Atuagagdliutit - 29.08.1990, Blaðsíða 7

I Grønland og så
alligevel udenfor
Søndre Strømfjord - et samfund i Grønland der ikke har
meget med Grønland at gøre - og så alligevel
SØNDRE STRØM-
FJORD (RS) - Holder du
ferie HER....?
Forundringen vil in-
gen ende tage....
Vi sidder og snakker
over en kop kaffe i cafe-
teriet i transitten i luft-
havnsbygningen i Sønd-
re Strømfjord. Turisten
og en, der er på gennem-
rejse.
Der drikkes mange kop-
per kaffe her. De lokale
smutter ofte indenom for at
se, hvem der er på vej hvor-
hen. Om sommeren møder
de familie, venner og be-
kendte, på vej til og fra Dan-
mark eller på vej op og ned
ad kysten. Om vinteren er
det, siger de lokale, ikke så
mange, de kender - kun poli-
tikere og embedsmænd.
Ind og ud - og det, så hur-
tigt som muligt. Sådan ser
flertallet af rejsende i Grøn-
land på Søndre Strømfjord.
Kun få vælger netop det
sted at holde ferie. Om som-
meren en støvet dal, med et
par husblokke eller tre kli-
net op ad køkkenvæggen
bag ved lufthavnsbygnin-
gen, en landingsbane, et
kontroltårn og så basen, der
også er meget lidt køn at kig-
ge på.
Som man titter ned fra
flyet under indflyvningen er
der ikke noget, der får en til
at spærre øjnene op af bar
forundring. Søndre Strøm-
fjord er ikke nogen skøn-
hedsåbenbaring.
Et paradis - for myg
Denne sommer er fjeldene
omkring Søndre Strøm
grønne. Blomsterne har
vedtaget at det er nu, de vil
blomstre - og så er der ellers
sand allevegne, og den friske
brise får det til at knase mel-
lem tænderne. Munden skal
man under alle omstændig-
heder holde lukket - mygge-
ne er beboerne i Søndre
Strøm talmæssigt overleg-
ne. Ind imellem føles det,
som hele Grønlands behold-
ning af myg har vedtaget at
holde sommerferie i Søndre
Strøm. Men, siger de fastbo-
ende, myggene er intet mod
de små fluer, der kommer på
visit senere på sommeren.
De bider, tager en luns med
sig hver gang....
Men myggene - de går og-
så tæt på og gør det ind imel-
lem til en farlig ting at tage
en dyb indånding - men lige
ved landingsbanen er det så-
mænd heller ikke, fordi man
har lyst til det. Det er ikke
frisk luft, man inhalerer
sammen med myggene. Det,
man skal leve af, hvis man
går tur ved landingsbanen,
er en blanding af flyveben-
zin og dunsterne fra SAS-
maskinen, der netop er gået
på vingerne.
Andet og mere
Men Søndre Strømfjord er
faktisk meget andet og mere
end myg, støv og udsigten
fra cafeteriaets vinduer i
lufthavnsbygningen.
Smukke farvestrålende
fjelde omkranser støvets
dal, elven bruser igennem -
den har fart på og bringer en
masse silt med sig hele vejen
fra indlandsisen, 25 km bor-
te, og den dejlige fjord glim-
ter turkis i solskinnet.
Og naturen er tilgænge-
lig. Der går mange veje ud
fra området. Foran luft-
havnsbygningen står skil-
tet, der viser vej til Tokyo,
Nordpolen med mere, mens
det er småt med skiltningen
til de lokale lokaliteter. Op-
lysninger, der heller ikke er
nødvendige, hvis man er bo-
sat i Søndre Strøm - alle ved
jo hvor alt befinder sig...
