Atuagagdliutit - 10.11.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 111 1989
Atorfimmik inuttassarsiuineq:
Perorsaasut
Uummannap kommune-ani Dronning Ingrids børnehave-mut perorsaasut pissarsia-
rineqarusupput1.12.1989-miit imaluunniit isumaqatigissuteqarnikkut.
Ingerlatsinermi pisortaq ataaseq vuggestue-mi aamma børnehavemi pisortassaq.
Børnehave-mi pædagogassistent-it pingasut.
Børnehave inissaqarpoq meeqqanut 104-nut immikkoortitaarneqarlutik vuggestue-
mut 24-nut børnehave-mullu meeqqanut 80-nut.
Sulisut amerlassusissaat:
1 pisortaq vuggestue-mut børnehave-mullu.
2 immikkoortortaqariinni pisortat.
4 pædagogassistent.
6 ikiortit.
6 ikiortit.
1 økonomaassistenteq.
1 iggavimmi ikiorti ullup affaa sulisartoq.
3 asaasut.
Ulluinnarni ammasarnerat:
ataas.-tall. 7.30-17.00
arfinn. 7.30-17.00
Naatsorsuutigineqarpoq qinnuteqartut soqutigisaqassasut suleqatigiilluarnissamut
angajoqqaanut, suleqatinut, inunnik isumaginnittarfinnut, sulinerup nalaani isumas-
sarsisinnaanermut aammalu akisussaanermut.
Suliffimmi pisortaasussatut qinnuteqartoq, piumaffigineqarpoq ilisi, masaqarnissaa-
nut budget-iliornermut tamakkulu aqunnissaannut.
Marlunnik oqaaseqartut salliutinneqassapput, tamannali piumasarineqanngilaq.
Atorfinnut taaneqartunut atuutissapput, atorfinitsitaaneq akissarsiaqarnerlu pissa-
sut, isumaqatigiissutit sukkulluunniit atuuttuusut SIK, IIP, BUPL aamma DOA-p
akornanni.
Qinnuteqartut avataaneersut eqqarsaatigalugit illussaqartitsisoqassooq, malittari-
sassallu malillugit akiliisoqartassalluni.
Kal.-Nunaanni nunaqavissunut qinnuteqartunut akilerneqassapput angalaneq pe-
qutinullu aningaasartuutissat kommunemi ukiut 2 atorfeqarsimassagaanni.
Avataaneersunik - tassa tikisitanik - atorfinitsitsisoqassaappat nuunnermi aningaa-
sartuutit tamarmik akilerneqassapput ukiut 2 atorfeqarsimassangaanni. Ukiullu taa-
neqartut atorfeqarsimagaanni feriarnernut kommune akiliisasooq, qaammatit siulliit
12 atorfeqarsimagaanni.
Paasissutissat annertunerusut pineqarsinnaapput saaffiginninnikkut pisortaagallar-
tumut Mette Ottosen-imut tlf. 009 299 4 82 37-mut imal. socialinspektørimut Martha
Eriksen-imut 009 299 4 82 77 lok. 50.
Uummannap kommuunia kalaallit nunaata avannaatungaaniippoq 2650-illu missa-
liorlugit inoqarluni, affaasa missaliorneri illoqarfimmi najungaqarlutik sinnerilu nuna-
qarfinni arfineq-marlunni najugaqartiterlutik.
Uummannaq qeqertami inissisimavoq kangerluup qeqqani qaqqarsuarnillu kusana-
qisunik avatagerneqarsimalluni.
Nunaqarfiit qeqertani nunavimmilu ipput illoqarfillu ungusimallungu 20 kilomiiteriniit
160 km ungasitsigisoq tikillugu inissinneqarsimallutik.
Uummannaq eqqaalu asseqanngiusartumik pinngortitap tungaatigut takusassarta-
qarpoq, aasakkut immakkut angalaarneq iluliarasaakkut pisarluni ukiukkullu anga-
laarneq sikukkut qimussimik, snescoorter-imik, biilinik imaluunniit helikopterikkut
pisarluni.
Uummannaq eqqaalu aasaanerani sap.ak. arfinileriarluni helikoptereqartarpoq
ukiukkut pingasut missaliorlugit tikinneqartarluni.
Qinnuteqaat nassiunneqassaaq ilinniarsimanermut, sulisitsisorisimasamit-nit aam-
malu ilaqutariit qassiuneri pillugit paasissutaasinnaasunik ilallugu. Taannalu inunnik
isumaginninnermi allaffimmut kingusinnerpaamik nassiunneqareersimassaaq no-
vember-ip 22-ani 1989 uunga:
Uummannaq kommune
Personalekontoret
Box70 3961 Uummannaq
eqqissinerlu
Amaq amerikkarmioq nuummi ukiiutigaluni atuarpoq.
Oktober-ip 24-ini ukioq
manna FN-i 42-inngor-
torsiorluni nalliuttor-
siorpoq. Ukiuni taakku-
nani FN-ip atuussima-
nermini, nunat immin-
nut paaseqatigiinerunis-
saat minnerunngitsu-
millu nunarsuarmi eq-
qisseqatigiinnerunis-
saaq srulissutigiuartarsi-
mavaa. Imatorsuaq nu-
natsinni tusarsaasor-
suunngilaq, naak nunat-
ta naalagaaffinnut alla-
nut suleqatigiinnera siu-
ariartorsimagaluartoq.
