Atuagagdliutit - 06.01.1992, Blaðsíða 6

6 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 2 1992
FERIERNERSIASSANAASIIT
UKIUMOORTUMIK FERIEPENGET tun-
niunneqartarnerat pillugu oqallittamerit aal-
larteqqippunaasiit. - Pisamermilli qaammam-
mik ataatsimik siusinaartumik ukioq manna
aallartippoq. L februar missaani aallartittara-
Iuartoq sulinngiffeqamermut inatsit nutaaq,
tassa ukioq kingulleq 1. aprilimi atuutilersoq
pissutigalugu pisoq qaammammik ataatsimik
siuartinneqarpoq. Oqallinnerlu taannaajuar-
poq. Feriaraanni suligaluaraanniluunniit -
Inuit aningaasarsiassatik massakkorluinnaq
piumavaat. Taamatut piumasaqameq sulinn-
giffeqamermut inatsisip allanngortissin-
naanngilaa. Akerlianilli inatsit tigumiarlugu
piumasaqameq sakkortusisinnaavoq, tassa-
mi arlalitsigut paasiuminaatsortaqarmat.
Tassa inatsisit ilaat allat assigalugit inatsisip
anersaava naapertorlugu allanneqarsimann-
gitsutut immat.
FERIEPENGET PILLUGIT oqallinnermut
tunngaviorpiartarpoq pingaartumik pisortat
suliffeqarfiutaanni akissarsiaqarnermut poli-
tikki eqqumiitsumik ingerlanneqarmat, pin-
gaartumik decemberimi akissarsiassat eq-
qarsaatigalugit. Juullip siornatigulli tunniun-
neqareertarpoq atomeqarsinnaalertarlunilu
20. decembereqaliinnartoq. Qulamanngitsu-
mik akissarsialerisut bankillu tungaanniit isi-
galugu tunniussivissaq ajornaannerpaaq - so-
orunami aamma sulinermik inuutissarsiute-
qartup isaanit isigalugu. Akissarsiaarneq
taanna atomeqarsinnaavoq juullimut nuan-
naarsaatissanik ukiortaamullumi. Marcipani-
mut ukiortaamilu qummoroortartunut akis-
saqalerfik. Akerlianilli qaammat januari naa-
niarlugu sivisunaamartorujussuulluni. Juul-
lip ulloriai 6. januar qaminneqaannartullu an-
ingaasaqamiameq »ikumalaaginnalersar-
poq«. Feriepenget tigujaamissaannut usser-
nartorsiomeq imaaginnalivittarpoq. Tassun-
galu ilanngullugu sulinngiffeqamermut inat-
sit ilumorluinnaq paasiuminaammat, aap, taa-
va oqallinneq aallartittarpoq.
UKIOQ MANNA sulinermik inuutissarsiute-
qartorpassuit - pingaartumillu immaqa sulif-
feqangitsut - anneruniutigissagunagaat ferie-
lovimi § 7-imi erseqqissumik allassimasoq
tunngavigalugu Feriarneq pissaaq ukiup
feriamissamut ullunik katersiffiup kin-
guliani qaammatisiutit ukiuanni (ukioq
feriarfissaq).
PEQATIGALUGULU INATSIMMI al-
lassimavoq »Feriarfissaq tassaavoq 1. fe-
bruarimiit 30. septemberimut«- Piffissap
taassuma iluani sulinermik inuutissar-
siuteqartut tamarmik ataannartumik ul-
luni 18-ini feriarsinnaatitaapput - Tassa
imaappoq sap. akunnerini pingasuni.
Aamma erseqqissarneqarpoq sulisitsisup
sulisoq isumaqatiginiareerlugu qaqugu
feriarniissaa aalajangerneqassasoq.
