Atuagagdliutit - 23.04.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 46 1990

OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Jan Andersen: - Der er racisme i Grønland. (Foto: Knud Josefsen)
Racisme i Grønland
Af Jan Andersen, Nuuk
Jeg har oplevet flere gange,
at grønlændere har kaldt
mig de værste ting, fordi jeg
er dansker.
Mennesker, jeg aldrig har
set før, har råbt efter mig på
gaden. Andre har med et ha-
defuldt udtryk i ansigtet
brutalt skubbet til mig, og
jeg har flere gange været tæt
på at blive overfaldet på
grund af min hudfarve. En
enkelt gang er det rent fak-
tisk også sket, at en grøn-
lænder begyndte at slå løs
på mig.
Og jeg er ikke den eneste,
der har oplevet det. Jeg har,
når jeg har været ude for
sådanne ting, bagefter væ-
ret meget, meget vred. Og
tænkt en del over det.
At hade et andet menne-
ske, fordi han eller hun har
en anden hårfarve, ser an-
derledes ud eller taler et an-
det sprog, er racisme.
Og det er lige præcis det,
jeg har oplevet. Racisme.
For danskerhad er racis-
me.
Det er ikke kolonipolitik-
ken, de mennesker hader.
Eller den danske regering,
eller G 60 eller fødestedskri-
teriet.
Nej, det er mig - og mit
folk, fordi vi - tilfældigvis -
er født i et land, der hedder
Danmark.
De mennesker, der lider af
danskerhad, Uder af racis-
me. Ligesom grønjakkerne i
København, de danske ny-
nazister og mange medlem-
mer af det danske Frem-
skridtsparti gør det.
Begge steder, både i Grøn-
land og i Danmark, er det
Uge afskyeUgt. Og begge
steder er det de sociale pro-
blemer, der skaber grobund
for racismen: Arbejdsløshe-
den, boUgmanglen, manglen
på uddannelse og indhold i
tilværelsen.
Og begge steder balance-
rer racisterne på grænsen af
kriminaUter.
Jeg skammer mig ikke
over at være dansk.
Det danske folk er hver-
ken værre eUer bedre end
noget andet folk.
Der er rige danskere, der
er fattige danskere. Der er
konservative danskere, der
er venstreorienterede. Der
er dumme svin og mange
flinke, der er forkælede dan-
skere i store viUaer, og dan-
skere, der må kæmpe for en
rimelig tUværelse i en to-væ-
relses lejUghed uden bad på
Vesterbro. Der har været
krige og oprør og istid.
Jeg har oplevet, hvordan
danske racister har behand-
let tyrkere, pakistanere og
jugoslaver i København. En
af mine bedste venner kom-
mer fra Tyrkiet, og jeg har
arbejdet sammen med men-
nesker fra aUe muUge for-
skelUge lande. Og hørt og
set, hvordan de er blevet ge-
neret.
Kan det grønlandske folk,
som selv har haft racismen
tæt inde på Uvet, acceptere,
at det samme foregår her?
Indlæring gennem leg
Af Helene Broberg, Karen Bendtsen, Ester Rosing og
Merete Hammeken, rådgivningslærerne for
begynderundervisning i Nuuk
Forskolelærere og lærere,
der underviser i forskolen,
fra Nuuks fire skoler har
været samlet for at drøfte
udtalelserne vedrørende
forskolen i Folkeskolere-
formkommissionens Be-
tænkning vedrørnde Siunis-
sami Atuarfik. Vi kan kun
udtale os om Nuuk, men vi
er meget uenige med be-
tænkningen.
Erfaringerne fra forsko-
len i Nuuk stemmer ikke
overens med den erfaring, at
leg og sociale aktiviteter har
hindret indlæringsproces-
sen. Tværtimod anvendes
den omtalte pædagogiske
metode med positive resul-
tater til følge.
Erfaringer fra Danmark
påpeger da også, at små
børn indlærer gennem leg.
Har man tænkt på, hvor vig-
tigt det er for børnene, at
samme person følger dem
fra 1. til 3. klasse? Det, der
bygges op i 1. klasse, har stor
betydning for det videre for-
løb i skolen.
At en af forskolelærerne
fra 1. klasse arbejder sam-
men med en lærer i 2. og 3.
klasse giver mange fordele
for børnene, bl.a. giver det
større tiyghed, som igen er
en forudsætning for bedre
indlæring. Og de to forskel-
Uge uddannelser supplerer
hinanden rent fagUgt.
Som læreruddannelsen
er, er der hefter ikke mulig-
hed for at speciaftsere sig i
begynderundervisning.
Det vil også være et tilba-
geskridt, hvis man udeluk-
ker muhgheden for ikke fag-
delt undervisning i forsko-
len.
Ikke fagdelt undervisning
giver en roligere og mere
harmonisk skoledag for bør-
nene. Ikke fagdelt er ikke
ensbetydende med, at de en-
kelte fag ikke bliver tilgode-
set.
Man må endelig heller ik-
ke glemme, at når folk uden
for skolen udtaler sig om
forskolen, glemmer de ofte,
at 1. klasse i dag er betegnel-
sen for den tidligere børne-
haveklasse, og at 1. klasse
stadig skal fungere som bør-
nehaveklasse.
