Atuagagdliutit - 12.05.1989, Blaðsíða 9

NR. 52 1989
ATUAGAGPLIUTIT/G RØNLANDSPOSTEN
9
Tusarniaasoqassanngikkallarpoq
Tamanut ammasumik tusamiaasoqartamissaa Inatsisartuni
amerlanerussuteqartut akuersaarsinnaanngilaat
Naak A-kassinut tunnga-
sut pisortatigoortumik
misissuiffigineqamis-
saat partiit tamarmik
qaammataalunnguit ma-
tuma sioraatigut isuma-
qatigiissutigisimagalua-
raat taamaattoq tama-
nut ammasumik tusarni-
aasarnissap eqqunne-
qarnissaa Inatsisartuni
amerlanerussuteqartut
itigartitsissutigaat.
IA-meersut Jens Geislerip
Aqqaluk Lyngellu Inatsisar-
tuni siunnersuutigisima-
vaat, qinikkat aqutsinikkul-
lu pisortat inatsisilerinerup
tungaatigut tamanut am-
masumik tusarniaafligine-
qartamissaat ammaanne-
qassasoq. Inatsisartunili
ilaasortat amerlanersaasa
naalakkersuisut siulittaasu-
annit Jonathan Motzfeldti-
mik siuttoqarlutik tam an na
akuersaarsinnaannginne-
rarpaat, siunnersuutigine-
qarporli apeqqut Inatsisar-
tut inatsisUerinermut ataat-
simiititaliaannut oqaluuse-
risassanngortinneqassasoq.
Ataatsimiititalialli tam an na
pillugu qaqugu qanoq iliuu-
seqarsinnaanissaa suli
oqaatigineqarsinnaanngik-
kallarpoq.
Apeqqut taanna pingaa-
ruteqalersimavoq SIK-ip A-
kassinut illuliaritissimasaa-
sa namminersornerullutik
oqartussanit 22 millioner
kronilerlugit pisiarineqar-
nissaat aningaasanut ataat-
simiititaliamit januarimi aa-
lajangiunneqarmat. Tas-
sunga tunngatillugu Atas-
sutip piumasaraa naalak-
kersuisutigoortumik misis-
suisoqassasoq, A-kassilior-
nissamut tunngatillugu aa-
lajangersimanermut akisus-
saassutsip siunut inissinne-
qamissaa eqqarsaatigalugu.
Piumasaq taanna IA-mit ta-
perserneqarpoq, taakkulu
tapersiisimanertik taanna
aalajangiuppaat naak ki-
ngusinnerusukkut ersaris-
sereeraluartoq, taamatut
naalakkersuisutigoortumik
misissuisitsinissamut Ka-
laallit Nunaanni inatsisiti-
gut tunngavissaqanngitsoq.
Inatsisitigut
tunngavisssat
Inatsisartut siulittaasuata
Lars Chemnitzip qaammati-
ni tulliuttuni periarfissat
arlaqartut misissuiffigigalu-
arpai, ilaatigullu Kalaallit
Nunaanni Landsdommeri
sammigaluarlugu eqqar-
tuussisumik paasiniaasuler-
luni A-kassinut tunngasut
misissuifligineqarsinnaane-
rat eqqarsaatigalugu. Paasi-
narsivorli qallunaat taa-
maaliortaasiat tamanna
taamaatinneqareersimasoq,
Østre Landsretimilu præsi-
dentiusoq nalunaarpoq, eq-
qartuussisumik misissui-
sussamik tikkuaajumanani.
Tam akku tamarmik tu-
nulequtaapput Aqqaluk
Lyngekkut Jens Geislerillu
Inatsisartimi siunnersuuti-
gimmassuk inatsisitigut
tunngavissanik pisariaqar-
tinneqartunik pilersitsiso-
qassasoq.
Aqqaluk Lyngep inatsi-
sartut siulittaasuat apeqqu-
teqaateqarfigisimavaa. Ima-
tut aperaluni: - Suliassat
naalakkersuinikkut nalor-
ninartorsiornermik kingu-
neqartartut misissuiffigine-
qarsinnaanngornissaat an-
guniarlugu inatsisartut siu-
littaasuat qanoq ittunik pi-
lersaaruteqarpa? Jens Geis-
ler tusamiaasoqartalemis-
saanik siunnersuuteqarsi-
mavoq.
- Namminersornerullutik
Oqartussat tunngavissaqa-
lertariaqarput arlaannaan-
nulluunniit attuumassute-
qanngitsunik misissuisitsi-
samissaminnut, siunner-
suumminik tunngaviler-
suummini ilaatigut taama
allappoq.
Periarfissat
arlallit
Naalakkersuisut siulittaa-
suat akissummini allappoq,
Danmarkmi misissueriaat-
sit assigiinngitsut arlaliu-
sut.
