Atuagagdliutit - 20.03.1991, Qupperneq 8

Nøglesvingere
vil uddannes
Direktoratet for Kriminalforsorgen kalder
anstaltsbetjentene ustabile
NUUK(KR) - Nøgleknip-
pet i stroppen på de pe-
troleumsgrå terrylene-
bukser rasler taktfast,
mens anstaltsbetjent Jo-
hannes Kleist går sin
morgenrunde ned af den
trøstesløse gang på afde-
ling B for at vække de
indsatte i Anstalten for
Domfældte i Nuuk. De er
fire betjente på vagten,
som startede klokken
seks og halv syv begyn-
der gangene at syde af
liv. Flere af de indsatte
skal på arbejde ude i by-
en, og de napper en hur-
tig gang morgenmad i
kantinen, inden de hen-
ter deres madpakker og
forlader anstalten.
Lige Ind fra gaden
Johannes Kleist startede i
1972 som fængselsbetjent i
Vestre Fængsel i Køben-
havn, hvor han var indtil
1976. Siden arbejdede han i
fire år som sagsbehandler
ved det grønlandske rådgiv-
ningskontor i København. I
starten af 1981 kom han så
tilbage til Grønland, hvor
han havde forskellige jobs. I
1985 blev han sagsbehand-
ler ved Ilulissat kommunes
socialforvaltning. Den 1. juli
1990 begyndte han som an-
staltsbetjent ved Anstalten
for Domfældte i Nuuk. Han
er formand for den grøn-
landske afdeling af Dansk
Fængelsforbund, som orga-
niserer fængels- og anstalts-
betjente. Den grønlandske
afdeling tæller 37 medlem-
mer. Siden 1975 har afdelin-
gen kæmpet for at få gen-
nemført en egentlig uddan-
nelse som grønlandsk an-
staltsbetjent.
-1 dag kan du gå lige ind
fra gaden og blive anstalts-
betjent, og det er for dårligt,
især når ledelsen ønsker sta-
bile og dygtige medarbejde-
re. Som det er nu har anstal-
ten overhovedet ingen ud-
dannelsestilbud, og jeg tror,
at det er derfor mange hol-
der op igen efter kort tid, si-
ger Johannes Kleist.
Golfen og cornflakes
I opholdsrummet, hvor an-
staltsbetjentene kommer til
og fra og tager sig en kop
kaffe og en hurtig ostemad,
kører fjernsynet med en
blanding af de sidste nyhe-
der fra Golfen, reklamer for
cornflakes og dyre biler.
Samtidigt kvæmer radioen
grønlandsk skønsang for
fuldt drøn. En ældre mand
kommer og skal have sin
medicin og Johannes finder
nøglen til medicinskabet
frem og noterer, at manden
har fået sine piller. Klokken
lidt over syv tager Johannes
en ekstra runde for at få de
sløveste hevet ud af senge-
ne. Gangen er lang og trist
med de 14 celler, ét bad og ét
toilet, et ulækkert køkken-
rum, som mest ligner et
snavset pulterrum og en op-
holdsstue, hvor gamle,
ulækre stole står stablet om-
kring et larmende TV-appa-
rat.
Kun nøglesvingere
- Vores arbejde er at få dem
ud i samfundet igen, vi skal
prøve at være eksempler for
dem, og så hjælper det ikke,
at vi er fjendtlige over for de
indsatte. Men det er da
klart, at de altid vil betragte
os som deres modstandere,
siger Johannes Kleist.
- Vi vil meget gerne lære
noget om, hvordan man i det
hele taget omgås de indsat-
te, og hvordan vi bedst kan
hjælpe de domfældte tilbage
i samfundet. For et halvt år
siden var der én, som i pres-
sen sagde, at vi bare var nøg-
lesvingere. Når man hører
det første gang, bliver man
gal, men når jeg tænker ef-
ter, så synes jeg at betegnel-
sen nøglesvinger passer godt
på os, siger Johannes Kleist.
- Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen og ledelsen i
Grønland er ligeglade med
om det grønlandske perso-
nale får en uddannelse. Tid-
ligere forsøgte man at sende
nogen ansaltsbetjente på
uddannelse i Danmark, men
Direktoratet syntes, at vi
var for ustabile. Det er en
falliterklæring, for på den
ene side vil man gerne have
grønlandsk sprogede medar-
bejdere, men på den anden
side vil man ikke bekoste ud-
dannelsen, siger Johannes
Kleist.
