Atuagagdliutit - 29.08.1990, Blaðsíða 5

Immiaaqqat
imeruersaatillu
eqqussat ikileriartut
Kalaallit Nunaanni immiaaraliomeq imeruersaasiomerlu akilersinnaasut
Hans Vistrup, GSK: - Ukiormanna qaammatini pingasuni
immiaaqqanik imeruersaatinillu Kalaallit Nunaannut eq-
qussuineqmilleriarsimavoq. (Ass.: Ernst Winkelmann).
Hans Vistrup, GSK: - Der er sket et fald i import af øl og
vand. (Foto: Ernst Winkelmann).
NUUK - Ukiunut tallima-
nut qaammatinullu pin-
gasunut qaangiuttunut
sanilliullugu imigassa-
nik tupanillu eqqussat
pingajorarterummik ap-
pariarsimapput. 1985-
imi januarimiit martsi-
mut immiaaqqat, imeru-
ersaatit tupallu 45 mil-
lioner koruuninik nale-
qarsimapput, ukioq
mannali qaammatini
pingasuni siullerni 16
millioner koruuninik na-
leqarsimallutik.
Taamatut oqarpoq fuld-
mægtig Hans Vistrup, Ka-
laallit Nunaanni Kisitseq-
qissaartarfimmeersoq, Ka-
laallit Nunaata nunanik al-
lanik niueqateqarneranut
paasissutissanik Danmarks
Statistikiminngaanniit pis-
sarsisartoq.
Massa Kalaallit Nunaat
1990-imi qaammatini pinga-
suni siullerni 55 millioner
koruuninik amigartoorute-
qaraluartoq, raajanik saa-
rullinnillu avammut tunisat
appariarnerannik tunnga-
veqartumik, kisitsisit taku-
tippaat immiaaqqanik, ime-
ruersaatinik, viinninik tu-
panillu eqqussukkat ukiu-
miit ukiumut appariartor-
tut.
Handelsbalance
i ølkontainerne
Nuuk Imeq har givet meget synlige resultater
NUUK -1 løbet af seks år
er den grønlandske im-
port af af drikkevarer og
tobak faldet til nær en
tredjedel, viser de sene-
ste kvartalsopgørelser.
Fra januar til marts må-
ned i 1985 var importen
af øl, vand og tobak på 45
millioner kroner, mens
det tilsvarende tal for de
første tre måneder i år
var 16 millioner kroner.
Det siger fuldmægtig
Hans Vistrup, Grønlands
Statistiske kontor, der ind-
henter oplysningerne om
Grønlands udenrigshandel
af Danmarks Statistik.
Grønland havde de første
tre måneder i 1990 et under-
skud på 55 millioner kroner,
men det skyldes nedgangen i
udførslen af rejer og torsk.
Tallene viser, at import af
øl, vand, vin og tobak er fal-
dende fra år til år.
Nuuk Imeq
Og forklaringen findes på
Nuuk Imeq.
- Faldet i Grønlands import
af drikkevarer skyldes, at
der er sket et fald i importen
af øl og vand målt i værdi.
For perioden januar-decem-
ber 1988 og 1989 er import-
værdien af både øl og vand
halveret. Ser vi på importen
af øl og vand målt i liter i
perioden, er der sket en
halvering af vand, hvorimod
importen af øl er steget med
ca. 5 procent, siger Hans Vi-
strup og tilføjer, at det er
Nuuk Imeqs fortjenste, at
der er sket et fald i importen
aføl og vand.
- Importstrukturen inden
for ølprodukter har ændret
sig. Før i tiden, da man im-
porterede øl i flasker, var li-
terprisen for øl på 10 kroner,
men efter etableringen af
Nuuk Imeq, faldt literprisen
til fire. Det skyldes, at Nuuk
Imeq begyndte at importere
øl i store beholdere og tappe
fra dem i returflasker, siger
Hans Vistrup, som også for-
tæller, at man i perioden ja-
nuar-marts 1988 til 1990
har målt et fald i importen
af vand mm. på flaske fra 6,5
millioner kroner til 1,5 mil-
lioner. Et fald på 635.000
liter.
