Atuagagdliutit - 03.07.1991, Blaðsíða 23
Hvad lavede nordboerne i Vinland?
Komité vil kortlægge nordboernes aktiviteter i Nordamerika
NUUK(KK) - En række
privatpersoner har med
opbakning fra blandt an-
det Nationalmuseet på
et møde i København
stiftet en komité, hvis
formål er at fremme og
støtte udforskningen af
nordboernes aktiviteter
i Nordamerika fra år
1000 til år 1500.
Foruden Danmark er Ca-
nada, USA og Grønland med
i projektet, og hvert land har
udpeget to medlemmer til at
lede arbejdet.
På mødet i København
var Grønland repræsenteret
af museumsinspektør Claus
Andreasen, som sammen
med museumsdirektør Emil
Rosing er de grønlandske
medlemmer af komiteen.
De danske repræsentan-
ter er Jørgen Meldgaard fra
Nationalmuseet og direktør
Jørgen D. Siemonsen, som
er formand for den skandi-
naviske afdeling af komite-
en.
Private midler
- Vi vil gerne gøre mere for
at kortlægge og udbrede
kendskabet til nordboernes
aktiviteter, og derfor bliver
det især vores opgave at fin-
de private midler til kom-
mende forskningsprojekter,
siger Jørgen D. Siemonsen,
som oplyser, at det første
projekt allerede er godkendt
og finansieret.
- Vi glæder os meget til at
deltage i dette arbejde, siger
museumsdirektør Emil Ro-
sing til AG. Mange af de
kommende aktiviteter vil fo-
regå i Østerbygd i Sydgrøn-
land, men det er jo meget
aktuelt, at vi netop har star-
tet udgravningerne af nord-
bogården syd for Austman-
nadalen ved Nuuk. Vi skal
blandt andet analysere, om
tømmeret, som blev brugt
ved opførelsen af gården,
stammer fra Canada.
Sagaerne fortæller
Ifølge de islandske sagaer
blev Nordamerika opdaget i
slutningen af 900-tallet af
Bjarne Heijulfsson og Leif
Eriksson. Sidstnævnte, der
var søn af Erik den Røde,
nåede omkring år 1000 fra
Grønland til Vinland.
Heijulf hed en mand, som
i år 986 fulgte Erik den Røde
fra Island for at bosætte sig
i Grønland. De islandske sa-
gaer beretter:
»Dernæst er at fortælle,
at Heijulfs søn, Bjarne, en-
gang på rejse fra Island til
Grønland blev drevet langt
mod vest, hvor han så et
ukendt land; men han ud-
forskede det ikke nærmere.
Folk syntes, at han ikke
havde været meget videbe-
gærligt; og det blev bebrej-
det ham, at han intet havde
at fortælle om det nye land,
han havde set.
Men Leif, søn af Erik den
Røde på Brattahlid, drog til
Heijulfnæs og gæstede Bjar-
ne. Han købte Bjarnes skib
og hvervede folk, så han fik
en skibsbesætning på 35
mand.«
Leif den Lykelige fandt
nyt land, som han gav nav-
nene Helleland (efter de fla-
de sten i stranden), Mark-
land (efter det flade skov-
land) og Vinland (efter de
vinstokke, der groede på
stedet).
Leif den Lykkelige over-
vintrede i Nordamerika.
Hvis man kan stole på saga-
en, skulle Leif være kommet
så langt mod syd som nær
det område, hvor New York
ligger i dag.
Flere fund
Flere interessante fund vid-
ner om nordboernes færden
i Nordamerika. Blandt an-
det en vikingeboplads, L’An-
se-aux-Meadow på nord-
spidsen af Newfoundland
fra 1000-tallet og en norsk
mønt fra omkring 1065 i
Maine i USA. Nordboernes
boplads i L’Anse-aux-Mea-
dow blev udgravet i 1960-64
af de norske arkæologer An-
ne Stine og Helge Ingstad.
Den nystiftede komite har
i efteråret 1992 planlagt en
konference, hvor resultater-
ne fra de afsluttede forsk-
nings-projekter vil blive
fremlagt.
I
I
Qallunaatsiaqarfiusimasoq Kangilleq siunissami sulinissanipingaaruteqartussaq. Aanna Qassiarsuk qallunaatsiaallu illu-
korsui. (Ass.: John Rasmussen).
Østerbygden vil få en stor betydning i det fremtidige arbejde. Her er det Qassiarsuk med sine mange nordboruiner. (Foto:
John Rasmussen).
Ullumikkut vikingit angallataannik Amerikaliamissaq aar-
lerinanngilaq, aammami ukiut 1.000-it matuma siornagut
taamaassimagunavippoq.
I dag er det ingen sag at sejle til Amerika i et vikingeskib,
men for 1.000 år siden kunne det efter al sandsynlighed også
lade sig gøre.
Qallunaatsiaat Vinlandimi susimappat?
Qallunaatsiaat Nordamerikamiissimanerat paasiniaafflgineqalerpoq
NUUK(KK) - Inuppaaluit
ilaatigut Danmarkimi
Katersugaasivissuarmit
tapersersorneq artut Kø-
benhavnimi ataatsimiil-
lutik komite-liorsimap-
put, taassuinallu qallu-
naatsiaat ukioq 1000-
imiit ukioq 1500-ip tun-
gaanut Nordamerika-
miissimanerannik misis-
suinissaq sulissutigalu-
gulu tapersersussavaa.
