Atuagagdliutit - 09.10.1991, Blaðsíða 18

22
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 116 1991
Nipit avataa-
neersutsiarsuit
atorumanngilasi!
All.: Anda Poulsen, Aasiaat
Naluneqanngitsutut KNR-p
ukiuunerani aallakaatitsi-
sarnini maanna atulerpaa,
aallakaatitsisarnermigut si-
vitsuinermigut. Aallakaatit-
sineq sivitsoraluartoq suli-
sut amerlineqanngillat. Ta-
manna isumaqarpoq tusar-
naartartuusugut naatsor-
suutigissanngikkipput aal-
lakaatitassiat pitsaaneru-
lerlutillu inuppalaarneru-
lernissaat.
KNR-mik tusamaartar-
tuusugut allamillu tusar-
naagaqarnissamik periarfis-
saqanngitsugut kissaatigiu-
ar tagar aarput kalaallisut
aallakaatitat amerlanerusut
tamatigoornerusullu aalla-
kaatinneqartassasut. Aalla-
kaatitassiammi 80 procenti-
isa kalaallisuujunissaat
KNR-ip piuleramili suli
naammassisimagunann-
gimmagu tusarnaartartuu-
sugut kissaatigileeqaarput
ilumut aallakaatitat min-
nerpaamik 80 procentii ka-
laallisuujussasut.
80 procentit iluaniittaria-
qanngillat nipilersukkat
aallakaatitseqqiinerillu.
Tassaasariaqarpulli suliat
nutaat sapinngisamillu aal-
lakaatitaq tunaartaminut
naleqquttoq naammassine-
qartariaqarluni.
Kalaallisulli aallakaati-
tassiorneq KNR-ip naam-
massiuminaatsippaa tu sar-
ri aartartut piumasaattut.
Oqaatigilara tusarnaartar-
tut piumasaat minnerpaa-
mik tassaammata:
1. Kalaallisut aallakaati-
tassiat amerlasuut.
2. Aallakaatitassiat tama-
tigoortut.
3. Aallakaatitassiat sine-
rissameersut.
Tusarnaartartut malugil-
luagaannik iluaallaatigeqi-
saannillu telefonikkut oqa-
loqatiginnilluni aallakaati-
tassiornerit toqqaannartut
amerligaluarpummi, ta-
mannalu qujanaqaaq.
Tikinniagarali aana. Na-
lunngilarput KNR-ip aalla-
kaatitassiarisartagai naam-
maginartuutinniarlugit fre-
elancer-nik taaneqartartut
atorneqartartut pinngitso-
orneqarsinnaanngitsut.
Freelancer-nillu aallakaati-
tassiat suliarineqartartut
amerlaqisutigut KNR-mi
atorfeqarlutik aallakaatitas-
siortunit ajorneruneq ajor-
tut tusarnaartartutut malu-
ginngitsuugassaanngillat.
Taamaattumik aallakaati-
tassiortut avataaneersut su-
li atorluarnerusariaqarpasi.
Sineriammiillu aallakaa-
titassiat amerlanerit suli
pissarsiarisinnaagaluarpasi
illoqarfinni ataasiakkaani
aallakaatitassiorsinnaasut
sakkussikkaluarussigit taa-
malu peqataatilerlugit.
HVALRIFFEL
HUSQVARNA
Halggevær - brugt men i rigtig god
stand. kal. 12/70 eller 16/70. Sand-
vikstålpiper. Virker aRid. Kr. 1 690,-
TradRioneR engelsk design, kal.
375 H&H mag. F.eks. kan hvid-
hval skydes med 1 skud, hvor
mange skud med 30-06 ikke er
tilstrækkeligt. Super riffel til store
dyr -kun 4.550,-kr.
.22 MAGNUM
rifler med magasin. Fås som US
karabin, eller traditionel riffel. Pris
starter fra 1.960,-. Sigtekikkert
Dan/Arms fra kr. 490,-.
Hunters House, Arms Gallery H.C.Ørstedsvej 7B.