AKERLIANILLI INATSIT feriepenget
tunniunneqartameri pillugit imaqan-
gaanngilaq. Allanneqaannarsimavoq ka-
tersereemermi feriernersiassaq tunniun-
neqassasoq ulloq ferialerfik sioqqutitsiar-
lugu, aammalu sulisoq sivikinnerpaamik
ataannartumik ulluni 18-ni feriartus-
saappat. Erseqqinnerpaamik feriepenget
tunniunneqamissaat allassimavoq inat-
simmi § 20-mi, tassani allassimavoq feri-
arnersiassaq tunniunneqarsinnaasoq
ukiup feriarfiusup aallartinnerani - suli-
nermik inuutissarsiuteqartoq ferialinn-
gikkaluarpalluunniit, feriarnersiassaq
»1000 kroninit mikineruppat imalt. suli-
nermik inuutissarsiuteqartoq 60-nik
ukioqalersimappatin uu tissarsiorfimmiil-
lu qimagutereersimappat.
ERSEQQINNERUVORLI - ERSEQQIP-
PALLAARANILI - inatsimmut ilitser-
suut. Tassani allassimavoq »feriassanit
katersanit feriarnersiassaq ullup ferialer-
fiup siunitsiannguani aatsaat tunniunne-
qartussatut piumasarineqarsinnaasoq.
Erseqqissameqarlunilu feriamersiassat
taamaalillutik aatsaat tunniunneqarsin-
naapput sulinermik inuutissarsiuteqar-
tup ferialivinnerani.
MAANNAKKUT PINEQARTUMI pin-
gaarnerpaagunarpoq manna ilitsersuum-
mi immikkoortortap erseqqissameqar-
toq: »Taamaattumik feriemersiutisias-
saq ingerlaannartumik (ingerlaavartu-
mik) sulinermik inuutissarsiutilimmut
tunniunneqarsinnaanngilaq, soorlu aam-
ma feriernersiutisiassaq tunniunneqar-
sinnaanani ukiup ferierfiup aallartinnera
pissu tigiinnarlugu. Inatsisiliornermimi
pingaartutut anguniarneqarpoq ferier-
nersiutitsulinermiinuutissarsiuteqartup
feriemermini atussagai.
INATSIT INATSIMMULLU ilitsersuut
imminni erseqqipput inuit aalajangersi-
masumik suliffillit pineqartillugit. Akerli-
anilli inatsimmi inatsisilluunniit ilitser-
suutaani erseqqissarneqanngilaq suliner-
mik inuutissarsiutillit sulisitsisullu akor-
nanni suut pisussaailiunersut aalajan-
gersimanngitsumik suliffeqartartut eq-
qarsaatigineqartillugit, taakkumi inuu-
tissarsiorfimmi/suliffeqamermi annertu-
nerpaat ilagimmatigit. Taamatullu inat-
sit ilitsersuutaaluimniit taasaqarsimann-
gillat suliffeqanngitsimut qanoq feriar-
nersiassat tunniuneqartarnissaat pillu-
git-
APEQQUTIT ARLALLIT tassanerpiaq
apeqqutinngorput. Sulinermik inuutis-
sarsiuteqartoq suliffeqanngitsoq ukiup
ferialerfiup aallartinnerinnaa pissutiga-
lugu feriemersinissamik piumasaqarsin-
naava? - Kiap aalajangissavaa suliffe-
qanngitsoq qaqugu feriartutut naatsor-
suunneqassanersoq suliffeqarnermul-
luunniit qanoq sivisutigisumik piareersi-
massanersoq? - Pisortat oqartussaafiata
sorliup atsiorsinnaavaa ilumut pineqar-
toq feriamersoq? - Suliffissarsiuussisar-
fiup imalt. isumaginninnermut allaffiup?
- Kommunip aalajangersinnaanerpaa su-
liffeqanngitsut ukiup aallartitsiarnera-
niit ferielersinnaasut?
