Atuagagdliutit - 29.08.1990, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 99 1990
Akileraarutit akitsuutillu
piviusunngortitsissapput
Siumut siullerpaamik
ukioq 2000 tikillugu par-
tiip pUersaarutaannik
pappiaranngorlugit alla-
taqarpoq. Immikkoortu-
mi »Siumup angunia-
gai«-ni oqaatigineqar-
p°q:
Inuiaqatigut kalaallit, as-
sigiinnik atugassaqartitaa-
sut assigiinnillu periarfissa-
qartitaasut, pilersissallugit.
Inuiaqatigut kalaallit aki-
sussaassuseqartumik, peq-
qinnartumik kiffaanngissu-
seqarliusumillu pitsaaner-
paamik ineriartomissamut
Den nye
bestyrelse
ILULISSAT(RS) - På Siu-
muts landsmøde var der, ud
over det meget omtalte for-
mandsvalg, også valg til po-
sterne som politisk og orga-
nisatorisk næstformand og
hovedkasserer, ligesom otte
af de menige medlemmer af
hovedbestyrelsen var på
valg.
Hovedbestyrelsen i Siu-
mut ser efter landsmødet så-
ledes ud:
Formand, Lars Emil Jo-
hansen, politisk næstfor-
mand, Jonathan Motzfeldt,
organisatorisk næstfor-
mand, Agnethe Davidsen,
Nuuk, hovedkasserer, Ove
Rosing Olsen, Sisimiut.
periarrissaqartilissallugit.
Inuiaqatigiit kalaallit ilin-
niartitaanikkut nunarsuup
sinneranut tamakkiisumik
sanilli ussinnaassuseqart ut
pilersissallugit.
Inuiaqatigiit kalaallit su-
mi inunngorsimaneq, ar-
naaneq-angutaaneq upperi-
sarluunniit apeqqutaatin-
nagu tamakkiisumik nali-
giissut pilersikkiartuaassal-
lugit.
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqamiamikkut politikkik-
kullu naamineersinnaaleri-
Øvrige hovedbestyrelses-
medlemmer:
Mikael Petersen, Uum-
mannaq, Peter Grønvold
Samuelsen, Qasigiannguit,
Johanne Olsen, Ilulissat,
Hans Pavia Rosing, Nuuk,
Kaj Egede, Nuuk, Kaj
Kleist, Qaqortoq, Emil Abei-
sen, Nuuk og Laanguaq
Lynge, Nuuk.
Siumut Ungdom fik for
første gang en plads i Siu-
muts hovedbestyrelse, og
her er det formanden, Finn
Heilmann, der repræsente-
rer ungdommen.
Som suppleanter til ho-
vedbestyrelsen valgtes Ka-
ren Egede, Nuuk og Bened-
ikte Thorsteinsson, Qaqor-
toq, mens revisorer er Han-
sepåjuk Gabrielsen, Nuuk
og Gunnar Olsen, Nuuk.
artuinnamissaa sulissuti-
gittuassallugu.
Nunatsinni pinngortitap
uumassusilinnillu isumal-
luutit piuttuaannarnissaat
sulissutigiuassallugu.
Kalaallit Nunaanni am-
masumik kikkullu tamaasa
oqartussaaqataatillugit
aqutsisoqarnissaa sulissuti-
giuassallugu.
Anguniakkat tam akku sa-
niatigut anguniakkatut aa-
lajangersakkami allassima-
voq:
Siumup Danmarkimik
naalagaaffeqateqamerput
ataqqUlugu akueraa, naggu-
eqatittalu qanittumik sule-
qa ti gin eqarnissaa t, Kalaal-
lit Nunaatalu Nordisk Rådi-
mi ilaasortaanera akueralu-
git.
Anguniakkanillu taa-
maattunik nunatta angusa-
qamissaa qanoq pissava. Pi-
lersaarut naapertorlugu ta-
manna ilaatigut pissaaq
isertitaqqortussuseq naa-
pertorlugu akileraarusiinik-
kut, akitsuutillu qaffaavigi-
neqamerisigut.
