Atuagagdliutit - 27.02.1991, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 24 1991

£&8888£8888$88888888888888&
Miss Greenland
ILEQQORISSUUNEQ AJUNNGITSUU-
VOQ. Marloqiusamik pissuseqameq suli pit-
saaneruvoq. Inuit ilaat taamatut eqqarsartan-
nguatsiarput. Inuit allatut oqalullutillu allatut
iliuleraangata tamanna erseqqissilluartarpoq.
Naalakkersuinermik suliaqartut allanik si-
paarniaqqusillutillu namminneq inuulluapilu-
leraangata - immaqa ilaatigut akileraartartut
akiligaannik. Inuulluamiartuusimallutillu
imerajuttuusimasut imemaveersaartunngo-
riarlutik »annassimaartunngoraangata«. Ar-
nerituut nuliatik ilagalugit illoqarfiliariarlutik
allanik isorinninnialeraangata.
Qanittukkut pisutut Miss Greenlandissar-
siomeq aallarteeqqarmalli ileqqorinnerunia-
kujuttoqartarlunilu marloqiusamik pissusi-
lersortoqartarsimavoq. Kingullermik taa-
maaliortuuvoq Radioaviisimi tusagassiortun-
ngorlaat qallunaat ilaat pinnerneqqusaanneq
taanna pillugu KNR-ip iterluamaavani peq-
qaannagu saassussisoq. Torrallaasoraluni tu-
sagassiortorpallanniavilluni, aterminik taa-
seqqusinngitsoq oqarsimanerarlugu nam-
minneq isummiussatoqqaminik saqqummi-
ussikutsoorpoq - immaqami aamma allanit
sunnigaasimagami: Pinnerneqqusaatsitsineq
torrallataanngitsorujussuuvoq, akikitsuuvoq
kusanaatsuullunilu, nivissat aningaasaliisu-
nit takoqqusaarutigineqarput namminnerlu
piumassuserinngisaminnik taamaaliorlutik,
sianiippaluginarput, nakkaqqeriarfeqaratillu,
uukapaatitaarujussuarsimapput (unnia sia-
niik!), unammisitsisarnerlugooq taanna Ka-
laallit Nunaanni aallamemeqarsimasuunngi-
laq - maajunnaq, kalaallit kulturiat ulorianar-
torsiortinneqarpoq!
AG-IP UKIUNI SISAMANI kingullemi ani-
ngaasaliisupalaanut tamakkununnga ilaasi-
manera nunatsinni kulturikkut malunnaati-
lissuit qallunaallu »kakkattorsuit« ilaata aam-
ma isomartorsiorsimavaa, »nunatta aviisito-
qaa« taamaattunik tapersersuisuusariaqan-
ngikkaluamerarlugu allaaserinnittariaqan-
ngikkaluamerarlugulu.
Immaqami pinnerneqqisaatsitsineq torral-
lataanerusumik suliarineqarsinnaagaluarpoq.
Aaqqissuussisuusinnaalluartut allallu iluaqu-
tigalugit. Marloqiusamilli pissuseqarluni nar-
rutsassimaameq kulturimillu illersuiniarsa-
rineq isornartorsiuisut imminnut pikkugine-
rannut ersiutaanerupput pinnemeqqusaan-
nermut peqataasunullu attuumassuteqan-
nginnerullutik.
Ingasattajaarutinngiinnarsiuk: Tassaavor-
mi aliikkusersoqatigiinneq nuannersoq, ni-
vissat qiimasut ittoomeq narrutsassimaaner-
lu piunnaarlugit pissanganartunik misigisa-
qarfiat kisimiillutillu sassarfiat nissuminnillu
- qanorluunniit ikkaluartunik - takutitsiffiat
oqarlutillu: Hallo takusinga, takusinnaavisi-
nga? Narrutsappisi?
Ilumoorsaarunnaarniaritsi. Taama kulturi-
mut attuumassuteqartiginngilaq. Peqataa-
summi tamarmik isumaqatigiipput: Nuanner-
lunilu pissanganarpoq. Allanik ilaartortaria-
qanngilaq. Suna ajorami?
