Atuagagdliutit - 25.04.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 47 1990
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TILAG
Debat om sex
EstridJanussen: - Hvad
med om mændenegav sig til
at diskutere vold mod kvin-
der?
SELVFØLGELIG er provokererøfe, at en
fiwnd efter fuldbyrdet. voldtægt kan »bp}*; nu*d
nu Idfe fonte på et pw ugers fen.
Selvfølgelig er det provokerende. at vntøta?#
tøknere« til samme pris so?« en lulvbilbg føder i
Kpixmhavu.
S<;viøjgebg er det proberende for den
veldurørø, ni hu« tfdsku <føgct: efter sx,d »til;
: i'regw n summen med vnU}tittgtsidrftr>«le
kvenseme af mårmlenes ivife'lscsm&'&y
psykiske prt^laner, og del er i det ia.'
ikke nok kun ut. lagn sig af nfrenir.
IKKE FOR AT UNDSKYLDE voldtægt <>.
tirc :;<rk>uu;féri»ydel»er. mt:n før ut. føxfe\
ti; nngfc at årsagerne eg »ark;;« ingeroe. fe_
det på lide;« gang i en dahat em sektaediP.
en otfeutSig debat, Siaestikken visa (ydengi^
Hvad har voldtægt
med sex at gøre
Af EstridJanussen, Nuuk
I sin leder 12.3 beskæftiger
AG sig med Amaat Suleqati-
giits demonstration mod de
milde voldtægtsdomme.
AG er fuld af sympati, og
AG forstår sandelig godt, at
kvinderne er vrede, men AG
synes også, at det er for »fat-
tigt«, at kvinderne ikke af-
sér tid til at beskæftige sig
med (voldtægts)mændenes
seksuelle frustraktioner.
Ja, det ville da ellers være
smukt, hvis kvinderne satte
sig ned på deres kampdag og
funderede over mænds pro-
blemer i stedet for bare at
tænke på at beskytte og støt-
te sig selv og hinanden - vi
kvinder har jo også sådan en
god lang tradition for hellig
selvopofrelse. Men helt ær-
ligt!: Der er arbejde nok for
de prægtige kvinder i Amat
Suleqatigiit med at yde
hjælp, beskyttelse og støtte
til vold(tægt)sramte kvin-
der. Når det gælder volds-
mandens problemer, var det
så ikke rimeligt at andre
trådte til?
A.S. krævede jo netop ik-
ke en grundlæggende æn-
dring af kriminalloven, men
derimod, at dens rammer og
intentioner udnyttes or-
dentligt. Folk, der har haft
med anstaltsarbejde at gøre,
har gang på gang påpeget, at
der skal langt mere tid til
end 6 mdr. på anstalten for
at behandle og resocialisere
voldsmændene. Netop der-
for skal vi have længere
domme.
Og så efterlyser AG en de-
bat om sex! Ærligt talt -
hvad har voldtægt med sex
at gøre? Hvad har en lussing
med et kærligt klap på kin-
den at gøre? Nej, problemer-
ne er langt dybere - voldtægt
er først og fremmest vold, og
en voldtægtsmand er en per-
son, der har behov for at de-
monstrere sin magt på en
person, der er fysisk svagere
end ham selv. Han er sik-
kert - ligesom mænd, der
tæver deres kone - en fru-
streret og ulykkelig mand,
der har behov for hjælp.
Men hvad med at mænde-
ne selv tog ansvar for deres
opførsel. I stedet for at ren-
de til mor og andre kvinder
for hjælp - hvad så med at de
hankede op i sig og selv og
hinanden og diskuterede,
hvad der gør, at så mange
mænd har behov for at øve
vold mod kvinder.
Hvad med et Angutit Su-
leqatigiit?!
Naalakkersuisoq hr.
