Atuagagdliutit - 06.05.1987, Qupperneq 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 19 1987
Privatinngorsaaneq,
qanorli atsigisumik?
J.F. Nunarput parteertaarpoq maajip 26-ini qinersinissamut
sassarniartumik. Issittup-partiia nalunanngivissumik talerpilliu-
niartuuvoq , anguniagai qimerlooraanni Atassummit talerpilliu-
nerulluni. Partiimik nutaamik pilersoqarneratigut qaangerniussi-
sitaarput saamerliuniat maannamut naalakkersuisuusimasut
1979-imi namminersornerulernerup kingornagut. Partii nutaaq
qularnanngitsumik ilaanneeriarluni quianaalliortassaaq Siumu-
mut lA-mullu.
Issittup-partiia nalunaarpoq nunatsinni politikki annertuumik
allannguuteqartariaqartoq. Partiinngortut isumaqarput nammi-
nersornerulernermi nanginneqaannarsimasoq siornagut naala-
gaaffiup ingerlatsinera. Kisermaassineq taamaatinneqarsi-
manngilaq ataatsimullu eqiteriniarneq suli kippunneqanngilaq.
Maanna suut ingerlatat tamarmik namminersornerusunut isu-
magitinniarneqalerput.
Nunatsinnili inooqatigiinnut pitsaasuunngilaq taamatut ineri-
artorneq, parteertaarmiut oqarput privatinngorsaaniarlutillu aa-
lisarnerup, suliffiit, assartuinerup illuliortiternerullu iluani.
Tupinnanngilaq taamatut akerlilerneqarmat qitiusumik aqut-
siniarneq socialistitullu ingerlatsiniarneq ukiuni kingullerni arfi-
neq marlunni nunatsinni politikkimi malunnarsimasoq. Priva-
tinngorsaaneq periarfissaqarpallaarsimanngilaq namminersor-
nerulernerup kingorna, maannalu saqqummersoqarpoq taama-
tut ineriartornermik allanngortitsilluinnarusuttunik.
Privatinngorsaaneq immini ajunngilaq, apeqqutaavorli nunat-
sinni inooqatigiinnguit nukissaqarnersut sutigut tamatigut pri-
vatinngorsaaneq ingerlatissallugu. Illut aalisarnerullu tungaasi-
gut privatinngorsaaneq ajornassasimanngilaq. Ilungersunarto-
qassaarli nioqqutissanik angallassineq privatimik ingerlanneqa-
lissappat. Tamatumuuna namminersornerusut kisermaassine-
rat attorneqarsinnaanngilaq, annertoorujussuarmik kingune-
qassanngippat assigiimmik akeqartitsinermut. Nioqqutissanik
angallassineq privatimik ingerlanneqalissappat immaqa taman-
na kinguneqarsinnaavoq nunatta inuisa tamarmik illoqarfissuar-
nut sisamanulluunniit eqitertariaqalernerannik.
Maani inuit ikeqisut nunallu isorartunerujussua qassee-
riaqalutik killiliisarput nutaanik periuseqarluni aaqqiiniaralu-
arnernik. Nunarpummi nukappiarannguatut ippoq kamim-
minik angersartutut, ajornakusoorporlu tamanna allan-
ngortissallugu.
Privatisering,
men hvor meget?
J.F. Grønland har fået et ny parti, som nu stiller op til valget
den 26. maj. Issittup-partiia er afgjort et højreorienteret parti,
som efter programerklæringen at dømme, er mere højredrejet
end Atassut. Med det nye parti har venstrekræfterne, der har
regeret landet siden hjemmestyrets start i 1979, fået en konkur-
rent. Det nye parti vil uden tvivl nu og da gøre helvede hedt for
Siumut og IA.
Issittup-partiia erklærer, at grønlandspolitikken skal have en
radikal ændring. Partiet mener, at hjemmestyret bare har overta-
get statens tidligere rolle. Monopolsystemet er langt fra afskaf-
fet og centraliseringen er forsat. Nu bestræber man sig på at
samle alle foretagender under hjemmestyrets regi.
Det grønlandske samfund kan ikke være tjent med en sådan
udvikling, siger Issittup-partiia og vil have privatisering inden for
fiskeri, arbejdspladser, transport og boligbyggeri.