FERIEPENGET PILLUGIT AJORNAR-
TORSIUMMI apeqqut kingulleq kommu-
nit susinnaanerat soqutiginarluinnarpoq,
kommunit aningaasaqarniarnerat eqqar-
saatigalugu. Kommuninit attaveqarfiit
arlallit - imminnut ataqatigiinngitsumik -
oqarput, kommunit arlallit inatsisip er-
seqqilluanngitsup nassuiarnissaa sakkor-
tuumik iluaqutiginiameqartoq: - Atagu
suliffeqanngitsut ukiup aallartitsinera-
niit ferielersittarniartigik. Taava isuma-
ginninnikkut aningaasartuutit taamaalil-
luta sipaarniassavavut. Isumaginninnik-
kut tapiissutaasartunut karsekreditti-
mullu sipaarutaassapput. Peqatigalugulu
akiliisitsiniartamermut iluaqutaassallu-
ni. Taava pisassarisavut pisinnaalissava-
vut! (Issuaaneq naavoq).
ISUMA TAMANNARPIAQ - AAMMA
ilumoorsimappat - sianiilliorneruvoqpeq-
qarniisaarnerullunilu. Assigiinnarpaa so-
orlu qarlinnut quilluni uunassimaniaan-
narluni. Sivikitsumik iluaqutaasinnaa-
voq naggataagulli aatsaat iluamik niller-
tittarluni.
KOMMUNIT EQQARSARLUARTARIA-
QALINNGINNERLUTIK. Inatsisip siu-
nertaa nalilerlugu sanngeeqqutai ator-
nerlunniaannarnagit taamatut isumapi-
lulimmik nassuiamagit. Tamatumalu in-
gerlanerani namminersornerusut inatsit
erseqqissarniarlugu aallartissinnaapput,
inuiaqatigiinni assigerusutatsitulli su-
linngiffeqamermi inatsisit atortussaallu-
artutut atorneqarnissaat siunertaralugu.
FERIEPENGE ENDNU ENGANG
SÅ ER DEN årlige diskussion om udbetaling
af feriepenge i gang igen. - Dog med den lille
tidsmæssige finte, at diskussionen i år er
begyndt en måned tidligere end sædvanligt.
Hidtil har den ligget lige omkring den 1. fe-
bruar, men med den nye ferielov, der trådte
i kraft den 1. april sidste år, er den rykket en
måned frem. Og diskussionen er fortsat den
samme. Ferie eller ej - Folk vil have deres
penge her og nu. Det krav har ferieloven ikke
kunnet lave om på. Tværtimod har kravet i år
med loven i hånden kunnet skærpes, fordi
den på flere områder er meget uklar. Der er
ganske enkelt tale om en af den slags love,
hvor lovens bogstav ikke er skrevet i lovens
ånd.
HELT GRUNDLÆGGENDE udspringer fe-
riepengediskussionen af den noget ejendom-
melige lønpolitik, som specielt de store of-
fentlige arbejdsgivere lægger for dagen, når
det gælder decemberlønnen. Den udbetales
allerede før jul og er sædvanligvis til rådighed
den 20. december. Muligvis en såre praktisk
udbetalingstermin set fra både et lønadmini-
strativt og et bankmæssigt synspunkt - Og
selvfølgelig også fra et lønmodtagersyns-
punkt. Den fremrykkede lønudbetaling kan
bruges ti! både at forsøde julen og fejre nytå-
ret med. Der bliver råd til både marcipan og
nytårsraketter. Men til gengæld bliver januar
meget lang at komme igennem. Når jule-
stjernerne slukkes den 6. januar er økonomi-
en på vågeblus. Fristelsen til at forgribe sig
på feriepengene er indlysende. Og når så
ovenikøbet ferielovgivningen er mildest talt
uklar, så er diskussionen i gang.
DÉT, DER I år har fået mange lønmodtagere
- og måske især dem uden arbejde - op på
dupperne, skyldes formentlig ferielovens § 7,
der klart fastslår, at »ferie holdes i det efter
optjeningsåret følgende kalenderår (feri-
eåret)«.
SAMTIDIG FREMGÅR DET også af lo-
ven, at »Ferieperioden erl. februar til 30.
september«. - Inden for den periode har
alle lønmodtagere ret til 18 dages sam-
menhængende ferie - Det vil sige tre ugers
ferie. Det præciseres iøvrigt også, at det er
arbejdsgiveren, der efter forhandling med
arbejdstageren fastsætter, hvornår ferie
skal holdes.