Kaj Egede utaqqivugut
All.: Konrad Ananiassen, Alluitsup Paa
Aalisartut piniartullu ilu-
moorluinnarput nalunaaru-
teqartaramik aataanik pui-
serpassuaqalersugut, sooru-
nami aalisartut piumasa-
qartarput arlaleriaqalutik
puisit ikilisagaanissaannik
piumasaqarlutik. Isummat
taamaattut ilalernartaralu-
aqaat saarulliimmi isumal-
luutivut erlinnaraluaqim-
mata. Kisiannilu ungasin-
nerusoq isigalugu aataanik
nungusaapallannissaq inas-
sutiginanngilaq pisuussu-
timmi nunatta isumalluutai
iluamik aningaasarsiutitut
aaqqissuunneqarunik nale-
qaqaat, nalunngikkaluqaa-
vut puisit aalisagartorluin-
nartuusut kisiannilu aam-
ma ilisimatuut sallunngik-
kunik nalunaarutigaat
ukiut marlussunnguit
qaanngiuppata saarullik an-
gerlarumaartoq nungukku-
maartoq. Tamannalu pippat
angallateerarsortut ilaanni
ajomartorsiortartut sunja-
mita napaniutigilissavaat.
Aalajaannerusumik anin-
gaasarsiortuassagunik im-
maqa puisit amii, orsui, ne-
qaat saaniilu orsoqaqisut,
nalilerluassagaanni puisi
igitagsartaqanngimmat,
isumalluutaalerumaaraat.
Tammanna pillugu aalisar-
nermut inuussutissarsior-
nermullu naalakkersuisoq
piaarnerpaammik Canada-
mut isumaqatiginninialer-
tariaqarpoq isumaqatiginni-
niareersimanngikkuni, pui-
simmi orsui piaarnerpaam-
mik tunisaalersittariaqar-
mata isumalluutivummi
nungusarniapallaarnanagit
aningaasarsiutitut atorluar-
nialertariaqarmata, puisim-
mi orsua nakorsaasiaralugu
piumaneqarsimaqimmat.
Nunatsinnilu fabrikkiliorto-
qarnissaa utaqqiinarnagu
tunisassiorneq ammaatere-
ertariaqarpoq assartuisus-
saluunnagu. Unnialumi
KNI-p umiarsuaassui Saint
John-niliartaatai useqarpi-
arnatik angalasartut. Kiis-
salu nunatsinni iissartaga-
liorfinnik pilersitsisoqassa-
galuarpat piukkunnartut
pingasuuput Upernavik, Si-
simiut avannaaniittut piler-
sugsavaat. Nanortalik Sisi-
miut kujaliisa pilersussa-
vaat. Ammassalillu eqaa-
miuisa pilersussallugu kii-
salu nunatsinni uuliap min-
gutsitsineranik ajunaarner-
suarmik pisoqavissiman-
ngikkaluartoq taammaatoq
nipituneqqisaatiinnaq oqal-
lisilersarpugut. Uuliamik
mingutsitsisoqaraanngat
nipaattanngeqaagut taman-
nalumi suli nipitunerulluta
nilliaatigisariaqarparput.
Nunarpummi nunaavoq
pinngortitaq misikkarilluin-
nartoq, kisiannilu puisip or-
suata maangaannaq igitaal-
luni mingutsitsisarnera soo-
runa isiginngitsuusaarne-
qarpallaartoq puisimmi or-
sua neqaalu maanngaanaq
igitat uuliaaput minguttitsi-
saqisut. Kiissalu naggataa-
gut ima oqarlanga naalak-
kersuisoq aningaasaliissu-
tissanik ujarlerit tunisassi-
assaativut taamma naleqar-
tigisut eqqaannarneqarsin-
naangillat.