Det er ikke mærkeligt, at der er kommet en reaktion mod den
centralisering og socialisering, som har præget grønlandspolitik-
ken i de sidste 7 år. Privatiseringstanken har ikke haft gode kår si-
den hjemmestyrets indførelse, og nu er der kommet kræfter, der
ønsker at ændre udviklingen radikalt.
Privatisering er en god ting, men det er et spørgsmål, om det
lille grønlandske samfund har ressourcer nok til at føre privatise-
ringen ud i dens yderste konsekvens. Privatisering på boligområ-
det og fiskeriområdet kan nok gå an. Men det kommer til at kni-
be, når talen er om privatisering på varetransportområdet.
Fljemmestyrets monopol på det kan ikke rokkes ved, uden at det
får store konsekvenser på enhedsprissystemet. Privatdrift på va-
retransport kan måske ende med, at vi bliver nødt til at kon-
centrere hele landets befolkning i f. eks. 4 store byer.
Det lille befolkningsgrundlag og landets enorme ud-
strækning sætter mange gange grænser for utraditionelle
løsninger. Grønland er som en lille dreng i alt for store ka-
mikker. Og det er svært at lave om på den kendsgerning.
Oqallinneq • Debat
Eqqortumik
nassuiaassineqarli
Qineqqusaarnermi imigassaq
minneqarunnanngilaq-aasiit. Pu-
tusaarutit pinnagit eqqortumik
nassuiaassineqarnissaa pisariaqar-
poq.
Aperisa: Imigassamik akuiniar-
nermi periarfissat aporfissallu
suuppat? Apeqqummut akissutis-
saq eqqortoq unaavoq: Akuiniar-
nermut inooqatigiit namminneq a-
korngusersuisuupput. Tamannaa-
vorlu inooqatigiit akornanni ileq-
qorissaarnissap tungaatigut sak-
kortoqisumik paatsiveerusimaner-
mik pilersitsisoq!
Inuk imigassamit ajornartorsior-
titaalerpat inuit oqaannartarput:
nammineq una pisuusoq, social-
kontorip ikiussavaa. Atornerluisul-
lumi namminneq isumaqartarunar-
put arlaatigut aalakoorlutik ajoqu-
seraluarunik nakorsap ikiorseru-
maaraatik, akiitsunilu inunnik iki-
uisarfiup akilissagai tamannalu pis-
susissamisoortuusoq. Pissutsillumi
taamaatsillugit ajornartorsiutip a-
nigornissaa ilimanaaleqanngilaq.
Eqqumiitsoq alla assersuutigi-
laaruartigu: Peqatigiiffik pujorta-
tarunnaarnissamik anguniagaqar-
toq tapersersorneqarpoq ajortutul-
lu isumaqarfigineqarani.
Imernaveersaarnissamilli peqati-
giiffik aallartiinnartoq suliniarneq
inuit akornanni innertut ulorianar-
tutut qimarratigineqartarpoq, inu-
illu akornanni eqqissiunnaarneqar-
luni. Ikinngutigiillumi akornanni
inuk imigassamut ajattuiniartoq qi-
marratigineqartarpoq. INuttut i-
leqqussamik uniuisutut ajortussa-
mik isumaqarnani ataasinnguar-
tornissaq naaggaarfigimmagu.
Amiilaarnarpoq eqqarsaatigiler-
lugu siornaanngorpoq nunatsinni i-
migassaq killilersorneqaleraluar-
mat imernaveersaartut ilarpassui i-
lanngullutik pointinik nioqquteqa-
leraluaqimmata.
Naalakkersuinermik suliaqartut
nalunngisatoqarsuagut misissuiffi-
giteqattaarpaat. Imigassamin-
ngooq atornerluineq pinerlunniar-
nerlu imminnut attuumassuteqar-
torujussuupput. Ukiut tamaasa na-
korsat, politiit assigisaallu taama
nipilimmik nalunaarusiortinneqar-
tarput, kiammi tamakkua nalum-
magit, akornatigullu akisoqisumik
ataatsimeersuartitsinnguallaaraat.