Danmark, Canada, USA
Kalaallit Nunaallu pilersaa-
rusioqataapput, nunallu
taakku tam arm ik immikkut
marlunnik aqutsisuusussa-
ni ilaasortaatitaqassapput.
Københavnimi ataatsi-
miinnermi Kalaallit Nu-
naanniit peqataapput Nu-
natta katersugaasiviani
nakkutilliisoq Claus Andre-
assen katersugaasiviullu pi-
sortaa Emil Rosing, taakku-
lu nunatsinniit komitemi
ilaasortaassapput.
Danmarkimiit peqataap-
put Katersugaasivissuarme-
ersoq Jørgen Meldgaard
aamma direktør Jørgen D.
Siemonsen, nunat avannar-
liit komitemi ilaasortaati-
taannut siulittaasuusussaq.
Anlngaasat
katersukkat
- Qallunaatsiaat angalasi-
manerat sulisimanersdlu sa-
pinngisamik paasiniaaffigil-
luarniarneqassapput, taa-
maattumik paasiniaanermi
atugassanik aningaasanik
katersuiniartassaagut, Jør-
gen D. Siemonsen oqarpoq,
suliassallu siulliit akuerine-
qareersimanerarlugillu an-
ingaasaliifligineqareersima-
nerarpai.
- Suleqataanissatsinnut
qilanaartorujussuuvugut,
katersugaasiviup pisortaa
Emil Rosing AG-mut oqar-
poq. Misissuinissat ilarpas-
sui Østerbygdenimi Kuja-
taaniittumi ingerlanneqar-
tussaapput, qallunaatsiaa-
qarfikumili Nuup eqqaani
Nipaatsumiittumi assaaler-
nerit aamma pingaarute-
qartussaapput. Paasinigas-
sattami ilagissavaat, qisuit
illukumi atorneqarsimasut
Canadameersuusim aner-
sut.
Oqaluttuaatitoqqat
Islandimiut oqaluttuaatito-
qaasigut ilisimaneqarpoq
Bjarne Herjulfssonip Leif
ErikssonUlu Norsamerika
900-ikkut naalerneranni
nassaarisimagaat. Aappaa-
lu, Erik Aappalaartup erne-
ra, ukioq 1000-ip missaani
Kalaallit Nunaanniit Vin-
landiliarsimavoq.
Angut Heijulfimik atilik
Erik Aappalaartoq Islandi-
miit malillugu ukioq 986-
imi Kalaallit Nunaannut
nunassissimavoq. Islandimi
oqaluttuaatitoqaanni ima
oqaluttuarineqarpoq:
»Herjulfip ernera, Bjarne,
ilaanni Islandimiit Kalaallit
Nunaaliartilluni kimmuin-
naq saavigussaasimavoq,
nunamullu nalusaminut pi-
simalluni; nunali taanna
misissorluarsimanngilaa.
Inuit soqutigisaqanngip-
pallaarnerarsimavaat; nu-
nalu takusani nutaaq pillu-
gu oqaluttuassaqanngim-
mat assuaraat.
Taavali Leif, Erik Aappa-
laartup Brattahlidimiup er-
nera, Heijulfsnæs-imukar-
poq Bjarnemut tikeraarluni.
Bjarnep umiarsuaa pisiaraa
inuttalersorlugulu, umiar-
suaalu 35-inik inuttaqar-
poq.«
Leif Iluanaarajuttup nu-
na nutaaq nassaaraa, ilaalu
Hellelandimik atserlugu
(ujaqqat manissut sissami
nassaarisani atsiullugit),
ilaa Marklandimik atserpaa
(nuna manissoq orpappas-
suahk atsiullugu) ilaalu
Vinlandimik atserpaa (viin-
nequtit tamaani naasartut
atsiullugit).
Leif Iluanaarajuttoq
Nordamerikami ukiivoq.
Oqaluttuatoqqat upperissa-
gaanni taava Leif kujasisso-
rujssuarmut pisimassaaq,
allaat ullumikkut New Yor-
kip inigisaata eqqaa tikissi-
massallugu.
Nassaat arlalllt
Qallunaatsiaatoqqat Norda-
merikamiissimanerannut
uppernarsaataasinnaasunik
arlalinnik soqutiginavissu-
nik nassaartoqartarsima-
voq. Tam akku ilagaat vikin-
git umiarsualivigisimasaat,
L’Anse-aux-Meadow New-
foundlandip avannaaniittoq
ukioq 1000-ip missaaneer-
soq norgemiullu aningaa-
saat ukioq 1065-imeersoq
Mainemi USA-miittumi as-
saanermi nassaarineqarsi-
masoq. Norgemiut itsami-
sarsiuut Anne Stinep Helge
Ingstadillu qallunaatsiaat
nunaqarfitoqaat L’Anse-
aux-Meadow 1960-64-imi
assaaffigisimavaat.
Komite pilersinneqarsi-
masoq 1992-imi ukiakkut
ataatsimeersuartussaavoq,
misissuinertigullu paasisaa-
simasut taamanikkussamut
saqqummiunneqartussaap-
put.