Inuunertune*
rulerpugut
»Kisitsisup« Kalaallit Nunaanni toqusarneq
misissuiffigisimavaa
Kalaallit Nunaanni ni-
viarsiaqqat inunngor-
tartut 63,3-nik ukioqa-
lertassapput, nukappi-
aqqalli 60,4-nik ukio-
qalertassallutik. Taa-
ma Danmarks Statisti-
ki 1981-85-mut toqusut
tunngavigalugit naat-
sorsuisimavoq. Kisitsi-
sit nutaanerusut
piunngillat.
Agguaqatigiissitsinik-
kut inuunertuneq 1950-ip
missaanut naleqqiullugu
sivitsungaatsiarsimavoq.
Taamani inuusartut ag-
guaqatigiissitsinikkut ni-
viarsiaqqat inoorlaat 38-
inik ukioqalersarput nu-
kappiaqqallu 32-nik ukio-
qalersarlutik. 1974-75-
imulli naleqqiullugu al-
lannguut annikitsuinnaa-
voq - arnanut tunngatillu-
gu siuariarneqalaarluni
angutillu kinguarialaarlu-
tik.
Massa inuuneq sivitso-
raluartoq taamaattoq so-
orlu Danmarkimit sivi-
kinneruvoq, tassani ukiut
77,5 aamma 71,6-iullutik,
taamalu ukiunik 11,2-nik
niviarsiaqqat nukappiaq-
qallu inuunertunerullu-
tik. Savalimmiuni inuu-
neq suli sivisuneruvoq,
tassa ukiut 79,6 niviarsi-
aqqani inoorlaani aamma-
lu nukappiaqqani ukiut
73,3-iullutik, taamalu
ukiut 2-t missaannik
inuunertunerullutik.
Aamma ukioqqortus-
sutsit assigiinngitsut mis-
issorneqarsimapput. As-
sersuutigalugu Kalaallit
Nunaanni arnat 20-nik
ukiullit agguaqatigiissil-
lugu suli ukiuni 50-ni
inuusussaapput angutillu
ukiuni 45-ni, peqqissumil-
li inuugaanni soornguna-
mi inuuneq sivisunerus-
saaq.
40-nik ukiullit ukiut
inuuffissaat arnani 32-up-
put angutinilu ukiut 29-
ullutik. Savalimmiuni
ukiut 41 aamma ukiut 36-
ullutik.
Kalaallit Nunaanni ar-
nat 60-nik ukiullit aggua-
qatigiissillugu suli ukiuni
16.5- ni inuusinnaapput
angutillu ukiuni 14,2-ni.
Kisitsisit taakku Savalim-
miunut tutsikkaanni
ukiut 22,6-iullutillu 18,6-
iupput. Danmarkimi ar-
nat 60-nik ukiullit aggua-
qatigiissitsinikkut ukiuni
21.6- ni aamma angutit
17,3-ni suli inuusinnaap-
put.
Inuunertunersiuinermi
tassa 1981-85-mi toqusut
tunngavigineqarput.
Ukiulli kingulliunerusut
tunngavigissagaanni ki-
sitsisit anginerusinnaal-
luarput, taamaattoq
tunngavissat isigigaanni
ukioqqortussutsini assi-
giinngitsuni allannguut
angivallaarnaviarani.
Regnestokken
Vi lever længere
»Regnestokken« har set nærmere på dødeligheden i
Grønland
I Grønland vil nyfødte
piger gennemsnitligt
blive 66,3 år, mens
drenge kun bliver 60,4
år. Det har Danmarks
Statistik beregnet på
grundlag af erfaringer-
ne om dødeligheden i
årene 1981-85. Nyere
tal findes ikke.
Middellevetiden er vok-
set væsentligt i forhold til
forholdene omkring 1950.
Dengang var middelleveti-
den for nyfødte piger 38 år
og 32 år for drengene. I
forhold til 1974-75 er der
kun sket små ændringer -
en lille fremgang for kvin-
der og tilbagegang for
mænd.
Til trods for fremgan-
gen er levetiden lavere
end f. eks. i Danmark,
hvor tallene er 77,5 år og
71,6 år, altså 11,2 år læn-
gere for såvel piger som
drenge. Levetiden er end-
nu længere på Færøerne,
nemlig 79,6 år for nyfødte
piger og 73,3 år for dren-
gene, det vil sige ca. 2 år
længere.
Det er også beregnet,
hvor lang restlevetiden er
på forskellige alderstrin.
F. eks. vil 20-årige kvin-
der i Grønland gennem-
snitligt leve i endnu 50 år
og mændene i 45 år, men
lever man sundt, er chan-
cen for et længere liv na-
turligvis større.
40-åriges restlevetid er
32 år for kvinder og 29 år
for mænd. På Færøerne
er tallene 41 år og 36 år.
60-årige kvinder vil i
Grønland gennemsnitligt
leve endnu 16,5 år og end-
nu 14,2 år for mændenes
vedkommende. De tilsva-
rende tal er på Færøerne
22.6 år og 18,6 år. I Dan-
mark har de 60-årige
kvinder gennemsnitligt
21.6 år og mændene 17,3
år tilbage at leve i.
Middellevetiden er som
nævnt beregnet på grund-
lag af dødelighedserfarin-
gerne fra 1981-85. Med de
seneste år som grundlag
ville tallene nok blive hø-
jere, men udviklingen i dø-
deligheden for de enkelte
aldersgrupper tyder på, at
forandringen ikke bliver
stor.
Regnestokken
WéfcljjT
TAANIT NUMAAr—
NUTAAQ
Bil sælges
Toyota Corolla
80 model - diesel
fremtræder i fin stand kørt
39.000 km.
Priside 42.000 kr.
2 39 01 mellem 9-16.