Atuagagdliutit - 06.01.1992, Blaðsíða 10

> 10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 2 1992
Den usynliges Vilje
Af: Kristian Olsen, Aaju
Når man er vant til den
grønlandske udgaves re-
spekt for illustrationernes
enkle og smukke stregsæt-
ning, er det nu temmelig
vulgært at starte den dan-
ske udgave med et ædegilde
på forsiden. Ædegilde sym-
boliserer fest, glæde og sorg-
løshed. Så ræber man høj-
lydt for at glæde værten.
Hans Lynge psykodrama-
tiske komposition handler
ikke om ædegilde. Den lever
sig ind i bitterhed, ophid-
selse og voldsomme emotio-
nelle processer og reaktio-
ner, der kan relateres til vir-
keligheden.
Som analytiker og fortol-
ker gør Kirsten Thisted rede
for det psykologiske spil i sit
lange efterord, der går tæt
ind på forfatterens ønsker
om et bedre sammenspil
mellem fortid og nutid, kon-
flikt og konfliktløsning,
gammel og ny moraletik.
Jeg anbefaler, at efteror-
det læses først. Det er utro-
ligt spændende. Den motive-
rer stærkt.
Hans Lynges dybdepsyko-
logi starter med et eski-
moisk og fysisk krævende
boldspil. Tabernes sidste
forsøg på at dukke vinderne
af bare nedrighed lykkedes
til fulde.
Kernen i bogens plots er
komponeret i flere faser.
Den lykkelige fase er det
trygge familieliv, hvor dren-
gene Ulloriaq og Saamik
vokser op til dygtige fangere
uvidende om den virkelige
årsag til deres usynlige fa-
derkompleks. En fase ud-
spiller sig, da det gik op for
brødrene, at deres stedfar i
virkeligheden var en drabs-
mand. Han havde dræbt de-
res rigtige far. Til denne fase
hører opgøret mellem to
livstydninger og bevidst-
hedsformer til. Den sidste
overordnede fase er Ullori-
aqs nedtur som hævner.
Hans mentale kvaler i det
store øde bliver i pagt med
Hans Lynges kvindeideal
reddet og løst af Arnanngu-
aqs usvækkede kamp for
kærlighedens usynlige, men
positive kraft.
Det er derfor korrekt, når
Kirsten Thisted karakteri-
serer de to brødre som kon-
fliktbærende modstillinger.
Saamik følger forfædrenes
regler og rammes ikke af
samvittighedsnag ved dra-
bet af den falske far. Ullori-
ar ser situationen fra to si-
der. I sine kvaler kæmper
han med og mod Den usynli-
ges Vitøe. Den usynliges Vflje
er naturens iboende kraft.
Hvis Den usynliges Vijje
bliver personificeret, er det
et naturmenneske iboende
en respekt, som man ikke
kan opponere imod. Ved at
lade sin hovedpersoner un-
derkaste sig Den usynliges
Vifje, viser Hans Lynge sin
abstrakte og komplekse fo-
restilling om konflikten
mellem naturreligion og den
Vesteuropæiske protesta-
nisme eller snarere pietis-
me. Hos Hans Lynge sejrer
kærligheden på godt og
ondt. Hans Lynges positive
kvindesyn er ligeledes en
usynlige medspiller.
Den usynliges Vilje er et
studium værd. Den borer
altså i konfliktstoffet mel-
lem den gamle og den nye
kulturs brydninger og dens
forskelle i skik og brug, som
den informationsteknologi-
ske tidsalder får svært ved
at tage højde for.
Den danske version viser i
skabelonen, hvor svært det
kan være at omsætte grøn-
landsk tankegang til dansk,
men det lykkes heldigvis for
Kirsten. Hun er en af dem,
som åbner verdensdøren på
klem for grønlandsk littera-
tur.
Jeg håber, at bogen bliver
værdsat og forstået på
dansk.
Hans Lynge:
Den usynliges Vilje
107 sider, illustreret,
kr. 168,00
Atuakkiorlik
PUTOQ NUTAAQ
Ole Ko r n e I i u s se n * Atucikkiorf ik
i
'7
Et sted - en tid - et billede. Taama Jørgen Heltborg-ip
taalliat juulli qallisoq saqqummersitai ateqarput. Jørgen
Heltborgip, Nuummi atuarfiit ilaanni Qorsussuarmi atu-
arfiup pisortaata tulliusup, sisamanngornermi decembe-
rip 19-iani Atuagkani atuakkiani pisisunut atsioqattaar-
paa. Taamaaliornermut soqutiginninneq qjorisassaasi-
manngilaq, Jørgen Heltborgillu eqqoriarpaa, ulloq taan-
na atuakkanik 15-20-nik tunisaqarsimallutik. Atuagaq
pitsaasuinnarmik oqaatigineqartarsimavoq. - Kisianni
ussannersuaqanngilaq, taalliortoq nassuerpoq oqarluni-
lu, taalliat naliginnaasumik tunisasorsuuneq ajortut.
Jørgen Heltborgip taalliami aviisinit nassuiarniarneqar-
simannginnera ippigaa. - Tassami eqqartorneqarneq
nassuiaaniarnertut taaneqarsinnaanngilaq, oqarpoq. Ki-
sianni taalliamik paasinnissinnaasumik nassaarniarneq
ajornavissimagunarpoq. (Ass.: Knud Josefsen).
