Atuagagdliutit - 27.02.1991, Page 16

16
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 24 1991
Allaffimmiut 25
procentinik
qaffaaffigeqquaat
SIK-p siulersuisuunerisa piumasariniarpaat ukiut
sisamakkaarlugit isumaqatigiiminniartarnerit
akulikinnerulissasut

SILA
VEJRET
KIAQARRK
VARMFRONT
ANORIKISSARTOQ
VARM VIND

PUEOOOQARRK ANORI NILLERTOQ
KOLDFRONT KOLD VIND
H
SILARLOQARRK SILAOQEQARRK SIALUK
LAVTRYK HØJTRYK REGN
X
APUT
SNE
PUJOQ
TÅGE
Fra Danmarks Meteorologiske Institut til AG
NUUK - SIK-p Pisortat
Isumaqatiginninniar-
tartuinik isumaqatigin-
ninnialeruni piumasari-
sassai 17-upput. Isuma-
qatiginninniarnerit aat-
saat aallartinneqarsin-
naapput inatsisartunut
qinersisoqareerpat, naa-
lakkersuisunillu piler-
sitsisoqareerpat. Soquti-
gisaqaqatigiit, SIK-p
ataaniittut, aamma siu-
nissami isumaqatigin-
ninniaqataasarnissaat
aalajangiunneqarpoq.
SIK-p siulersuisuuneri,
Sulisartut Højskolianni Qa-
qortumiittumi ataatsimeer-
suareerlutillu pikkorissa-
reersimasut februarip 12-
aniit 21-ata tungaanut, tu-
nuarsimaarnianngillat isu-
maqatiginninnialerunik In-
atsisartunut qinersisoqa-
reerpat. Isumaqarput nam-
minneq isumaqatiginninni-
arluarsinnaallutik allaffe-
qarfimmi pisortaqanngikka-
Drab i llulissat
ILULISSAT - En 28-årig
mand blev dræbt i llulissat
fredag morgen.
Sammen med sin tidligere
kæreste - en 32-årige kvinde
- havde han deltaget i et
drikkegilde i en lejlighed i
Atersuit i llulissat.
Hen på morgenen begynd-
te de to at skændes, hvoref-
ter manden på et tidspunkt
faldt i søvn i soveværelset.
Mens han sov, hentede kvin-
den et haglgevær og skød
ham.
Stationsleder Bjarni Fis-
her oplyser, at den 32-årige
er tilbageholdt i fire uger af
kredsretten i llulissat.
Det er årets femte mord i
Grønland.
Ilulissani
toqutsisoq
ILULISSAT - Tallimann-
gormat ullaatungaa Ilulissa-
ni angut 28-nik ukiulik to-
qunneqarpoq. Arnaq 32-nik
ukiulik, angutaatigisima-
saalu 28-nik ukiulik, Ater-
suarni inissiat ilaanni em-
gu teqataasimapput.
Ullaanngornerani taak-
kua marluullutik assortuu-
tilersimapput. Assortuute-
reeramillu angut 28-nik
ukiulik sinittarfimmi artu-
lersimavoq. Angullu sinitsil-
lugu arnap timmiarsiut aa-
riarlugu sinittoq aallaasi-
mavaa.
Politiit ittuata Bjarni Fis-
herip oqaatigaa, taanna 32-
nik ukiulik sapaatit akunne-
rini sisamani Ilulissani poli-
tiinit tigummineqarailar-
tussanngortinneqarsimasoq
eqqartuussisunit.
Nunatsinni toqutsinerit
ukiormanna tallimanngor-
mat.
luarlutik siunnersorteqan-
ngikkaluarlutilluunniit, si-
ulersuisuunerni ilaasortat
»ajukkunnanngilluinnar-
mata«, sulisartoqarnerup
iluani anguniagassanik assi-
giinngitsunik suliniuteqar-
luartuummata.
