Atuagagdliutit - 12.05.1989, Blaðsíða 8

8
atuagagdliutitI'grønuxndsposten
NR. 52 1989
Qimmit
Naalakkersuisuni ilaasortaq Emil Abeisen torrallaavoq
Aqqaluk Lyngep siunnersuuteqamera tunngavigalugu
kalaallit nipilersugaat video li aallu akitsuuserneqartar-
tussaajunnaarsikkamigit. Nunatsinni nipilersukkanik
videonillu nioqqutissiortarneq aallartilluameqaruttu-
lersoq akitsuutinit nutaanit eqqugaasussaajunnaarpoq,
taamatullumi aamma kalaallit CD-liaat musikkassettili-
aallu eqqugssaanngillat - tamanna paasinarsivoq allaa-
serisaq ullumikkut AG-mi quppemeq 3-miittoq allaase-
rineqareersorlu.
Akitsuutit nutaat Inatsisartuni akuersissutigineqar-
neranniit ullualunnguit qaangiutiinnartullu immikkut
ittumik akuersissuteqartoqarmat paasinarpoq, akitsuu-
tissat taakkua Akileraartarnermut Pisortaqarfiup tun-
gaaniit isumaliutigilluagaasimanngitsut.
Akitsuutit tupinnanngitsumik nuannarineqartanngil-
lat, maannakkulli atulersinneqartut nalorninartorta-
qarpallaarput. Namminersortut pisortallu niuertarfiisa
tamarmik qularutiginngilaat akitsuusiinerup nioqqute-
qarneq annikillisikkumaaraa, taamalu tamanna pissu-
taalluni 10 millioner kronit taakkunatigut Landskassi-
mut isertissanganeqartut isertinneqanngitsoorumaar-
tut.
Akitsuutillu aamma Kalaallit Nunaat anngiortukkut
eqqussuifiiusinnaanngortippaat, tamannalu pinngitso-
ortinniassagaanni aningaasarpassuit atorlugit nakkutil-
liisoqarfiliortoqartariaqassaaq. Eqqumiiginarpoq siul-
lermik akitsuutit atulersinneqarmata tassungalu malit-
sigitillugu suleqatigiissitaliortoqarluni taakkuninnga
misissuataarisussamik. Eqqornerusimassagaluarpoq
paarlattuanik iliortoqarsimagaluarpat: Misissoqqaarlu-
gu anngiortumik eqqussuinermik iluanaarnartunngor-
titsisinnaasumik akitsuusiinissaq ilumut silatusaarne-
runersoq.
Kalaallit Nunaat naammattorsuarmik allaffitsigut in-
gerlatsivioreerpoq. Akitsuutillu nutaat namminersorne-
rullutik oqartussat aqutsiviannut 10 millioner kroninik
isertitsissutaanatik akerlianik pisortat allaffitsigut in-
gerlatsinerannik annertusaataasussaapput. Tassalu kil-
lormut iliomeq.
Assersuutitut taaneqarsinnaavoq anngiortukkut has-
himik eqqussuineq politiit qanoq nakkutigiuminaatsitsi-
gigaat, allaat qimminik hashinik ujaasisartunik peqann-
gikkaluarunik sapiusavissagaluarlugu. Maanna Akile-
raartarnermut Pisortaqarfik misissuisariaqalerput ilin-
niartitsisoqarsinnaanersoq qimmimik VHS-inik ujaasi-
sartumik, qimmimik TV-nik ujaasisartumik qimmia-
rannguamilu kassettinik ujaasisartumik. Taammaan-
gippammi akitsuutit eqqaanarsissapput oqaluttuamut,
angummut karrinik tummaanaveersaangaarami anguti-
nut arfinUinnit akiartilluni narsaammukartumut.
Ineqarnermut akiligassarpassuit
Kalaallit Nunaanni ineqarnermut akiliutit oktoberimiit qaffassapput. Inissi-
arsuami najugallit ukiup affaanut nalillit ineqarnermut akiligassarereerpaat
(SS) Namminersomerul-
lutik Oqartussat ineqar-
nermut pisortaqarfianut
ileqqaaqqusinermik piu-
masaqaat tunngavigalu-
gu, inissiarsuami bolig-
støttellu illuutaanni na-
jugallit illumut akiliuti-
gisartagaat qaffanne-
qassaaq. Ineqarnermut
akiliut ukiut tamaasa
oktoberip qaammataani
nalilemeqartarpoq, taa-
maattumik inuit Nammi-
nersomerullutik Oqar-
tussat inissiarsuaataan-
ni najugallit naatsorsuu-
tigisinnaavaat oktoberi-
mi akiligassaminnut
ilanngullugu, illumut
akiliutip qaffanneqar-
nissaa. Kalaallit Nu-
naanni tamarmi, inissi-
arsuarni nqjugallit, ag-
guaqatigiissillugu qaam-
matinik arfinilinnik (6)
ineqarnerminnut akiit-
soqareerput, 60 millio-
ner kronit nalingat. Bo-
li gstøttip illuutaani na-
jugallit 35 millioner kr.-
nik akiitsoqarput.