Kulturhus eller hvad
Af Steen R. Jeppson, Nuuk
I den seneste tid har der væ-
ret snakket om planer for
opførsel af et kulturhus i
medierne. Formålet for
Grønlands vedkomne kul-
turmæssigt er godt og kan
bruges til mange formål til
folks fordele. Et spørgsmål
har dog berørt flere menne-
sker: »Hvorfor skal hjem-
mestyret bruge 40 millioner
kroner til opførsel af et kul-
turhus, når der er så stor
boligmangel blandt befolk-
ningen og f.eks. de unge un-
der uddannelse?
Systuer mangler, er det
blandt andet ikke dem der
skal være med til at vise vo-
res kultur udadtil? Hvor
mange gange har vi ikke
hørt, at spædbørn og børn
ikke kan få plads på bør-
neinstitutionerne, hvorlæn-
ge skal de vente?
Jeg selv er studerende og
bor på et kollegium. Jeg ved
også godt selv, hvordan de
unge under uddannelse er
stillet i forbindelse med bo-
lig. Og hvordan forholdene
er, det ved andre også godt.
Jeg har ikke noget spor
imod opførsel af et kultur-
hus, men hvis det bliver be-
sluttet, så kan jeg allerede
godt se, at nogle planer om
opførsel af boliger vil blive
udskudt, også på andre om-
råder, godt nok måske ikke i
så stort et omfang. Hvad så
med alle de der venter på at
få bolig, hvad skal de gøre,
skal de stadig bo i omgivel-
ser, der ikke er tilstrækkeli-
ge, burde de ikke være de
første, man tænkte på?
At kulturhuset skulle pla-
ceres i Nuuk, har været om-
talt. Det er da heller ikke så
overraskende, når det er ho-
vedstaden. Men ude på kys-
ten blandt befolkningen vil-
le en del sige: »Nu igen i
Nuuk, hvad med os, har vi
nogle muligheder? Først når
vi er i Nuuk«. På det punkt
kan man selvfølgelig allere-
de se, at andre byer gerne vil
have glæde og gøre brug af
sådan et kulturhus, hvis det
blev besluttet at opføre det.
Det bliver dog ikke tilfældet,
der bliver ikke nogen egent-
lig berøring eller indflydelse.
I dag ved vi også, at man
prøver at finde veje for at
sætte en procedure i gang
med råstofudvinding, vand-
kraftværk og andre planer.
Når man tænker på fremti-
dens Grønland, kan man ik-
ke kun regne med fiskeriet
og rejerne.
Hvis vort land skal sikre
sin fremtid, må det gå ad
andre veje. Til sådan en ud-
vikling skal der også bruges
penge, mon det så ikke er på
tide, at sige, at de planer om
opførsel af et kulturhus må
vente til senere tid, og så i
stedet sætte sig ned og gøre
noget ved de problemer, der
allerede er der og opnå re-
sultater. Grønland behøver
ikke sit palads endnu.
Må vi så få saglighed
Af N.J. Jakobsen, Ilulissat
Åbent brev til Landstings-
formanden.
»Men kanonerne har den
fejl, at de gør noget negativt,
fordi de ikke rammer plet
hvergang og ødelægger me-
re, end godt er,« fremfører
du i dit indlæg i AG nr. 34,
og heri har du sandelig ret.
Det viser dine egne udsagn
klart og tydeligt!
Du begynder med at kon-
statere, at LA er aggressiv og
videre, at valgkampen her-
ved bliver placeret på et ne-
gativt plan. Rigtigt hr.
landstingsformand, men
hvorfor i alverden slutter
Lars Chemnitz, Atassut, så
sit indlæg på samme negati-
ve plan?
Det kan vel ikke hænge
sammen med, at du nu også
har begyndt din egen valg-
kamp?
Grønland er simpelt hen
for lille befolkningsmæssigt
set til på lands- og især på
lokalt plan at være så kraf-
tigt opsplittet i politiske par-
tier og særinteresser. Alt for
mange af de forholdsvis fa
menneskelige ressourcer in-
vesteres i dette hundeslags-
mål. Hr. landstingsformand
Lars Chemnitz, Atassut, må
vi så få saglighed! Du plejer i
mine og manges øjne at stå
som garant for soberhed og
saglighed. Lad os fa en valg-
kamp på et sagligere og me-
re konstruktivt plan, og
vent for min skyld gerne
med at starte den en tid end-
nu, og prøv at få samlet
Landstinget om at få løst
nogle af de mest presseren-
de opgaver.
