Atuagagdliutit - 09.10.1991, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 116 1991

Med harmoni i
billeder og lyd
- sådan er video
Knud Petersen: - HK-assistinngorniarsim agal u arp unga, qujanartumilli paasitinneqarlun-
ga teknikeritut piukkunnaateqartunga. (Ass.: Knud Josefsen)
Knud Petersen: - Egentlig ville jeg have været HK-assistent, men så Hk jeg heldigvis at vide,
at jeg egnede mig som tekniker. (Foto: Knud Josefsen)
Der findes ingen uddannede redigeringsteknikere her i
landet, derfor har Knud Petersen valgt denne uddannelse
NUUK(LRH) - 18-årige
Knud Petersen er i lære
som AV-assistent i Inuk
Video Production i
Nuuk. Der er flere grene
at vælge indenfor den
audio-visionelle uddan-
nelse. Man kan vælge at
blive kameratekniker,
lydtekniker eller som
Knud Petersen har be-
sluttet, at uddanne sig til
redigeringstekniker in-
denfor videobranchen.
Når han i slutningen af
januar 1996 bliver fær-
dig, vil han kunne mixe
en video sammen, så der
er harmoni i billeder og
lyd.
- Da jeg kom ud af folke-
skolen, havde jeg planer om
at gå i lære som HK-assi-
stent. Men da jeg var lige ved
at være færdig med folke-
skolen, fik jeg en udtalelse
fra Pilersuiffik, Grønlands
Central for Undervisnings-
midler, hvor jeg havde arbej-
det i min fritid og i mine feri-
er. De skrev i udtalelsen, at
jeg ville egne mig som AV-
assistent.
- Jeg var egentlig ikke klar
over, at jeg kunne komme på
den uddannelse, men det in-
teresserede mig meget. Der-
for tog han i et år job på Pi-
lersuiffik for at få noget er-
hvervserfaring. Hvor jeg tid-
ligere havde været mest be-
skæftiget i bogafdelingen,
fik jeg nu et job i video- og
skoleradioafdelingen, hvor
jeg kopierede bånd og udfør-
te versioneringer af vide-
oudsendelser, men ind imel-
lem lavede vi også udsendel-
ser, som skulle sendes ud på
kysten til de forskellige sko-
ler.
Godt job
I august i år begyndte Knud
Petersen så sin uddannelse
som AV-assistent på sin
praktikplads. Han fik en af-
tale med Inuk Video Produc-
tion, som er én af de tre vide-
oselskaber i Nuuk. Uddan-
nelsen er delt op i flere mo-
duler med praktik i Nuuk og
skolegang i Århus.
- Jeg synes det er spæn-
dende, at jeg skal på skole i
Danmark. Jeg vil nok ikke
direkte sige, at det ville være
kedeligt at skulle gå i skole
her, men det bliver spæn-
dende at opleve noget nyt,
også selvom om jeg har væ-
ret i Danmark før.
- Og så kommer jeg jo
hjem i praktik. Og her er
masser at lave. Jeg lærer he-
le tiden noget nyt. Og med
skiftende arbejdstider. Nog-
le dage arbejder vi til langt
ud på natten. Det afhænger
altid af den opgave vi er på,
og hvornår den skal være
færdig.
- Det var jeg forberedt på,
da jeg begyndte her. Min
chef Peter Jensen, havde
fortalt mig, at ikke kunne
regene med, at det var et 9-
17-job. Og jeg har ikke noget
imod det. Det er en god ar-
bejdsplads, og der vil blive
god brug for mig, når jeg er
færdig.
- Jeg har valgt at blive re-
digeringstekniker, for dem
er der ikke uddannet nogen
af her i landet. Og så synes
jeg, at jeg er godt inde i lyd-
teknik, så det vil være rart
at prøve noget andet, og jeg
får jo også noget indføring i
både kamerateknik og lyd-
teknik i min uddannelse.
- Men jeg har endnu ikke
spekuleret over, hvor jeg vil
søge job. Der er jo flere mu-
ligheder. Det kan være i lo-
kal-TV, i et produktionssel-
skab eller i KNR-TV. Det
kommer nok an på klimaet
på arbejdspladsen og på løn-
nen. Jeg er meget glad for at
være her. Vi er kun unge
her, og det er rart.
Lokalradio
Knud Petersens interesse
for teknik og medier er så
stor, at han i et års tid brug-
te sin fritid til at være ube-
talt freelancer på Radio
Nuummiunut, lokalradioen,
som måtte lukke på grund af
økonomiske vanskelighe-
der.
- På radioen stod vi både
for teknikken, redigerede
udsendelser og direkte mu-
sikprogrammer eller inter-
views. Men for det meste
spillede jeg musik, og det var
også det nemmeste. Det var
virkelig spændende, og jeg
synes jeg kunne det hele, da
radioen lukkede.
Selvom Knud er ked af at
Radio Nuummiunut er luk-
ket, mener han at det var
godt for noget.
- Jeg synes KNR’s udsen-
delser er blevet mere åbne
og fået et frisk pust. De bru-
ger ikke længere kun bånde-
de udsendelser, de er be-
gyndt at sende flere direkte
udsendelser, hvor folk kan
ringe ind. Ogjeg synes det er
vigtigt at have kontakt med
lytterne.