Namminersornerullutik
Oqartussat aningaasaqar-
nermut pisortaqarfiata, pi-
sortaqarfinnut allanut ani-
ngaasatigut maleruaqqusat
nassiussimavai. Ineqarner-
mut pisortaqarfik nalunaar-
figineqarsimavoq isertittak-
kani ukioq manna 14 millio-
ner kroninik amerliseqqul-
lugit, aappaagu 25 millioner
kroninik.
Ineqarnermut pisortaqar-
fiup aningaasat tamakku
ineqarnermut akiliuteqar-
tartunit pissarsiarisariaqar-
pai. Assersuutigalugu
Nuummi blok 5-mi 3-nik
initalik 145 kr.-nik qaffas-
saaq, Nuussuarmi taama
angitigisoq 67 kr.-nik qaf-
fassalluni.
Pisortat ingerlataanni na-
jugaqarfinnut akiliut mar-
lunnut avinneqartarpoq.
Ineqarsinnaatitaanermut
akiliut, ineqarnerullu isu-
magineqarnissaanut akili-
ut. Kisitsisit taakku marluk
imminnut qanittuararsuu-
sarput. Soorlu blok 5-mi 3-
nik inilimmi najugaqamer-
mut akiliut 1603 kr.-ngus-
saaq. Taakkunannga 813
kronit ineqarsinnaatitaa-
nermut akiliutaapput, sin-
neri 790 kr.-t ingerlatsiner-
mut akiliutaallutik. Ullumi
ini taanna qaammammut
1.458 kr.-qarpoq.
Nuussuarmi, 3-nik inita-
lik 6 kvadratmeterinik angi-
neruvoq, 67,2 kvadratmete-
riulluni, tassani ingerlatsi-
nermut akiliut kisimi qaf-
fassaaq. Ineqarsinnaatitaa-
nermut akiliut 1.295 kr.-in-
nassaaq, ingerlatsinermut
akiliut 67 kr.-nik qaffassal-
luni, 801 kr.-niit 868 kr.-
nut. Naatsorsuutini tamani
soorunami kallerup innera-
nut kiassarnermullu akiliu-
taasartoq ilanngunneqas-
saaq.
Soraarsitsinerit
Ineqarnermulli pisorta-
qarfiup ileqqaagassani ta-
maasa ineqarnermut akilii-
sartuinnamit pissarsiari-
sinnaanngilai.
- Aningaasartuutivut ta-
maasa ikilisaaffigisariaqar-
pavut. Akissaatit ilanngul-
lugit, ineqarnermut pisorta-
qarfimmi direktøri Dorthe
Johansen oqarpoq.
AG: - Soraarsitsinemik
kinguneqarsinnaava?
Dorthe Johansen: - Aap,
taamaalluarsinnaavoq.
Soraarsitsinerit inissia-
nik nakkutilliisut akornan-
ni sunniuteqaratarsinnaap-
put.
Qularnaveeqqutit
Inatsisartut ataatsimiinne-
ranni, naam mas seqqam -
mersumi, inimik attartor-
nermut inatsit, ukiuni arla-
qalersuni pilersaarutaasi-
masoq, kiisami akuersissu-
tigineqarpoq. Taanna tun-
ngavigalugu inuit initaar-
tut, inissaminnut isertertin-
natik qaammatini pingasu-
ni ineqarnermut akiliutip
nalinginik qulamaveeqqu-
siissapput.
- Qularnaveeqqutit konto-
mut matoqqasumut iline-
qassapput. Aatsaallu, soorlu
ini mi aserorterisoqarsima-
tillugu, taakkunannga tigu-
sisinnaalluta. Inuit qulama-
veeqqutitik inimiit nuukku-
nik tigoqqissavaat, aserorte-
risimanngikkunik, Dorthe
Johansen oqarpoq.
