Atuagagdliutit - 09.03.1992, Blaðsíða 3

NR. 29 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Suliffissaqartitsiniarneq
NARSAQ(JE) - Kommunal-
direktøre-mut sinniisuugal-
lartoq Manfred Schrøder
nammineq piumassutsimi-
nik Narsami sulifflutilinnik
tamanik qaaqqusilluni
ataatsimiitsitsivoq januarip
ingerlanerani - peqataasullu
40 sinneqarlutik.
Ataatsimiinetmi eqqar-
torneqarpoq suliffiusinnaa-
sut suut Narsami aallartin-
neqarsinnaanerinut periar-
fissaqarnersoq aammalu su-
liffioreersut ingerlatiinar-
neqarnissaat pitsanngor-
saaffigalugit. Annilaanngas-
sutigineqartut ilagaat Eski-
mo Pels-ip maj-ip naanerati-
gut aningaasarliornini pis-
sutigalugu matuinnarneqa-
riataarsinnaanera taassu-
mallu qanoq ililluni sulifflt-
tut pigiinarneqarsinnaane-
ranut aqqutissaqassanersoq
matussagaluarpammi inuit
arfineq marluk aamma su-
liffissaarutissammata mas-
sakkut suliffissaqanngitsut
250 missaaniittut saniati-
gut.
Suliffiusinnaasunik piler-
sitsinissami siunnersuuter-
passuit saqqummiunneqar-
put suligasuartussanullu
suliffmnik pinngortitsiniar-
nissami siunnersuisuusus-
satut toqqarneqartunut su-
liassatut tunniunneqarlu-
tik. Naatsorsuutigineqar-
poq qaamaterpaaluit qaan-
giuppata ataatsimiinerup
kinguneri saqqummiunne-
qarsinnaalerumaartut,
ataatsimiinermi matoqqa-
suummat.
Taamatut ataatsimiititsi-
neq nuannarineqaqaaq qan-
garsuarli pisimasuusinnaa-
galuarluni suliniullu isu-
malluarfigineqarpoq Narsa-
mi suliffissaaleqineq inut-
tussutit najoqqutarlugit si-
nerissami annerpaajusup
iluarseriarneqarnissaanik
kinguneqassammat - anin-
gaasaliisinnaassut apeqqu-
taatillugit.
Arnat Ulluat. Ippassaq sapaammi silarsuaq ta-
makkerlugu arnat ulloraat. Ileqquusutut ulloq
taanna Nuummi illoqarfikkut ingerlaartoqar-
tussaangaluarpoq. Taamaatiinnarneqarporli.
Taarsiullugu Arnat Peqatigiit illuutaanni kaf-
iisuullutillu kagisuuttut akunnerit marluk in-
gerlanerini inuit 30 missaaniilerpoq. Una tas-
sanngaaniit assisaavoq.
Nuummi Arnat Peqatigiit siulittaasuat,
Bolthe Jensen, oqaaseqarami ilaatigut ajuu-
saarutigaa, pcqataasut taama ikitsigimmata.
Aamma oqaatigaa, pisussap radiokkut nalu-
naarutiginissaa nalusoornikkut pinngitsoorsi-
masoq. Aamma Johanne Petrussen Asii Naru-
pilu atuakkioqataaffigisartik, »Arnat - peqa-
taavugut« pillugu oqaluttuarput.
Aasianni ullorsiorneq aamma malunnartin-
neqarsivoq. Tasani inuit 100-it missanniittut
katersortarfimmi katerisimaarsimapput. Ilaa-
tigut erinarsoqattaarlutik, taallanik atuaallu-
tik namminerlu suliaminnik takutitsisimap-
put. (Ass. Knud Josefsen).
Kvindernes Kampdag. Igår søndag var
kvindernes internationale kampdag.
Traditionen tro skulle der være demon-
strationstog gennem byen. Men det blev
ikke til noget. I stedet serverede kvinde-
foreningen kaffe, te og kage i deres hus,
og i løbet af to timer kom der omkring
tredive mennesker. Biledet er fra dette
arrangement.
Den lokale kvindeforenings formand,
Bolethe Jensen, beklagede i sin tale, at
der kom så få til arrangementet. Ilun
sagde også, at arrangementet ikke er an-
nonceret gennem radio på grund af en
misforståelse. Johanne Petrussen og
Asii Narup, der er medforfattere til
»Kvinder i Grønland - sammen og hver
for sig«, fortalte om bogen.
Kvindernes kampdag blev også fejret i
Aasiaat. Der forsamledes omkring 100
mennesker i Forsamlingshuset. De både
sang, læste egne digte op og viste arbej-
der. (Foto: Knud Josefsen).
Fiskeriaftale mellem
Grønland og Rusland
Den russiske udenrigsminister,
Andrej Kosirev, afsluttede lørdag et
to-dages arbejdsbesøg i Danmark ved
at underskrive en fiskeriaftale mellem
Rusland og Grønland
Efter samtaler med uden-
rigsminister Uffe Elle-
mann-Jensen (V) under-
skrev Kosirev sammen med
landsstyreformand Lars
Emil Johansen en aftale, der
giver grønlandske og russi-
ske fiskere ret til fiskeri i
hinandens farvande i de næ-
ste fem år.
