qitornatillu illersortaria-
qarlugit. Nappaammi toqussutaa-
sarpoq.
AIDS pillugu paasisitsiniaaner-
mi innuttaasut annertoorujussuar-
mik peqataasariaqarput. Nunani a-
vannarlerni USA-mi usuup puui a-
tugaasorujussuanngoreerput. Dan-
markimi gonorertartut 1986-imi af-
faannarmik amerlassuseqalersi-
mapput, qularnanngivissumik inuit
usuup puuinik atuinerulernerannik
peqquteqartumik.
AIDS nappaataalermat atukkat
allanngorujussuarput. Qangatut
pisoqarsinnaajunnaarpoq. Puuler-
sornikkut imminut illersornissaq
pisariaqarluinnalerpoq. Niviarsis-
sat aalajangersimasunik aappaqar-
tanngitsut inooqateqanngitsullu i-
laqassagunik ilagisassamik usuup
puulernissaa piumasarisariaqar-
paat.
Allarpassuarnissaaq angutip si-
ornatigornit mianersornerujussuu-
sarnissaa pisariaqartinneqarluin-
nalersimavoq.
Aammami usuup puuisa arnat
kissaatiginngisaannik naartulerna-
veersaartissinnaavaat, illissap paa-
vatigut kræfteqalernaveersaartis-
sinnaavaat, ilululernaveersaartis-
sinnaavaat, naartusinnaajunnaar-
narveersaartissinnaavaat naartu-
naveersaatinillu ilaatigut anniarisa-
qalissutaasinnaasunik atuisariaa-
rutitissinnaallugit.
Arnammi tassaapput nappaati-
palaat kingunipiluinit eqqugaaner-
paasartut. Usuup pooqartarnikkut
arnat tamakkua annilaanngatigisa-
riaarutissavaat. Atoqatigiittarneq
nuannersuusariaqarpoq, kinguni-
piloqarnissaa annilaanngatigina-
gu.
Angutit maannamiit usuup puui-
nik atuisalersariaqarput. Aamma
AIDS-mik tunillatseratarsinnaa-
tertik eqqarsaatigalugu.
Angutit arnallu illoqarfiliassatil-
lutik ileqquliuttariaqarpaat usuup
puuinik nassataqartarnissaq.
Atoqatigiittarneq inuit amerla-
nersaannut nuannersuuvoq. Angu-
tit anguteqatiminnik, arnat arnaqa-
timinnik imaluunniit angutit arnal-
lu atoqatigiittartut qissimigaarnee-
ruttariaqarput, tamattaana AIDS
akiorniassagipput.
Paasisaqarnerorusukkuit nakor-
saq oqaloqatigiuk!
Nappaallu taanna pinaveersaa-
ruk!
EQQARSARL UA QQAARTA -
RITUSUULLUPUUA ATORTA-
RUK!
Sygdommen AIDS er en ny syg-
dom, idet den først blev opdaget
omkring 1980. AIDS er en af de
største trusler mod menneskeheden
nogensinde, men denne indsigt er
ikke trængt igennem overalt. I an-
dre lande, særlig i Amerika og Eu-
ropa, har aviser, radio og fjernsyn
ført en kraftig kampagne, men det-
te er endnu ikke sket i Grønland.
Flere steder kender kun halvdelen
af klienterne i konsultationen for
kønssygdomme i det hele taget nav-
net, og flertallet ved ikke, at syg-
dommen er farlig.
Sygdommen opdagedes først i
Centralafrika, hvor smitstoffet (vi-
rus) skal være kommet fra den
grønne abe. Aberne bliver i mod-
sætning til mennesker ikke syge af
virus. I de sidste fem til seks år har
smitten bredt sig over hele Afrika,
tillige til Amerika og Europa.
Verdenssundhedsorganisationen
WHO mener, at der nu er omkring
10 millioner mennesker, der er smit-
tet af AIDS, deraf omkring halv-
delen i Afrika. Selv om man er ble-
vet smittet med AIDS, er det ikke
sikkert, at man bliver syg. Men man
kan smitte andre, som godt kan
blive syge.
En lumsk sygdom
I begyndelsen anslog man, at 5 til 20
procent af de smittede blev syge
heraf, men nu mener man, at der er
stor risiko for, at 30 til 40 procent
bliver syge. Og muligvis en endnu
højere procent. Da sygdommen er
så ny, ved man først om nogle år,
hvor høj procenten bliver af smitte-
de, der bliver syge.