KIAMMI AJORUSUUTIGISSAVAA Miss
Greenland silarsuarmi amat pinnemeqqi-
saattut akomanni malugineqarlunilu pinnari-
neqassagaluarpalluunniit. Kalaallit Nunaata
nuannaamtiginnagassaraa niviarsiaq pinner-
soq ullutsinni nutaaliaasuni Kalaallit Nunaan-
nik avammut nittarsaassisuussappat, imma-
qalu Kalaallit Nunaat suli annerusumik malu-
gineqalersillugu.
Kalaallit Nunaanni inuutissarsiortut nam-
minersomerullutillu oqartussat Miss Green-
land ullumikkomit annerujussuarmik iluaqu-
tigisinnaagaluarpaat. Islandimiup siornaatsi-
aq Miss Worldinngortup Island silarsuarmi
tamarmi tusaamaneqarlualersissimavaa tak-
oqqusaamtitut atomeqarluarsimagami. Nu-
taaliarpalaarneq - sugamimi? Sunniuteqar-
poq, nivissanut ajoqutaanngilaq, ataqqine-
qaannaruni.
Kalaallit Nunaata inuusuttortani pinnersut
perroorutigisariaqarpai, ukiullumi ingerlane-
rini AG-mi allaaserineqartartorpassuartigut
takuneqarsinnaavoq inuusuttut suniamertik
nalomisiginngilluaasaraat.
Ullut nutaat, nuannisaarutit nutaat, inuit
tunuarsimaartuunngitsut. Tamanna aamma
kalaallit kultureraat.
Miss Greenland
MORAL ER GODT. Dobbeltmoral er dobbelt så
godt Sådan er der tilsyneladende nogle, der
tænker. Man kender det i mange sammenhæn-
ge, hvor folk gør noget andet, end de siger. Når
politikere kræver mådehold for andre, men selv
lever over evne - måske endda for skattebor-
gernes penge. Når tidligere livs- og alkoholny-
dere bliver »hellige« afholdsfolk. Når skørtejæ-
gere har konen med i byen og forarges over
andres livsførelse.
Den netop afholdte Miss Grønland-konkur-
rence har gennem årene givet solid anledning
til både smålige moralske opstød og dobbeltmo-
ral. Sidst fandt en af Radioavisens nye danske
journalister (hans eget syn på kvinder ufortalt)
anledning til at give konkurrencen en bredside
i KNR’s morgenflade. Under dække af nogle
anonyme påstande, så det kunne ligne profes-
sionel journalistik, fik han meget bastant luftet
sine egne fordomme - og måske stimuleret an-
dres: Showet var uprofessionelt, billigt og
smagløst, pigerne var levende reklamesøjler for
sponsorerne og ikke på deres egne betingelser,
de kom til at virke dumme, man skrabede bun-
den, det var narre-et-eller-andet (ihh, hvor vo-
vet!), og endelig var det en konkurrence, der
ikke er opstået i Grønland - uha, uha, den grøn-
landske kultur er i fare!
AG ER EN AF DE FÆLE sponsorer, og gen-
nem de sidste fire år har der da også været en
del lokale kulturpaver og danske »eksperter«,
der har kritiseret »den gamle, nationale avis«
for at støtte og skrive om den slags.
Om showet kan laves bedre, kan altid disku-
teres. Det laves med de talenter og de ressour-
cer, der er til rådighed. Men den (dobbelt)mo-
ralske forargelse og formynderiske angst for
kulturen siger mere om kritikernes opblæste
selvglæde end om showet og dets deltagere.
Tag det for, hvad det er: En sjov fest, hvor
nogle friske piger tager en chance på generthed
og forargelse, en spændende oplevelse ved at
træde ud af den almindelige flokmentalitet og
sætte nogle flotte eller mindre flotte - det er
ligemeget - ben på scenen og sige: Her er så
jeg! Hallo, kan I se mig? Bliver I forarget?
Det er ikke den store alvor. Det er ikke den
store kulturelle begivenhed. Men det er, som
stort set alle deltagerne siger enstemmigt: Sjov
og spændende. Hverken mere eller mindre.
Hvad er der galt i det?
