Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 20.03.1991, Qupperneq 8
Nøglesvingere vil uddannes Direktoratet for Kriminalforsorgen kalder anstaltsbetjentene ustabile NUUK(KR) - Nøgleknip- pet i stroppen på de pe- troleumsgrå terrylene- bukser rasler taktfast, mens anstaltsbetjent Jo- hannes Kleist går sin morgenrunde ned af den trøstesløse gang på afde- ling B for at vække de indsatte i Anstalten for Domfældte i Nuuk. De er fire betjente på vagten, som startede klokken seks og halv syv begyn- der gangene at syde af liv. Flere af de indsatte skal på arbejde ude i by- en, og de napper en hur- tig gang morgenmad i kantinen, inden de hen- ter deres madpakker og forlader anstalten. Lige Ind fra gaden Johannes Kleist startede i 1972 som fængselsbetjent i Vestre Fængsel i Køben- havn, hvor han var indtil 1976. Siden arbejdede han i fire år som sagsbehandler ved det grønlandske rådgiv- ningskontor i København. I starten af 1981 kom han så tilbage til Grønland, hvor han havde forskellige jobs. I 1985 blev han sagsbehand- ler ved Ilulissat kommunes socialforvaltning. Den 1. juli 1990 begyndte han som an- staltsbetjent ved Anstalten for Domfældte i Nuuk. Han er formand for den grøn- landske afdeling af Dansk Fængelsforbund, som orga- niserer fængels- og anstalts- betjente. Den grønlandske afdeling tæller 37 medlem- mer. Siden 1975 har afdelin- gen kæmpet for at få gen- nemført en egentlig uddan- nelse som grønlandsk an- staltsbetjent. -1 dag kan du gå lige ind fra gaden og blive anstalts- betjent, og det er for dårligt, især når ledelsen ønsker sta- bile og dygtige medarbejde- re. Som det er nu har anstal- ten overhovedet ingen ud- dannelsestilbud, og jeg tror, at det er derfor mange hol- der op igen efter kort tid, si- ger Johannes Kleist. Golfen og cornflakes I opholdsrummet, hvor an- staltsbetjentene kommer til og fra og tager sig en kop kaffe og en hurtig ostemad, kører fjernsynet med en blanding af de sidste nyhe- der fra Golfen, reklamer for cornflakes og dyre biler. Samtidigt kvæmer radioen grønlandsk skønsang for fuldt drøn. En ældre mand kommer og skal have sin medicin og Johannes finder nøglen til medicinskabet frem og noterer, at manden har fået sine piller. Klokken lidt over syv tager Johannes en ekstra runde for at få de sløveste hevet ud af senge- ne. Gangen er lang og trist med de 14 celler, ét bad og ét toilet, et ulækkert køkken- rum, som mest ligner et snavset pulterrum og en op- holdsstue, hvor gamle, ulækre stole står stablet om- kring et larmende TV-appa- rat. Kun nøglesvingere - Vores arbejde er at få dem ud i samfundet igen, vi skal prøve at være eksempler for dem, og så hjælper det ikke, at vi er fjendtlige over for de indsatte. Men det er da klart, at de altid vil betragte os som deres modstandere, siger Johannes Kleist. - Vi vil meget gerne lære noget om, hvordan man i det hele taget omgås de indsat- te, og hvordan vi bedst kan hjælpe de domfældte tilbage i samfundet. For et halvt år siden var der én, som i pres- sen sagde, at vi bare var nøg- lesvingere. Når man hører det første gang, bliver man gal, men når jeg tænker ef- ter, så synes jeg at betegnel- sen nøglesvinger passer godt på os, siger Johannes Kleist. - Direktoratet for Krimi- nalforsorgen og ledelsen i Grønland er ligeglade med om det grønlandske perso- nale får en uddannelse. Tid- ligere forsøgte man at sende nogen ansaltsbetjente på uddannelse i Danmark, men Direktoratet syntes, at vi var for ustabile. Det er en falliterklæring, for på den ene side vil man gerne have grønlandsk sprogede medar- bejdere, men på den anden side vil man ikke bekoste ud- dannelsen, siger Johannes