Atuagagdliutit - 15.10.1990, Blaðsíða 6

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
119 1990

Uummannaq
pillugu atuakkiaq
Karl Møller, Qaarsut
Åbent brev til KNI
Af entreprenør V. Jensen, Maniitsoq
For nogle år siden blev der
i Kangaamiut udliciteret
et halbyggeri i Kangaa-
miut. Entreprisen på det-
te arbejde gik til firmaet
E. og B. Nilsson. Hallen
har således stået færdig i
længere tid. En del af en-
treprisen indebar bl.a.
transport af sand, hvilket
ikke er færdigt endnu.
I Kangaamiut er vi flere
entreprenørfirmaer, men
vores firma er det eneste
med maskinpark til trans-
port af bl.a. sand. Omtalte
firma E. og B. Nilsson har
efter byggeriet her i Kan-
gaamiut udestående med
bl.a. vores firma, hvilket
p.t. bliver retsforfulgt.
Vi har, som mange an-
dre næringsdrivende, in-
gen interesse i at udføre
arbejder for nogen, der ik-
ke betaler for arbejdet.
Det være sig private per-
soner som firmaer.
Vi har således nægtet at
udføre transport af sand i
denne sommer, hvor ar-
bejdet langt om længe
skulle udføres, sålænge
udestående ikke var be-
talt.
Vi har dog erfaret, at
KNI har påtaget sig trans-
porten, hvilket efter vores
overbevisning ikke kan
være rigtigt.
For det første er KNI ik-
ke en entreprenørvirk-
somhed, men derimod
Grønlands Hjemmestyres
forsyningskæde. Det er
således et offentligt fore-
tagende. Vi mener, at det
er konkurrenceforvriden-
de, og samtidigt meget
uholdigt overfor lokale
næringsdrivende, hvis
KNI udfører entreprisear-
bejder for dårlige betalere.
For os er det uheldigt,
idet vi ikke vil kunne fast-
holde krav om betalinger
for udførte arbejder, og
samtidigt er det uheldigt
for lokalsamfundet, da
disse arbejder ikke kom-
mer til reinvesteringer i
lokalsamfundet, såfremt
det offentlige påtager s'ig
dette.
Vi vil derfor på det kraf-
tigste protestere mod den
beslutning, der fra KNI’s
side er truffet.
Vi mener, at KNI ikke
bør eller kan påtage sig så-
danne opgave, såfremt der
på stedet forefindes ma-
skinpark og personel i en-
treprenørfirmaet.
Samtidig finder vi det
særdeles uheldigt, at KNI
på den måde blander sig i
lokale arbejder, hvor par-
ten, der afhjælpes her
økonomisk udestående
mod andre firmaer.
Atassut enig med
Inuit Ataqatigiit
Af Konrad Steenholdt, formand for Atassut
Atuagaq taanna 1988-mi na-
qiterneqarsimasoq aasaq-
manna aatsaat takullugu pi-
siarigakku atuareerlugulu
eqqarsaatigilersimavara
malugisakka amerlanngik-
kaluartut oqaaseqarfigilaar-
niarlugit. Soorunami atuak-
kap annersaa pitsassuartut
oqaatigisariaqarunarpoq.
Ukuli taalakka.
Deqquusarpoq atuagaq
oqaatsit assigiinngitsut
ator lugit allanneqaraangat
naqiternerani allattup nut-
serisullu aqqi ilanngunne-
qartarlutik, tamanna pisari-
aqarmat. Uanili allattut taa-
neqaraluartut kina ima-
luunniit kikkut nutserisuu-
simanersut takuneqarsin-
naanngilaq.
Kalaallisuunngortinne-
ra naqiterneqannginnerani
misissorluarneqarsimasari-
aqaraluarpoq. Aasiit oqaat-
sit oqariartaatsitsinnut na-
leqqutinngitsut arlaliupput.