- Jeg forsøger at følge med
i hvad der foregår. Men det
er meget forskelligt, hvor-
dan jeg gør det. Men for det
meste, må jeg nok sige, at jeg
ser fjernsyn, når jeg kom-
mer hjem fra arbejde. Og det
er lokal-TV jeg ser, for den
sender direkte nyhedsud-
sendelser fra USA eller Ca-
nada. Jeg synes det er lidt
kedeligt at se den danske
TV-avis, tre dage efter, at
den har været bragt i Dan-
mark, siger Knud med et
grin.
- Men jeg læser også begge
aviser, AG og Sermitsiaq, og
tidligere abonnerede jeg på
Berlingske Tidende, det er
jeg dog holdt op med. Jeg
ved egentlig ikke hvorfor, si-
ger Knud, som endnu bor
hjemme hos sine forældre.
Et forhold han ikke har
tænkt sig at ændre på, fore-
løbig. Han helt tilfreds med
at bo hjemme hos sine foræl-
dre, nu hvor han er under
uddannelse.
Ataatsimoortumik
politikkeqalerpoq
BRUXELLES - EF ataatsi-
moortumik nunanut alla-
nut, isumannaallisaanissaq
illersornissarlu pillugit poli-
tikkeqaleraluttuinnarpoq,
suliassaqarfinnilu arlalip-
passuarni amerlanerussute-
qartut isumaat malillugu
aalaj aligiisoqartalerluni.
Tamanna m alunnar poq
Hollandimi illussaarsuarmi
Haarzuilensimi nunanut al-
lanut ministerit ulluni mar-
lunni naapisimaareernerini.
Tamanna ministerrådip
siulittaasuanit, Hollandi-
miut nunanut allanut mini-
steriannit Hans van den
Broekimit kiisaluni nuna-
nut allanut ministerinit Ro-
land Dumasimit (Frankrig)
aamma Hans-Dietrich Gen-
scherimit (Tyskland).
Sap. akunnera manna
naaginnalersoq taamatut
angusaqamiarnermik
Frankrig aamma Tyskland
nukingiussinialerput. Du-
mas Parisimi ataatsimiitit-
sinialerpoq kikkulluunniit
Frankrigitut Tysklanditulli
isumallit peqataaffigisin-
naasaannik. Nunanut alla-
nut ministeri Uffe Elle-
mann-Jensen (V) ataatsi-
miinnerup kingorna oqar-
poq qallunaat isumaat ihsi-
maneqarluartoq allannguu-
teqarsimanngitsoq: nuna-
nut allanut politikki pillugu
amerlanerussuteqartut aa-
lajangiisamissaat naaggaar-
lugu, kiisalu illersomis-
sakkkut pisussaaffiliissu-
mik suleqatigiinnermut, At-
lantikup eqqaamiuisa sule-
qatigiinnerannut akornu-
taasinnaasumut naaggaar-
neq.
Ellemann-Jensen oqar-
poq, decemberimi Maastri-
chimi qullersat politikkik-
kut kattuteqatigiinnissaq
pillugu ataatsimiinnissami
isumaqatigiittoqarnissaa ili-
manaateqarluartoq. Nunat
amerlanersaasa amerlane-
russuteqamikkut aalaj an -
giissamissaq isumaqati-
gaat, kiisalu illersornissak-
kut pisussaaffiliisumik sule-
qatigiilernissaq aamma
amerlanerussuteqartunit
isumaqatigineqarluni, qal-
lunaat nunanut allanut mi-
nisteriat oqarpoq. Erseqqis-
sarluguli oqarpoq Tuluit
Nunaat, Irland aamma Dan-
mark amerlanerussuteqar-
tunut taakkununnga
ilaanngitsut.
EF mod fælles
politik
BRUXELLES - EF er godt
på vej mod fælles udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspoli-
tik og flertalsbeslutninger
på en lang række områder.
Det står klart efter et to-da-
ges uformelt udenrigsmini-
stermøde på det hollandske
slot Haarzuilens.
Det blev bekræftet af både
formanden for ministerrå-
det, den hollandske uden-
rigsminister Hans van den
Broek, og af udenrigsmini-
strene Roland Dumas,
Frankrig, og Hans-Dietrich
Genscher, Tyskland.
Frankrig og Tyskland har
i sinde allerede i slutningen
af denne uge at prøve at sæt-
te mere fart i processen. Du-
mas vil holde et møde i Pa-
ris, hvor alle, der har samme
synspunkter som Frankrig
og Tyskland om disse em-
ner, kan deltage. Udenrigs-
minister Uffe Ellemann-
Jensen (V) sagde efter mø-
det, at der ikke var sket no-
gen ændring i de velkendte
danske standpunkter: Nej
til flertalsafstemning om
udenrigspolitik og nej til et
forpligtende forsvarssamar-
bejde, som kan skade den at-
lantiske alliance.
Ellemann-Jensen sagde,
at der var gode muligheder
for enighed på topmødet i
Maastricht i december om
politisk union. De fleste af
landene går ind for flertal-
safstemninger, og der er og-
så flertal for et forpligtende
forsvarssamarbejde, sagde
den danske udenrigsmini-
ster. Men han understrege-
de, at Storbritannien lige-
som Irland og Danmark ikke
hører til dette flertal.