Atuagagdliutit - 25.04.1990, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 47 1990

Kaj Egede fremsætter
kun en halv fiskerilov
NUUK(KK) - Allerede på
den første arbejdsdag i
Grønlands Landstings
forårssamling er der lagt
op til en konflikt mellem
det regerende Siumut-
parti og de to borgelige
partier Atassut og Issit-
tup Partiia omkring den
nye fiskerilov.
Overraskende har lands-
styremedlemmet for fiskeri
Kaj Egede i 11. time beslut-
tet kun at fremlægge en
halv fiskerilov, der nok om-
handler fusioner, men ikke
kondemneringer i den priva-
te trawlerflåde. Det kan de
to partier Atassut og Issit-
tup Partiia slet ikke accepte-
re: De ser fusioner og kon-
demneringer i et ubrydeligt
sammenhæng.
De to partiers ledere, Kon-
rad Steenholdt fra Atassut
og Nikolaj Heinrich fra Is-
sittup Partiia lovede den pri-
vate havfiskerorganisation
APK på et medlemsmøde
forleden, at de i Landstinget
kun vil støtte en sammen-
hængende fiskerilov, der
kan sikre den nødvendige
strukturændring af hele det
grønlandske fiskeri. Hvor
Kaj Egede så vil hente sit
flertal til sin halve fiske-
rilov, er et åbent spørgs-
mål, som måske bliver
besvaret i eftermiddag.

-asss*
Todelt-vind-og vandtæt
snescooterdragt - grå -
dame og herre str.
S-M-L-XL.
KUN FORUDBETALING.
SIUMUT
AKILEEREERLUNI.
Pris incl. luftpost
Kr. 3.750,00
HELDRAGT-sort
Herrestr. S-M-L-XL
Pris incl. luftpost
Kr. 2.655,00
KUN FORUDBETALING
MARINE
Box 278
3900 Nuuk
Uden kondemnering -
Ingen fusion
Den private trawlerorgani-
sation APK er principielt po-
sitiv over for tanken om fu-
sioner blandt de omkring 50
private rederier i Grønland.
- Der er for mange trawlere
til den fastlagte rejekvote,
siger formanden for APK
Hans Pavia Egede. En del af
den overskydende kapacitet
kan derfor udgå af fiskeriet,
hvis for eksempel tre rederi-
er slår deres kvoter sammen
og sælger den ene af deres
tre trawlere.
- Men, siger Hans Pavia
Egede, fusionsmodellen pas-
ser kun på en del af vore
medlemmer. En række re-
derier har i dag så ondt i
økonomien, at ingen andre
rederier vil slå sig sammen
med dem. Disse økonomisk
meget trængte rederier
skulle så ifølge alle oplæg,
som hjemmestyret senest
fremlagde på sin store fiske-
rikonference i februar, helt
udgå af fiskeriet ved hjælp
af en kondemneringsord-
ning. Ved hjælp af forskelli-
ge støtteordninger skulle
det ske på en sådan måde, at
rederne kunne forlade fiske-
riet med skindet på næsen.
Derfor kommer det som en
bombe, at Kaj Egede kun
fremsætter lov om fusione-
ringer, men gemmer kon-
demneringer til bedre tider.
- Det går ikke! Uden kon-
demneringer heller ingen
fusioner. Vi kan ikke lade de
sunde rederier slå sig sam-
men og lade de syge rederier
sejle deres egen sø. Det bety-
der konkurser i den private
trawlerflåde, og disse kon-
kurser vil give bølgegang i
alle dele af det grønlandske
samfund. Vore banker har
Hempel skibsmaling
Forhandler:
Nuuk farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295
3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Minor 645
med 43 hk Volvo Turbo
diesel. Fart: 17 knob.
kr. 215.000
Minor 700C
med 77 hk Vanmar Turbo
diesel. Fart: 18-25 knob.
kr. 298.000
To finske nyheder - ideel
for jæger og fritidsfisker.
Robuste og søsikre med
selvlænsende dørk og
lastrum. Priser ab Ålborg
beeu MARINE
Sondervang 14-16 6780 Skærbæk
Tlf. 74 75 22 33 Fax 74 7517 01
store lån på spil, og alene
Grønlands Hjemmestyre
har givet garantier for i alt
750 millioner kroner til dis-
se skibe.