SIK-p siulittaasuata Jess
Berthelsenip ippassaq mar-
lunngornermi tusagassior-
tunik katersortitsinermi
oqaatigaa, isumaqatiginnin-
niarflssani aggersuni pi-
ngaarnerpaasoq piumasa-
qaat, tassalu allaffimmiut
nunaqavissut aningaasarsi-
aasa 25 procentinik qaffaaf-
figineqarnissaat. Ullumik-
kut taanna assigiinngissu-
taavoq tikisitat nunaqavis-
sullu aningaasarsiaanni.
- Naligiimmik aningaa-
sarsiaqalemissaq isumaqa-
tiginninniutissatsinni allas-
simanngilarput, naatsor-
suutigigatsigu isumaqati-
ginninnialerutta tamanna
aaqqinneqareersimassam-
mat, politikkikkummi neri-
orsorneqareernikuuvugut
(Inatsisartut) sumi inun-
ngorsimanermik akissaa-
sersuineq atorunnaarsinne-
qartussaasoq, Jess Berthel-
sen oqarpoq, isumaqatigin-
ninniarnissanilu aggersuni
piumasaqaatissat allat saq-
qummiullugit.
- Ilaasortatta napparsi-
manertik pillaatitut isigis-
sanngimmassuk, sulissuti-
giniarparput napparsima-
nermik nalaanni aningaa-
sarsiaqarnissaat.
- SIK-p oqaluttuarisaane-
rani aatsaat siullermeeru-
taasumik Pisortat Isumaqa-
tiginninniartartuinut piu-
masariniarparput ilaasorta-
vut soraarnerussutisiaqalis-
sasut.
- Ilaasortatta ilinniarsi-
masut ukiorpassuarni
naammagittaalliuutigisarsi-
mavaat ilinniarsimasut ilin-
niarsimanngitsullu akissar-
siaasa imminnut qanippal-
laarnerat. Piumasarimak-
katta ilagaat assigiinngis-
sutsit aalajangersimasumik
assigiinngissuteqassasut.
Piumasariniarparput-
taaq sulisitsisut soorlu kom-
munini Namminersornerul-
lutik Oqartussallu akissar-
sialerivinni sulisut SIK-p
isumaqatigiissutaanik pik-
korissartinneqassasut SIK-
p akiligarinngisaanik. Min-
nerunngitsumik ilaasorta-
vut sulisullu sinniisaat pik-
korissartinneqartassapput
Qaammarsaarnermut Ilin-
niartitaanermullu Aningaa-
saateqarflmmit akilerne-
qartartussanik.
- Kisitsimmik aalajanger-
simasumik taasaqanngikka-
luarluta aamma piumasari-
niarparput sapaatip akun-
neranut akunnerit suliffiu-
sartut 40-t appartinneqas-
sasut. Aamma piumasarini-
arparput naartunermi, emi-
nermi meerarsiartaamer-
milu sulinngiffeqarflup si-
vitsorneqarnissaa ullumik-
kornit sivisunerusunngor-
tillugu, sulisitsisullu sulisu-
mut sioorasaarusiarisima-
saa immaqa ukiunik 5-10-
nilluunniit pisoqaassuse-
qartoq, sulisitsisumillu pigi-
uarneqartartoq, atorun-
naarsinniarparput, Jess
Berthelsen oqarpoq, qila-
naaralugulu Pisortat Isu-
maqatiginninniartartuinut
saqqummiussassani, tassa-
lu Sulisartut Ulluanni majip
aallaqqaataani sulisartut ta-
marmik sulinngiffeqartas-
sasut aningaasarsiaqaatiga-
lugu.
- Ilaasortavut pisortaqar-
finni assigiinngitsuni ataat-
simiititaliani Uaasortaasut,
sulilluni isertitassaagalua-
nik annaasaqartarnerat
taarsiiffigineqartassapput,
piumasariniarparpullu isu-
maqatigiissutit ukiuni sisa-
mani atuuttunngortinne-
qartarnerat sivikillineqas-
sasoq. Nutaarluinnartullu
aamma piumasariniarpar-
put ilaasortatta ineqarner-
minnut akiliutaannut pit-
sanngorsaanissaq, minne-
runngitsumillu ilaasortatta
ukioq naallugu suliffeqar-
tinneqarnissaat piumasatta
annerit ilagaat, SIK-p siulit-
taasua Jess Berthelsen nag-
gas iivoq.