Klokken ringer
Anstaltslederen Per Ander-
sen dukker op ved ottetiden
og sætter sig i opholdsrum-
met sammen med de fire be-
tjente. De diskuterer, hvor-
dan de kan rykke fangerne
rundt i cellerne, for der er
lige kommet en fyr, som ik-
ke under nogen omstændig-
heder må få kontakt til en
anden indsat. Langt om
længe får de puslespillet til
at gå op.
Klokken ringer! Det er en
indsat, der er anbragt i isola-
tion, som skal ud og tisse.
Johannes og Isak går ned i
kælderen for at låse ham ud
og forrette sin nødtørft. Af
sikkerhedsgrunde skal de
være to, når de »skal i kæl-
deren«.
Klokken halv tolv er det
tid til middagsmaden, og Jo-
hannes triller rundt med
madvognen til de indelåste,
som ikke har lov at bevæge
sig uden for deres celler. Da-
gens middag, kogt sælkød og
suaasat, hældes op i rigelige
mængder og serveres.
Idé til uddannelse
Den grønlandske afdeling af
Dansk Fængelsforbund har
lavet et udkast til, hvordan
en uddannelse som fæng-
selsbetjent kan se ud:
* optagelsesprøve,
* 3 måneders introduktion
til jobbet og uddannelsen,
* 8 måneders praktik i en
grønlands anstalt,
NAMMINERSOR-
NERULLUTIK
OQARTUSSAT
Danmarkkni allaffikafia
Adresse
nutaaq:
Namminersomerullutik Oqartussat Danmarkimi al-
laffiat aprilip aallaqqaataani 1991-imi adressitoqqa-
minit Sjæleboderne 2, GI. Mønt 12-imiit aamma Hau-
sergade 3-miit ataatsimut adressemut nutaamut
nuussaaq:
Namminersomerullutik Oqartussat
Danmarkskontoret
Pilestræde 52
Postbox 2151
1016 København K.
Danmarkskontorip telefonii, telexnormuilu allanngo-
ratik imaaginnassapput;
Telefonnr.:
Telexnr.:
33 13 42 24
15 519
Malugiulli telefaxnr. ataatsimoorussaq imaalillugu
allanngortinneqarmat:
Telefaxnr.: 33 13 49 71
Nutsemermut atatillugu Danmarkskontori matoq-
qassaaq martsip 22-ianiit aprilip pingajuat 1991
ilanngullugu.
Ullo’qeqqasiutissat, puisit neqaat suaasallit, iniminniiginnartussanut aqqussorneqarput.
Isertitsisarfimmiittut ilaata igafdmmi ikiuuttup nakkutilliisoq Johannes Kleist ikiorpaa.
Dagens middag, kogt sælkød og suaasat, transporteres ned af trapperne til de indsatte, som
ikke må forlade deres celler. En indsats på køkkentjans hjælper anstaltsbetjent Johannes
Kleist. (Foto: Knud Josefsen)
* 6 måneders teoretisk ud-
dannelse,
* 3-6 måneders praktik i
Danmark,
* 2 måneders afsluttende
kursus,
* afsluttende prøve.
- Det er økonomien og Di-
rektoratets mening om os
grønlændere som ustabile,
der gør, at vi ikke får gen-
nemført en uddannelse.
Men det er for dårligt, at
man ansætter unge og
umodne som anstaltsbetjne-
te. Selv om de domfældte
har respekt for betjentene,
så vil de helst ikke modtage
ordrer fra en yngre person.
Derfor bør det være folk om-
kring de 30 og opefter, som
bliver anstaltsbetjnete, siger
Johannes Kleist.
- Hvis jeg skal være reali-
stisk, tror jeg først, at vi får
en uddannelse, når Grøn-
land en gang overtager rets-
væsnet, og det kan jo have
lange udsigter. Politikernes
interesse har været meget
ringe, og ingen har på noget
tidspunkt nævnt noget om
anstaltsbetjentene. De
skubber det fra sig med den
begrundelse, at området hø-
rer under den danske stat.
Men når de allerede så småt
er begyndt at tale om en
overtagelse af retsvæsnet,
så er man også nødt til at
forberede sig på at overtage
anstalterne, mener Johan-
nes Kleist.
Johannes Kleistip suliarinerusarpai matunik ammaallunilu
parnaarisarneq. Uani kisimiititaalluni mattusimasaasoq
perusuersartarfiliartinneqarpoq.
Det meste at Johannes Kleists arbejdsdag går med at låse
døre op ogi. Her er det en isoleret indsat, som skal lukkes
ud for at komme på toilet. (Foto: Knud Josefsen)