Namminersornerullutik
Oqartussat nalunngilaat
inuit tamarmik initaamia-
lemerminni qaammatit 3-t
nalin ginik aningaasaateqar-
neq ajortut.
- Taamaattumik inuit pe-
riarfississimavagut qular-
naveeqqutinik naafferartu-
mik akiliuteqarsinnaaner-
mut. Qaammatit 9-t ingerla-
nerini naafTerartumik aki-
liisinnaatitaassapput ta-
makku initaartut. Akissaa-
tikinnerusunut atatillugu
inunnik isumaginninner-
mut allaffiup uagutsinnut
nalunaarutigissavaa, inuit
initaamiartut ukorpiaat ilu-
mut qulamaveeqqutinik
akiliinissaminnut periarfis-
saqanngitsut, Dorthe Jo-
hansen oqarpoq.
Inimik attar tomermut
inatsit aappaagu januarip
aallaqqaataani atuutilis-
saaq.
Namminersornerullutik
Oqartussat inissiarsuami,
boligstøttillu illuutaanni,
najugalinnit 100 millioner
kr.-t missinginik akilinngit-
suukkanik pissaqaraluar-
put. Inissiarsuami najugal-
lit 61 millioner kr.-nik ine-
qamerminnut akiitsoqar-
put, boligstøttip illuutaanni
najugallit 35 millioner kro-
nit missaannik akiligassa-
qarlutik Kalaallit Nunat-
sinni inissiat qaleriiaaniit-
tut 6244-put, Ulullu 440-t
missaanniillutik. Tassa
namminersomerusut inger-
lataat.
Tassa nunatsinni inissiar-
suami inillit tamavimmik
agguaqatigiissillugu qaam-
matit arfinillit nalinginik
akiitsoqarput.
Aningaasat taakku ilaati-
gut akissarsiat ilanngaaffi-
gineqamerat aqqutigalugu
isertinniameqartarput.
VHS-hunde
Det er fint, at landsstyremedlem Emil Abeisen har fulgt
de grønlandske musik- og videoproducenters - og Aqqa-
luk Lynges - protest mod de nye afgifter. Den dymaniske
musik- og videoproduktion her i landet bliver altså ikke
ramt af de nye afgifter - heller ikke de grønlandske
CD’ere og musikkassetter viste det sig efter, at artiklen i
AG i dag på side 3 blev skrevet.
Men dispensationen få dage efter afgifternes vedtagel-
se i Landstinget er også med til at understrege, at afgift-
spakken ikke er særlig godt forberedt fra Skattedirekto-
ratets side.
Afgifter er naturligvis aldrig populære, men der er for
mange usikre forhold i den nye pakke. Både de private og
offentlige butikker er overbeviste om, at afgifterne vil
blokere salget, således at Landskassen alene af den
grund ikke får de 10 millioner kroner, Landstinget reg-
ner med.
Samtidig gør afgifterne med et slag Grønland til et
potentielt smuglerområde, og det vil kræve store forbed-
ringer i kontrolsystemet med tilsvarende store omkost-
ninger. Pudsigt nok, så indfører man afgifterne først,
hvorefter man nedsætter en arbejdsgruppe, der skal se
netop på dette. Det ville have været logisk at gøre det
omvendt: Undersøge om det overhovedet er økonomisk
fornuftigt at indføre afgifter, der gør smugleri til en god
forretning.
Grønland har allerede rigelig med administration.
Men i stedet for at spare de 10 millioner i hjemmestyrets
egen administration, så kan afgifterne medføre yderlige-
re udbygning af den offentlige administration. Det er den
gale vej.
Politiet kan tale med om, hvor svært det er at dæmme
op for for eksempel hash-smugleri, hvis man ikke havde
hash-hundene. Nu må Skattedirektoratet undersøge, om
man kan få uddannet en VHS-hund, en TV-hund og en
lille kassette-hund. Ellers bliver afgifterne let som histo-
rien om manden, der ikke ville træde på kornet og i
stedet lod seks mand bære sig ind over marken.
6 måneders restance til hver
Huslejerne i Grønland stiger til oktober. I forvejen skylder hver husstand i
boligblok 6 måneders husleje
(SS) Et sparekrav til
Hjemmestyrets boligdi-
rektorat betyder husle-
jeforhøjelser på både
blokbyggeri og boligstøt-
tehuse i hele Grønland.
