Atuagagdliutit - 13.02.1991, Blaðsíða 5

Ny økonomisk stramning
- nu fra kommunerne
Nu bliver det endnu rigtigere at man selv skaffer sig startkapital ved opsparing - både til hjem og erhvetv.
En person, der bruger flere penge end
han tjener, kommer til at skylde pen-
ge væk, og hvis han bliver ved med
det, siger kreditorerne en dag stop: -
Nu går den ikke længere. Nu vil vi
have vores penge.
Lige sådan er det med et land som
Grønland. Hvis vi bruger for mange
penge, ja så falder hammeren en dag,
og vi bliver måske nødt til at sætte
vores forbrug - eller levestandard - så
langt ned, at det kan føre til alvorlige
problemer for os alle.
Men så vidt behøver det ikke at
komme. Man kan i god tid give sig til
at styre sin økonomi og forhindre, at
det går så galt. På den måde bliver
faldet i levestandard ikke så mærkbar,
og vi har mulighed for at tilpasse os
de nye forhold og vænne os til dem.
Økonomisk stramning
Det er netop, hvad der er ved at ske.
For et par år siden lagde Hjemmesty-
ret kursen om og indledte en økono-
misk politik, som de fleste af os har
mærket. Det blev en økonomisk
stramning, som begrænsede aktivite-
terne i samfundet. Tempoet blev sat
ned, og aktiviteterne indenfor en lang
række områder reduceredes. Bygge-
riet blev bremset og store anlægsar-
bejder udsat eller lagt ud over flere
år.
Der blev også indledt en omfatten-
de rationalisering i fiskerierhvervet,
bl.a. ved sammenlægning af rederier
og ved en samordnet produktions-
planlægning for hele landet. Det blev
samtidig bestemt, at Hjemmestyret
skulle støtte ressource- og importbe-
sparende initiativer som f. eks. vand-
kraftværker, hjemmeproduktion af
byggematerialer, m.m.
Hjemmestyret ændrede også politi-
ske signaler indenfor råstofområdet,
idet man bestemte sig for at skabe at-
traktive forhold for selskaber, der har
mulighed for at udnytte landets rå-
stoffer. Lige siden Greenex-aftalen
har de grønlandske politikere stillet
økonomiske betingelser, der har væ-
ret vanskelige at opfylde for de uden-
landske selskaber, og interessen for
Grønland har derfor været dalende.
Alt dette er led i en økonomisk po-
litik, der på længere sigt skal skabe
bedre balance mellem forbrug og ind-
tjening samt gøre landet mindre sår-
bart for påvirkninger fra et enkelt er-
hvervsområde som f. eks. fiskeriet.
Kommunerne
Hjemmestyret indledte en stram øko-
nomisk politik allerede for et par år
siden, men nu er kommunerne fulgt
efter, og det kommer for alvor til at
slå igennem fra 1991. Kommunerne
tegner sig for ca. 40 pct. af de offent-
lige omkostninger i samfundet, og de-
res økonomiske situation er mindst li-
ge så anstrengt som hjemmestyrets
var for et par år siden.
Mange kommuner er i krise i øje-
blikket - først og fremmest på grund
af borgernes restancer. Derfor kniber
det med likviditeten. Desuden skal
der foretages store besparelser for at
tilpasse budgetterne til den kommu-
- - ■ <s
nåle skatteindtægt.
Det betyder i første omgang bespa-
relser på bygge- og anlægsområdet.
Driftsomkostningerne er vanskeligere
at skære ned på. Reduktion af perso-
nale er et ømtåleligt emne, og med de
opgaver, den kommunale administra-
tion er forpligtet til at løse, må et vist
minimum af medarbejdere sikres.
Mange omkostninger - f. eks. inden-
for socialområdet - er desuden lov-
bundne, og dem kan der ikke skæres
ned på.
Besparelse indenfor bygge og an-
læg betyder altid, at omsætningen fal-
der indenfor hele erhvervsområdet.
Der bliver mindre indtjening, færre
arbejdspladser, færre uddannelses-
pladser og et mindre skatteprovenu.
Alle samfundsområder rammes - også
den kommunale erhvervsstøtte, som
uundgåeligt bliver mere tilbagehol-
dende med at yde lån til nye er-
hvervsvirksomheder.
Opsparing
Derfor er det mere end nogensinde
tidligere nødvendigt at sikre sig selv
en kapital til start af erhvervsvirk-
somhed eller f. eks. til bolig. For at
støtte opsparing til disse formål har
Hjemmestyret i samarbejde med de to
grønlandske banker udviklet en op-
sparingsform, der giver en skattefri
præmierente. Det er det, denne avis
handler om. På de følgende sider gen-
nemgår vi emnet gennem en række
artikler, der er blevet til i samarbejde
med den arbejdsgruppe (se et andet
sted i bladet), der har planlagt oplys-
ningsarbejdet vedr. den nye opspa-
ringsform.
At komme til at bo under eget tag er en drøm, der for mange - isar i disse økonomiske nedgangstider - er lige så uvirkelig som tanken om helt
alene at skulle flyve en jumbo-jet over Atlanten. Men sådan behøver det ikke at vare...
Namminerisamik illutaarnissaq inuppassuit - pingaartumik ukiuni makkunani aningaasatigut ingerlanerliorfiusuni - takorluuinerinnaasorisar-
paat soorlumi taama ajornartigisoq kisimiivilluni Atlantikoq timmisartorsuarmik qulaateriassallugu. Imaassinnaavorli taamaanngitsoq...