Ukiut tamaasa inuusut-
tuaqqat nunarsuarmi tama-
neersut paarlaateqatigiillu-
tik ukeeqatigiittarput, ta-
matumani aaqqissuisoqati-
giiffiit annertuut aqqutiga-
lugit pisarpoq. Paarlaateqa-
tigiinnerup nalaani nu nat
iluanni inooriaatsit, taavalu
piorarsimassutsit allaal-
luinnartut tikittariaqarput,
taannaavorlu FN-ip anguni-
agaasa ilaat. Matumani taa-
sinnaavarput FN-ip aalajan-
gertarmagu ukiut sutut
atorneqamissaat, soorlu
1985-mi Inuusuttut Ukiori-
vaat, kingornalu timimik-
kut innarluutillit. Ukioq
manna tusaamasagut malil-
lugit anaanat ukiorivaat,
aappaagulu ukioq 1990 nu-
narsuarmi allassinnaan-
ngitsut atuarsinnaanngit-
sullu ukiorissavaat.
Taava massakkut allar-
luinnarmut pissaagut, kisi-
anni arlaatigut FN-mut at-
tuumassuteqarpoq.
Tassa Laura Swadner
Minnesota, USA miit iluat-
sitsisut ilagisimavaat, ukioq
manna Nuummi ukiinissa-
minut. Tamaani nuummi
Ilinniarnertuunngorniat
atuarfianni maanna atuar-
poq. Laura-llu Nunatta
USA-llu attaviqatsigiineri
ima oqaluttuarai: »Nunat
taakku marluk inui imatut
toqqaannartumik attaveqa-
tigiittuunngillat, eqqar-
saanngikkaanni Alaska-mut
attaveqatigiinnerat, nunat
avannarliit attaveqatigiin-
nerisiut. Suleqatigiinnitu-
arlu uaniippoq naalakker-
suisut pilersaarutaanni.
Nunatsinni Amerika-p Ba-
seqarfii siunissami ataan-
nartinneqarniissaannik isu-
maqatigiiniamerini. USA-
mi inuusutuaqqat nunat al-
lat inooriasiinik imatut ilisi-
masaqartorsuunngillat. II-
lua tungaani aamma paasi-
vara maani kalaallit nu-
naanni inuusuttut naapissi-
masakka, tusartakkatik ma-
lillugit, ilaatigut eqqunngit-
sut, USA isiginiartaraat. Ar-
lallimmi isumaqarput filmi-
ni takusartakkatsigutor-
luinnaq inuusugut, taman-
na ilaatigut ilumoorpoq, ta-
matiguu nngitsoq!
USA-mi inuit immitsin-
nut assigiittorujussuuvu-
gut, illua tungaanili maani
inuit assigiinnginnerullu-
tik. Kisianni ilaqutariittut
inuiaqatigiittullu aaqqis-
suussaaneq imminnut qa-
nittuararsuupput, taamaat-
tumik kalaallit nunaannut
pigama misiginngilanga
inuiaqatigiinnut allarluin-
namut, najorsinnaanngi-
sannut pillunga.«
Venezuela-mi
ukiisimaneq
Ung for fred
Ung amerikaner går i skole i Nuuk
Den 24. oktober fejrede
FN sin 42 års fødselsdag.
Gennem disse 42 år har
FN bidraget til bedre in-
ternational forståelse,
og har blandt andet væ-
ret med til at styrke ver-
densfreden. Dog hørte
man her i Grønland ikke
meget til denne dag, selv
om Grønland igennem
flere organisationer er
involveret i det interna-
tionale samarbejde.
Hvert år besøger unge fra
hele verden Grønland, for at
tilbringe et år i den arktiske
kulde og lære denne ander-
ledes kultur at kende.
Laura Swadner fra Min-
nesota er en af de heldige,
som tilbringer dette skoleår
i Nuuk. Hun går på en af de
tre Gymnasiale Uddannel-
ser, som findes her i Grøn-
land, og hun fortæller her
lidt om forholdet mellem
Grønland og USA.
- Der er egentligt ikke no-
gen direkte personlig kon-
takt mellem de to lande, lige
med undtagelse af Inuit-
samarbejdet med Alaska.
Det egentlige samarbejde
ligger på regeringsplan og
drejer sig hovedsageligt om
de to amerikanske baser i
Grønland. De unge menne-
sker i USA har mange gange
en forkert holdning til andre
kulturer. De har ikke den
samme forudsætning som
unge i Europa, der dagligt
bliver påvirket af nabolan-
denes anderledes sprog og
kulturer.
- Unge her i Grønland har
ikke altid et helt realistisk
syn på USA. Mange tror, at
vi lever som på filmene og i
reklamerne, men det er kun
sandt i et vist omfang. Vi er
ikke nær så materialistiske,
som medierne giver udtryk
for. Faktisk lever vi ikke ret
meget anderledes i USA,
end I gør i Grønland. Famili-
estrukturen og samfundet
minder meget om hinanden,
og jeg føler ikke, at jeg er
havnet et sted, hvor jeg ikke
kan bunde.
Forskellige organisatio-
ner i Grønland sender hvert
år mange unge ud som ud-
vekslingsstudenter. Specielt
er USA blevet et populært
værtsland, men der sendes
også ud til andre steder på
kloden. De eneste lande der
endnu ikke er åbne for ud-
veksling er Østblokken,
men vi håber at de snart ind-
drages.
Et år i Venezuela
En ung studerende i Nuuk
tilbragte et år i Sydamerika.
Venezuela blev hendes
værtsland, og hun har ikke
fortrudt sin beslutning.
- At komme fra Grønland
til Venezuela var en stor om-
væltning. Ikke kun klimaet