Atuagagdliutit - 20.03.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 33 1991
S amare Kruse uuttorniar-
nissaminut qilanaarpoq.
Puisilli sikup sinaanut qaqi-
nissaminnut suli sila issip-
pallaaraat.
S amare Kruse glæder sig til
uuttoq-fangsten, fangst af
sæler, der soler sig ved
iskanten. Men endnu er det
for koldt for sælerne at be-
væge sig op på isen. (Foto:
Philip Lauritzen)
Tunitsivissaqanngilagut
Aalisakkat pitsaasut qimminut nerukkaatigineqartarput, tunitsivik
matoqqammat
NIAQORNAT(SS/SJ)
Samare Kruse 42-inik
ukioqarpoq, Uumman-
nalu nunaqarfiani Nia-
qornani piniartuulluni.
Inuusuttuaraallunili pi-
niartuullunilu aalisar-
tuusimavoq. Oqaatigine-
qartarpoq Samare ta-
maani piniarluarner-
paat ilagigaat, piniartul-
li pisarnerattut tunuar-
simaarpalulluni immi-
nut taamatut taajuman-
ngilaq. »Immaqa«, it-
toorpalulaarluni qungu-
julalluni oqarpoq.
Maannakkorpiarli Sama-
re Kruse naammaginnivin-
ngilaq. Inuuneq tamaat pin-
ngikkaluarlugu, Royal
Greenlandilli nunaqarfim-
mi tunitsivimmik matusisi-
manera pillugu.
- Royal Greenlandimiit
angalatitat aalajangersima-
vaat tunitsivipput matune-
qassasoq, tamannalu pivoq
siorna septemberimili. Ul-
lutsinnut naleqqukkun-
naarsimagunarami, aam-
mami tamakkununnga piu-
masaqaatit sakkortusine-
qarsimagamik. Tusarpara
aatsaat aasaru ammaqqin-
neqarumaartoq, Samare
Kruse oqarpoq.
Maannakkorpiaq sikuk-
kut ningittagarsorluni qale-
ralittarisagarpassuarmi tu-
nitsivissaqannginerat ajuu-
saarutigaa:
- Nunaqarfipput Uum-
mannamiit ungasissumiip-
poq, nunaqarfimmullu qa-
ninnermut tunitsivigisin-
naasatsinnut 40 kilometeri-
nik ungasissuseqarpoq.
Ungasippallaarpoq, taa-
maattumik qaleralittarisar-
takkakka maannakkorpiaq
qimminnut nerukkaatissa-
tut atorpakka. Ukiuni siulii-
ni qaleralinnik tunisineq
imminut akilersinnaasima-
galuarpoq, taamaattumik
matusineq ukioq manna
uatsinnik annertuumik eq-
quisimavoq. Pisinnaasulli
pissutsit taamaalinerat nas-
suerutigalugu Uummanni-
arsimapput tassanilu qale-
ralinniarlutik tuniniaasar-
lutillu.
Apinissaa kfssaatigaa
Piniartutulli pikkorissutut
Samare Kruse ilaquttami-
nut pisaminik tikiussiuar-
tarpoq. Kornelia nuliaraa,
taannalu nunaqarfimmi
peqqinnissamut ikiortaa-
voq, marluullutillu sisama-
nik qitomaqarput. Nukap-
piaqqat pingasut, najaaraal-
lu »nukarlersaatukiortaami
marlunnik ukioqalersoq«,
Samare usorsisimaarpalu-
laanngitsoorani oqaluttuar-
poq.
Sapaatip akunnerata naa-
nerani Samare Krusep tiki-
ussai tassa natsiit 19-it.
- Sisamanngormat arfi-
neq marloraarpunga, talli-
manngormat arfinillit aam-
malu arfininngormat arfi-
nillit, oqaluttuarpoq, na-
ngillunili oqarpoq maan-
nakkorpiaq qaattat akuttu-
sut.
- Maanna tunisatuaraa-
vut puisit amii, piniartoq
Kruse oqaluttuarpoq.
Januari naalersoq anorer-
suarujussuareersoq Uum-
mannap eqqaa sikuerpoq.
Maannali sikorlaajuvoq. Is-
silerpoq, ilami issilersima-
qaaq, Samare Kruselu isu-
maqarpoq upemarnissaata
tungaanut sikuuinnassa-
soq.
- Ulluni makkunani sila-
gittaqaaq, taamaattumik
kissaatituaraara apinissaa.
Sikumimi qaalloriinnarmi
qimmit alui ajoquserneqar-
tarput.
Samare Krusep qilanaa-
raa april-majimi sikup si-
naavani pinialernissaq. Taa-
maalinerani puisit uuttuu-
sarput, piniartullu piorlugit
aallaasarpaat. Uuttorniar-
neq pisarpoq aasalernerani
sikuernissaata tungaanut.
- Maannakkorpiaq uutto-
qalernissaanut suli issippal-
laarpoq, Samare oqarpoq,
naggas iillunilu:
- Naluara allatut inooru-
sunnerlunga, piniarneq aa-
lisarnerlu qimallugit alla-
mik inuussutissarsiuteqa-
rusunnerlunga. Nunaqar-
fitsinni inuuvugut, tassani-
lu piniarneq aalisarnerlu
inuussutissarsiutigalugit.
Aalisakkat puisillu saniati-
gut ukiumut marlussoriar-
luta qilalukkanik qernertar-
niartarpugut. Novemberimi
kujammukaalersillugit,
aammalu april-majimi sikup
sinaava sinerlugu avanna-
mukaalersillugit. Taamaali-
gaangat nuannertaqaaq.
Maannakkorpiaq Niaqornani puisinniarneq qassutinik in-
gerlanneqarpoq. Samare Kruse ullut pingasut ingerlanerini
19-inik qaqitaqarpoq, taamaakkaluartorli isumaqarpoq pui-
sit akuttutsissimasut.
I øjeblikket foregår sælfangsten i Niaqomat med garn. Selv
om Samare Kruse Fik ialt 19 sæler på tre dage, mener han,
der er lidt langt imellem dem lige nu. (Foto: Bent Olsen)
Samare Kruse Niaqornani piniartut pikkorinnerpaat ilaat-
tut taaneqartarpoq. Namminer li qimmini ernumaginerpaa-
vai, neriuppormi nittaalalissasoq sikuinnaq qimmit aluinut
ajoqutaasarmat.
Samare Kruse siges at være en af de dygtigste fangere i
Niaqornat. Selv håber han på, at der snart falder sne, så den
bare is ikke er for hård ved hundenes poter. (Foto: Philip
Lauritzen)
Gode fisk går
i hundene
NIAQORNAT(SS) - Sa-
mare Kruse er 42 år, fan-
ger i bygden Niaqornat
ved Uummannaq. Han
har været fanger og fi-
sker siden teenageårene.
Det siges, at Samare er
en af de dygtigste fange-
re i området, men med
dette folkefærds vanlige
beskedenhed vil han ik-
ke selv karakterisere sig
som sådan. »Måske«, si-
ger han med et lille gen-
ert grin.
Lige i øjeblikket er Sama-
re Kruse dog ikke helt til-
freds. Om ikke med tilværel-
sen, så dog ihvertfald med,
at Royal Greenland har luk-
ket bygdens eneste indhand-
lingssted.
- Det var nogle rejsende
fra Royal Greenland som be-
stemte, at vort indhand-
lingssted skulle lukke, hvil-
ket blev gjort allerede i sep-
tember sidste år. Det er
åbenbart ikke tidssvarende
mere, og kravene til sådan et
sted er jo også blevet skrap-
pere. Jeg har hørt, at det
først åbner til sommer igen,
siger Samare Kruse.
Han er ked af, at han ikke
kan indhandle al den helle-
fisk han i øjeblikket fisker
op af huller i isen:
- Vores bygd ligger langt
væk fra Uummannaq og der
er 40 kilometer til nærmeste
bygd, hvor indhandling kan
finde sted. Det er langt, så i
øjeblikket bruger jeg hellefi-
sken som føde til mine hun-
de. I de foregående år, har
det ellers godt kunnet betale
sig at indhandle hellefisken,
så i år føler vi os hårdt ramt
af lukningen. De, der kan,
har dog taget konsekvensen
og er taget til Uummannaq
for at fiske hellefisk og sælge
dem derovre.
Snefald ønskes
Men som den dygtige fanger
han er, kommer Samare
Kruse altid hjem med »no-
get« til sin familie. Han er
gift med Kornelia, som er
bygdens sundhedsmedhjæl-
r, og sammen har de fire
m. Tre drenge og en pige
»den yngste, som blev to år
nytårsdag«, fortæller Sama-
re ikke uden stolthed i stem-
men.
Det Samare Kruse kom
hjem med i weekenden var
ikke mindre end 19 ringsæ-
ler.
- Jeg fik syv i torsdags, og
seks i fredags og seks igen i
lørdags, fortæller han, selv
om han mener, at der i den-
ne tid er lidt langt mellem
sælerne i garnene.
- Det eneste vi jo kan sæl-
ge her i øjeblikket er sæl-
skind, fortæller fanger Kru-
se.
Efter en kraftig storm i
slutningen af januar brød
isen op i Uummannaq-di-
striktet. Men den har lige
lagt sig igen. Det er koldt nu,
meget koldt, og Samare
Kruse tror på, at isen holder
sig foråret ud.
- Vi har meget flot vejr i
disse dage, så det eneste jeg
kunne ønske mig var, at der
faldt noget sne. Det er nem-
lig ikke godt for hundenes
poter at trække slæden på
den bare is.
Samare Kruse glæder sig
til iskantfangsten kan be-
gynde i april/maj. Da ligger
sælerne og soler sig på isen,
og fangerne sniger sig ind på
dem og skyder dem. Uut-
toq-fangsten, som den kal-
des, kører indtil isen bryder
op for sommeren.
- I øjeblikket er det for
koldt for sælerne at vove sig
op til isoverfladen, siger
Samare, som slutter:
- Jeg ved ikke om jeg kun-
ne tænke mig et andet liv
end dette, et andet erhverv
end fangst og fiskeri. Nu bor
vi her i bygden, og her lever
vi af netop fangst og fiskeri.
Ud over fisk og sæler har vi
også den meget spændende
narhvalfangst et par gange
om året. I november når de
er på vej sydover, og i april-
mqj, når de er på vej nordo-
ver langs iskanten. Dét er en
dejlig tid.