men for turisten ville lidt
lettilgængelig oplysning nu
være en god ting. Det ville
være rart for den, der måske
skal tilbringe en dags tid i
Søndre Strøm at vide, at den
vej, der fører ud til den gam-
le lejr, hvor hotelnavnene
»Hilton« og »Sheraton«
smykker et par af de gamle
barakker, at vejen går videre
ud til »The port of Søndre
Strøm« - Søndre Strøm-
fjords havn. Her ligger de
store fladbundede land-
gangsfartøjer parate til at
losse de ind imellem store
skibe, der kommer med for-
syninger. Der er andre veje,
der fører op i fjeldet oppe
over havnen. Der er vejen,
der går fra baseområdet ud
til vandsøen og Roklubben,
gennem et område, hvor
moskusokserne græsser,
hvor der indsamles moskus-
okseuld og hvor myggene
kaster sig over en som om de
ikke havde set mad i flere
dage. Og der er vejen, der
går op og op til radarstatio-
nen øverst oppe på toppen,
hvorfra der er den smukke-
ste udsigt over hele Søndre
Strøm. Veje er der nok af -
turisten skal bare vide, hvor
de fører hen.
Allagartaq Kangerlussuarmiitttoq Kalaallit Nunaanni allagartat assilineqarnerpaartarigu-
narpaat - angalasullumi ilaasa taanna Kangerlussuarmi takusatuarisarunarpaat.
Skiltet i lufthavnen i Søndre Strømfjord er nok det mest fotograferede skilt i Grønland - og
ofte er det også det eneste, den rejsende ser af Søndre Strømfjord. (Foto: Randi Sandbæk)
Cykler
Landskabet omkring Sønd-
re Strøm er særpræget og
smukt. Man kan komme ud i
området til fods, man kan,
hvis man kender nogen med
bil, lade sig fragte komforta-
belt rundt, og endelig kunne
man, hvis der på den civile
side blev udvist lidt initiativ,
leje en cykel for en time eller
tre. Men cykeludlejning er
der intet af på den civile si-
de. At få etableret en sådan
ville være bare et lille skridt
hen mod det, flere og flere
mener skal være Søndre
Strømfjords fremtid: At få
turisten til at mene, at
Søndre Strømfjord også er
STEDET, hvor turisten kan
få en oplevelse for livet.
Kangerlussuaq nammineq umiarsualiveqarpoq - Sondrestrom Port - umiarsualivimmullu aqqutaa alianaatsorujussuuvoq.
Kangerlussuaq har egen havn - Sondrestrom Port - og turen ud til havnen går gennem et meget naturskønt område. (Foto:
Randi Sandbeck)
Arkiv for borekerner
GGU har 60 km borekerner i nyt
arkiv i København
NUUK(RS) - Grøn-
lands Geologiske Un-
dersøgelse, GGU, har
oprettet et boreker-
nearkiv i København.
Arkivet opbevarer
over 60 km boreker-
ner fra de bedste mi-
neralfund i Grønland.
Materialet er opbeva-
ret på en sådan måde,
at det er let tilgænge-
ligt for mineindustri-
en, og der er således
fremover mulighed
for, at borekernernes
værdifulde oplysnin-
ger kan inddrages i
fremtidens efter-
forskning af mineral-
ske råstoffer.
De kerner, der opbeva-
res i arkivet, stammer fra
boringer i områder, hvor
efterforskninger har på-
vist lovende mineralise-
ringer. Grundstammen i
arluvet udgøres af et om-
fattende materiale, der
er overdraget af Kryolit-
selskabet Øresund A/S,
Greenex A/S og Nordisk
Mineselskab A/S. Det
drejer sig om 13 km ker-
ne fra Den Sorte Engel
og andre bly- og zinkfore-
komster i Maarmorilik-
området og 20 km kerne
fra kryolitforekomsten
ved Ivigtut i Sydgrøn-
land. Ud over disse ker-
ner er der systematisk
udtagne brudstykker af
15 km borekerner fra mo-
lybdæn-fundet ved
Malmbjerget i Østgrøn-
land og 18 km borekerne
fra 30 andre mineralise-
ringsfund i Vestgrøn-
land.