Positiv særbehandling
- Landskassen vil gå rabun-
dus, hvis disse garantier
skal indfris, siger Hans Pa-
via Egede. Derfor har APKs
forslag til en strukturæn-
dring hele tiden været en
nedlæggelsen af Grønlands
Hjemmestyres trawlervir-
somhed. For det første vil
det ikke koste landskassen
penge, fordi hjemmestyret
fik trawlerne vederlagsfrit
af den danske stat i forbin-
delse med overdragelsen af
KGH, og for det andet kan
de private trawlere langt
mere rentabelt fiske de
grønlandske kvoter - og for-
syne landanlæggene med rå-
vare i det omfang, som sam-
fundet ønsker det.
Kaj Egede: -
Kinguppaat
akitsuutaarullik
NUUK(KK) - Inatsisartut
upernaakkut ataatsi-
miinnerata ammagaa-
nissaa ullormik ataatsi-
mik sioqqullugu aalisar-
nermut naalakkersup
kqj Egedep nassuerutiga
immaqa ingasappallaar-
tumik iliorsimalluni
namminersortut kilisaa-
taasa kinguppannut im-
minnut ittumik akile-
raaruteqalemissaat
1989-imi peqqussutigisi-
magamiuk.
Kinguppannut avataani
uuterneqartartunut akile-
raarut 1989-imi januarip
aallaqqaataaniit marloriaa-
tinngortinneqariasaarpoq.
Taamaaliomikkut lands-
kassi ajornartorsiortoq 50
millioner kronit pallillugit
isertitaqartinniameqarpoq,
taamatulli pisoqarsiman-
ngilaq. Taamaalillutik kili-
saataatileqatigiiffiit ilaat,
pisamik 60 procentiinit
amerlanerusunik nioqqutis-
sioreertartut immikkut it-
tumik akileraarutissinne-
qarput akissaqartinngisa-
minnik. Tamannalu pissu-
taalluni ullumikkut suli 34
millioner kronit landskassi-
mi amigaatigineqarput, -
aningaasallu taakku Kaj
Egedep ullumikkut puiguin-
namialersaalerpai.
- Kinguppaat immikkut
ittumik 1989-imi akitsuu-
semeqarmata oqarpugut
akitsuut oqiliallatsissin-
naassagipput kinguppanni-
arneq ukiup ingerlanerani
annertuumik allannguute-
qassappat, naalakkersuisu-
ni ilaasortaq Kaj Egede
oqarpoq. Ilumullumi allan-
nguuteqarsimapput! Avan-
naani aalisamerup iluat-
sinngitsoornera Tunumilu
aalisarnerup ingerlanerlio-
rujussuarnera japanmimiut
aningaasaata yenip nalikil-
leriameranik ilallutik nam-
minersortut kilisaataatile-
qatigiiffiisa naatsorsuutaa-
sa takulluarnarunnaavinne-
r an nik kinguneqarsimap-
put. Naatsorsuutit ta-
makkua ilaasa misissua-
taarnerisigut takune-
qarsinnaavoq kilisaataa-
tileqatigiiffiit ilaasa
namminneq aningaasaa-
titik nungulluinnarsi-
magaat.
Millionerpassuit
Kinguppannut akileraarut
landskassip 1988-imi 71,6
millioner kroninik isertitsis-
sutigisimavaat. Akileraaru-
tip qaffaataa ilanngukkaan-
ni 1989-imi aningaasanut
inatsisit malillugu 138 mil-
honer kronit landskassimut
isertinneqarsimasussaaga-
luarput, kisiannili tassa taa-
matut pisoqarsimanngilaq.
Kalaallit Nunaannili nam-
minersornerullutik oqar-
tussat kilisaataateqarfiata
akileraarutinut akihgassani
akilersimavai, namminer-
sortulli akiligassatik 34 mil-
lioner kroniusut akilersin-
naasimanngilaat. Allatut
oqaatigalugu GHTip kin-
guppannut akileraarutigisi-
masani utertittarpai, tassa-
mi Royal Greenlandip ami-
gartoorutai tamarmiusut
116 millioner kroniusut
landskassimiit matuneqar-
simammata.