Priserne steg
fem procent
NUUK - Den grønlandske
inflation er det dobbelte af,
hvad den danske inflation
har været i 1990.
Danmarks Statistik har
netop offentliggjort de grøn-
landske pristal for januar
1991. Reguleringspristallet
for januar 1991 er opgjort til
141,6 (med januar 1984 =
100). I forhold til juli 1990,
hvor pristallet var 138,8 har
der været en stigning på 2
procent. For årsperioden ja-
nuar 1990 til januar 1991
har stigningen været på 3,7
procent. For første halvår
1990 var der en stigning på
1,7 procent.
Forbrugerprisindekset
for januar 1991 for Grønland
er beregnet til 204,8 (med
januar 1981 = 100). Det er i
forhold til juli 1990, hvor
forbrugerprisindekset var
198,9, en stigning på 3 pro-
cent. For årsperioden janu-
ar 1990 til januar 1991 har
stigningen været på 4,5 pro-
cent.
Grønlands Statistiske
kontor oplyser, at cigaret-
stigningen har været den
mest dominerende. Ud af
forbrugerprisindektet på
5,9 point er, for tobaksva-
rernes vedkommende poin-
tet på 3,14, mens huslejen
som den næste er på 1,14
point.
Akit qaffapput
NUUK - Nunatsinni anin-
gaasat naleerukkiartorne-
rat Danmarkimi aningaasat
naleerukkiartornerannut
naleqqiutissagaanni marlo-
riaataavoq.
Danmarkimi naatsorsu-
eqqissaartarfiup avammut
nalunaarutigeqqammerpaa,
ukiup ingerlanerani akit qa-
noq allanngorarsimatiginer-
sut. Akit naatsorsorneqar-
nerat januar 1991-mi 141,6-
uvoq (januar 1984-
mi = 100). Juli 1990-mut na-
leqqiullugu, akit naatsor-
sorneqamerat 138,8-lluni,
procentinik marlunnik akit
qaffariarsimapput. Ukiup
ataatsip ingerlanerani
1990-miit januar 1991-mut
3,7 procentinik akit qaffari-
arsimapput. Ukiup affaani
siullermi 1990-mi 1,7 pro-
centinik akit qaffassimap-
put.
Akit ataatsimut nalingat
januar 1991-mi 204,8-mut
naatsorsorneqarsimavoq
(januar 1981-mi= 100), juli
1990- mullu naleqqiullugu
198,9-nngorsimavoq, pro-
centinik pingasunik qaffari-
arsimalluni. Ukiup ataatsip
ingerlanerani 1990-miit
1991- mut 4,5 procentinik
akit ataatsimut nalingat
qaffassimavoq.
Kalaallit Nunaanni Naat-
sorsueqqissaartarfiup nalu-
naarutigaa, akit qaffarujus-
suarneranut patsisaaner-
paasut cigaretsit akitsorne-
qarnerat. Pointit 5,9-nik
amerlanerussuteqartunit
cigaretsit pointii 3,14-up-
put, ineqarnermut akiliutit
tullersortaapput 1,14 poin-
teqaramik.
NUUK - Der er 17 hoved-
punkter, som vil blive
fremsat som forhand-
lingsoplæg, når SIK og
Det Offentlige Aftale-
nævn mødes til forhand-
ling efter landstingsvalg
dannelsen af landsstyre.
Interesseorganisatio-
ner, der hører under
SIK, skal også være med
i de fremtidige overens-
komstforhandlinger.
SIK’s hovedbestyrelse,
der har holdt møde og kur-
sus i Sulisartup Højskolia i
Qaqortoq i dagene fra den
12. til den 21. februar, vil ik-
ke holde sig tilbage, når de
kommende forhandlinger
starter. De mener, at de selv
kan køre forhandlingerne
uden sekretariatschef, der
netop har forladt sin stil-
ling, eller en konsulent, da
de mener at være tilstræk-
kelig rustet til at tage fat på
de forskellige problemer,
der skal ordnes inden for
fagbevægelsen.