Akileraarut
Partiip akuersissutigaa iser-
titat qaffasinnerusut iserti-
tanut mikinerusunut sanil-
liullugit agguaqatigiissillu-
gu anginerusumik akileraa-
ruserneqartariaqartut. Ta-
manna pissaaq inummut
ilanngaatip qaffanneqarne-
ratigut, taassumunngalu
Siulersuisut
nutaat
ILULISSAT(RS) - Siumup
Ilulissani ataatsimærsuar-
nerani siulittaasumik qiner-
sinerup taakkartorneqaqi-
sup saniatigut aammattaaq
politikkikkut kattuffimmul-
lu siulittaasup tulliinik, an-
inngaaserisuunermillu, taa-
matullu siulersuisuunemi
ilaasortanut arfineq pinga-
sunut inissanut qinersiso-
qarpoq.
Ataatsimeersuarneru p
kingomatigut siulersuisuu-
nerit ukuulerput:
Siulittaasoq, Lars Emil
Johansen, pohtikkikkut siu-
littaasup tullia, Jonathan
Motzfeldt, kattuffimmut
siulittaasup tullia, Agnethe
Davidsen, Nuuk, aningaase-
risuuneq, Ove Rosing Olsen,
Sisimiut.
Siulersuisuunemi ilaa-
sortat sinneri: Mikael Peter-
sen, Uummannaq, Peter
Grønvold Samuelsen, Qasi-
giannguit, Johanne Olsen,
Ilulissat, Hans Pavia Ro-
sing, Nuuk, Kaj Egede,
Nuuk, Kaj Kleist, Qaqortoq,
Emil Abeisen, Nuuk aam-
malu Laannguaq Lynge,
Nuuk.
Siumup Inuusuttai per-
naammik Siumup siulersui-
suunerinut ilanngupput,
tassanilu siulittaasoq, Finn
Heilmann, inuusuttunut
sinniisinngorpoq.
Siulersuisuunernut sin-
niisussatut qinigaapput Ka-
ren Egede, Nuuk, aamma
Benedikte Thorsteinsson,
Qaqortoq, kukkunersiuisu-
tullu qinigaallutik Hansepå-
juk Gabrielsen, Nuuk aam-
ma Gunnar Olsen, Nuuk.
naapertuuttumik akileraa-
rutinut procentip qaffaavi-
gineqameratigut. Aningaa-
sat naleerukkiartomerat
naapertorlugu inummut
ilanngaat iluarsiivigineqar-
tassaaq. Partiittaaq isuma-
qarpoq isertitat tunngaviisa
akileraartamermut tunnga-
tillugu naatsorsomeqartar-
nerat nutaamik iluarsaan-
neqartariaqartoq, taamaa-
lilluni selskabinik piginne-
qataanermi isertitat aam-
malu pappiaranik naliliute-
qamerit taamatuttaaq aki-
leraarusemeqartassasut.
Tamakkununnga taarsiul-
lugu, soorlu assersuutigalu-
gu, inuussutissarsiummut
ineqamermullu sipaagaqar-
nerit akileraarutitigut oqili-
saavigineqarnissaat kissaa-
tigineqarpoq. Kommunet
ataasiakkaat akileraarutiti-
gut proæntiisa nikingassu-
taat imaalillugu naligiissin-
neqartariaqarpoq, nikingas-
sut anginerpaamik 5 pro-
æntiusinnaassalluni, aam-
malu isertitatigut akileraa-
ILULISSAT(RS) - Siu-
mut har for første gang
på papir nedfældet
punkterne i et partipro-
gram frem til år 2000.
Under punktet »Siumuts
formål«, hedder det:
At skabe et grønlandsk
samfund, der lever under
samme vilkår og samme mu-
ligheder.
At give det grønlandske
samfund det bedste mulig-
heder for at udvikle sig med
ansvarsfølelse, i sundhed og
i frihed.
At skabe et grønlandsk
samfund, der er fuldt kon-
kurrencedygtigt med den
øvrige del af verden på ud-
dannelsesområdet.
At virke for skabelsen af
et Grønland med absolut li-
gestilling, uanset fødested,
køn eller religion.
At virke for skabelsen af
et Grønland med stedse
større økonomisk og politisk
selvstændighed.
At virke for bevarelsen af
miljøet og de levende res-
sourceri Grønland.
At virke for en åben og
demokratisk ledelse i Grøn-
land.