Efter smitten kan der gå nogle
måneder eller flere år, måske helt
op til 10 år, før man eventuelt ud-
vikler sygdommen.
Smitten er altså meget lumsk,
fordi man kan gå så lang tid uden
sygdomstegn.
Det helt katastrofale ved denne
sygdom er, at man ind til videre
med ufravigelig sikkerhed dør af
den. Medicin såvel som vaccination
vil sandsynligvis i lang tid endnu
være virkningsløs. Dette er blandt
andet begrundet i, at smitstoffet
hele tiden ændrer karakter og kan
»snyde« vaccinen.
Smitstoffet overføres til et andet
menneske først og fremmest ad
blodvejen. Det vil sige, at det kræ-
ver et sår, stort eller bare ganske lil-
le, i hud eller slimhinder for at
trænge ind i et andet menneske.
Det er først og fremmest ved
samleje i endetarmen, smitten bre-
der sig, idet der i endetarmen næ-
sten uundgåeligt opstår en bristning
i slimhinden, og så er muligheden
for smitte altså stor.
Også ved samleje i skeden kan
der opstå sår. Måske er der et lille
sår på livmodermunden i forvejen.
Det er således langt hovedsage-
ligt ved samleje, at smitten breder
sig. I Afrika er der lige så mange
mænd som kvinder, der er smittet
eller har sygdommen. Fra gammel
tid er det en meget almindelig skik,
at unge mænd oplæres i kønslivet
hos prostituerede inden giftermå-
let. Samleje siges at være meget al-
mindeligt både i endetarmen og i
skeden. Disse prostituerede har
sjældent beskyttet sig med gummi
(kondom), og i hvert fald halvdelen
af de prostituerede viser sig at være
smittet i Afrika.
I USA og Vesteuropa er det der-
imod hovedsageligt mænd, der er er
smittede eller har sygdommen.
Man regner med, at cirka 2 millio-
ner i USA er smittede..
På de få år, der er gået, mener
WHO, at 17.000 i USA og Vesteu-
ropa har sygdommen eller er døde
heraf. Her er det langt overvejende
homoseksuelle mænd, der på grund
af sameleje i endetarmen uden gum-
mi kan smitte hinanden.
Andre årsager har været blod-
transfusioner, hvor smitten er over-
ført, fordi man ikke har tænkt på,
at blodgiveren havde AIDS-smitte.
Den gruppe syge mennesker, der
hedder blødere, er særligt ramt, da
de ofte skal have blodtransfusio-
ner. Der er nu gennemført AIDS-
kontrol med blod.
Narkomaner truet
Også blandt sprøjtenarkomaner
har der været smitte, idet flere ofte
har brugt samme nål til indsprøjt-
ning. Og kun ganske lidt smitstof er
nødvendigt for at blive smittet.
Ind til videre er det altså først og
fremmest homoseksuelle mænd,
der er ramt i Vesteuropa og USA.
Man har kaldt denne periode for
»den hurtige epidemi«, som først
og fremmest har ramt, hvad man
kalder risikogrupperne. Det er de
homoseksuelle mænd og sprøjte-
narkomanerne.
I Danmark anslås det til ca.
12.000, der er smittede. Omkring
140 har sygdommen eller er døde
ind til nu.
Da så mange allerede er smittede,
frygter man en »langsommere epi-
demi«, som går uden for risiko-
grupperne, og som kan ramme be-
folkningen i al almindelighed, hvis
man ikke ændrer sin samlejead-
færd.
Mange kunne tro, at kvindelige
prostituerede i Danmark vil føre
megen smitte videre. Dette er ikke
tilfældet, bortset fra enkelte sprøj-
tenarkomaner blandt disse. En stor
gruppe er undersøgt, og de er
AIDS-negative. Det afgørende sy-
nes at være, at de langt overvejende
forlanger, at kunden bruger gum-
mi, således at de hverken selv bliver
smittet eller overfører smitten til
andre.
I Afrika angives i Zaire og Ugan-
da, at 30 til 50 procent af mindre
børn er ramt af AIDS-virus. Har
moderen AIDS-virus, kan barnet
smittes ved fødslen. Kun enkelte
børn er endnu ramt i USA og Vest-
europa.