SIK’s formand, Jess Ber-
thelsen sagde under presse-
mødet i går, tirsdag, at det
vigtigste punkt for de kom-
mende forhandlingerne vil
være et krav om mindst 25
procents lønforhøjelse for
alle HK-ansatte. Det er den
forskel, der er mellem de til-
kaldte og de hjemmehøren-
Ullumikkut pingasun-
ngornermi Tunumi ta-
marmi nittaattuarallas-
saaq, Kitaanili seqinner-
lunilu panernassagunar-
poq. Issinnera allanngute-
qangaassanngilaq.
SUagik sisamanngor-
nermi kujataanut tunu-
mullu siaruaatissaaq, tal-
limanngorpalli naqitsinii-
saffik sakkortooq Nunap
Isuata kangianut anngu-
tissangatinneqarpoq, taa-
maattumik sapaatip
akunnerata naanerani
Tunup kujasissortaani
nittaangaatsiassagunar-
- Men vi har med vi^'e
undladt at tage ligelønspro-
blematikken op, da det fra
politisk side (Landstinget)
er blevet lovet afskaffelse af
fødestedskritiet. Så vi reg-
ner helt bestemt med, at løf-
tet bliver holdt, siger Jess
Berthelsen, der samtidig
kommer med andre krav til
de kommende forhandlin-
ger.
- For at medlemmerne ik-
ke skal miste noget ved at
være syge, vil vi arbejde for,
at de får løn under deres
sygdom.
- For første gang i SIK’s
historie vil vi kræve over for
Det offentlige Aftalenævn,
at vore medlemmer skal ha-
ve en pension.
- Mange af vore faglærte
medlemmer har i årevis kla-
get over, at der er for lidt
forskel mellem de ufaglær-
tes og de faglærtes løn. Vi vil
kræve, at der fastsættes be-
stemte tillæg i vedkommen-
de overenskomster.
- Vi vil også kræve, at »ar-
bejdsgivere«, som er ansat
på lønningskontorerne i
kommuner og hjemmesty-
ret, men som ikke har ret
meget indsigt i overenskom-
sterne, skal på kursus i
SIK’s overenskomster. De
kurser skal arbejdsgiverne
laginnerullunilu anor-
linnginnerussaaq.
I dag, onsdag fortsætter
snevejret i hele østgrøn-
land, mens vestkysten får
sol og antagelig tørt vejr.
Temperaturerne holder
sig stort set uændret.
Torsdag breder det kla-
re vejr sig mod syd og øst,
men fredag ventes et kraf-
tigt lavtryk frem til havet
sydøst for Kap Farvel, så
weekendvejret bliver blæ-
sende med en hel del sne i
Sydøstgrønland, mens re-
sten af landet får mest
klart og ret roligt vejr.
selv betale.
Også - og ikke mindst - vo-
re egne medlemmer og til-
lidsrepræsentanter skal på
sådanne kurser. Disse skal
finansieres af Oplysnings-
og Uddannelsesfond.
- Uden at komme med et
bud vil vi også arbejde for, at
40 timers arbejdstid skal
nedsættes. Vi vil også kræ-
ve, at orlov ved graviditet,
fødsel og adoption skal for-
længes, og vi vil også have
forældelse på skriftlige ad-
varsler fra arbejdspladser-
ne, siger Jess Berthelsen,
som glæder sig over at kun-
ne fremlægge overfor Det
Offentlige Aftalenævn, at 1.
maj-dagen, som er den In-
ternationale Arbejderdag,
skal gøres til en fridag med
løn.
- Vore medlemmer, som
har et borgerligt ombud,
skal have tabt arbejdsfortje-
neste, og vi vil kræve, at
overenskomstperioden ned-
sættes fra fire år.
Som noget nyt vil vi også
kræve, at der sker forbed-
ringer inden for husleje for
vore medlemmer, og ikke
mindst, at SIK-medlemmer
sikres et arbejde, der varer
hele året, siger Jess Berthel-
sen på vegne af hovedbesty-
relsen.
poq, nunalli sinnerani si-
25 procent lønforhøjelse
for HK-ansatte
SIK’s hovedbestyrelse vil kræve nedsættelse af perioden
for overenskomster