11a soorluluunniit 21 liter ukiumut
inuup ataatsip naatsorsuinermi
tunngavigineqarluni rekordiliisi-
manerput rekordiliisarnermut alla-
nut sanilliullugu tulluusimaaruti-
giinnaraat? Tassami akiuiniarner-
mi periusissanik nassaarniarto-
qanngimmat.
Sulinermik inuutissarsiortut imi-
gassamik peqquteqartumik ukiu-
mut aningaasat asiutittagaat qassi-
uppat? Sulisartullu kattuffii qanoq
iliuuseqarpat? Aalisartut imigassa-
mik peqquteqartumik ukiumut ani-
ngaasat maangaannartittagaat assi-
uppat? Katuffiillu ajornartorsiut
tamanna pillugu qanoq iliorpat?
Susoqanngilaq! Immaqa isumaqa-
ramik automatit atortorilikkagut
assigalugit ajornartorsiut nammi-
neerluni iluarsissasoq?
Danmarkimigooq ukiumut naa-
lagaaffiup imigassap akitsuutaasi-
gut 4-5 milliartit isertittarpai, ani-
ngaasartuutaatigooq 5-6 milliar-
tiupput! Soorluli sallu. Qaa eqqor-
tumik nassuiaanneqarta!
Erseqqissarusuppara makkua si-
uliini eqqartorneqartut Danmarki-
mi eqqarsartaasiummata. Taakku-
ummatalu nunatsinnut eqqutiin-
narneqarsimasut pingaartumillu il-
loqarfinni malunnartorujussuullu-
tik. Isumaliortaatsillu taamaattup
annerpaamik inuusuttut eqqorsi-
mavai. Tassa taaneqareersutut imi-
gassamut qujaannartut ikinngu-
taalluanngitsutut ikinngutiminnit
naqissuserneqarnermikkut kiserli-
ortunngorumanatik imigassarsor-
nermut pulasoortarmata. Qujanar-
tumilli suli inuiattut kinaassuserput
nunaqarfinni malunaartorujussuu-
voq, nunaqarfiimmi ilaqarput i-
mernaveersaartoqarluartunik. Ta-
mannalu pissusissamisoorluinnar-
tutut isigineqartarpoq. Tamatu-
muunalu ersertarpoq inuiattut ikit-
tunnguugaluarluta amerlasuujullu-
ta ajunngitsussaq anguniarlugu su-
leqatigiilluarsinnaanerput. Tassa-
mi imigassamit ajornartorsiortitaa-
nermi pingaarnerpaavoq ataatsi-
mut amerlasuujulluni suleqatigiin-
nissaq.
Naggataaguilu aperilanga: Sior-
naanngorpoq imigassamik killiler-
suineqalermat partiit killilersuiner-
mik akerlilersuillutik nipitunerpaa-
mik nilliasut kikkuuppat? — Ape-
riinnarpunga.
Samuel Hard.
AUANAAIC
Nipilersuutaar
niarfinnut
piniaruk
Spørg efter den
hos din
pladeforhandler
MC
JENS HENDRIKSEN
m
VJ v ff
VAIGATIP QITIGIAI
VAIGAT MUSIC
UUO-Saqqummersitsisarfik
'bid!
GRØNLAND®,,
rejsebureau
TIL ILULISSAT
Grønlands Rejsebureau A/S åbner den 1. maj rejsebureau
i llulissat.
Bureauchef Ole Sundberg byder alle velkommen og er klar
til sammen med Rasmine Reimer og Rosa Reimer at ekspe-
dere Deres rejseønsker.
Samtidig ønsker handelschef Sven Gjerulff at takke alle
kunder og forretningsforbindelser for mange års samhan-
del med KNI's passagerkontor.
KALAALLIT NUNAANNIANGALATITSIVIK
GRØNLANDS REJSEBUREAU
GREENLAND TRAVEL
Tlf. 43246
Noah Mølgårdsvej 3 . Box 1001 . 3952 llulissat
Grønlands Rejsebureau er et grønlandsk aktieselskab, der
ejes af Grønlands Fljemmestyre og Grønlandsfly A/S. 38
medarbejdere er ansat på bureauerne i Nuuk, llulissat og
København.