Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 11
NR. 19 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Qernertuarsuit Poul Pape-lu
qineqqusaarutigalugit
Oqallinneq • Debat
Qinersisartunut
Isumaliutigillaaqqunaqaaq naalak-
kersuinikkut ingerlatseriaaseq
tunngavigalugu taasinissaq, ima
pinnani: partiit qulequtaannarsior-
lugit taasilluni, tamannami malun-
nartaqimmat. Kalaallit inuiannguit
taama ikitsigaluta ila paasiniartigu
partii sorlermitaava iluamik aqutsi-
sinnaava?
Soorlu oqariarta partii Siumut a-
qutsisorisimavarput manna tikillu-
gu. Ilalumi atia tusarnermat inuit il-
lersukkajuttarpaat, tamattami siu-
mukarusuppugut. Kisianniuna inu-
iaqatigiinnik artorsiiartorluni na-
nertuigaluttuinnarnera kalaallillu
kassianik landskassimik nunguutsi-
sitsigaluttuinnarnera toqqissisima-
nanngitsoq.
Aap nalunngilarput namminer-
sornerulersimavugut namminer-
sornerulerumavugullu suli, imali
pinnata: sunaluunniit akissaqar-
tinngikkaluarlugu tigusarlugu. Ti-
gusinissamili apereqqaarta: inuia-
qatigiit naammassisinnaanerlugu i-
maluunniit aningaasatigut nam-
massinnaanerlugu.
Kinaluunniimmi akissaqartin-
ngisaminik tigooqqaaleraangami
nakkaraluttuinnartarpoq. Ilumut
ullumikkut ingerlatsineq avataanit
isigalugu taamaappoq:
Aksel Søholm
Qimmeqarfik 20
3950 Aasiaat.
Aprilip qeqqata missaani Aavan-
naata Radiua naalaarlugu Tasiila-
miit tusarliunneqarpoq, Tasiilami
Atassutip kommunalbestyrelsi su-
leqatisserigaa Tasiilap eqqaani
Qernertuarsuit piniariarfittut pior-
sarneqarnissaat siunertaralugu, ta-
manna Jakob Sivertsen-imit atsior-
neqarsimalluni (Tasiilami Atassu-
tip siulittaasua pisinnaannginna-
mi.)
Ukiut ingerlanerini nunaqarfee-
rannguaq Qernertuarsuit kom mu-
nalbestyrelsip ataatsimiittarnermi-
ni eqqartortarsimavaa. Nalune-
qanngitsutut oqallittarnerit anner-
tunerusumik malunnartumillu i-
summernermik kinguneqarsiman-
ngillat, tamanna tasiilarmiut eq-
qaamiuisa Poul Pape-llu nalunngi-
laat.
Poul Pape ukiorpassuarni Qer-
nertuarsunni nunaqarsimavoq,
aammalu immikkut ittumik nersor-
neqarnissaminik (pingaartumik qi-
nersilernerup nalaani) pinnani tas-
sani nunaqarsimavoq. Tassami pi-
niartorsuit qangali ileqqorinngilaat
nersorneqarnissaq anguniarlugu
inuuneq.
Taamaallaat qineqqusaartut i-
laasa ileqqupalaaq atorlugu immin-
nut »nersorneqarnissaq« kusanaat-
sumik anguniartarpaat, oqarlutik
uanga taanna suliaraara, uffa allat
neqitsiullugit. Qinersisartut pi-
ngaartumik piniartut neqitarine-
qarnersi sianiginiarsiuk.
Tasiilap kommuniani Atassut a-
merlanerussuteqarpoq.
Qernertuarsuit Poul Pape-lu qi-
nersilernermi maannakkut Tasiila-
mi Atassummit neqitatut atorneqa-
lernerat Tasiilami kommunalbesty-
relsip tusaatissatut tigunialissane-
raat pissanganaqaaq, tassami kom-
munalbestyrelsimi Atassut amerla-
nerussuteqarmat.
Piorsaaneq »nersuiniaatigaluni«
qineqqusaarutigineqartoq iluat-
sinngippat Jakob Sivertsen-ip kik-
kummiaasit pisuutissavai? Nuna-
qaatikka eqqaamiuilu naalakkersu-
inermik suliallit aalajangiisartullu
utaqqiinnarunnaarlugit, qanga iki-
oqatigiinnerup tarnaa atorlugu su-
leqatigiinnermik ingerlatsiniaritsi,
qineqqusaarnermi »neqitarineqar-
neq« uniffiginagu. Kitaanimi pi-
ngaartumik avannarpasinnerusumi
nunaqarfeeqqani piginneqatigiillu-
nilu ingerlatsinerit tusartareerpasi,
sooq ilissi tamanna sapissavisiuk?
Qinersilernermi »neqitarineqar-
tarneq« sianiginiarsiuk.
Ikinngutinnersumik
inuulluaqqusillunga
Janus Maqe
Nuuk.
