Atuagagdliutit - 09.12.1987, Blaðsíða 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 50 1987
AG-DEBAT
SKRIV DIN MENING TILAG
Penge mellem venner
Penge mellem venner siges at være en uskik. Nu er der
allerede penge mellem vennerne USA og Grønland, og det
seneste udspil fra amerikanernes side - 466 procents forhø-
jelse af de civile startafgifter på de amerikanske baser -
bringer endnu flere penge ind i forholdet. Og helt klart i
Grønlands dis-favør.
Det er i denne sammenhæng nyttigt at genkalde sig nogle
geografiske og historiske kendsgerninger:
Grønland ligger på »dommedagsruten« for begge super-
magters atomraketter, hvis det en dag skulle brænde løs
med det store ragnarok. Derfor må man nok indse, at
Grønland ikke kan være neutralt. Grønland har da også
valgt side - eller rettere: Der er valgt side for Grønland, og
siden begyndelsen af Korea-krigen har Grønlands loyalt
udfyldt rollen som en af den vestlige bloks fremskudte
bastioner. Uden alvorligt mukkeri er der givet plads til
baser i Pituffik og Kangerlussuaq, og det samme gælder de
fire DEW-line stationer tværs over indlandsisen fra Sisi-
miut til Kulusuk.
Nu kommer så U.S. Air Force med krav om forhøjede
startafgifter, som vil gøre flyvning til og fra Grønland - og
internt i landet - væsentligt dyrere. Gennemføres de bebu-
dede afgifter, må vi naturligvis betale. Det er god tone
mellem venner. Men kommer Grønland så til gengæld med
krav om baseafgifter, er det lige så naturligt, at den vestlige
alliance skal betale. Om det bliver U.S. Air Force, eller om
det bliver NATO »in solidum«, skal vi ikke anstille de store
teorier om. Men betales skal der naturligvis. Et venskab
virker begge veje, hvis det skal være troværdigt.
SIK på ret kurs
Efter en månedlang strid er lønmodtagerorganisationen
SIK nu ved at komme på ret kurs. Holger »Dyrtid« Jensen,
LO’s cheføkonom, har været i Grønland, og om han har
tæsket eller lokket de stridende parter på plads, vides ikke.
Men givet er det, at han har været katalysatoren, som førte
til det første skridt mod ordnede tilstande.
Set fra medlemmernes side var det så sandelig også på
tide, at de mere besindige toner kom frem, så der i det
mindste blev udsigt til, at SIK igen bliver funktionsdygtig.
Den forligsskitse, der er udarbejdet, skal ikke diskuteres
nu. Den skal efterleves. (Se i øvrigt skitsens ordlyd andet-
steds i bladet). Holder man sig ikke skitsen efterretteligt
frem til den nye kongres i marts, løser man det sidste bånd,
som holder sammen på arbejderbevægelsen i Grønland, og
korthuset ramler for alvor sammen.
Men midt i al tilfredsheden over starten på en løsning er
der dog et forhold, som nødvendigvis må luftes en enkelt
gang igen: Det er intet mindre end fantastisk, at man kan
kuppe sig til halvdelen af magten i et fagforbund. Det
gjorde »den nye hovedbestyrelse« med deres vedtægtsstri-
dige »fortsatte kongres«. Men situationens alvor tilsiger, at
man lader græsset gro over denne pinlige episode.
SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBAT
Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen,
men debat-redaktøren skal kende dit navn og
din adresse
Omdømmet kan reddes,
hvis der handles hurtigt!
Nye regnskabsprincipper og decentralisering vil give bedre
overblik, skriver Carl-Ivar Carlin og Mogens Weihrauch i denne
kommentar
Under den seneste lands-
tingssamling drøftedes er-
hvervsvirksomhedernes om-
dannelse til aktieselskaber.
Aktieselskaber eller ej - un-
der alle omstændigheder vil
der nødvendigvis gå en del
tid, inden en eventuel og
fuldstændig gennemførelse
heraf kan ske. Den seneste
tids udvikling har imidlertid
skabt en situation, der kræ-
ver en hurtig, men veloverve-
jet handling, idet Grønlands
omdømme har lidt skade i
Danmark. Dette er uheldigt
såvel for pengeverdenens
vurdering af den grønlands-
ke økonomi som for de af
hjemmestyrets erhvervs-
virksomheder, der arbejder
udadtil.
Inden for Proeks har vi under
den seneste samling over for
Landstinget og partierne sam-
menfattet vore vurderinger til
nødvendige og hurtige ændrin-
ger under overskrifterne »nye
regnskabsprincipper« og »decen-
tralisering«.
Nye regnskabsprincipper
Hjemmestyrets regnskabssy-
stem er oprindeligt indrettet til
brug for samfundsområder som
skoler, institutioner og lignende.
Dette var naturligt, men senere
er megen anden virksomhed,
herunder egentlig erhvervsvirk-
somhed, kommet til. Derfor er
finansloven endt med at blive uo-
verskuelig for embedsmænd og
politikere og ligeledes for penge-
verdenen, og systemet er næsten
umuligt for erhvervsvirksomhe-
derne.
En løsning herpå må helt na-
turligt være, at erhvervsvirk-
somhederne hurtigst muligt
etablerer nye regnskabssyste-
mer, og det mest idelle vil være at
overgå til de principper, der er
fastlagt i årsregnskabsloven
(denne er obligatorisk for aktie-
og anpartsselskaber, men anven-
des også af andre virksomheds-
former).
Gøres dette, opnås:
- at erhvervsvirksomhedernes
drift- og statusforhold bliver
overskuelige for politikerne og
penge verdenen.