1990-imi kinguppannut
akileraarutissat tamarmiu-
sut aningaasanut inatsimmi
132 millioner kroniusussa-
tut allanneqarsimapput.
APK-miut arfminngomermi aprilip 21-ianni Nuummi
ataatsimeeqataasut isumakuluppaluttumik isikkoqarput.
Inuutissarsiornermut Pisortaqarnmmi kontorchefiusoq
Jens Paulsen (qaninneq tiitorfimmik tigummisoq) oqalut-
tuarpoq naalakkersuisuni ilaasortap Kaj Egedep aalisarner-
mut inatsisissaq marlunngorlugu avissimagaa atorunnaar-
sitsiortornissarlu pissutsit pitsaanerulernissaannut kingu-
artissimagaa. Atassutip siulittaasuata Konrad Steenholdtip
(saamerleq) Issittup Partiiatalu siulittaasuata Nikolaj
Heinrichip (nerriviup isuani) aalisarnermut inatsisissap
taamatut allanngortitemeqarnera akuersaarsinnaanngU-
luinnarnerarpaat.
Bekymrede miner på APKs medlemsmøde lørdag den 21.
april i Nuuk. Kontorchef i Erhvervsdirektoratet Jens Paul-
sen (nærmest med kaffekoppen) kunne pludselig fortælle, at
landsstyremedlem Kaj Egede har hugget den nye liskerilov
over i to stykker og gemmer kondemneringen til bedre tider.
Formanden for Atassut Konrad Steenholdt (til venstre)
vendte sig sammen med Issittup Partias Nikolaj Heinrich
(for enden af bordet) i stærke vendinger mod denne ampu-
taion af den nye Gskerilov.
(Foto: Knud Josefsen).
Kaj Egede: - Væk
med rejeafgiften
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for fiskeri
Kaj Egede har dagen før
åbningen af Landstin-
gets forårssamling er-
kendt, at han spændte
buen for hårdt, da han i
1989 pålagde den private
trawlerflåde en ekstra-
ordinær rejeafgift.
Med et slag den 1. januar
1989 blev afgiften på rejer
fisket af de såkaldte søkoge-
re fordoblet. Det skulle giver
op mod 50 millioner til-
trængte kroner i landskas-
sen, men det er bare ikke
sket. En række af de rederi-
er, hvis skibe forarbejder
over 60 procent af fangsten
om bord, og dermed er om-
fattet af den ekstraordinære
afgift, har ikke haft penge til
at betale denne ekstra afgift.
Derfor mangler der i dag 34
millioner kroner i landskas-
sen, - penge som Kaj Egede
nu vil eftergive rederierne.
- Ved indførelsen af den
ekstraordinære rejeafgift i
1989 lod vi en dør stå åben
for en lempelse af afgiften,
hvis forudsætningerne for
rejefiskeriet ændrede sig ra-
dikalt i løbet af året, siger
landsstyremedlem Kaj Ege-
de. Og det gjorde forudsæt-
ningerne! Det fejlslagne fi-
skeri i Nordvestgrønland og
på østkysten har sammen
med det kraftige fald i den
japanske yen haft en meget
negativ indflydelse på de pri-
vate rederiers 1989-regn-
skaber. En gennemgang
af en række af disse
regnskaber viser, at
egenkapitalen i mange
selskaber er tabt.
Millionerne ruller
Rejeafgiften indbragte i
1988 landskassen 71,6 mil-
lioner kroner. Sammen med
den ekstraordinære afgift
skulle der ifølge finansloven
for 1989 komme 138 million-
er kroner i landskassen,
men det er altså ikke sket.
Mens Grønlands Hjemme-
styrets Trawlervirksomhed
har betalt sin del af afgiften,
har de private rederier ikke
magtet at betale deres 34
millioner kroner. Sagt lidt
firkantet får GHT dog sin
rejeafgift tilbage, fordi
landskassen dækker Royal
Greenlands samlede under-
skud på 116 millioner kro-
ner.
Den samlede rejeafgift for
1990 er opført på finanslo-
ven med 132 millioner kro-
ner.