Kleist. Klokken ringer Anstaltslederen Per Ander- sen dukker op ved ottetiden og sætter sig i opholdsrum- met sammen med de fire be- tjente. De diskuterer, hvor- dan de kan rykke fangerne rundt i cellerne, for der er lige kommet en fyr, som ik- ke under nogen omstændig- heder må få kontakt til en anden indsat. Langt om længe får de puslespillet til at gå op. Klokken ringer! Det er en indsat, der er anbragt i isola- tion, som skal ud og tisse. Johannes og Isak går ned i kælderen for at låse ham ud og forrette sin nødtørft. Af sikkerhedsgrunde skal de være to, når de »skal i kæl- deren«. Klokken halv tolv er det tid til middagsmaden, og Jo- hannes triller rundt med madvognen til de indelåste, som ikke har lov at bevæge sig uden for deres celler. Da- gens middag, kogt sælkød og suaasat, hældes op i rigelige mængder og serveres. Idé til uddannelse Den grønlandske afdeling af Dansk Fængelsforbund har lavet et udkast til, hvordan en uddannelse som fæng- selsbetjent kan se ud: * optagelsesprøve, * 3 måneders introduktion til jobbet og uddannelsen, * 8 måneders praktik i en grønlands anstalt, NAMMINERSOR- NERULLUTIK OQARTUSSAT Danmarkkni allaffikafia Adresse nutaaq: Namminersomerullutik Oqartussat Danmarkimi al- laffiat aprilip aallaqqaataani 1991-imi adressitoqqa- minit Sjæleboderne 2, GI. Mønt 12-imiit aamma Hau- sergade 3-miit ataatsimut adressemut nutaamut nuussaaq: Namminersomerullutik Oqartussat Danmarkskontoret Pilestræde 52 Postbox 2151 1016 København K. Danmarkskontorip telefonii, telexnormuilu allanngo- ratik imaaginnassapput; Telefonnr.: Telexnr.: 33 13 42 24 15 519 Malugiulli telefaxnr. ataatsimoorussaq imaalillugu allanngortinneqarmat: Telefaxnr.: 33 13 49 71 Nutsemermut atatillugu Danmarkskontori matoq- qassaaq martsip 22-ianiit aprilip pingajuat 1991 ilanngullugu. Ullo’qeqqasiutissat, puisit neqaat suaasallit, iniminniiginnartussanut aqqussorneqarput. Isertitsisarfimmiittut ilaata igafdmmi ikiuuttup nakkutilliisoq Johannes Kleist ikiorpaa. Dagens middag, kogt sælkød og suaasat, transporteres ned af trapperne til de indsatte, som ikke må forlade deres celler. En indsats på køkkentjans hjælper anstaltsbetjent Johannes Kleist. (Foto: Knud Josefsen) * 6 måneders teoretisk ud- dannelse, * 3-6 måneders praktik i Danmark, * 2 måneders afsluttende kursus, * afsluttende prøve. - Det er økonomien og Di- rektoratets mening om os grønlændere som ustabile, der gør, at vi ikke får gen- nemført en uddannelse. Men det er for dårligt, at man ansætter unge og umodne som anstaltsbetjne- te. Selv om de domfældte har respekt for betjentene, så vil de helst ikke modtage ordrer fra en yngre person. Derfor bør det være folk om- kring de 30 og opefter, som bliver anstaltsbetjnete, siger Johannes Kleist. - Hvis jeg skal være reali- stisk, tror jeg først, at vi får en uddannelse, når Grøn- land en gang overtager rets- væsnet, og det kan jo have lange udsigter. Politikernes interesse har været meget ringe, og ingen har på noget tidspunkt nævnt noget om anstaltsbetjentene. De skubber det fra sig med den begrundelse, at området hø- rer under den danske stat. Men når de allerede så småt er begyndt at tale om en overtagelse af retsvæsnet, så er man også nødt til at forberede sig på at overtage anstalterne, mener Johan- nes Kleist. Johannes Kleistip suliarinerusarpai matunik ammaallunilu parnaarisarneq. Uani kisimiititaalluni mattusimasaasoq perusuersartarfiliartinneqarpoq. Det meste at Johannes Kleists arbejdsdag går med at låse døre op ogi. Her er det en isoleret indsat, som skal lukkes ud for at komme på toilet. (Foto: Knud Josefsen)

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.