Regulering af huslejen
sker hvert år i oktober,
så folk, der bor i hjemme-
styrets udlejningsboli-
ger, kan se frem til rime-
lige huslejeforhøjelser
med oktober-regningen.
I forvejen skylder hver
husstand i blokbyggeri i
hele Grønland, i gen-
nemsnit, hver seks (6)
måneders husleje, sva-
rende til ca. 60 millioner
kroner. På boligstøtte-
området skyldes der ca.
35 millioner kroner.
Hjemmestyrets økonomi-
direktorat har udstukket
økonomiske rammer for de
øvrige direktorater i organi-
sationen. Boligdirektoratet
har således fået besked på at
øge indtægterne med 14 mil-
lioner kr. i år, og 25 million-
er kroner næste år på udlej-
ningsejendommene og bolig-
støttehusene.
Boligdirektoratet må hen-
te pengene hjem over husle-
jerne. Eksempelvis stiger
huslejen for en 3-værelsers
lejlighed i blok 5 i Nuuk,
med 145 kroner, mens en lej-
lighed, i samme størrelse, på
Nuussuaq stiger med 67
kroner.
Huslejerne i det offentlige
boligbyggeri er opdelt i to.
Kapitalydelsen, som er beta-
lingen for at bo i lejligheden,
og så drifts- og vedligehol-
delsesbidraget. De to tal lig-
ger normalt tæt op ad hin-
anden. 3-værelsers-lejlighe-
den i blok 5 kommer tU at
koste 1603 kroner om måne-
den, hvoraf de 813 kroner er
kapitalydelse, de resterende
790 kroner er til driften af
boligen. I dag betaler lejerne
1.458 kr. for lejligheden om
måneden.
På Nuussuaq, hvor 3-væ-
relsers-lejligheden er 6 kva-
dratmeter større, den er på
67,2 kvadratmeter, er det
kun drifts- og vedligeholdel-
sesbidraget der stiger. Beta-
lingen for at bo der forbliver
på 1295 kroner, mens drif-
ten stiger med de 67 kr., fra
801 kr. til 868 kr. Og så skal
man i begge tilfælde selvføl-
gelig lægge varme- og elfor-
brug oven i den månedlige
husleje.
Måske fyringer
Men boligdirektoratet kan
ikke hente alle pengene
hjem over huslejerne.
- Vi skal have alle vore ud-
gifter bragt ned. Også på
lønningerne, siger direktør
Dorthe Johansen, boligdi-
rektoratet.
AG: - Betyder det også fy-
ringer?
Dorthe Johansen: - Ja, det
kan det betyde.
Det er bl.a. viceværterne,
fyringerne kan gå ud over.
Depositum
På den netop overståede
landstingssamling blev leje-
loven, som har været flere
år undervejs, endelig vedta-
get. Det betyder at folk, der
får tildelt bolig, skal betale 3
måneders husleje i deposi-
tum, før de lår lov til at flyt-
te ind.
- De tre måneders husleje
lægger vi ind på en spærret
konto. Og vi må kun tage af
pengene, hvis der f.eks. la-
ves hærværk i lejligheden.
Folk lår pengene tilbage i
det øjeblik de fraflytter lej-
ligheden, hvis altså vi ikke
får udgifter, forårsaget af
hærværk, siger Dorthe Jo-
hansen.
Hjemmestyret ved godt,
at ikke alle kan stille op med
3 måneders husleje, når de
får ny lejlighed.
- Derfor har vi givet folk
mulighed for at lave en af-
dragsordning med os. De tre
måneders husleje kan albe-
tales over 9 måneder. For
mindre bemidlede skal vi fra
socialkontoret have en er-
klæring, der siger at folk
simpelthen ikke kan betale
depositummet, siger Dorthe
Johansen.
Lejeloven træder i kraft
fra 1. januar næste år.
Hjemmestyret har ca. 100
millioner kroner til gode hos
folk, der bor i boligblok eller
boligstøttehus. På bolig-
blok-området skylder folk 61
millioner kroner tilsammen
i husleje, mens folk i bolig-
støttehuse skylder ca. 35
millioner kroner.
I hele Grønland er der
6244 lejligheder, og 440 en-
kelthuse, administreret af
hjemmestyret, vel at mær-
ke.
Det betyder, at folk i bolig-
blok skylder 6 måneders
husleje, i gennemsnit, i hele
Grønland.
De forsøges inddrevet
bl.a. ved hjælp af løntræk.