Det antages, at smitteoverførslen
også kan foregå mellem menne-
sker, der har megen sårdannelse,
når sår gnides mod sår.
I øvrigt er der slet intet, der taler
for smitte ved almindelig omgang
mennesker imellem: Håndtryk,
omfavnelser, kys, svømmebad og
så videre.
Mange andre sygdomme rammer
først og fremmest børn, svage men-
nesker og gamle. AIDS rammer
først og fremmest unge mellem 20
og 40 år og ofte tidligere fuldstæn-
digt raske mennesker. AIDS ram-
mer således først og fremmest den
arbejdsføre del af befolkningen,
som skal føre samfundet videre.
Det gælder liv eller død
WHO advarer imod, at 3 millioner
mennesker kan komme til at dø af
AIDS i løbet af de næste 5 år. »Det
er vanskeligt at forestille sig et stør-
re sundhedsproblem i dag,« siger
WHO’s generalsekretær, danske-
ren Halfdan Mahler. Hvis folk ikke
ændrer adfærd, tyder alt på, at syg-
dommen også kan få en ganske
voldsom spredning i Vesten, selv
om udviklingen sker noget lang-
sommere end i Afrika.
1 Grønland er der endnu ingen
AIDS-epidemi. Der er i to omgange
foretaget en større blodundersøgel-
se.
Der er i Grønland tradition for
mange forskellige seksualkontakter
for en del unge, og antallet af de al-
mindelige kønssygdomme er meget
højt. En bestemt leverbetændelse
har samme smittemåde af blodve-
jen som AIDS: Mange heroppe er
smittet af denne leverbetændelse
unden at være syge heraf. AIDS
kunne blive lige så udbredt i Grøn-
land som denne leverbetændelse.
Det er helt nødvendigt at beskytte
sig mod AIDS-smitte. Massive
kampagner er sat i gang verden
over. Ingen medicin og intet syge-
hus kan hjælpe. Den enkelte må ak-
tivt selv tage ansvaret for sin egen
og sin samlevers og sine børns sund-
hed. Det gælder liv eller død.
Der er mere og mere bred folkelig
forståelse og medvirken i kampen
mod AIDS. I Skandinavien og USA
er salget af kondomer steget vold-
somt. I Danmark er antallat af
gonorré-tilfælde faldet til det halve
i 1986, sandsynligvis fordi folk nu
bruger kondom.
Med AIDS er en ny tid kommet.
Den gamle er slut. Det er simpelt
hen helt nødvendigt at beskytte sig
med præservativ. Piger burde næg-
te samleie uden kondom, hvis det
ikke er med deres faste partner, og
hvis man ikke har andre kontakter.
Som mange andre steder i sam-
fundet er det også her nødvendigt,
at manden tager langt mere hensyn
til kvinden end før.
Kondom vil samtidig beskytte
kvinderne mod de mange uønskede
graviditeter, kræft i livmoderhal-
sen, kronisk underlivsbetændelse
efter kønssygdomme, sterilitet og
svangerskabsforebyggende midler,
som af og til kan virke skadeligt på
kvindens organisme.
Altid har det været kvinderne,
der hovedsageligt har haft de kede-
lige følger af kønssygdommene.
Kondomet kan således hjælpe kvin-
den ud af hendes angst for alle disse
mange lidelser. Kønslivet burde for
alle være noget glædeligt, uden at
man skal være bange for følgerne.
Manden bliver nødt til at gå i
gang med at bruge kondom nu.
Også på grund af hans egen risiko
for AIDS.
Nu bør det således være ganske
almindeligt, at pigen såvel som
manden tager kondom med, når de
skal i byen.
Kønslivet er til stor glæde for de
fleste mennesker. Dette er ikke en
kamp imod homoseksuelle, bisek-
suelle eller heteroseksuelle og så vi-
dere, men en kamp imod AIDS-
virus.
Tal med din læge, hvis du vil vide
mere!
Man kan undgå denne sygdom!
BRUG HOVEDET OG BRUG
KONDOM!
Quj assut
Asasatta nuliama, anaanama
aanattalu Agnethe Lyberth-ip
toqunerani misiginneqataasor-
passuarnut, naasorpassuarnut,
telefonertorpassuarnut ikiuut-
tunullu tamanut qamannga pi-
sumik qujangaarpugut.
Igdlortåra, qitornaa,
ernutaa ilagisaalu,
Maniitsoq.
_____________________________/