Ud over dette formål, hed-
der det i formålsparagraf-
fen:
»Anerkender Siumut med
respekt vort rigsfællesskab
med Danmark, et tæt sam-
arbejde med vore stamme-
frænder samt Grønlands
medlemsskab af Nordisk
Råd.«
Og hvordan skal drøm-
men om et Grønland, der
kan opfylde formålet, så rea-
rummut procenti annerpaa-
mik 40 aamma 45 procenti
qaangersimasariaqamagu.
Akitsuutinut tunngatillu-
gu Siumut isumaqarpoq
inuulluataamiutit akitsuu-
serneqartariaqartut, akit-
suutillu angissusaat ukiu-
moortumik aalajangersar-
neqartassasut. Nuannaar-
niutit akitsuuserneqartar-
nerat pilersaarummi ima
»nillertigisumik« oqaatigi-
neqarpoq, »Akitsuutit pisa-
riaqanngitsumik qaffasissu-
lemeqassanngillat, atuisu-
nulli politikkimut naaper-
tuuttumik iluarsiivigine-
qartassallutik«.
Akissaasersuinermut po-
litikkissaaq ilaatinneqar-
poq, taassumanissaarlu so-
qutigineqartumik saqqum-
mersoqarpoq, tassalu »Akis-
sarsiap angissusaata aala-
jangerneqamerani eqqar-
saatigineqassasoq akissar-
siortup sullerissusia, aala-
jaannera suliamullu pikko-
rissusia«.
Ataatsimut isigalugu
Siumup aningaasaqarniar-
neq ataatsimut isigalugu po-
litikkiani ilaatigut kissaati-
gineqarpoq Kalaallit Nu-
naanni inuutissarsiutitigut
arlariinnik aallaaveqartu-
mik ingerlatsisoqartaria-
qartoq, kissaatigineqartoq
nunatsinni tunisassiorner-
mik inuussutissarsiutinillu
ingerlatsinermi nunanut as-
liseres. Ifølge programmet
skal det blandt andet ske
ved at indføre progressiv be-
skatning og højere afgifter.
Skatten
Partiet går ind for, at hø-
jere indkomster gennem-
snitligt bør beskattes højere
i forhold til de lavere ind-
komster. Dette skal ske ved
en forhøjelse af personfra-
draget og en tilsvarende for-
højelse af skatteprocenten.
Personfradrag reguleres i
forhold til inflationen. Par-
tiet mener også, at procedu-
ren i forbindelse med bereg-
ning af indtægtsgrundlaget
i forbindelse med beskat-
ning bør rekonstrueres, så-
ledes, at indtægter ved med-
ejerskab af selskaber og ind-
tægter af værdipapirer tilli-
ge beskattes. Til gengæld
ønskes skattebegunstigel-
ser, for eksempel i forbindel-
se med opsparing til er-
hvervsformål og bolig. For-
skellen i skatteprocenterne i
de enkelte kommuner bør
udlignes således, at den
maksimalt bliver på fem, og
indkomstskatteprocenten
bør ikke ligge højere end
mellem 40 og 45 procent.
Hvad angår afgiftspolitik-
ken, mener Siumut, at der
bør lægges afgifter på luk-
susartikler, og at størrelsen
af afgifterne skal fastsættes
en gang om året. Hvad an-
går afgifterne på nydelses-
midler hedder det ret så
kryptisk i programmet, »At
afgifterne ikke bør sættes
højere op, men at de bør re-
guleres i forhold til for-
sigiinngitsunut unammil-
lersinnaanissaq - taamaalil-
lutillu aningaasartuutit eq-
qarsaatigalugit sapinngisa-
mik pitsaanerpaanik atu-
gassaqartinneqassasut, an-
ingaasaqarniarnikkut poli-
tikki imaalillugu ingerlan-
neqartariaqartoq, inatsisar-
tut kommunalbestyrelsillu
ukiumoortumik aningaa-
sartuutaat isertitaallu oqi-
maaqatigiissallutik, aam-
malu Kalaallit Nunaata
avammut nioqquteqarner-
migut ukiumoortumik iser-
tittagai nioqqutissanik eq-
qussuinermi aningaasar-
tuutiniit qaffasinnerussa-
sut.