Folketingi Inatsisit Tun-
ngaviusut tunngavigalugit
naalakkersuisutigoortumik
kommissioniliorsinnaavoq.
Qaqutigorujussuaq taama-
tut pisoqartarpoq, amerla-
nertigullu aatsaat ministe-
rit akisussaaffiinut tunnga-
sunik pisoqartillugu taa-
maaliortoqartarpoq.
Eqqartuussivimmik im-
mikkut ittunik kommis-
sionsdomstolenik pilersitsi-
suussarput naalakkersui-
sut, taamaaliortarpullu eq-
qartuussisarnermi inatsisit
inatsisilluunniit allat im-
mikkut ittut tunngavigalu-
git.
Ataatsimiititaliat misis-
suisussat pilersinneqarsin-
naapput naalakkersuisunit,
taamaaliorsinnaappullu im-
mikkut ittunik tunngave-
qanngikkaluarlutik taa-
maattorli suliassat aalaja-
ngersimasut pillugit Folke-
tingip kajumissaarutai
tunngavigalugit, tassani as-
sersuutitut taaneqarsin-
naapput Orsugiassioqati-
giifilup Øresundip piginne-
qataassutaanik tuniniaaneq
imaluunniit avanersuarmi-
ut Thulemiit nuutsitaasi-
m anerat.
Naalakkersuisutigoortu-
mik misissuisitaliortoqar-
tarsimavoq qassissunngua-
riaannarluni - ataasiarluni
ministerip eqqartuussaasin-
naaneranut tunngatillugu
misissuinissaq pillugu
1987-imi - tassanilu suliaq
pineqarpoq Polenimi kilitsi-
siatut sulisimanermut tun-
ngasoq.
Misissueriaatsip qanoq it-
tup atorneqarnera apeqqu-
taatillugu ilisimannittutut
apersomeqarsinnaanermut
tunn gavis sat assigiinngit-
suupput, misissueriaatsilli
taakku arlaannaalluunniit
pineqaatissiinissamut pisin-
naatitaanngilaq.
Kalaallit Nunaanni inat-
sisit tunngavigalugit taama-
tut misissuinissamut tun-
ngavissaqanngilaq, Jona-
than Motzfeldtilu nassuiaa-
nermini imatut oqaaseqar-
p°q:
- Naalakkersuisut isuma-
qarput, qallunaat periaasia-
tigut ersersinneqartoq mi-
sissueriaatsip qanoq ittup
atorneqarnissaanut misis-
sugassap suussusia apeqqu-
taasartoq, misissueriaatsil-
lu ilaannaat uagutsinnut
naleqquttuusut. Taamaat-
tumik eqqarsaatigeqqis-
saartariaqassavarput tusar-
niaariaaseq qanoq ittoq ima-
luunniit misissueriaatsit qa-
noq ittut eqqutissanerluti-
git.
Ingen offentlige høringer endnu
Flertal i Landstinget udsætter indførelse af offentlige høringer
(PL) Selvom alle partier
for få måneder officielt
var enige om, at en of-
fentlig undersøgelse af
A-kassesagen var ønske-
lig, så har et flertal i
Landstinget afvist at
indføre offentlige hørin-
ger indtil videre.
IA’s Jens Geisler og Aqqa-
luk Lynge har i Landstinget
foreslået, at der åbnes mu-
lighed for offentlige juridi-
ske høringer om folkevalgte
og administrative ledere.
Men et flertal i tinget fulgte
landssstyreformand Jona-
than Motzfeldt, der ikke af-
viser tanken, men foreslår,
at spørgsmålet behandles i
Landstingets forfatningsud-
valg. Hvornår der vil kom-
me et udspil fra udvalget,
foreligger der ikke noget om.
Spørgsmålet blev aktuelt i
januar i forbindelse med fi-
nansudvalgets vedtagelse
af, at hjemmestyret skulle
købe SIK’s A-kassehuse for
22 millioner kroner. I den
forbindelse krævede Atas-
sut en parlamentarisk un-
dersøgelse, der skulle kort-
lægge beslutningsprocessen
omkring A-kassehusene
med henblik på at få place-
ret ansvaret. Dette krav blev
støttet af LA, der har fast-
holdt det, selvom det senere
viste sig, at der ikke var lov-
givningsmæssig baggrund i
Grønland for at gennemføre
parlamentariske undersø-
gelser.
Lovgrundlag
Landstingsformand Lars
Chemnitz forfulgte i de føl-
gende måneder flere forskel-
lige muligheder, og på et
tidspunkt satsede han på at
få Landsdommeren i Grøn-
land til at formidle, at en
forhørsdommer kunne gen-
nemføre en undersøgelse af
A-kassesagen. Det viste sig
imidlertid, at denne danske
praksis var ophørt, og præ-
sidenten for Østre Landsret
tilkendegav, at han ikke vil-
le udpege en undersøgelses-
dommer.
