Atuagagdliutit - 06.01.1992, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 2 1992

Pingaakvjuttumit allagarsiat.
AG’s huslæge Erik Munster har fået brev fra en pralhals. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Pingaakujuttumit
allagarsiat
Sooq arnat nøjugarisima-
sanniit maanga uannukar-
tarpat 3.500 km-nik anga-
lallutik sap. akunnerini 1-2-
ni atoqatiginiaannarlunga,
naak ataasiaannarlugit Ua-
gisarsimagaluarlugit?
Spørge Jørgen
Nammineq aperikkit, hr.
Pingaakujuk
Brev fra pralhans
Hvorfor kommer kvinder
rejsende op til 3.500 km fra
min bopæl for at elske med
mig 1-2 uger, selvom de kun
kender mig fra et éngangs-
knald?
Spørge Jørgen
Spørg dem selv, hr. Pral-
hans
»Nutsat« kiinami
Arnaavunga kiinakkullu
takisuunik nujaqarlunga.
Taakkununnga nakorsaa-
tissaqarpa?
In u usukkunnaartoq.
Pincettimik nutsuttarsin-
naavatit, kipisarlugit unngi-
arlutilluunniit imalt. creme-
mik nutsanut piiaammik ta-
nittarlutit, pisiniarflnni pi-
siassaapput. Nutsalli naaq-
qittuartussaapput taamaat-
tumik akuttunngitsumik
nangittassaaq.
Nutsat naaqqinnissaat
kissaatiginngikkaanni taa-
maallaat elektrolysemik su-
liarmeqarsinnaapput. Meq-
qutaasaq nutsat ataasiak-
kaarlugit nagguiinut man-
gunneqartarpoq sorlaalu in-
naallagissamik toqullugit.
Taamaaliorneq akisoqaaq
nutsat amerlappata. Pin-
nersaaseriffiit ilaat tamak-
kulerisarput.
Periaaseq nujalerisunit
atorneqalersoq issannguaq
tusarpara. Nujaq pincetti-
mik tigummiitigalugu kort-
bølgenik aqqusaalatoritillu-
gu, taamaalilluni anner-
nanngitsumik nusunneqar-
sinnaalluni. Taamatulli su-
liarinninneq sap. ak. pinga-
sut qaangiunneranni nan-
geqqinneqartussaavoq - im-
maqa suli marloriarluni
amerlanerusunilluunniit -
nutsat naaqqeqqunagit.
Lange hår i
ansigtet
Jeg er en kvinde, der har
nogle lange hår i ansigtet.
Findes der et middel mod
det?
Ikke længere ung.
Du kan plukke dem ud med
pincet, klippe eller barbere
dem af eller fjerne dem med
en hårfjernende creme, der
fås i kosmetikforretninger.
Men i alle tilfælde kommer
hårene igen, så behandlin-
gen jævnligt må gentages.
Den eneste måde at fjerne
uønsket hårvækst på, så den
ikke kommer igen, er med
elektrolyse. Man fører en
nål ned i hver enkelt hårsæk
og brænder roden ihjel med
elektrisk strøm. Det er en
dyr behandling, hvis det dre-
jer sig om mange hår. Den
udføres på enkelte kosmeto-
logiske klinikker.
Jeg har for nylig hørt om
en metode, der nu bruges af
nogle firsører. Man holder
håret med en pincet og sen-
der kortbølger ned i det, så
det kan trækkes ud smerte-
frit. Men behandlingen skal
gentages efter tre uger - må-
ske et par gange eller mere -
for helt at forhindre håret i
at vokse ud igen.
Prinsesse Di
napparsimasuu-
saartullu
Hypokondri sunaana? E.V.
Hypokondri tassaavoq nap-
paateqarsoriuameq. Inuup
tamaattup suut nappaati-
nut ersiutaasinnaasut ta-
maasa sakkortoorujussuar-
mik pingaartitarisarpai. Ti-
mikkut misigisaq nalingin-
naalluinnartoq sunnguar-
luunniit sorujussuanngor-
tinneqartarpoq, allaat inut-
taminik kræftersorinniler-
sitsisinnaalluni uummallu-
lersorisitsinnaalluniluun-
niit.
Naak una hypokondrimik
taaneqarsinnaanngikkalu-
artoq oqaluttuarinngitsoor-
sinnaanngilara, tassa tuluit
kunngissata nulia Diana un-
gasinngitsukkut nappar-
simmavissuarmi pulaarami
»napparsimasut« napparsi-
manngivillutik innangasut
ilassivai.
Tamatuma kingorna na-
korsaaneq tusagassiuutinut
nassuiinnarpoq: - Immiko-
ortortaqarfik nutaajuvoq,
sulilu napparsimasunit
uniffigineqarsimanani. Siu-
sinnerusukkulli maani kat-
sorsartittarsimasut qinnui-
gisimavagut napparsima-
suusaariartoqqullugit.
