Atuagagdliutit - 06.01.1988, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. i 1988
AG-DEBAT
SKRIV DIN MENING TILAG
Hvem?
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt havde inderligt
ret, da han i sin nytårstale nævnte, at 1987 ikke har været
et let år for Grønland. Det blev året, hvor Grønlands økono-
mi og specielt styringen af den kom i fokus.
Det er imidlertid vigtigt at fastslå, at problemet ikke så
meget var, at Grønland vil ud på det internationale låne-
marked. Et enigt landsting står bag den beslutning. Så det
er mærkeligt nu at høre oppositionsleder Otto Steenholdt
tale om, at økonomien er kørt i sænk, og forhåbentligt
falder Jonathan Motzfeldt ikke for lokkeriet med at danne
landsstyre baseret på Atassut. Så revner grønlandsk politik
på midten.
Problemet har udelukkende været, at man ikke kom ud
på lånemarkedet i tilstrækkelig god ro og orden.
Det er menneskeligt, at Jonathan Motzfeldt ikke kan
lide, at hans administrations dårlige planlægning er blevet
offentligt kendt. Men det må enhver toppolitiker leve med.
Nationaløkonomiske problemer har været obligatoriske for
alle danske statsministre siden 60’erne.
Jonathan Motzfeldt siger i sin nytårstale, at nogen »i-
blandt os og rundt omkring os(...)faktisk venter på, at det
hele skal bryde sammen«, og at det er »unyttigt når man
ofte i vort land kommer ud for,at selv den mindste fejltagel-
se i udviklingen af vort hjemmestyre bliver drejet til kritik
af hjemmestyret som ide og som samfundsorden«. Lands-
styreformanden mener, at Grønland i 1988 har brug for
»tid til at sy og tid til at tie«. Det er næppe demokratisk at
forlange tavshed om udviklingen af hjemmestyret, og det er
næppe rimeligt, at kritik af landsstyret bliver udlagt som
kritik af hjemmestyret som ide og samfundsorden.
Hvem er det, landsstyreformanden tænker på? Er det
ikke farligt så generelt at mistænkeliggøre debat i samfun-
det?
Nej til Island
Hjemmestyret valgte at sige nej til Islands invitation til
»havpattedyrmøde« i Reykjavik sammen med Norge, Fær-
øerne, Canada, Japan, Sovjetunionen og Sydkorea.
Godt nok er vi interesserede i data om havpattedyrene.
Ikke mindst hvalerne interesserer os, da vi gang på gang
har oplevet nedskæringer i kvoterne til den grønlandske
subsistensfangst. Men netop for subsistensfangsten er det
naturligvis også en yderst problematisk sag at sætte sig
sammen med nationer, der driver kommerciel hvalfangst.
Det sidste argument vejede tungest. Svaret blev et nej.
Det er man skuffede over i Island, men ved blot en smule
omtanke må man give Grønland ret. Trods små hvalkvoter
ligger Grønland godt på havpattedyrsområdet rent interna-
tionalt. Den good-will, der er opnået, må ikke sættes på spil.
Ærgrer Island sig over, at vi ikke kom i samtale denne
gang, må vi huske vore naboer på et stadigt uløst forde-
lingsproblem omkring vor fælles loddebestand. Her kan vi
nemlig undre os over manglende vilje til forhandling.
SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBAT
Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen,
men debat-redaktøren skal kende dit navn og
din adresse
Nationalisér
Af Hans Christian Lynge, Nuuk
I 1666 - 55 år før Hans Egedes
bosætning i Grønland - menes
Kong Frederik III (1609-1670) at
have indsat isbjørnen i monarki-
ets våben.
Under FN’s fjerde komite’s
møde i november 1954 udbasune-
rede den danske delegerede Her-
mod Lannung til alverdens be-
folkning, at kolonitiden i Grøn-
land nu er forbi, og at det grøn-
landske befolkning nu er ligestil-
let »på alle måder«'med deres
danske medborgere hvad livsvil-
kår og frihed angår, - ligeledes på
spiritusområdet.
Dengang frigjorde den danske
regering spiritussen, så det er
lovligt at købe den for alle, »i fri-
hedens hellige navn«.
Efter at der er gået 288 år,
præcis den 15. december 1954,
åbnedes spiritus, officielt i Grøn-
land, og dét uden restriktioner.
Der var ingen nogensomhelst
forudgående folkeoplysning (in-
formation) om de positive og ne-
gative sider af alkohol blandt
grønlændere, der helt uforberedt
kastede sig ud i helt ukontrolla-
bet drikkeri i mange hjem.
Og året 1954 var dpt år, der var
starten til katastrofe for nogle
grønlændere gennem misbrug af
alkohol. Det store misbrug af al-
kohol kvalte også de fysisk sunde
og mere veluddannede grønlæn-
deres muligheder, og afkræftede
udviklingen af den daværende
modernisering af Grønland. Mis-
brugere af alkohol er de menne-
sker, der flygter fra deres pligter
i samfundet og anser alkohol som
noget helligt.