- Mest markant har faldet
været i importen af øl. Her
er faldet hovedsageligt sket
inden for gruppen øl på fla-
ske skatteklasse A, hvori-
mod importen af øl i behol-
dere skatteklasse A stort set
er uændret. Importen af øl
på flaske skatteklasse A,
guldbajere, er faldet fra 7,4
mio. kroner i 1989 til 81.000
kroner i 1990.
Fuldmægtig i Grønlands
Statistiske Kontor, Hans Vi-
strup siger til slut, at der er
noget, der tyder på, ud fra
hensynet til handelsbalan-
cen og beskæftigelsen, at det
har kunnet betale sig at
etablere produktion af øl og
vand i Grønland.
I Nuuk Imeq er der 60 an-
satte.
- Imigassanik nunatta eq-
qussugaasa appariarneran-
nut patsisaavoq immiaaq-
qaat imeruersaatillu eqqus-
sorneqartut nalingi qivia-
raanni appariarsimammata.
1988- imi 1989-imilu janua-
rimiit decemberimut immi-
aaqqat imeruersaatillu eq-
qussomeqartut nalingi af-
faannanngorsimapput. Pif-
fissami taassani immiaaq-
qat imeruersaatillu eqqus-
sorneqartut literinngorlugit
qiviarutsigik, imeruersaatit
affaannanngorsimapput,
immiaaqqanilli eqqussuk-
kat fem procentip missaan-
nik qaflariarsimallutik,
Hans Vistrup oqarpoq, nan-
gillunilu, immiaaqqat ime-
ruersaatillu eqqussomeqar-
tut affaannanngorsimane-
rannut Nuuk Imeq patsisaa-
soq.
- Immiaaqqanik tunisassi-
at eqqussorneqamerisa ilu-
saat allanngorsimavoq.
Siornatigut immiaaqqat
puiaasaaqqat eqqussugaa-
gallarmata immiaaqqap lite-
rimut akia 10 koruuniuvoq,
Nuuk Imeq-li pilersinneqar-
mat literimut aki fire koruu-
nimik appariarsimavoq. Ta-
matumunnga patsisaavoq
Nuuk Imeq qattarujussuak-
kaanik immiaaqqamik eq-
qussuilermat, qattarujussu-
arniillu immiaaraq maqin-
neqar talerlu ni, Hans Vi-
strup oqarpoq, oqaatigalu-
gulu 1989-imi januarimiit
martsimut 1990-imut ime-
ruersaatit il.il. 6,5 mio. ko-
ruuniniit 1,5 mio. koruuni-
nut appariarsimasut. Appa-
riaat 635.000 literiuvoq.
- Appariaat malunnarner-
saasimavoq immiaaqqamut
eqqussomeqartumut. Taak-
kunani appariaatip anner-
saa pisimavoq immiaaqqa-
mut puiaasamiittumut
skatteklasse A-mik kimilim-
mi, akerlianillu immiaaraq
skatteklasse A-mik kimilik,
qattarsuarniittoq, ataatsi-
mut isigalugu nikeriarsima-
nani. Immiaaraq skatteklas-
se A-miittoq puiaasaniittoq
1989- imit 7,4 mio. koruuni-
niit 1990-imut 81.000 ko-
ruuninut appariarsimavoq.
Kalaallit Nunaanni Kisit-
seqqissaartarfimmi fuld-
mægtig, Hans Vistrup, nag-
gataagut oqarpoq, niueqati-
ginninnermut akiliisinnaas-
suseqamerput suliassaqar-
titsinerlu qiviaraanni
imaannguatsiartoq immi-
aaqqat imeruersaatillu nu-
natsinni tunisassiarilemis-
saat akilersinnaasoq.
Nuuk Imeq-mi sulisut 60-
iupput.

(Sggs:
.
erotiske no
3*i\i?re$rtager, l&sel
mmm
i
et se°'
,des'