Soorlu qulequttat ilaat
»Niuertoqarfiup Uumman-
nap toqqavilerneqarnera«,
.sunaana? Illoqarfiit nuna-
qarfiillu toqqavilemeqarna-
tik tunngavilerneqartar-
put. »Nuugaatsiaq nuna-
qarfiuvoq nutaangaatsiar-
suaq«. Nunaqarfik takusi-
manngikkaanni isumaqar-
nassagaluarpoq nunaqarfit-
taarsuusoq, »nutaangaatsi-
arsuaq« ima isumaqarmat:
Nutaaq anngajaarsuaq. So-
ormi oqarunik: Nunaqarfiu-
voq pisoqarujussuunngit-
soq. Taamatuttaaq oqaase-
qatigiit ilaat »naammaan-
narput«, soorlu uku: Nuna-
qarfik Uummannatsiaq siu-
sinnerusukkut nunaqarfiu-
simagaluarpoq«. Soormitaa-
va. Nunaqarfiusimaguni
nunaqarfiusimagaluassaaq.
Qallunaatuuanili oqaatsit
atorneqartut »boplads« (asi-
mioqarfik) aamma »udsted«
(niuertoruseqarfik) malillu-
git imaattussaassagaluar-
poq: Asimioqarfik Uum-
mannatsiaq siusinnerusuk-
kut niuertoruseqarfiusima-
galuarpoq. Taannaavorlu
allattup oqaatiginiagaa.
Tassami taaguutit taamani
nunasiaanitta nalaani ator-
neqartut taamaapput.
Nunaqarfiit allaatigine-
qarnerat nunaqarfimmiut
namminneq nalilissavaat,
nunaqarfitik allanit nalun-
nginnerugamikkik. Uanga
maannakkut najugara an-
Nunatsinni oqaasinnaaq tu-
sartaqaarput, meeqqat
inuusuttullu nunatta siu-
nissarigai. Uffa aana isigin-
nittuusaarneq, oqaasiinnaq
timitaqanngitsoq.
»Anstaltimiit aniguma
qallunaat nunaannut aallar-
niarpunga».
nerusumik alapernaakkak-
ku oqaluttuarineqarnera
atuarlugu ilimagisannit
suunnginaarpara. Kukku-
neqaramiluunniimmi. »Un-
gataaniippullu qaqqarsuit 9
km-isut portutigisut«. As-
saa. Taamaanngilluinnar-
poq. Portussuseq taanna
nunatsinni qaqqanit angu-
maneqanngilaq. Aamma
taamaappoq nunarsuup
ilaani allani. Uagut eqqat-
sinni portunersaasoq »Qi-
lertinnguit« 1968 meteriu-
voq, tassa 1 km 968 meter.
Nutserisoq-una paasinerlui-
simasoq allattup eqqartor-
magu nunarujussuaq 9 km-
nik kujasinnerusumiit aal-
lartilluni arriitsumik kim-
mut pukkihartuaartoq. Aa-
saq junip 30-ani 1990 Qaar-
sut ukiunik 135-liinera nal-
Uuttorsiutigineqarpoq. Kin-
gumut naatsorsuigutta
ukioq 1855 tikissavarput.
Atuakkiamili takuneq ajor-
naqaaq ukiumi tassani su-
mik pisoqarsimanersoq. Er-
seqqissumilli oqaatigineqar-
poq niuertoruseqarfinngor-
simasoq 1865-imi. Immaqa
aalaakkaasumik nunaqarfi-
gineqalerneranut paasissu-
tissat pisoqaanersaat nal-
liuttorsiornermut tunnga-
viusimavoq. Taamaalillutik
nunaqqatigiit torrallakutso-
orsimassavaat ukiumi
ataatsimi akunnaatsuliine-
rit marluk (ukiut 135-t 125-
llu) pisimammata.
Qilakitsormiut tusaa-
maqaavut atuagangaatsiar-
suarmik suliarilluagaasu-
mik atuakkiarineqarsimam-
mata, nunattalu katersu-
gaasivianut inissinneqarsi-
mallutik. Tupinnanngikka-
luarporlu Uummannap oqa-
luttuarsartaanut ilanngul-
lugit eqqartorneqarmata.
Allaatigineqarneralli taak-
ku pillugit atuakkiaareersi-
masunik uteqqiinerinnan-
gajaavoq naannerusariaqa-
raluarlunilu. Ajunnginne-
russanngikkaluarnerlunilu
inissap sinnera atoraanni
soorlum ima qulequtalim-
mik: Uummannami eqqaa-
nilu angutit arnallu immik-
kut taasariaqartut, allamil-
luunniit. Tamakkumi ullu-
mikkut angusaasunut sun-
niuteqarnerusimapput
inunnit ukiut 500-t missi-
horlugit matuma siornati-
gut inuusunit.
