Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.10.1991, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 09.10.1991, Blaðsíða 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 116 1991 Med harmoni i billeder og lyd - sådan er video Knud Petersen: - HK-assistinngorniarsim agal u arp unga, qujanartumilli paasitinneqarlun- ga teknikeritut piukkunnaateqartunga. (Ass.: Knud Josefsen) Knud Petersen: - Egentlig ville jeg have været HK-assistent, men så Hk jeg heldigvis at vide, at jeg egnede mig som tekniker. (Foto: Knud Josefsen) Der findes ingen uddannede redigeringsteknikere her i landet, derfor har Knud Petersen valgt denne uddannelse NUUK(LRH) - 18-årige Knud Petersen er i lære som AV-assistent i Inuk Video Production i Nuuk. Der er flere grene at vælge indenfor den audio-visionelle uddan- nelse. Man kan vælge at blive kameratekniker, lydtekniker eller som Knud Petersen har be- sluttet, at uddanne sig til redigeringstekniker in- denfor videobranchen. Når han i slutningen af januar 1996 bliver fær- dig, vil han kunne mixe en video sammen, så der er harmoni i billeder og lyd. - Da jeg kom ud af folke- skolen, havde jeg planer om at gå i lære som HK-assi- stent. Men da jeg var lige ved at være færdig med folke- skolen, fik jeg en udtalelse fra Pilersuiffik, Grønlands Central for Undervisnings- midler, hvor jeg havde arbej- det i min fritid og i mine feri- er. De skrev i udtalelsen, at jeg ville egne mig som AV- assistent. - Jeg var egentlig ikke klar over, at jeg kunne komme på den uddannelse, men det in- teresserede mig meget. Der- for tog han i et år job på Pi- lersuiffik for at få noget er- hvervserfaring. Hvor jeg tid- ligere havde været mest be- skæftiget i bogafdelingen, fik jeg nu et job i video- og skoleradioafdelingen, hvor jeg kopierede bånd og udfør- te versioneringer af vide- oudsendelser, men ind imel- lem lavede vi også udsendel- ser, som skulle sendes ud på kysten til de forskellige sko- ler. Godt job I august i år begyndte Knud Petersen så sin uddannelse som AV-assistent på sin praktikplads. Han fik en af- tale med Inuk Video Produc- tion, som er én af de tre vide- oselskaber i Nuuk. Uddan- nelsen er delt op i flere mo- duler med praktik i Nuuk og skolegang i Århus. - Jeg synes det er spæn- dende, at jeg skal på skole i Danmark. Jeg vil nok ikke direkte sige, at det ville være kedeligt at skulle gå i skole her, men det bliver spæn- dende at opleve noget nyt, også selvom om jeg har væ- ret i Danmark før. - Og så kommer jeg jo hjem i praktik. Og her er masser at lave. Jeg lærer he- le tiden noget nyt. Og med skiftende arbejdstider. Nog- le dage arbejder vi til langt ud på natten. Det afhænger altid af den opgave vi er på, og hvornår den skal være færdig. - Det var jeg forberedt på, da jeg begyndte her. Min chef Peter Jensen, havde fortalt mig, at ikke kunne regene med, at det var et 9- 17-job. Og jeg har ikke noget imod det. Det er en god ar- bejdsplads, og der vil blive god brug for mig, når jeg er færdig. - Jeg har valgt at blive re- digeringstekniker, for dem er der ikke uddannet nogen af her i landet. Og så synes jeg, at jeg er godt inde i lyd- teknik, så det vil være rart at prøve noget andet, og jeg får jo også noget indføring i både kamerateknik og lyd- teknik i min uddannelse. - Men jeg har endnu ikke spekuleret over, hvor jeg vil søge job. Der er jo flere mu- ligheder. Det kan være i lo- kal-TV, i et produktionssel- skab eller i KNR-TV. Det kommer nok an på klimaet på arbejdspladsen og på løn- nen. Jeg er meget glad for at være her. Vi er kun unge her, og det er rart. Lokalradio Knud Petersens interesse for teknik og medier er så stor, at han i et års tid brug- te sin fritid til at være ube- talt freelancer på Radio Nuummiunut, lokalradioen, som måtte lukke på grund af økonomiske vanskelighe- der. - På radioen stod vi både for teknikken, redigerede udsendelser og direkte mu- sikprogrammer eller inter- views. Men for det meste spillede jeg musik, og det var også det nemmeste. Det var virkelig spændende, og jeg synes jeg kunne det hele, da radioen lukkede. Selvom Knud er ked af at Radio Nuummiunut er luk- ket, mener han at det var godt for noget. - Jeg synes KNR’s udsen- delser er blevet mere åbne og fået et frisk pust. De bru- ger ikke