1875Frederiksberg C.-TK.: 31-22 2333 . Fax:31-22 8200
STED: PILUTAQ
LØRDAG D. 12. OKTOBER KL. 20.00-0.30
HOVEILSROVSOR:
BRYGGERI
BILLETTER KØBES HOS:
mk
HUSK MEDLEMSKORTI
NUUK JAZZKLMB . POSTBOKS 566 . 3900 NUUK

Oqallinnermut ilanngukkumasanut pinngitsoomani ateq, najugaq ajomanngippallu oqarasuaatip
normua ilanngunneqartassapput. Oqallinnermut ilanngukkamasat atsiomagit adressilemagillu
nassiunneqarsimasut AG-p ilanngukkamanngissinnaavai.
Ved debatindlæg skal der altid skrives navn, adresse og evt. telefonnummer. AG forbeholder sig ret
til ikke at bringe debatindlæg, når AG ikke kender indsenderens navn og adresse.
Om racisme eller om at
grave grøfter?
Af: Bolethe Papis, Nuuk
Der har i den forløbne uge
været en del presseomtale
om vor landsstyremedlem
Henriette Rasmussens på-
ståede racistiske opstød - på-
stande som burde være ble-
vet manet til jorden af Lars
Emil Johansens indgriben i
presseomtalen. Der skal
åbenbart noget stærkere el-
ler anderledes midler til før
»en fornærmelse mod
danskheden« i det hjemme-
styrede Grønland bliver ma-
net til jorden.
Kære Chefredaktør, det
er sædvanligvis en god pres-
setik, at man hører begge
parter i en historie der of-
fentliggøres - og i særdeles-
hed en leder!
Du skriver i din leder den
27. september, at ...»I pau-
sen »låner« nogle af gæster-
ne guitaren, og da musike-
ren skal spille igen, beder
han om at få sin guitar tilba-
ge.« ...Ligeledes skriver du i
din leder den. 2 oktober at
det for landsstyreforman-
den... »lykkes...at få vendt
hele sagen på hovedet - og så
lige give pressen skylden for
at grave grøfter mellem de
to befolkningsgrupper.«
Havde du selv overværet
episoden ville du have skam-
met dig som alle os andre,
der overværede den.
Det hele startede meget
hyggeligt med, at en indi-
ansk deltager fra Sydameri-
ka synger og spiller sammen
med musikeren under Hans
Engelis reception i restau-
rant Sky top. Da receptionen
sluttede, var vi en stor grup-
pe som gik ud i den roteren-
de bar, bl.a. også ham der
lige havde spillet sammen
med musikeren. I baren var
der endnu ikke musik, men
instrumenterne står klar og
der står en enlig tjener i ba-
ren, og på daværende tids-
punkt var der ikke andre
gæster end os i baren. Alle er
glade og tilfredse med både
forløb og de indlæg der er
kommet i løbet af hele den 1.
dag af FN-seminaret, og alle
er spændte på og glæder sig
til de kommende arbejdsda-
ge, ikke mindst os som
værtsfolk.
Men det, der ikke måtte
ske, skete. Tjeneren går hen
til den spillende gæst og
uden et ord river guitaren
ud af hånden på gæsten og
stiller den tilbage. Alle glor
og der opstår højlydt pro-
testmumien hos alle, replik-
ker som »hvordan kan han
gøre det?« - »er han sur?« -
»det har jeg aldrig oplevet i
andre dele af verden!« og an-
dre spørger os hjemmehø-
rende om sådanne episoder
er hverdagskost hos os.
Lidt senere dukker musi-
keren op, og efter opfordring
dukker hotellets inspektør
også op. Heldigvis er den af
hotellet ansatte udenland-
ske musiker så meget men-
neske med menneskelig si-
tuationsfornemmelse, at
han ikke har noget imod, at
en gæst der har rejst den
halve verden for at komme
til Nuuk, låner hans guitar.
Resten af aftenen er det dog
en aboriginal fra Australien
der sammen med den pro-
fessionelle musiker genska-
ber den gode stemning, der
var fra starten.
Hvis den danske tjener al-
lerede i starten havde gjort
de udenlandske gæster op-
mærksom på, at de ikke
uden samtykke kan låne in-
strumenter, og eventuelt
venligt men bestemt havde
bedt gæsten om at lægge in-
strumentet fra sig, så var
denne kedelige polemik ikke
opstået. Sidst men ikke
mindst, så havde vore uden-
landske gæster ikke fået det
kedelige indtryk af hvordan
danskere i Grønland kan op-
føre sig.
P.S. Jeg oplevede selv, at vo-
re udenlandske gæster der
overværede episoden, blev
beroliget af Henriettes ind-
læg.