Ilisimasassasiortarne-
»Haa, tappavani sulerini-
aravit?«
Nillerani tuini qummun-
gaatsiaq qullarpai. Misigi-
lerpungalu qiviarfissaarul-
lunga, unami inuk imaan-
naanngitsuuvoq, pikkorif-
fippassui ilisimasarpassuilu
pisinnaagaluarukkit piu-
rit paasisanik nutaanik pis-
sarsiffiusartut Uumman-
nap Kangerluani ukiut in-
gerlanerini qaqutigoortuu-
simanngillat. Qujanarporlu
atuakkiamiimmata. Tamak-
kua malunnarnersarigunar-
paat uagut meeraalluta an-
gumerisarput 1932-mi ty-
skit amerikamiullu filmi-
horlutik »aasinerat«, juni-
miit oktoberimut. Inuppas-
suit! Amerlanerit Nuugaat-
saamiipput, ilaalli ikinneru-
sut Illorsuarniillutik, tassa
timmisartortartut ikiortaal-
lu, timmisartununngooq II-
lorsuit sissaat miffissaqqin-
nerummat. Filmiliortut ili-
simatuunik ilaqarput.
Taakkualu soqutigisatik
sammisarpaat. Taamaalluni
ilisimatuut ilaat Ernst Sor-
ge (Meqqujooq) pissanga-
nartorsiorsimavoq Nuu-
gaatsaap kangianiittoq ser-
mersuaq Rink Gletscher
(Rinkip Sermia) misissori-
artukkani »annaartoq«
(nakkaarujussuartoq) quli-
kannianiit qattamut isigin-
naarsimagamiuk. Eqqaa-
mavara misigisani taanna
avisimi Avannaamiumi oqa-
luttuarigaa eqqaamaner-
lunngikkukku ima qulequt-
serlugu: Rinkip Sermiani
misigisara annilaanganar-
toq. Aamma atuakkami alla-
mi atuarsimavara ilisimato-
oq taanna oqarsimasoq tak-
usani pillugu, immaqagooq
qangarsuaq ulersuaqallar-
mat isigisaq taamaassimas-
saaq. Uummannaq pillugu
atuakkiami immikkoortoq
taanna »ihsimasassarsior-
tarnerup oqaluttuarsartaa«
atuarlugu nuannersuuvoq.
Ajoraluartumilli pisimasoq
maani taallatsiagara qallu-
naatuuani taamaallaat atu-
arneqarsinnaavoq, suna pil-
lugu pinerpoq immikkoor-
toq tamakkerlugu kalaalli-
suunngortinneqarsiman-
ngimmat maanaannarlu ki-
pisimalluni. Uggomaqaaq.
Illoqarfiup nunaqarfii-
salu imminnut ungasissusi-
at soorluuna aamma ippin-
nartoqalaartoq. Tamaasa
taagunngikkaluarlugit ataa-
siinnaq taassavara. Atuagaq
qallunaatooq Bogen om
Grønland 1978-meersoq ma-
lillugu Uummannamiit
Qaarsunut 21 km-uvoq.
Atuakkamili eqqartukkanni
25 km-nngorsimalluni. Sor-
lermitaava eqqorpa?
massagaluarpakka.
»Aallarnak, borgmesteri
taarsinnaaruk«, quiasaar-
lunga oqarfigaara.
»Sinneqartoorpallaassa-
qaagut«. Illariariarluni aki-
vaanga
Una aallaavigisara mee-
raanerminit ajornartorsiu-
Det var med stor glæde at
Atassut hørte Aqqaluk
Lynges udtalelser til radio-
avisen 14. august. Atassut
konstaterer, at det kun tog
Inuit Ataqatigiit og Aqqaluk
Lynge otte år, at indse, at en
tvungen boligopsparing er
nødvendig for at løse vore al-
vorlige boligproblemer.
Atassut foreslog dette al-
lerede i 1982 og igen i 1987
og vi har med stor tilfreds-
hed noteret os, at der ende-
lig ser ud til at være flertal
for Atassuts ide.
På den baggrund har vi i
Ataasut forberedt et kon-
kret forslag, som vi ønsker
at landstinget ved denne
samling giver sin pricipielle
tilsutning til, således at vi til
forårsamlingen kan have et
færdigudarbejdet lovforslag
til behandling.