Et sted - en tid • et billede hedder digtsamlingen, som
Jørgen Heltborg har udgivet op til jul. Jørgen Heltborg,
der er viceskoleinspektør på Qorsussuaq skolen i Nuuk,
signerede digtsamlingen torsdag den 19. december i bog-
handelen Atuagkat. Der var rimelig interesse i den anled-
ning, og Jørgen Heltborg gætter på, at der blev solgt
15-20 bøger ved denne lejlighed. Der har kun været posi-
tive tilkendegivelser om bogen. - Men det var ikke det
store sus, indrømmer digteren og siger, at lyrik ikke er
det store salgsobjekt. Jørgen Heltborg savner en egentlig
anmeldelse af digtsamlingen fra de trykte medier. - En
omtale er jo ikke det samme som en anmeldelse, siger
han. men det er øjensynligt svært at finde folk, som kan
komme med et kvalificeret bud på lyrikken. (Foto: Knud
Josefsen).
Putoq nutaaq
Allattoq: Kristian Olsen, Aaju
Ole Korneliussen taalliortuuvoq atuakkiortuullunilu oqaat-
siminik oqaatsimilu kimiannik sakkulersortoq oqaatsimilu
kiffaanngissusiannik itemga qitsullugu atuisoq.
»Putoq nutaaq«-mi atuartussamut tikilluaqqussutaa
imaappoq:
Ullorissat pulaaramik oqarput:
Neriumagaluaqisugut puugutarli uingavoq.
Uangali oqarpunga:
Allakkusukkaluaqalunga aqerluusarali napeqqavoq.
Ullorissat pilaarsinnaagamik? Isumaliorsinnaagamik
oqalussinnaallutillu? Perlilertaramik?
Apeqqutivut akissutissaqartissagutsigit taalliortup
oqaatsiminik kiffaanngissuseqartitsinera maluginiaqqaar-
tigu.
Oqaatsit assilianngorlugit sakkugineqartarput. Taa-
maakkaagamik oqaatiginiagarpassuarnik sinnerseqartar-
put oqaatsinillu matuersaaserluni aatsaat iserfigineqarrsin-
naasarlutik.
Ullorissat isusissaanngitsumiittut kiflaanngissutsimut
assiliaapput; puugutarli uigasoq aamma assihaavoq kif-
faanngissutsimik nittaajumagaluaqiBunut (neriumagalua-
qisunut) akornusersuisuulluni. Taanna kiffaanngissutsip
isumaanik equngassuteqalersitsivoq. Taalliortup uangaa
taallaap m atuer saatigaa. Taaliortup uangaa kiffaanngissut-
simut killiffilersorneqanngitsumut anngukkusukkaluar-
poq, kisianni assut nikallornartumik akornusersorteqar-
poq.
Taaliortup atuakkiortullu Ole Korneliussenip ukiuni 17-
sinik sakkoqameq. atuartussani qaatsiaannaqqunngisaan-
narpaa. Eqqumiigilaagassai ippigilaagassaalu soqutiginar-
saatigalugit tiguarniartarpaa.
Putoq nutaaq m arlun nik immikkoortortaqarpoq.
Putoq pisoqanngortoq 22-nik putorlu nutaaq 23-nik taal-
lartaqarpoq atuaruminartunik qapiarluakkanillu.
Putoq pisoqaq nutaarlu inuiaqatigiit nutaanngoriartuler-
sut allannguutaannik nutaanngoramillu isumaliutigisarun-
naarlugit sungiutiinnagaannik imaqarpoq. Oqaatsit kaavii-
aartitat ilaatigut makkuupput:
Ataatsimiikkamik
isumaqatigiipput
ataatsimeeqqikkumaarlutik
aamma
Piaaralunga puugutara
uppitikkaluarakku
soqutiginngilat
aamma
Ernerit asanninnermik
qinummat
ujaqqamik tunivat
Qupperneq 69-imi inuup atortuinik piiaaneq pineqarpoq.
Inuk tartuerpaat, tinguerpaat uummataarlugulu
Iliartuleramikku
sinneruttoq taanna iluavimmik oqigaat
Taallat oqaatsit isikkuinik, nipaannik sananeqaataannillu
sakkoqarlutik sanioqqunneeqarsinnaanngitsut Jeesie Klee-
mannimik taartunik qaamarujuttunillu, sakkortuunik eq-
qarsalemartunillu tulluartaaruteqarput. Tamatumuuna
Jessiep taallat kimiinik kimittorterisinnaassutsi imerteri-
nermigullu uumassuseqalersitsisinnaassutsi uppernarsar-
paa. Oqaatsit assiliaareersut sakkortuseqqillugit sunner-
paatigut atuakkamullu isertivilluta.
Putoq pisoqaaneq nutaanerlu ataatsimut nalilissagukku
oqaatsivut sakkugalugit nutaaliornermi biibileeqqatut inis-
sikkumavara. Qarasaasiat, qaammataasat attaveqarasuaa-
tillu silarsuaanniilereeratta oqaatsitta uumassutsimikkut
nutaalerivimmiilernerat tulluusimaamartuuvoq. Equ-
suungassuterpaalussuit peqqaannagu qaartinneqartarput,
kiinnaanngunartarput uum ilaasamartarlutillu.
Atuagaq atuartussamit piumasaqqortooq taalliortunut
oqaatsiminnik sakkoqarnermik pingaartitsisunut sungiu-
sartuarusuttunullu innersuuppara aamma attaveqatigiin-
nermi nutaami nutaannguutinik uparuaajumatuunut saas-
sutassaarutiinnartunut passutasaqqippoq.
Ole Korneliussen:
Putoq nutaaq
Qupp. 80, assiliartalik,
akia kr. 112,00
Atuakkiorlik