- Og dét kan i dagens Grøn-
land ikke stiltiende accepteres
længere.
Indtil dato, hvor udviklingen i
det grønlandske samfund er på
sit højeste, og når der spørges
om, hvem der har ansvaret for
den umådeholdne drikkeri, rea-
geres der ikke på det mindste.
Men jeg selv er ikke det mindste i
tvivl om, hos hvem ansvaret bør
placeres.
For det første: Det er den
danske stat. For i 1954 åbnedes
spiritussen for alle i Grønland
udelukkende med det formål, at
den planlagte udviklingsarbejde i
Grønland skal finansieres ved
overskud ved handel af spiritus,
idet spiritussen var kommerciel.
For det andet: Enkelte dan-
ske, der »helt synes at have glemt
deres hjemvé«. De er dem, der i
mange byer her i Grønland dri-
ver restaurant- og hotelvirksom-
hed.
Og det er disse ondsindede
mennesker, der groft og på en
uhyggelig måde udnytter og tje-
ner enorme summer på den »sva-
ge« grønlænder. - Kort og direkte
sagt: Danskerne driver restau-
rant- og hotelvirksomhed i Grøn-
land, betalt med GRØNLÆN-
DERNES BLOD.
Det vil på længere sigt betyde
endnu uhyggeligere forhold, end
dem dér er herskende i dag.
- Derfor, kom nu, mine stam-
mefrænder, hvem du end er, lad
os - mens tiden er - vågne op
omkring forholdene i vort eget
land.
Hjemmestyret ejer nu 19 store
trawlere. De skal være til gavn
for hele landets økonomi. Selv
om der er begrænsede mulighe-
der for fangst om vinteren. Men
restauranterne og hotellerne
lukker ikke selv i de hårdeste vin-
termåneder, hvor Grønlands om-
liggende oceaner lukker af for al
form for indtjening, mens for-
lystelsesejernes uhyggelige ind-
tjening ufortrødent fortsætter.
De tal der kommer bagefter vil
tale deres eget sprog, og skal vur-
deres derefter.
Ganske tilfældigt kørte jeg forbi
Mann gua (Nuussuaq) nytårsdag.
Og hvad så jeg? To hjemmelave-
de flag, det ene rødt med en fly-
vende ravn, det andet et kæmpe
Atassut-flag på en så vigtig flag-
dag som nytår.
Nytåret er den dag, hvor alle
står sammen omkring vort håb
om sammenhold og samarbejde.
Vi er et samarbejdsvilligt folk.
Derfor betragter jeg et flag som
samlingssymbol. Derfor har vi i
Landstinget truffet en beslut-
ning om, at man enten må bruge
Det grønlandske Flag, (hvorfor
hedder det ikke noget?) eller
Dannebrog.
Ølpriserne på restauranter og
hoteller, man har opereret med,
er de priser, der gjaldt før den
sidste prisforhøjelse den 31. okto-
ber 1987.
Hotel- og værtshuspriser:
Almindelig pilsner, kr. 27,50
2 cl. whisky, bacardi-rom og
vodka, kr. 25,00
Whisky, bacardi-rom, vodka,
m. vand, kr. 40,00
Whisky, bacardi-rom, vodka
pr. flaske, kr. 925,00
Brugsens daglige priser:
Almindelig pilsner, kr. 10,25
1 fl. whisky, kr. 235,00
1 fl. bacardi-rom, kr. 243,00
1 fl. vodka, kr. 220,00
Desuden skal man lægge mær-
ke til de priser hoteller og værts-
husene benytter på øl og sprut
efter et engros-køb i KNI. Desu-
den gives der yderligere 13 pct.
mængderabat fra KNI’s side.
Derfor bør alle danske-eje-
de restauranter og hoteller
nationaliseres ved først giv-
ne lejlighed.
Alle ved nok, at jeg står for
partiet Siumut, - men jeg kunne
aldrig finde på, at hejse Siumuts
flag udenfor mit hjem på en for
samfundet så vigtig dag som
årets første dag.
Vi snakker om sammenhold.
Vi snakker om rigsfællesskab. Vi
snakker om samarbejde. Vi snak-
ker om familieskab mellem dan-
skere og grønlændere - hvad skal
vi med det, hvis ikke vi viser det?
For mig at se, er det beskæm-
mende at opleve denne form for
anarki i et ellers mønsterværdigt
og i sig selv opvågnende sam-
fund. Godt nytår!
Varehuset DOBI A/S
Postbox 210 - 3950 Ausiait
Telefon 4 22 31
STOFPAKKER Poortugaq annoraaminermik imalik / Antal: øE □ Pakke 1: 4 stykker stof - ialt 5 m. 300,- | ’
□ Pakke 2: 4 stykker stof - ialt 6 m. 400,- V
□ Pakke 3:m 5 stykker stof - ialt 7 m. 500,- ' my ..fl)
+ porto og efterkrav.
J. & N. Olsvig /
Måløv Hovedgade 67 ^
2760 MåløvTIf.: 02657475 - DK. ^
Et hån mod
vort samfund
Af Preben Lange, Nuuk