Isumasiuineq pillugu maalaarut
Aqigssiaq Møllerimut, Steffen Heilmannimut »Siunissami Atuarfik«-llu pillugit
ataatsimiititaliami ilaasortat sinnerinut allakkat ammasut
Kangaatsiami atuarfiup pisortaa
qanittukkut oqarasuarfigineqar-
poq qinnuvigineqarluni attormiut
ataatsimiitinneqarnissaat piareer-
saqqullugu.
Oqaluuserineqartussat makkuup-
put:
1. Nalunaaquttat akunnerni 7.-
11. klassiniittut atuartarfii.
Ikippallaarpat?
2. Nalunaaquttat akunneri 1.-6.
klassiniittut atuartarfii.
Amerlavallaarpat?
3. Efterskoleqalersinnaanera pil-
lugu oqallinneq.
Forleden dag blev vi af den funge-
rende ledende skoleinspektør i Ka-
ngaatsiaq telefonisk bedt om at for-
berede afholdelsen af et møde for
befolkningen her i Attu.
Punkterne, der skulle behandles
var:
1. 7.-11. klasses timetal. For få?
2. 1.-6. klasses timetal. For
mange?
3. Diskussion om oprettelse af en
efterskole.
Skal 10. — 11. klasserne gå i
skole andre steder?
4. Ang. det grønlandske sprogs
fortrinsstilling.
5. Ang. afgangsprøver. Skal de
danske erstattes af nogle mere
grønlandskprægede?
6. Skal skoleårets længde æn-
dres? Længere? Kortere?
7. Skal læreruddannelsen være
længere eller kortere?
8. Skal vi have »heldagsskole«
fra 8.00 — 15,30?
Den fungerende ledende skolein-
spektør skulle komme hertil — så
vidt muligt — og lede mødet, men
gav udtryk for, at han også selv var
usikker på, hvordan det hele skulle
gribes an. Han havde også fået sine
instrukser — fra jer — telefonisk.
Vi husker godt, at I i begyndelsen
af februar var på tourné i Nord-
grønland, ligesom 1 tidligere, under
10.-11. klassiniittut illoqarfinni al-
lani atuartassappat?
4. Kalaallit oqaasiisa atuartitsis-
sutaanerat.
5. Soraarummeertarneq. Qallu-
naatuut ilaat kalaallisuunik
taarserneqassappat?
6. Ukiup atuarfiusup takissusia
allanngortinneqassava? Taki-
ninngorlugu?
Naanninngorlugu?
7. ilinniartitsisunngorniartar-
neq takinerussava naannerus-
savaluunniit?
8. »Ulloq tamaat« atuartalissaa-
gut 8.00-imiit 15.30-imut?
stor pressebevågenhed, har været
på rundrejse til næsten alle beboede
pladser i Sydgrønland og også har
besøgt de fleste steder i Midtgrøn-
land. Men desværre fandt 1 altså
aldrig lyst, tid eller lejlighed til at
komme til vores kommune, endsige
til vores bygd. Og nu må vi så selv se
at finde ud af at lade demokratiet
og befolkningens medindflydelse
blomstre her på stedet.
Fremtidens Skole« er emnet. In-
tet mindre. VI synes, der er intet
mindre end uanstændigt over for en
hel kommunes befolkning, heri
medregnet os som såvel forældre,
medborgere og mennesker, der skal
arbejde i den selvsamme »Fremti-
dens Skole« at køre os ud på et side-
spor endnu engang.
Netop her, hvor folk ikke kan
læse aviser hver dag eller uge, ikke
har mulighed for at se TV, hvor vi
kun har radioen, stærkt støjforure-
net, at ty til, når vi vil følge med i
samfundsdebatten, netop her ville
det være af kolossal betydning, hvis
1 selv dukkede op i Jeres egne høje
personer og med jeres egen indlevel-
se i problemerne og formodede en-
tusiasme angående Grønlands
fremtid kunne få folk her til at for-
stå, hvor vigtigt det er, at deres og
deres børns skole kommer til at
være det grønlandske folks egen
Atuarfiup pisortaa — ajornanngip-
pat — ataatsimiinnermik aqutsi-
suussaaq, qanorli iliornissani na-
lorninerarpaa. Taamaattumillu i-
lissi oqarasuartaatikkut ilitsersuup-
parsi.
Eqqaamalluarparput februarip
aallartisimalernerani Avannaani
angalasimasusi, aammalu tusagas-
siuutinit sammineqaqalusi Kuja-
taani Qeqqanilu angalaartarsima-
susi. Uagulli kommunerput, nuna-
qarfippulluunniit, ornikkusunngi-
saannarsimavarsi. Uagullu nammi-
neerluta demokrati atuutsinniarta-
skole i fremtiden.
Et ordentligt fyldigt oplæg til de-
batten, som vi kunne have brugt til
at give befolkningen her mulighed
for at forberede sig til mødet, var
det mindste, vi kunne forlange.