DERIMOD SIGER LOVEN ikke meget
om udbetalingen af feriepenge. Den fore-
skriver kun, at den optjente feriegodtgø-
relse forfalder til udbetaling umiddelbart
før den første feriedag, og at udbetaling af
den samlede feriegodtgørelse kan finde
sted, når det samlede antal feriedage ud-
gør mindst 18 dage i sammenhæng. Mest
præcis omkring feriepengeudbetalingen
er loven i § 20, hvoraf det fremgår, at en
lønmodtager altid kan få udbetalt ferie-
penge straks fra ferieårets start - uanset
om der holdes ferie, hvis feriepengene
»udgør mindre end 1.000 kroner, eller
hvis lønmodtageren er fyldt 60 år og er
fratrådt arbejdsmarkedet.
MERE KLAR - MEN ikke klar nok - er
vejledningen til loven. Heri anføres det, at
de optjente feriepenge først kan kræves
udbetalt umiddelbart før den første ferie-
dag. Og det understreges, at feriegodtgø-
relse således kun kan udbetales, når løn-
modtageren faktisk skal afholde ferie.
MEN DÉT, DER nok er vigtigt i den aktu-
elle situation, er vejledningens helt klare
afsnit, der fastslår: »Feriegodtgørelsen
skal derfor ikke udbetales løbende til løn-
modtageren, ligesom feriegodtgørelsen
ikke kan udbetales, blot fordi ferieåret
starter. Et hovedsigte med lovgivningen
er netop at sikre, at feriegodtgørelsen ud-
betales til lønmodtageren til afholdelse af
ferie«.
PÅ SIN VIS er både loven og vejledningen
klar nok, når det gælder feriepengeudbe-
talingerne til folk i faste ansættelsesfor-
hold. Men derimod er der hverken i loven
eller i vejledningen taget højde for, hvilke
pligter og rettigheder henholdsvis løn-
modtagere og arbejdsgivere har, når talen
er om de mere løse ansættelsesforhold,
der gør sig gældende for en stor del af
arbejdsmarkedet. Ligesom loven og vej-
ledningen heller ikke beskæftiger sig kon-
kret med feriepengeudbetalingeme til de
ledige.
OG NETOP PÅ det område rejser der sig
en række spørgsmål. Kan en lønmodta-
ger, der står uden arbejde, gøre krav på
feriepenge, blot fordi ferieåret starter? -
Hvem afgør, hvornår en arbejdsledig skal
holde ferie eller stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet? - Hvilken offentlig myn-
dighed skal attestere, at der vitterlig hol-
des ferie? - Er det arbejdsmarkedskonto-
ret eller er det socialkontoret? - Kan en
kommune beslutte at sende de arbejds-
løse på ferie straks fra årets begyndelse?
DET SIDSTE SPØRGSMÅL om kommu-
nernes rolle i feriepengeproblematikken
er meget interessant, kommunernes øko-
nomi taget i betragtning. Flere kommu-
nale kilder siger - uafhængigt af hinanden
- at flere kommuner har anlagt en ben-
hård fortolkning af en ikke særlig klart
formuleret lovgivning: - Lad os få de ar-
bejdsløse på ferie straks fra ferieårets be-
gyndelse. Det sparer på de sociale ydelser
og kassekreditten. Samtidig er det godt
for incassovirksomheden. Vi får nogle af
vore tilgodehavender hjem! (citat slut).
HOLDNINGEN ER - HVIS den iøvrigt er
rigtig - ligeså dum som den er kynisk. Den
svarer til at tisse i bukserne for at holde
varmen. Det gør godt et øjeblik, men så
bliver det rigtig koldt.
MON IKKE KOMMUNERNE skulle be-
sinde sig. Vurdere lovens hensigt i stedet
for at udnytte svaghederne i den ved
spidsfindige fortolkninger. Og imens kun-
ne så hjemmestyret passende samtidig gå
i gang med at præcisere loven og gøre den
til det effektive redskab som ferielove er i
samfund, vi gerne vil sammenligne os
med.