længere kun bånde- de udsendelser, de er be- gyndt at sende flere direkte udsendelser, hvor folk kan ringe ind. Ogjeg synes det er vigtigt at have kontakt med lytterne. - Jeg forsøger at følge med i hvad der foregår. Men det er meget forskelligt, hvor- dan jeg gør det. Men for det meste, må jeg nok sige, at jeg ser fjernsyn, når jeg kom- mer hjem fra arbejde. Og det er lokal-TV jeg ser, for den sender direkte nyhedsud- sendelser fra USA eller Ca- nada. Jeg synes det er lidt kedeligt at se den danske TV-avis, tre dage efter, at den har været bragt i Dan- mark, siger Knud med et grin. - Men jeg læser også begge aviser, AG og Sermitsiaq, og tidligere abonnerede jeg på Berlingske Tidende, det er jeg dog holdt op med. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, si- ger Knud, som endnu bor hjemme hos sine forældre. Et forhold han ikke har tænkt sig at ændre på, fore- løbig. Han helt tilfreds med at bo hjemme hos sine foræl- dre, nu hvor han er under uddannelse. Ataatsimoortumik politikkeqalerpoq BRUXELLES - EF ataatsi- moortumik nunanut alla- nut, isumannaallisaanissaq illersornissarlu pillugit poli- tikkeqaleraluttuinnarpoq, suliassaqarfinnilu arlalip- passuarni amerlanerussute- qartut isumaat malillugu aalaj aligiisoqartalerluni. Tamanna m alunnar poq Hollandimi illussaarsuarmi Haarzuilensimi nunanut al- lanut ministerit ulluni mar- lunni naapisimaareernerini. Tamanna ministerrådip siulittaasuanit, Hollandi- miut nunanut allanut mini- steriannit Hans van den Broekimit kiisaluni nuna- nut allanut ministerinit Ro- land Dumasimit (Frankrig) aamma Hans-Dietrich Gen- scherimit (Tyskland). Sap. akunnera manna naaginnalersoq taamatut angusaqamiarnermik Frankrig aamma Tyskland nukingiussinialerput. Du- mas Parisimi ataatsimiitit- sinialerpoq kikkulluunniit Frankrigitut Tysklanditulli isumallit peqataaffigisin- naasaannik. Nunanut alla- nut ministeri Uffe Elle- mann-Jensen (V) ataatsi- miinnerup kingorna oqar- poq qallunaat isumaat ihsi- maneqarluartoq allannguu- teqarsimanngitsoq: nuna- nut allanut politikki pillugu amerlanerussuteqartut aa- lajangiisamissaat naaggaar- lugu, kiisalu illersomis- sakkkut pisussaaffiliissu- mik suleqatigiinnermut, At- lantikup eqqaamiuisa sule- qatigiinnerannut akornu- taasinnaasumut naaggaar- neq. Ellemann-Jensen oqar- poq, decemberimi Maastri- chimi qullersat politikkik- kut kattuteqatigiinnissaq pillugu ataatsimiinnissami isumaqatigiittoqarnissaa ili- manaateqarluartoq. Nunat amerlanersaasa amerlane- russuteqamikkut aalaj an - giissamissaq isumaqati- gaat, kiisalu illersornissak- kut pisussaaffiliisumik sule- qatigiilernissaq aamma amerlanerussuteqartunit isumaqatigineqarluni, qal- lunaat nunanut allanut mi- nisteriat oqarpoq. Erseqqis- sarluguli oqarpoq Tuluit Nunaat, Irland aamma Dan- mark amerlanerussuteqar- tunut taakkununnga ilaanngitsut. EF mod fælles politik BRUXELLES - EF er godt på vej mod fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspoli- tik og flertalsbeslutninger på en lang række områder. Det står klart efter et to-da- ges uformelt udenrigsmini- stermøde på det hollandske slot Haarzuilens. Det blev bekræftet af både formanden for ministerrå- det, den hollandske uden- rigsminister Hans van den Broek, og af udenrigsmini- strene Roland Dumas, Frankrig, og Hans-Dietrich Genscher, Tyskland. Frankrig og Tyskland har i sinde allerede i slutningen af denne uge at prøve at sæt- te mere fart i processen. Du- mas vil holde et møde i Pa- ris, hvor alle, der har samme synspunkter som Frankrig og Tyskland om disse em- ner, kan deltage. Udenrigs- minister Uffe Ellemann- Jensen (V) sagde efter mø- det, at der ikke var sket no- gen ændring i de velkendte danske standpunkter: Nej til flertalsafstemning om udenrigspolitik og nej til et forpligtende forsvarssamar- bejde, som kan skade den at- lantiske alliance. Ellemann-Jensen sagde, at der var gode muligheder for enighed på topmødet i Maastricht i december om politisk union. De fleste af landene går ind for flertal- safstemninger, og der er og- så flertal for et forpligtende forsvarssamarbejde, sagde den danske udenrigsmini- ster. Men han understrege- de, at Storbritannien lige- som Irland og Danmark ikke hører til dette flertal.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.