- at hjemmestyrets øvrige områ-
der, samfundsområderne, efter
at erhvervsvirksomhederne såle-
des er udskilt, samtidig bliver
mere overskuelige både for politi-
kerne og pengeverdenen.
- at budgetter/regnskaber bliver
langt bedre instrumenter for di-
rektionernes ledelse og styring af
erhvervsvirksomhederne.
Det er vor opfattelse, at er-
hvervsvirksomhederne bør indgå
i hjemmestyrets samlede regn-
skab til den såkaldte indre værdi
(bogført værdi efter fradrag af
gældsposter), og at erhvervsvirk-
somhederne i regnskaberne bør
omtale og i muligt omfang bringe
en analyse af, i hvilken udstræk-
ning pålagte samfundsopgaver
belaster regnskaberne.
Decentralisering
Det er naturligt, at landsstyret i
det første par år har ønsket bety-
delig indsigt i de overtagne er-
hvervsvirksomheders forhold.
Men nu er »indledningen« ovre
for de første erhvervsvirksomhe-
der, Proeks (GHT, KTU og Royal
Greenland). Derfor er tiden nu
inde til - i lighed med praksis i
forretningslivet - en decentrali-
sering. Derfor også politikernes
begyndende drøftelse af aktiesel-
skabsformen.
Dette kan og bør selvsagt ikke
ske på een gang. Her må lægges
nogle trin ind.
Det har for eksempel vist sig,
at Royal Greenlands udenland-
ske salgskontorer på grund af de
pågældende landes love og regler
nødvendigvis må oprettes som
selskaber, hvilket derfor er sket.
Mange forhold tyder også på,
at Royal Greenlands danske virk-
somhed hurtigst muligt bør etab-
leres i selskabsform, hvilket i så
fald også kan ske med meget kort
varsel.
Vedrørende Proeks kræves der
utvivlsomt mere tid til drøftelse
af, om den øvrige del af virksom-
heden bør decentraliseres i form
af aktieselskab eller på anden
måde.
Efter Proeks’ opfattelse bør en
decentralisering under den ene
eller den anden form under alle
omstændigheder medføre følgen-
de:
L Selvstændiggørelse af virk-
somhedens overordnede ledelse
gennem oprettelse af en bestyrel-
se.
2. Udarbejdelse af egentlige
vedtægter med en ansvarsforde-
ling mellem bestyrelse og direk-
tion byggende på aktieselskabs-
lovens principper og almindelige
kotyme for virksomheder af sam-
me størrelse og karakter.
3. En bestyrelsessammensæt-
ning bestående af:
a. Op til 5 politikere, hvoraf den
ene af koordineringshensyn må
være landsstyremedlemmet som
født formand, og som samtidig
repræsenterer landsstyret.
b. For Proeks’ vedkommende
suppleres med 2 såkaldte profes-
sionelle bestyrelsesmedlemmer,
hvilket vil være en klar fordel for
både politikere og direktion. De
to skal have betydelig erfaring i
bestyrelsesarbejde og have sær-
ligt kendskab til økonomiske, ju-
ridiske, organisatoriske, forret-
ningsmæssigt strategiske og in-
ternationale forhold.
Een koncern
Det må anses for nødvendigt, at
Proeks i praksis (og måske også
efterhånden formelt) uændret
fungerer som en koncern. Derfor
er det nødvendigt, at bestyrelser-
ne inden for området er helt ens
sammensat.
Af hensyn til at opnå optimal
effektivitet i bestyrelsen bør den-
ne højst omfatte syv personer,
eventuelt suppleret med medar-
bejderrepræsentanter.
Hjemmestyret må som ejeren
(aktionær?) til stadighed sikre,
at virksomhedens egenkapital er
hensigtsmæssig set i forhold til
virksomhedens aktivitetsniveau
Direktør Mogens Weihrauch.
og balancestørrelse.
Proeks’ omsætning er fra over-
tagelsen i 1985 og til forventnin-
gerne i budgettet for 1988 steget
fra godt 400 til cirka 1.500 mil-
lioner kroner. Samtidig er sket
en række investeringer. Begge
dele kræver større egenkapital
og større fremmedkapital (lån).
Således har pengeverdenen også
hidtil betragtet Proeks’ (Royal
Greenlands) driftslån som helt
naturlige.
Vi vurderer, at Proeks i hvert
af de næste 3 år (1988 til 1991)
skal tilføres cirka 100 millioner
kroner egenkapital udover dæk-
ning af underskud. Dette er i
overensstemmelse med den tidli-
gere lagte langtidsplan. For
1988’s vedkommende er denne
tilførsel endnu ikke besluttet.
Fra rødt til sort
Under forudsætning af de her
skitserede forhold, det vil sige
anvendelse af årsregnskabslo-
vens principper, decentralisering
og naturlig egenkapitalstørrelse,
vurderer vi, at Proeks selv og på
almindelig forretningsmæssig
vis kan optage lån til at gennem-
føre den resterende del af udbyg-
ningen af fabrikkerne på kysten
samt til at finansiere den øgede
drift.
Samtidig forventes, at Proeks
efterfølgende lår vendt de over-
tagne meget røde regnskabstal til
sorte tal, idet det forudsættes, at
langtidsplanen i øvrigt følges, og
der naturligvis tages hensyn til
særligt pålagte samfundsopga-
ver.
En omlægning for Proeks og
andre hjemmestyreejede virk-
somheder til de nævnte regn-
skabsprincipper og en decentrali-
sering vil betyde en overgang til
en mere forretningsmæssigt
præget virksomhed, men under
fuld politisk kontrol.
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland