Atuagagdliutit - 20.03.1991, Qupperneq 6

6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 33 1991
Hans-Paviap qinersinera
HANS-PAVIA ROSINGIP Jonathan Motz-
feldt taaniarsimagunaraluarpaa. Tassami Siu-
mup siulersuisuunerinut taamatut allassima-
voq. Taamaassimassappat taava Siumup naa-
lakkersuisuni siulittaasunngortinniagassaa-
nik sapaatip akunnerata naanerani taasineq
naligiiffiulluni 9-9-mik inerneqarsimassagalu-
arpoq. Tamannali isumaliutersuutaannaavoq,
tassami taamatut pisoqanngimmat. Taartaata-
mi, Benedicte Thorsteinssonip, Lars Emil Jo-
hansen taavaa, taamalu taasineq 10-8-mik
inerneqalerpoq taamalu Siumut - naluneqa-
runnaartutut IA naalakkersuisunngoqatigis-
sallugu - aprilip tallimaanni inatsisartuni
ataatsimiilerpata Jonathan Motzfeldt allamik
taarsemeqartussanngussaaq.
TAMANNA QULARNANNGITSUMIK suli
qassiiliuutigineqarsinnaavoq. Minnerunngit-
sumik pissutigalugu Jonathan Motzfeldtip Si-
umukkunni illersortaasa ajorsamertik suli
mamiasuutigimmassuk. Ilaasa taasisoqaqqit-
tariaqarsorigunaraluarpaat. Allallu suli nuna-
mit tamarmeersut immikkut ittumik ataatsi-
meersuartitaanissaat piumasarisinnaagunar-
paat, taasinermi taasinerit »eqqortumik« ag-
guataarsimannginerat innersuussutigalugu.
Oqartoqartalereerpormi, 90-imi augustimi
nunamit tamarmiit ataatsimeersuartut er-
saartaassinerat Jonathan Motzfeldtip qinersi-
nerup kingoma naalakkersuinut siulittaasus-
saasunngomissaanik akuersissutiginninne-
rusoq.
Siumut piumasaarsorfiulissanngippat pis-
susiviusut arlallit erseqqissaatigisariaqassap-
put.
Qinersinerup kingomatigut Siumup naa-
lakkersuisunut siulittaasunngortinniagassaa-
ta kinaanissaanik apeqqut nunamit tamar-
meersut ataatsimeersuameranni oqaluuseri-
sassanut ilaanngilluinnarpoq. Lars Emil Jo-
hansen nammineq partiip siulittaasussaatut
qinigaareerlunilu oqarpoq, nammineq »maan-
nakkut« siunnersuutigisinnaasani ataasiin-
naasoq, tassalu Jonathan Motzfeldt. Tamatu-
ma kingorna ilassinnissutissanik sippuisima-
neq ilisimaneqalerpoq, taamaattumillu Lars
Emil Johansenip Jonathan Motzfeldtimut
unammillerluni qinigassanngortikkumaller-
nera pissusissamisoorluinnarpoq. Kinaluun-
niimmi taamaaliorsinnaavoq.
Partiip inatsisai malillugit partiip siulersui-
suuneri taamaallaat namminniivillutik taasi-
sinnaatitaasarput. Taamaattumik ilaasortat
kingoraartissaqarput aammalu Inatsisartuni
ataatsimiititalianilu demokratiskiusuni allani
pisarnertuut, sinniisit ataatsimiigiaqquneqar-
simagunik tamakkiisumik taasisinnaatitaa-
sarput. Tamanna soorunalimi Hans-Pavia Ro-
singip nalunngilaa, tamannalu aamma Siumup
siulersuisuunerini ilaasortat soorunalimi na-
lunngilaat. Taamaattumik kinguniinnaatigut
isornartorsiuiniarsarineq asuliinnarluinnaq
oqalunneruvoq.
INERNERALU ERSARIPPOQ: Hans-Pavia
Rosing agginngitsoornermigut nammineerlu-
ni aalajangerpoq sunniuteqarumanani allaan-
narporli nammineq Jonathan Motzfeldt taaju-
magini, naak nalunngikkaluarlugu taanna
naatsorsuutaanavianngitsoq immaqalu aam-
ma nalunngikkaluarlugu kingoraartissani alla-
tut isumaqartoq. Immaqa taamaaliomeqajual-
latsitsiumanani tamanik oqimaaqatigiissitsi-
niamerinnaavoq. Immaqami Frankrigip kuja-
taani saqqummersitsinermik ammaanissaq
pingaaruteqartorujussuuvoq, Hans-Pavia Ro-
singilli Siumup siuttuni qinerseqataanissani
pingaarnerutissimagaluarpagu immaqa am-
maasussamik allanik pissarsisoqarsimasin-
naagaluarpoq. Qulamaatsorli unaavoq, »taasi-
nera« taasinerup inernerata allanngortinniar-
nissaanut minnerpaamilluunniit tunngavigi-
neqarsinnaanngimmat. Inatsisit eqqorluin-
narlugit taasisoqarsimavoq - inemera nuan-
narigaanni nuannarinngikkaanniluunniit.
Taamaattumik qinersisimaneq pilluaqqus-
sutigisariaqarpoq. Qularnanngitsumik Lars
Emil Johansen naalakkersuisunut siulittaa-
suulluakutsoorumaarpoq Jonathan Motzfeld-
tilu Kalaallit Nunaanni ataatsimiittartut aki-
manersaannut, Kalaallit Nunaata Inatsisartui-
nut siulittaasuulluakutsoorumaarluni.
Inuttarsiuineq maannakkut taamaatinne-
qartariaqalerpoq, inuiaqatigiinni ajomartorsi-
utit imminiiginnarneqarsinnaanngitsut sulia-
rineqartariaqalivimmata.
Hans-Pavia Rosings valg
TILSYNELADENDE ville Hans-Pavia Ro-
sing have stemt på Jonathan Motzfeldt. Det
har han i hvert fald skrevet i et brev til Siu-
muts hovedbestyrelse. Og i så fald ville det
have stået uafgjort ni-ni ved weekendens af-
stemning om, hvem der skal være Siumuts
kandidat til posten som landsstyreformand.
Men det er ren teori, og sådan blev virkelig-
heden ikke. Hans suppleant, Benedicte Thor-
steinsson, stemte på Lars Emil Johansen,
som dermed med stemmerne 10-8 vandt val-
get og skal afløse Jonathan Motzfeldt, når
Siumut - og, viser det sig, IA - danner landsty-
re den 5. april.
DET KAN DER GIVETVIS koges en del sup-
pe på. Ikke mindst af Jonathan Motzfeldts fløj
i Siumut, der forståeligt nok må ærgre sig.
Nogle vil mene, at afstemningen må gå om.
Andre vil måske forsøge at få et ekstraordi-
nært landsmøde i partiet med henvisning til,
at afstemningen ikke afspejler den »korrek-
te« stemmefordeling. Det er allerede blevet
påstået, at landsmødet i august 90 med akkla-
mation pegede på Jonathan Motzfeldt som
landsstyreformand efter et valg.
Hvis Siumut ikke skal ende i det rene anar-
ki, så er det imidlertid vigtigt at slå nogle
kendsgerninger fast.
Spørgsmålet om, hvem der skulle være
Siumuts landsstyreformand efter et valg, var
overhovedet ikke på dagsordenen på lands-
mødet. Det var Lars Emil Johansen selv, der
efter at være blevet valgt som partiformand,
sagde, at for ham var der »på nuværende
tidspunkt« kun én kandidat, nemlig Jonthan
Motzfeldt. Siden kom blandt andet overtræk-
ket på repræsentationskontiene, og det var
helt legalt, at Lars Emil Johansen til sidst traf
den beslutning at stille op mod Jonathan
Motzfeldt. Det kunne enhver gøre.
Ifølge partiets love kan der kun stemmes
personligt i partiets hovedbestyrelse. Netop
derfor er der suppleanter og som i Landstin-
get og alle andre demokratiske forsamlinger,
så er suppleanter fuldgyldige medlemmer,
når de indkaldes. Det vidste Hans-Pavia Ro-
sing selvfølgelig, og det vidste alle i Siumuts
hovedbestyrelse selvfølgelig. Så at komme
bagefter og kritisere, det er rent hykleri.
DER ER KUN ÉN konklusion: Hans-Pavia
Rosing har selv valgt at være uden for indfly-
delse ved ikke at møde op, men blot skrive,
at han stemmer på Jonathan Motzfeldt, selv-
om han ved, det ikke tæller, og selvom han
må vide, at hans suppleant har en anden opfat-
telse. Måske er det blot et forsøg på at lure-
passe og gøre alle tilfredse. Nok er det vigtigt
at åbne en udstilling om Grønland i Sydfrank-
rig, men andre kunne nok gøre det, hvis
Hans-Pavia Rosing fandt valget i Siumuts top
vigtigt. Givet er det, at hans »valg« ikke kan
berettige til nogen som helst ændring af af-
stemningen. Den er fuldt lovlig - uanset om
man kan li’ resulatet eller ej.
Og så tillykke med valget. Lars Emil Johan-
sen vil givetvis være en fremragende lands-
styreformand og Jonathan Motzfeldt en lige
så fremragende formand for Grønlands
Landsting, Grønlands fornemmeste forsam-
ling.
Nu må personspørgsmålene lægges på hyl-
den, så arbejdet med samfundets mange på-
trængende problemer kan begynde.
Lars Emil Johansenip juumuup illuani politikki qaatuussaraa. (Ass.: Knud Josefsen)
Lars Emil Johansen blev 1lasket op med pohtik i jordemoderens hus.
(Foto: Knud Josefsen)
Lars Emil Johansen
Siumup naalakkersuisu-
nut siulittaasunngortin-
niagaa 1946-imi inun-
ngorsimavoq nunaqafm-
nguami piniartoqarfimmi
Illorsuarni Uummannap
pigisaaniittumi, angummi
Kristian Johansenip, niu-
ertorusiufTigisaani arna-
milu, Elisabeth Joahse-
nip, ernisussiortuuffigi-
saani. Ittortik 1958-imi
toqummat ilaqutariit
Uummannamut utersi-
mapput, tassaniitillutillu
Elisabeth Johansen uki-
orpaalunni Landsrådimut
ilaasortaasimavoq. Elisa-
beth Johansen Landsrå-
dip »angutitatuaa«tut
taaneqartarsimavoq, taa-
maattumillu Lars Emil
Johansen peroriartorsi-
mavoq naalakkersuiner-
mut tunngasunik sunner-
neqarsimajuarluni. Ta-
mannalu allaqquttus-
saanngitsumik piaartu-
mik inuunerilersimavaa.
Ilinniarfissuarmi ilinni-
artooreersimalluni 1970-
imi ilinniartitsisunngor-
poq, ukiorlu ataaseq qaa-
ngiutiinnartorlu 24-inik
ukioqarluni Landsrådi-
mut qinigaavoq, ilaasor-
taasuni inuusunnersaal-
luni, ilaatigut Jonathan
Motzfeldt qinigaaqatiga-
lugu - aprilimi ukiut 20-it
qaangiussimassapput.
Lars Emil Johansen
1973-imi Folketingimut
qinigaasimagami 1975-
imi Landsrådimi ilaasor-
taajunnaarpoq. Folketi-
ngimilu ilaasortaavoq
namminersomerulerne-
rup 1979-imi eqqunneqar-
nissaa tikillugu, tamanna-
lu tikillugu namminersor-
nerulernissap qallunaat
naalakkersuisunut isu-
maqatiginninniutigine-
qarnerani pingaaruteqar-
tumik peqataasiimalluni.
1979-imi inatsisartus-
sanik qinerseqqaarner-
miilli Inatsisartuni ilaa-
sortaajuarsimavoq 1986-
imi tunuarnissani tikillu-
gu, tamannalu tikillugu
aamma Siumup naalak-
kersuisuutitaanut ilaa-
sortaasarsimalluni. Jo-
nathan Motzfeldt Mosen
Olsenilu peqatigalugit
1978-imi Siumut-partii-
mik pilersitseqataasima-
voq, aallartinneraniilli si-
ulittaasumut tulliusimal-
luni, 1979-80-imi siulit-
taasuusimalluni aamma-
lu 1987-imiilli siulittaa-
sunngoqqissimalluni. Su-
lisartut Højskoliannut
Qaqortumiittumut for-
standeriutsiareersorlu Jo-
nathan Motzfeldtip naa-
lakkersuisunut ilaasor-
tanngorteqqinngitsoor-
paa, taamanerniilli man-
na tikillugu sulilluaqaluni
Royal Greenland A/S-ip si-
ulersuisuni atorfigalugu
siulittaasuusimavoq. Ta-
matumalu saniatigut
aamma Grønlandsflyp
aamma Atuagagdliutit/
Grønlandsposten-ip siu-
lersuisuini siulittaasuu-
voq.
Naak Lars Emil Joah-
sen Jonathan Motzfeldti-
mit ukiunik arfineq mar-
lunnik inuusunnerugalu-
arluni inatsisartunngor-
tunilu inuusunnerusunut
ilaagaluarluni, taamaat-
toq kalaallit naalakkersui-
nikkut pissartatoqaannut
ilaavoq.
Marloriarluni nuliaqar-
simavoq, erneralu Nick
21-inik ukioqarpoq ukia-
rulu aatanngortussaavoq.
Lars Emil Johansen
Siumuts nye kandidat til
posten som landsstyrefor-
mand er født i 1946 i byg-
den Illorsuit i Uumma-
naaq-distrikt, en udpræ-
get fangerbygd, hvor hans
far, Kristian Johansen,
var handelsforvalter og
hans mor, Elisabeth Jo-
hansen, jordemoder. Efter
faderens død i 1958 flytte-
de familien til Uumman-
naq, som i en årrække var
repræsenteret af netop
Elisabeth Johansen i
Landsrådet. Hun blev ofte
betegnet som Landsrådets
»eneste mandfolk«, og
Lars Emil Johansen vok-
sede derfor i høj grad op
med politik. Det blev også
hurtigt hans liv.
I 1970 blev han færdig
som lærer ved Iliniarfis-
suaq, og allerede året efter
blev han som 24-årig
Landsrådets yngste med-
lem, da han blev valgt ind
samtidig med Jonathan
Motzfeldt - til april er det
20 år siden.
Lars Emil Johansen gik
ud af Landsrådet i 1975,
efter at han i 1973 var ble-
vet medlem af Folketin-
get. Her sad han lige til
hjemmestyret blev indført
i 1979, og han spillede en
central rolle i hjemmesty-
reforhandlingerne med
den danske regering.
Siden det første valg til
Landstinget i 1979 har
han siddet i Landstinget,
og indtil han trak sig i
1986, var han obligatorisk
medlem af Siumuts skif-
tende landsstyrer. Han er
medstifter (sammen med
Jonathan Motzfeldt og
Moses Olsen) af Siumut-
partiet i 1978, blev fra
starten dets næstfor-
mand, og har været for-
mand 1979-80 og siden
1987. Efter han havde
haft en periode som for-
stander for Sulisartut
Højskoleat i Qaqortoq,
forhindrede Jonathan
Motzfeldt, at han kom til-
bage i landsstyret, og han
har med stor succes helli-
get sig posten som arbej-
dende bestyrelsesformand
for det nuværende Royal
Greenland A/S. Han er og-
så formand for Grøn-
landsflys og Atuagagdliu-
tit/Grønlandspostens be-
styrelser.
Selvom Lars Emil Jo-
hansen er syv år yngre
end Jonathan Motzfeldt
og repræsenterer et gene-
rationsskifte med sit nye
landsstyre, så er han en af
veteranerne i grønlandsk
politik.
Han har været gift to
gange, har sønnen Nick på
21 år og skal være bedste-
far til efteråret.