Atuagagdliutit - 13.02.1991, Blaðsíða 17
En god idé er ikke nok
Vil Du starte en virksomhed fra et fornuftigt grundlag, skal
Du i tide spare op til egenkapital.
Isumassarsiaq pitsak inuussutissarsiummik pitsammik malitseqarsinnaavoq. Taamaatturnik piareersarluartariaqarpoq. Pineqartumut ilisimasa-
linnik, bankimi sulisunik revisorimillu oqaloqateqaqqaarallaat.
En god idé kan godt blive til en god erhvervsvirksomhed. Derfor skal der forberedes grundigt. Snak først med fagfolk, bankrådgiver og revisor.
En god idé kan godt blive til en god
erhvervsvirksomhed. Men en god idé
alene er langt fra nok. Tiderne er
vanskelige, og der er ikke råd til fejl-
tagelser. Alt skal forberedes. Alt skal
gennemtænkes. Hver lille omkostning
skal medregnes for at undgå overra-
skelser, der kan vælte virksomheden
måske allerede i opstartsfasen.
Men hvordan griber man det rig-
tigt an?
Vi har talt med revisorer, bankfolk
og erhvervsfolk og har fra dem faet
en recept på, hvordan man starter en
ny erhvervsvirksomhed. Den er ikke
helt enkel, men heller ikke komplice-
ret. Og selvom den ikke dækker et-
hvert behov, indeholder den en ræk-
ke gode tommelfinger-fiduser, som
kan anvendes i stort set alle brancher.
Det er desværre meget almindeligt,
at en god idé bliver realiseret alt for
hovedkuls. I sin optimistiske, entusia-
stiske begejstring nøjes mange med at
at regne sig frem til nogle forventede
indtægter og opfatter det som en slags
løn. Andre gætter på, at omkost-
ningsniveauet er meget lavere end det
er, og tror på den baggrund, at det er
en god forretning.
Men det er ikke bare et spinkelt
grundlag at starte på. Det er samtidig
dødsensfarligt for en nystartet virk-
somhed og vil i nogle tilfælde - sær-
ligt med de nuværende samfundsøko-
nomiske forhold - fører til lukning al-
lerede i opstartsfasen.
Hvad gør du?
Den gode idé er et godt udgangs-
punkt, men den er ikke meget mere
end et stikord, der giver anledning til
en lang række spørgsmål og en
mængde forberedelser. Hvad mener
f. eks. andre, der arbejder indenfor
samme område? Hvor sårbar vil virk-
somheden være af udefra kommende
påvirkninger som forringede afsæt-
ningsmuligheder, konkurrence, om-
kostningsstigninger i produktion, rå-
varer o.s.v.? Hvad er dine egne for-
udsætninger som kommende virk-
somhedsejer? Ved du nok? Er du
dygtig nok?
Du skal snakke med fagfolk, folk i
branchen. Snak med Arbejdsgiverfor-
eningen, og skaf dig svar på spørgs-
mål om marked, omkostningsniveau.
Du skal prøve at afdække fejl, andre
har begået, og vurdere, om du kan
undgå dem.
Herefter skal du prøve at sætte det
på papir. Du skal dokumentere virk-
somhedens berettigelse med tal og lo-
giske begrundelser. Du skal fremstille
dine tanker, så de ikke bare bekræfter
dig selv, men far andre overbevist
om, at du er inde på det rigtige.
Få en snak med banken. Det skal
være en dialog med banken som spa-
ringspartner. Her skal du prøve dine
ide af. Du skal holde teoretisk gene-
ralprøve, og du skal overbevise ban-
ken om, at du både kan og vil. Ban-
ken er som udgangspunkt kritisk for
at sikre, at alle forudsætninger under-
søges nøje.
Banken skal ikke bare vurdere pro-
jektet, men også dig. Er du overbevi-
sende nok? Kan du gennemføre pro-
jektet? Er du villig til at satse din
egenkapital? Hvis ikke, hvorfor skulle
banken så? Du skal have din doku-
mentation i orden for at overbevise
banken.
Revisor og advokat
Herefter kan du gå i gang med under-
søge, hvilke muligheder der er for fi-
nansieringsbistand. Er der mulighe-
der for støtte fra kommunens og/eller
hjemmestyret, kreditforeningen, ban-
kernes fonde eller måske Vestnorden-
fonden?
Snak med din revisor! Han ved alt
om driftsøkonomi. Han kan hjælpe og
rådgive dig og være med til at opstille
de første konkrete budgetter for dit
projekt? Han ved noget om etable-
ringsomkostninger og om driftsbud-
getter, og han kan sikre, at du ikke f.
eks. overser særlige etableringsom-
kostninger, udgifter til markedsfø-
ring, investering i lager, stiftelsesom-
kostninger eller andre udgifter, der
forfalder ved starten.
På dette tidspunkt kan det være en
god idé at kontakte en advokat. Der
findes mange regler for, hvordan be-
stemte foretagender skal organiseres
og sammensættes, og for de fleste
mennesker kan det være svært selv at
holde rede på det hele. Der kan være
regler for personale og for ejerskab,
og hvis man er to om at starte en
virksomhed er det helt nødvendigt
med en aftale, der har hold i loven.
Generelt
Generelt kan man sige, at mens det
tidligere kun var forbundet med ringe
risiko at starte en virksomhed op i
Grønland, så er man i den nuværende
økonomiske situation nødt til at have
et meget velforberedt projekt, hvor
alt er planlagt og forudset. Det er
vanskeligt at klare uforudsete om-
kostninger, hvis man er startet op på
et alt for optimistisk grundlag.
Man må desuden sige, at det er helt
nødvendigt med en egenkapital - spe-
cielt i disse tider. Det er betydelig bil-
ligere at starte en virksomhed op,
hvis man selv er i stand til at finansie-
re en god del af den. Lån betyder
renter - det slipper man som regel ik-
ke helt for, hvis der da kræves inve-
stering i den type virksomhed, man
påtænker - men jo mere man selv
møder med, jo mindre renter og af-
drag slipper man med.
Løbende opfølgning
Afslutningsvis kan nævnes, at det er
meget vigtigt for enhver virksomhed
at holde sig i løbende kontakt med
bank, revisor og rådgiver - ikke bare
for den gensidige kontakts skyld, men
for at modtage og forstå de signaler,
virksomheden selv udsender gennem
bogføring og periodeopgørelser. Kun
med en løbende opfølgning kan man
styre sin virksomhed ordentligt. Det
er af stor betydning at kunne forudsi-
ge sin likviditet, og kommer man i
midlertidige vanskeligheder - f. eks.
på grund af udefra kommende på-
virkninger - er det lettere at opnå
kredit i bankerne, fremfor et akut be-
hov, der er opstået, fordi man ikke
har forstået at styre økonomien i sin
virksomhed.