DET GØR VEL HELLER ikke noget, hvis en
Miss Greenland kan være med til at skabe op-
mærksomhed i en verden, hvor smukke men-
nesker bliver set og lagt mærke til. Grønland
bør kun være stolt af en køn pige med mod til
at stille op og reklamere for nutidens moderne,
mere og mere selvsikre Grønland i en verden,
hvor Grønland gerne vil markere sig.
Det grønlandske erhvervsliv og hjemmesty-
ret bør tværtimod bruge Miss Greenland langt
mere end hidtil. Da Island for nogle år siden fik
en Miss World, var hun med til at gøre Island
kendt over hele verden, fordi man brugte hende
som blikfang. Pop - og hvad så? Det virker, og
det skader ikke pigerne, når blot de respekte-
res.
Grønland bør være stolt af sine mange smuk-
ke unge, og som det fremgår af de mange inter-
view i AG gennem årene, så ved de, hvad de
gør.
Nye tider, nye fester, nye mennesker. Det er
også grønlandsk kultur.
Jeg følte mig
ikke misbrugt
Interview med Bibi Holm, som ikke troede hun blev Miss
Greenland, om spændingen, de andre piger, »rigtige«
grønlændere og alkohol
Bibi Holm: . Isumaqarpunga Miss Greenland kalaallisut
oqalussinnaassu usariaqartoq.
Bibi Holm: - Jeg synes, Miss Greenland skal kunne tale
grønlandsk. (Foto: Knud Josefsen)
NUUK(PL) - Årets nye
Miss Greenland, 17-årige
Bibi Holm, følte sig hver-
ken dum eller misbrugt,
da hun i lørdags stod på
scenen i Disco Palace
sammen med 13 andre pi-
ger i finalen.
- Jeg stod der helt frivil-
ligt, fordi jeg syntes det var
sjov at stille op til Miss
Greenland-konkurrencen,
siger hun og afviser den kri-
tik, som en af Radioavisens
journalister fremførte på
hendes og de andre deltager-
es vegne mandag i KNR med
henvisning til en rutineret,
men anonym diskoteks-
gæst.
- Jeg har heller ikke hørt
nogen af de andre piger give
udtryk for den slags menin-
ger, tværtimod. Vi havde det
sjov, og vi vidste alle sam-
men, hvad vi gik ind til. Men
måske kunne man under
selve finalen mærke, at vi
var nervøse, men det er der
da ikke noget at sige til.
En af Radioavisens man-
ge nye danske journalister,
Morten Bergholdt, affej ede
mandag Miss Greenland-
konkurrencen som »billig og
smagløs«, at man »skrabede
bunden«, at pigerne »kom til
at virke dumme«, og at der
blev lagt for meget vægt på
reklame for de sponsorer,
der står bag konkurrencen.
Her er Jeg
Bibi Holm er født i Køben-
havn, hvor hendes forældre
boede indtil 1978, mens hen-
des far, Frederik Holm, ud-
dannede sig til arkitekt. I
1978 flyttede familien til
Nuuk, hvor Bibi har boet li-
ge siden. Sidste år gik hun
ud af skolen med 11. klasse,
og hun har taget et friår,
hvor hun nu arbejder i mo-
debutikken Minikka. Hun
er ikke - som AG skrev man-
dag - i lære.
- Jeg var bare skoletræt,
trængte til forandring og
valgte at prøve noget andet
et års tid, inden jeg - forhå-
bentlig - starter på GU efter
sommerferien, fortæller
hun.
AG: - Hvorfor stillede du
op til Miss Greenland 91?
- Mange af mine venner
opfordrede mig, men først
ville jeg slet ikke. Jeg troede
ikke, jeg havde mod til det.
AG: - Hvorfor ikke?
- Jeg havde ganske vist
prøvet at medvirke i TV-
spots fra Paariisa, lavet ra-
dio og gået modeshow, men
det handlede jo om at vise
noget andet end mig selv. I
Miss-konkurrencen var det
mig selv - »her er jeg« - jeg
skulle vise frem helt alene.
Det var for meget, syntes
jeg.
AG: - Men du ændrede
mening?