Napparsimmavissuup as-
siliisua aamma »-suusaar-
tinneqarpoq«. Nakorsap kit-
tilianik atisitillugu nakor-
saasaartinneqarami.
Prinsesse Di og de
falske syge
Hvad forstår man ved hypo-
kondri?
E.V.
Det er indbildt syge. Hypo-
kondoren er ængsteligt op-
taget af sine symptomer, så
de tillægges uforholdsmæs-
sig stor betydning. Selv en-
hver fysiologisk, normal for-
nemmelse kan føre til be-
kymring, der måske får ved-
kommende til at bilde sig
ind, at han har kræft eller
dårligt hjerte.
Selv om det ikke kan kal-
des for hypokondri, kan jeg
ikke lade være med at for-
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Aliakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine-
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
tælle, at da den engelske
prinsesse Diana forleden
dag besøgte et hospital, hil-
ste hun på 11 sengsliggende
patienter, som slet ikke var
patienter.
Overlægen måtte bage-
fter indrømme over for pres-
sen: - Det er en ny afdeling,
så vi havde endnu ikke fået
patienter indlagt. Men vi
bad nogle tidligere, ambu-
lante patienter komme ind
og spille rollen som syge.
Hospitalets fotograf var
ogå i ilden. Han blev iført en
kittel, så han kunne optræ-
de som læge.
• Jeg var
Grønlands
ambassadør
Bibi Holm har ikke et sekund
fortrudt, at hun deltog i »Miss
World-konkurrencen«
NUUK(EH) - Det er godt en
uge siden hun kom hjem.
- Men jeg er overhovedet
ikke landet endnu - alt ro-
der, siger Bibi Holm, 18 år,
og lige hjemvendt fra Lon-
don, Sydafrika - og først og
fremmest Atlanta i USA,
hvor hun har deltaget i fina-
len i »Miss World-konkur-
rencen« 1991. Det eneste,
der roder i hendes lille hus i
Nuuk, er nu de to kufferter,
hun bragte med rundt i ver-
den. De står u-udpakkede og
fyldt med smart tøj midt på
gulvet. På en bøjle hænger
en festkjole i sort og guld.
- Det har været hårdt og
irriterende at skulle smile
og se sød ud hele tiden - spe-
cielt om morgenen, når jeg
var rigtig morgensur. Men
det er været en utrolig ople-
velse, som jeg ikke ville have
undværet. Jeg tænkte hele
tiden på, at jeg ikke kun var
med for min egen skyld, at
jeg faktisk repræsenterede
mit land. Og så kunne jeg jo
ikke stå og se sur ud.
På højde med de andre
79 af verdens smukkeste pi-
ger deltog i konkurrencen.
Men inden den løb af stablen
den 28. december, havde pi-
gerne været i tre forskellige
lande og igennem et næsten
fem ugers langt program af
cocktailpartyer, safariture,
indsamlinger til fordel for
fattige børn, optagelser til
musikvideoer og pressemø-
der.
- Lige da vi alle var samlet
for første gang, tænkte jeg: -
Hvad er det, du har rodet dig
ud i? Jeg syntes, at de var så
smukke og perfekte alle
sammen. Nogle havde for
eksempel lange flotte negle
og lange buede øjenvipper.
Men da der var gået en uge,
fejlede min selvsikkerhed ik-
ke spor, og jeg følte mig helt
på højde med de andre. Da
havde jeg jo set dem barbere
ben, hvordan de så ud uden
make-up og vidste, at negle-
ne og vipperne var kunstige,
griner Bibi.
Vagten var med nede at
købe tyggegummi
Pigerne var meget sammen.
Faktisk måtte de ikke gå no-
gen steder hen alene.
- Bare vi skulle hente en
pakke tyggegummi, blev vi
fulgt af en sikkerhedsvagt,
fortæller Bibi.
- Nogle af pigerne var me-
get selvcentrerede. Men der
var også søde og sjove piger,
som jeg godt kunne lide at
være sammmen. Jeg fandt
dog hurtigt ud af, at man ik-
ke skulle fortælle for meget
om sig selv og sine svage si-
der. I løbet af meget kort tid,
vidste alle nemlig, hvad man
havde fortalt. Så jeg beslut-
tede, at jeg ville holde min
mund og fortælle ikke noget
om mig selv.
Bibi boede på værelse
med Miss Guam. Guam er
en lille varm ø i Stillehavet.
- Og jeg kommer fra en
kæmpe kold øl Det grinte vi
meget af. Vi kom i det hele
taget godt ud af det med hin-
anden, i modsætning til an-
dre piger, der blev uvenner
og ikke ville være sammen.
Helt alene i verden
Selve Miss World konkur-
Nivissat »pinnerumanermit iliuutsinik« ilinniartittarput.
Soorlu ass. umitik qernertut qanoq ilillutik qalipaataarsin-
naanerlugit.
Pigerne lærte hinanden masser af »skønhedstricks«. For
eksempel hvordan man afbleger sit sorte overskæg.