Tamatuma saniatigut pi-
lersaarummi oqaatigineqar-
poq Kalaallit Nunaanni in-
nuttaasut aningaasartuu-
tissanut akisussaassuseqar-
nerusariaqartut, aammalu
taassuma saniatigut anin-
gaasaqarniarneq pillugu pit-
saanerusumik qaammar-
saaniuteqartoqartariaqar-
toq. Naggataagut Siumup
kissaatigaa Kalaallit Nu-
naanni nunap immikkoor-
tui tamakkerlutik aningaa-
saqarniarnikkut ineriartor-
tinneqarnissaminnut assi-
giimmik periarfissaqartin-
neqartariaqartut, aammalu
kommunit aningaasaqarni-
arnikkut ineriartortinne-
qarnissaanni periarfissat
annertusarneqartariaqar-
tut.
brugspolitikken.«
Lønpolitikken er også
med, og også her er der et
interessant punkt, nemlig,
»At der ved fastsættelsen af
lønnens størrelse tages hen-
syn til lønmodtagerens ef-
fektivitet, stabilitet og kvali-
fikationer.«
Generelt
Siumuts generelle økonomi-
ske politik indeholder
blandt andet ønsket om et
flerstrenget erhvervsliv i
Grønland, ønsket om at pro-
duktions- og erhvervsvirk-
somheder i Grønland skal
være internationalt konkur-
rencedygtige - og at de der-
med gives de bedst mulige
betingelser på omkostnings-
siden, at den økonomiske
politik bør drives, således at
Landstingets og kommunal-
bestyrelsernes årlige udgif-
ter og indtægter balancerer
og, at Grønlands årlige eks-
portindtægter bør ligge hø-
jere end importudgifterne.
Ud over dette hedder det i
programmet, at befolknin-
gen i Grønland bør være me-
re bevidste med hensyn til
økonomiske forpligtelser, og
at der bør tages initiativ til
oplysningskampagner om-
kring bedre pengeøkonomi
over for befolkningen. En-
delig ønsker Siumut, at
samtlige geografiske regio-
ner i Grønland bør have de
samme økonomiske udvik-
lingsmuligheder og, at kom-
munernes muligheder for
økonomisk udvikling bør
udbygges.
35 HUS-TILBUD
I ALLE PRISLAG
F.eks.
SAG NR. 3081, Kaedehusvej 12,95 m2 beboelse i
1 plan. Totalt nyrestaureret, efterisoleret og istand-
sat fra A - Z.
Indretning: Køkken/stue, soveværelse, stort væ-
relse, vindfang, bryggers, nyt badeværelse, moder-
niseret køkken.
Nye tæpper overalt. Helårsvand (ny vandledning).
Moderniseret varmeanlæg, tørcloset.
Lavt varmeforbrug.
Kan overtages nu eller senere efter aftale.
PRISFORLANGENDE KR. 848.000.
Sag nr. 3095 Laarsikkut Aqq. B1118.99 m2 beboel-
se i 1 plan. Byggeår 1984, forberedt kælderudnyttel-
se ca. 35 m2.
Moderne indrettet med stue, køkken, bryggers so-
veværelse og 2 værelser.
Flot beliggenhed roligt og centralt med udsigt over
Ulkebugten og indsejlingen.
PRISFORLANGENDE KR. 1.050.000,-
Bed om vores tilbudslister og se de mange mulighe-
der, som også omfatter lystbåde, kontormaskiner,
kontormøbler og meget andet.
HUSE, LEJLIGHEDER OG VÆRELSER
TIL LEJE.
NB. (vi mangler små lejligheder og værelser.
Har du et par værelser stående ubenyttet,
hjælper vi dig gerne til en ekstraindtægt. Kon-
takt os for en uforpligtende snak)
Sisimiut ejendomskontor ApS
JAN SOPT JFNSFN
MUKKUP AQQ. 10 ■ BOX 256 • 3911SJSJMIUT • TLF. (D0»-2») 1 4« M' FAX 1 4» M
sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssk!
Skatter og afgifter
skal opfylde drømmen
Siumuts program for de næste ti år indeholder blandt
andet indførelse af progressiv beskatning og højere
afgifter på luksusartikler.