Vi ønsker indført en tvun-
gen boligopsparing for alle
unge fra 15 - 26 år. Boligop-
sparingen skal være på 15
teqartuuvoq, tamannalumi
ajornartorsiut nnunatsin-
nittaaq takornartaanngilaq.
Ilaatigullumi taannaan-
nginnerpa ajornartorsiut ul-
lumikkut qjornartorsiutigi-
sarput.
Pifllssanngunnginnerpa
aalajangersimasumik oqalo-
qatigisinnaasamik saaffissa-
qalernissaq, psykologitut in-
gajattumik, sussa tikisit-
sinngikkaluarluta.
Ilami nunatsinni psykolo-
git tamangajammik qallu-
naajupput, qallunaatut oqa-
lussinnaanngikkaanni orni-
ginanngitsut.
Nunatsinnimi kommune-
ni tamani ikiuisartoqarpoq,
procent af bruttoindkom-
sten, studielønmodtager dog
med 10 procent.
Boligopsparingen skal
normalt først komme til ud-
betaling ved det fyldte 26.
år.
Boligopsparingen inklu-
siv renter skal være skatte-
fri, såfremt det godtgøres at
opsparingen bruges til bolig-
investering.
Opsparingen skal ske gen-
nem de grønlandske penge-
institutter til en favorabel
rente.
Vi har i Atassut beregnet,
at opsparingen for den en-
kelte, gennemsnitlig for hele
landet, vil blive på ca.
150.000 kr. Alt efter ind-
tægtsforhold. Der vil selv-
sagt være store variationer i
opad- og nedadgående ret-
ning for den enkelte, f.eks.
vil langtidsstuderende op-
spare mindre, men til gen-
gæld kan de så forvente en
højere gennemsnitlig ind-
tamakkua atorluarneqar-
sinnaapput aammami alla-
tut iliortoqarsinnaavoq.
Uagummi kalaaliusugut
ajornartorsiutinut takor-
nartaanerusunut sanngiif-
feqartuuvugut. Nalunngi-
larpullu ajornartorsiut an-
nertulaartoq pigiinnaraanni
navianarsinnaasoq, siunis-
samilu taartorsiulernermik
kinguneqarsinnaasoq.
Ilimanaannaranilu ilu-
moorpoq uliumikkut muu-
suttorpaaluit taartorsiorlu-
tik misigisimapput, SAAF-
FISSAALEQIPPULLU ta-
tiginartumik tatiginnittu-
millu qarajaallutik oqaloqa-
teqarnissamik, siunissamil-
komst efter uddannelsen.
Med en sådan boligopspa-
ring - 300.000 kr. gennem-
snitlig for et par - vil de unge
have en reel mulighed for at
finansiere deres egen bolig,
hvilket vi i Atassut finder er
en rigtig og sund løsning.
Ordningen vil give hjem-
mestyret og kommunerne et
skatteprovenutab. men det-
te vil rigeligt opvejes af et
stærkt formindsket behov
for kommunalt- og hjemme-
styr efinacieret boligbyggeri
samt diverse boligstøtteord-
ninger.
Netto og alt andet Uge, vil
Atassuts forslag på længere
sigt kunne give grundlag for
en sænkning af skattepro-
centen.
Atassut ser derfor frem
til, at det endelig skal lykkes
os at lægge grundstenen til
løsningen på vore alvorlige
boligproblemer.
lu qaamasumik isigisaqaler-
nissamik.
Oqaloqatigisinnaasamik
saaffissaqalerniarli!
Toqqorsimanngitsumik!
Sutigut arlaatigut nalu-
naaruteqartartumik. Isu-
maqarpunga tamanna pi-
moorullugu anguniarneqar-
tariaqartoq.
Tassa-aasiit oqartoqas-
saaq: »Akisuallaaqaaq, ator-
fiit inuttassaqanngillat tiki-
sitsinngikkutta«. Taama
oqartoq qaaginnaasiortuu-
simasoq, innuttaasunullu
sumiginnaasuulluni.
Tam akku oqaasiusartut
siutinngulaarnarsiinnarput
allamut sangutinniartigit.
Saaffissaaleqineq
All. : Elisipannguaq S. Danielsen, Nuuk