Grønland set med lidt
firkantede øjne
Af Roland Thomsen, Narsaq
Det var med forundring, jeg
har læst jeres leder med tit-
len »Racistisk opstød«. Når
jeg giver mit bidrag, så er det
fordi redaktøren er dansk -
håber ikke det opfattes som
racistisk.
I lederen kørte du indled-
ningsvis frem med det
skarpe skys, som imperialis-
me, spiritus, hash-tåger,
krigen i Vietnam, amerika-
nerne vi ikke må svine til
osv. Henriette Rasmussens
udtalelse hørte 60-erne til.
Kolonitiden er forbi. Vi skal
tale pænt til hinanden.
Der er dog stadig flere af
disse emner der er brændak-
tuelle.
Hele hotel-, restaurations
og turistbranchen styres af
ikke-grønlændere. Selv re-
ceptionister og guider, som
burde være en selvfølge var
grønlændere, er importere-
de udefra. Selvfølgelig er det
op til enhver at erhverve sig
et hotel eller en restaurant,
grønlænder som dansker og
tage den store risiko, der er
forbundet dermed. Udtryk-
te Henriette Rasmussen sig
i tåger? - Hvornår har en po-
litiker kaldt en spade for en
spade. Jeg opfatter sandelig
ikke hendes udtalelse raci-
stisk, men snarere lidt na-
tionalistisk.
Og nationalisme er jo net-
op in for tiden. Uffe Elle-
mand kæmper en kamp for
de baltiske landes nationale
selvstændighed - både kul-
turelt og økonomisk. Og det
er da fint. Så vi behøver ikke
at blive dødfornærmet, når
en partner i rigsfællesska-
bet sætter spørgsmål ved en
anden partners økonomiske
og kulturelle dominans.
Kulturelle? Ja, se på spro-
get. Hvorfor er der mon i en
andel del af riget så stor de-
bat om, at tilflyttere, flyg-
ninge især, for at kunne få
arbejde, skal følge dansk-
undervisningen og kunne
tale og forstå dansk.
Jeg spurgte en dag en
dreng på 13 år, hvad han
kunne tænke sig at bestille,
når han blev stor. Jo, han
ville være dygtig til dansk,
for så kunne han måske få
arbejde på kommunekonto-
ret.
Sagde en grønlandsk
dreng i Grønland.
Hvorfor er der mon i en
andel del af riget så stor de-
bat om udlændinges ret til
at købe sommerhuse i Dan-
mark, når danskerne må kø-
be sommerhuse i andre lan-
de. - Det er vel ikke fordi
man ikke ønsker en pølsety-
sker fra Baden Baden som
nabo til sommerhuset i Gil-
leleje? Jamen, det er jo racis-
me.
Du taler om amerikaner-
ne, som vi ikke må svine til.
Grønland har i en genera-
tion huset amerikanske ba-
ser som rigsfællesskabets
andel i det europæiske for-
svar. En stor andel. Hvem
sviner hvem til? Grønland
sidder tilbage med et kæmpe
oprydnings- og især forure-
ningsproblem, som fs med
Ikatseq-basen ved Kulusuk.
Og for en partner i rigsfæl-
lesskabets part, med den
nedlagte vejrstation Timmi-
armiut. Jeg har sem dem
begge.
Er det ikke stadig aktuelt
at sige der findes svinehun-
de og grisebasser?
Vores demokratiske sam-
fund giver os lov at lufte pri-
vate meninger og synspunk-
ter. Skal det høres, skal det
gøres det rigtige steder og på
de rigtige tidspunkter.
Det ville da være uhygge-
ligt, om alle grønlandske po-
litikere sagde det samme og
udtrykte samme mening -
eller ingen mening. Det er
demokrati contra facisme.
Netop til en FN-delegation
må det være relevant at ud-
trykke sin mening, uanset
om det går ud over minorite-
ten. Så sart kan denne mino-
ritet ikke tillade sig at være.
Hvis deltagerne i FN-kon-
ferencen ikke hører værre
ting på deres møder rundt i
verden, så er der håb for fre-
delig sameksistens og det
håber jeg sandelig også fort-
sætter i Grønland. Men der
skal være plads til debat,
kritik, dialog osv. uanset
hvor ubehagelige emnerne
måtte være.
Ellers bliver grøfterne til
kløfter.