Værre er det dog med dit
angreb på Malinanguaq
Marcussen (MM), journa-
list, Nuuk, som har et debat-
indlæg i AG nr. 31. Det må
være privatpersonen og poli-
tikeren MM, som giver sin
mening til kende, så derfor
er dit spørgsmål om presse-
etik irrelevant i denne sam-
menhæng. Det skulle i givet
fald være rejst over for den
ansvarshavende redaktør af
avisen. Jeg er med mit ind-
læg her ej heller på arbejde,
hvorfor det automatisk
skulle afholde dig fra at stil-
le spørgsmål vedrørende
min varetagelse af mit arbej-
de som lærer.
Som offentlig ansat tjene-
stemand må man på samme
måde som I folkevalgte poli-
tikere være indstillet på at
»få hug«, som du udtrykker
det. Derfor gælder det vel
også for jer politikere om ik-
ke at være for sensible og
ømskindede, når der genera-
liseres. Men prøve at sortere
lidt fra, så man får fat i det
væsentlige i sagen, f.eks.
»Politikerene er dårlige ek-
sempler«, fordi de drikker
for meget. Alle burde vide,
at her generaliserer MM, og
takket være mediedækning
og kamikpost ved alle, hvem
det er, som er fulde til mø-
der, pressemøder, i radioavi-
sen osv. Jeg tvivler på, at du
hellere endnu engang havde
set dem alle/de fa hængt ud
med navns nævnelse, som
det f.eks. skete med lands-
styreformand Jonathan
Motzfeldt for nylig i en jour-
nalistisk reportage af en
grønlandsk journalist i en
grønlandsk avis og senere
flittigt citeret i medierne
overalt. Seneste - men des-
værre nok ikke sidste ek-
sempel på en lidet flatteren-
de omtale får Jonathan
Motzfeldt i en stor dansk
frokostavis fredag d. 23. ds.
efter sundhedsministerens
besøg her i landet.
Landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt må desværre
siges pt. at toppe hitlisten
mht. dårlig omtale af Grøn-
land og dets borgere!
Signalet fra MM må være,
at du skal have en alvorlig
snak med Landstinget nu
under forårssamlingen -
gerne bag lukkede døre - en
snak, der for vores allesam-
mens skyld må og skal give
sig udslag i synlig og hørba-
re resultater. I må få vedta-
get nogle tolerancetærskler,
der giver sig udslag i politi-
ske repressalier og konse-
kvenser, når og hvis de over-
trædes!
Jeg vil med dette brev ik-
ke prøve på at forsvare MM,
det er hun sikkert selv kvin-
de for. Men jeg fandt det in-
teressant og foruroligende
at læse om hendes erfaring
som suppleant i Landstin-
get, hvor hun fandt sig
stemplet som uvidende mht.
til licensudvalget. Det for-
hold omtaler du slet ikke i
dit indlæg. Det ville ellers
have været dejligt, om du og
andre gav jer tid til at gøre
hende og os andre vidende.
Toppolitikerne har invite-
ret ungdommen til at lade
deres røst høre. Den sidste
tid har vist, at invitationen
er modtaget. Min opfordring
til jer medievante skal der-
for være: Lyt så til de unge
og yngre! Gå ikke i de vante
forsvarspositioner i forsøg
på at kanøfle dem, men for-
søg at være saglige - måske
endog pædagogiske! Der bli-
ver måske brug for de nye
kræfter, før I aner!
Med venlig hilsen fra en
partiløs, men samfunds- og
politiske interesseret væl-
ger.