- Pludselig var der en, der
sagde, at han syntes heller
ikke, jeg skulle udstille mig i
badedragt og det hele, og så
sagde jeg til mig selv: Hvor-
for egentlig ikke? Hvad kan
der ske ved det?
Spændingen
Bibi lægger ikke skjul på, at
hun var meget nervøs.
- Specielt første gang til
den indledende runde. Jeg
rystede over det hele, men
bagefter var det sjov og
spændende at have prøvet.
Til finalen var jeg næsten ik-
ke nervøs - indtil lige før, jeg
skulle på scenen. Da be-
gyndte jeg at ryste igen.
Bibi er en afslappet, kvik
pige med begge ben på jor-
den. Hun ved godt, hun ser
pæn ud, men hun troede ik-
ke, hun blev nummer et.
- Da jeg stod sammen med
de to andre til aller sidst og
Nathaléne Josvassen var
blevet kaldt ind på scenen
som nummer tre, var jeg
overbevist om, at Mille Ma-
lene Møgeltoft var nummer
et, og jeg sagde til hende: Nu
går jeg altså bare ind, og så
er det overstået. Da så hun
blev råbt op i stedet for mig,
slog det klik, og jeg anede
ikke, hvad jeg skulle sige, da
jeg kom ind og havde vun-
det.
AG: Fortrød du på noget
tidspunkt, at du havde stil-
let op?
- Nej, slet ikke. Det har
været en stor oplevelse at
opleve spændingen. Egent-
lig ved jeg ikke, hvorfor det
er så spændende, men det
var det, da vi sad 14 piger i
badedragter på et værelse og
ventede. Men det er vel på
en måde lidt modigt. Der er
i hvert fald mange, der ikke
tør. Og der sker da ikke no-
get ved, at publikum får no-
get flot at se på, vel?
Ingen jalousi
Bibi lægger også vægt på det
gode kammeratskab mellem
alle pigerne.
- Vi havde det godt med
hinanden, og der var ikke
spor med jalousi eller mis-
undelse. Vi - tror jeg - tog det
alle som en oplevelse, og
hvis nogen pludselig sagde,
at »det her er slet ikke mig«,
så blev vi hurtigt enige om at
vi alle gjorde det for sjov.
Bibi er selv meget aktiv.
Hun går til engelsk om afte-
nen for at blive dygtigere, og
hun er hovedkasserer i Siu-
mut ungdom.
AG: - Hvad kan du bruge
Miss Greenland-titlen til?
- Måske kan det give mig
chancen for at opleve noget
helt nyt. Jeg kan komme ud
og rejse. Jeg skal til Miss
World. Jeg er i hvert fald
indstillet på at få så meget
ud af det som muligt, og jeg
vil sige ja til alle de chancer,
det giver. Jeg håber også, jeg
kan bruges til at lave rekla-
me for Grønland, være blik-
fang i ugebladene og den
slags. Ogsåharjegdanoget
at fortælle mine børnebørn,
ikke?
Rigtig grønlænder
Begge Bibis forældre er
grønlændere, og igen i år var
der flere på Disco Palace,
som glædede sig over, at det
er en »rigtig« grønlænder,
der er blevet Miss Green-
land. Bibi kender godt dis-
kussionen.
- Jeg synes selv, det er helt
ok, at danske piger, der bor
her i Grønland, stiller op,
men jeg kan godt forstå, hvis
de ikke kan vinde. Jeg synes,
at Miss Greenland skal kun-
ne tale grønlandsk.
AG: - Der er mange piger
med dansk/grønlandsk for-
ældre, der også kan tale
grønlandsk?
- Det er jo en debat, der
kører meget mellem folk.
Nogle vil have, at man skal
se grønlandsk ud for at kun-
ne blive Miss Greenland -
altså ikke være lyshåret med
blå øjne. Selvfølgelig er de
»blandede« også grønlænde-
re, men jeg tror alligevel, at
der vil gå lang tid, før debat-
ten holder op.
AG: - Blandt dine mange
præmier er der også cham-
pagne, vin og øl. Støder det
dig?
- Næ, jeg tror, at vi unge
er ved at lære, hvordan man
skal omgås alkohol, så det
skader ikke spor.