Dette er baggrunden for,
at Aqqaluk Lynge og Jens
Geisler foreslår Landstinget
at skabe det nødvendige lov-
grundlag.
Aqqaluk Lynge har rejst
en forespørgsel til lands-
tingsformanden. Han spør-
ger: - Hvilke planer har
landstingsformanden for at
kunne iværksætte undersø-
gelser vedrørende sager, der
giver anledning til stor poli-
tisk usikkerhed? Jens Geis-
ler har stillet et forslag om
indførelse afhøringer.
- Der må gives hjemme-
styret hjemmel til at kunne
foretage undersøgelser af en
uvildig instans, skriver han i
begrundelserne for sit for-
slag.
Flere former
Landsstyreformanden for-
klarer i sit svar, at der i Dan-
mark findes flere forskellige
former for undersøgelser.
Parlamentariske kommis-
sioner kan nedsættes af Fol-
ketinget i henhold til
Grundloven. Det sker meget
sjældent, næsten kim når
der er tale om at gøre det
særlige ministeransvar gæl-
dende.
Kommissionsdomstole
kan nedsættes af regeringen
efter retsplejeloven eller an-
den særlig lovgivning.
Undersøgelsesudvalg kan
nedsættes af regeringen
uden særlig hjemmel, og det
er for det meste Folketinget,
der opfordrer regeringen til
det i bestemte sager, f.eks.
Kiyolitselskabet Øresunds
salg af aktier eller flytnin-
gen af Thule-befolkningen.
Særlige parlamentariske
undersøgelsesudvalg er ned-
sat ganske få gange - en
gang for at undersøge, om
der var grundlag for en rigs-
retssag mod ministre, og en
gang - i 1987 - i forbindelse
med to spionagetiltalte dan-
skere i Polen.
Alt efter hvilken undersø-
gelsesform, der benyttes, er
der forskellige former for
vidnepligt, men i ingen af
formerne har undersøgel-
serne dømmende myndig-
hed.
I grønlandsk lovgivning er
der ingen hjemmel for så-
danne undersøgelser, og Jo-
nathan Motzfeldt konklude-
rer i sin redegørelse:
- Det er landsstyrets op-
fattelse, at den danske prak-
sis viser, at undersøgelses-
formen er helt afhængig af,
hvilken type sag, der ønskes
undersøgt, og at ikke alle
formerne egner sig til vores
samfund. Det må derfor
grundigt overvejes om og i
hvilken form høring eller
undersøgelsesorgan bør ind-
føres.
Disco Palace

Torsdag d. 11, maj, kl, 19,00 - 21-00.
for dø unge under 18 år,
fra kl. 21.00 for detvoksne publikum,
d. 12. & L3.^majjra kl. 21.00
Billetkob på Hotel Hans Egede,
Grønlands Radio Center og ved indgangen

r
HOTELLERNE
PÅ
TOPPEN
t
4
9
s
»Et Attraktivt Mødested«
* 121 værelser, alle med bad m.m.
* Business Class - Suiter
* 7 Kursus/mødelokaler, 6-100 pers.
* Alt i moderne Av-udstyr
* Udstillingsfaciliteter
* Undervisningslokaler/grupperum
* Restauranter - Café - Bar - Pub
* Det er billigere end De tror
Hotel Hans Egede
Postbox289
3900 Nuuk
Hotel Grønland
Tlf.: 2 42 22
Fax.: 2 44 87
iféfePHans Egede, Hotel Grenfåmf
og Hotel Godthåb er lukket pinse- m
j S
tf
tf
I
3
s
M
i
3
|
s
es
5*
smdag
—*—
Hotel Hans Egede
Søren Pilmark
Optræder på
Hotel Hans Egede
1 d. 9.-10.-11. juni.
Køb billetter nu,
så De ikke
går forgæves.
Billetsalg:
Hotel Hans Egede.
jm
»KURSUSPAKKEN 1989«
* Kursuslokale med AV-udstyr
* Overnatning i enkeltværelser
* Morgencomplet-Kaffe el. The
* Formiddagskaffe el. The m/brød
* Frokost - Kold Buffet
* Eftermiddagskaffe m/kager
* Middag m/2 retter & Kaffe
Pris på deltager pr. døgn 760,-
Ovematning i Dobbeltværelse 580,- pr. pers.
HOTEL
JIlimiUT
Alle værelser har tollet-bad-TV-Video-Radlo-Telefon
Telefoni 48 40Telefax1 5615