Der, hvor I færdes til daglig, mø-
der I så mange, der ved det hele.
Men herude trænger vi til nogen,
der kan inspirere til deltagen, til be-
vidstgørelse.
1 behøvede ikke at stille allesam-
men her. I kunne have fordelt jer
lidt. Jeres samlede rejsbudget kun-
ne nok have rummet en chartret he-
likopter, der kunne droppe jer et
par stykker ad gangen i Ikerasaar-
suk, Iginniarfik, Niaqornaarsuk,
Kangaatsiaq og Attu — og samlet
jer op dagen efter. Opholdet her vil-
le blive billigt: indkvartering hos de
flinke lærere og ingen fristelser i bu-
tikken.
Prøv engang at se på kortet over
vores land! Er det rimeligt, at Ka-
ngaatsiaq Kommune skal blive ved
at være en sort plet på det? Er det
G-60 politikken, man ønsker at
genoptage?
Med hilsen
Lærerrådet ved
Attup Atuarfia
Katagte Ludvigsen
Skolenævns formand
Jakob Alaufsen.
riaqartarsimavarput innuttaasullu
sunniuteqaqataatinniartariaqar-
tarsimallugit.
»Siunissami atuarfik« oqaluuse-
rineqartussaavoq. Allamik naa-
mik. Isumaqarpugut taamaalior-
neq kommunimi innuttaasunik ta-
mamik piuarliarinninnerusoq, tas-
sami angajoqqaat, innuttaasut inu-
illu allat »Siunissami atuarfimmi«
suleqataasussaasugut aasiit paasi-
sinnaanngisatsinnut allaruteqqin-
neqarpugut.
Maanimi aviisinik ullut tamaasa
sapaatilluunniimmi akunneranut a-
tugassaqartanngilagut, uiaqatigiin-
nilu pisunik malinnaaniarutta saaf-
fissatuaraarput radiu ilaatigut tu-
saaniarnartorujussuusartoq, taa-
maattumik qujanartorujussuussa-
galuarpoq ilissi nammineerlusi ag-
gersinnaasuugussi, ajornartorsiuti-
nillu paasinnissimassusersi aamma-
lu Kalaallit Nunaata siuajornartor-
siutinillu paasinnissimassusersi
aammalu Kalaallit Nunaata siunis-
saa pillugu isummersuutigereersi-
masasi tunngavigalugit maani in-
nuttaasut paasitissinnaallugit, qi-
tornaasa kalaallit namminneq atu-
arfianni atuartarnissaat qanoq pi-
ngaaruteqartigisoq.
Innuttaasulluunniit ataatsimii-
tinneqarnissaannut tunngavissanik
ersarilluartunik nassissimasinnaa-
galuarpatsigut.
Ilissi ulluinnarni suliffigisartak-
kassi tamakkuninnga paasisimasa-
qartunik naapitaqartuartarpusi.
Maanili uagut amigaatigaavut inuit
sulinitsinni kajumissaarisigisinnaa-
savut.
Ajunngilaq tamassi agginngik-
kaluarussi. Agguataarlusi angala-
sinnaagaluarpusi. Akissaqartissi-
massagunaraluarparsi helikopteri-
mik attartoriarlusi marlussunngu-
akkuutaarlusi Ikerasaarsummut, 1-
ginniarfimmut, Niaqornaarsum-
mut, Kangaatsiamut Attumullu ag-
guataarsinnaasuugussi. Maaniin-
nersilu akisussanngikkaluarpoq: i-
linniartitsisukkunni inussiarnersu-
ni najugaqarlusi pisiniarfivullu us-
sernartoqanngillat.
Nunatta assinga qiviariarsiuk!
Pissusissamisoorpa Kangaatsiap
Kommunia kisimi minitaasimas-
sappat? G-60-ip politikkia ingerla-
teqqikkusukkassiuk?
Inussiarnersumik inuulluaqqu-
silluta
Attup atuarfiani ilinniartitsiso-
qatigiit sinnerlugit
Katagte Ludvigsen
Atuarfimmi ataatsimiititaliap si-
ulittaasua
Jakob Alaufesen
Klage over høringsproces
Åbent brev til Aqissiaq Møller, Steffen Heilmann samt øvrige medlemmer af
kommissionen, der beskæftiger sig med »Fremtidens Skole«
Myten om Min|k
Historien om eskimodrengen der fandt
skelettet af sin egen far udstillet på
naturhistorisk museum i New York.
”En ualmindelig lærerig bog om et
kultursammenstød.”
- Vagn Lundbye, Berl. T.
"Philip Lauritzen har haft næsen
langt nede i arkiverne. Dette parret
med hans fortælletalent gør bogen
spændende som en kriminal-
roman.” - Jens Holme, Information
"Stilfærdig, saglig og gribende.”
- Hans Sølvhøj, Aktuelt
Philip Lauritzen
MYTEN OM MINIK
Kr. 145.00
Gyldendal