Aftalen indeholder ram-
mer og principper for det
fremtidige fiskerisamarbej-
de mellem Grønland og Rus-
land, herunder pirncipper
for hvordan aftaler om gen-
sidige fiskerirettigheder ud-
formes. Aftalen gælder i fem
år. Aftalen er en rammeafta-
le og indeholder ikke kvoter.
Underskriften af ramme-
aftalen betyder desuden, at
gensidigt fiskeri i 1992 nu
kan begynde. Omfanget af
dette fiskeri er i februar for-
handlet i Nuuk mellem
Royal Greenland og en
rssisk delegation. Mængder-
ne for 1992 er indeholdt i en
protokol, som nu træder i
kraft.
Aftalen om gensidigt fis-
keri langs Øst- og Vestgrøn-
land og den russiske del af
Barentshavet træder i kraft
på et tidspunkt, hvor store
dele af den grønlandske fis-
kerindustri er hårdt ramt af
svigtende fangster af torsk.
Protokollen
Protokollen giver grøn-
landske fartøjer ret til at fi-
ske 1.500 tons torsk, 1.000
tons kuller, 500 tons bi-
fangst af andre bundfisk,
2.500 tons rødspætter og
3.000 tons rejer i den russi-
ske del af Barents-Havet.
Tilsvarende må russiske
fartøjer fiske 9.000 tons rød-
fisk, 6.000 tons hellefisk,
400 tons helleflynder, 3.000
tons havkat, 3.000 tons sko-
læst og 10.000 tons blåhvil-
ling, som er nærmere fordelt
mellem Øst- og Vestgrøn-
land.
- Vi har nu fiskeriaftaler
med alle store fiskerilande i
Nordøstatlanten, siger
landsstyreformand Lars
Emil Johansen.
- Efter at aftalerne med
EF og Norge er gennemført,
har vi nu også en samar-
bejdsaftale med Rusland,
som jo har overtaget langt
de største havområder fra
det tidligere USSR, siger
Lars Emil Johansen.
Det er helt afgørende at
slå til, mens mulighederne
er der, siger landsstyremd-
lem for erhverv, Kaj Egede,
som understreger, at de
mængder, der har været for-
handlet har væet tilbudt
EF, sådan som Grønland
skal efter en aftale med EF.
Ved siden af aftalen og
protokollen har Royal Gre-
enland indgået en kontrakt,
som sikrer tilførsler af rus-
sisk fangede fisk til grøn-
landske fabrikker. Der er
dels tale om torsk og rejer,
fanget udenfor Grønland,
dels om hellefisk og rødfisk,
fanget ved Grønland på
grønlandske kvoter. Lan-
dingerne vil først og
fremmst ske til de fabrikker,
hvor medarbejderne er hår-
dest ramt af det svigtende
torskefiskeri, oplyser admi-
nistrerende direktør Peter
Beck.
Nunatta Ruslandillu
isumaqatigiissutaat
Russit mmanut allanut ministeriata,
Andrej Kosirevip, arfminngormat
ulluni marlunni Danmarkimi
sulinerminut atatillugu tikeraarnini
naammassivaa Ruslandip Nunattalu
akornanni aalisarnikkut
isumaqatigiissut atsioreerlugu
Nunanut allanut ministeri
Uffe Ellemann-Jensen (V)
oqaloqatigereerlugu Kosire-
vip naalakkersuisullu siulit-
taasuata Lars Emil Johan-
senip isumaqatigiissut at-
siorpaat, russit kalaallillu
imartaminni ukiuni tullerni
tallimani aalisarsinnaaner-
mut akuersissutaasumik.
Isumaqatigiissut imaqar-
poq killissanik tunngavissa-
nillu Kai. Nunaata Ruslan-
dillu aalisarnikkut siunissa-
mi suleqatigiissutissaannik,
tassunga ilalluni illuatunge-
riilluni aalisarsinnaatitaa-
nermut isumaqatigiissutit
qanoq ilusilersorneqassa-
nersut. Isumaqatigiissut
ukiuni tallimani atuuppoq.
Isumaqatigiissut killinut
isumaqatigiissutaavoq pisa-
rineqarsinnaasunilli imaqa-
rani.
Isumaqatigiissummut at-
siorneq aamma isumaqar-
poq illuatungeriilluni 1992-
imut aalisarsinnaaneq tassa
aallartissinnaasoq. Aalisar-
nissap tamatuma annertus-
susia februarimi Nuummi
Royal Greenlandip russillu
aallartitaasa akornanni isu-
maqatigiinniutigineqarpoq.
1992-imut annertussutsit
protokolimut maanna ator-
tussanngortinneqartumut
ikineqarsimapput.
Illua tungeriilluni aalisar-
nissamik Tunumi Kitaanilu
russillu imartaani Barents-
havimi isumaqatigiissut
atuutilerpoq kalaallit aali-
sarnikkut tunisassiorneran-
ni saarullinnik ajornartor-
sioruttulerneranni.
Protokolli
Protokollimi kalaallit angal-
lataat 1.500 tonsinik saarul-
linniarsinnaatitaapput,
1.000 tons saarulliusat (kul-
ler) 500 tons aalisakkat na-
termiut allat pisanut ilann-
gussat, 2.500 tons rødspæt-
tit aamma 3.000 tons rejet
Barens-Havemi russit imar-
taanni.
Taamatullu russit angal-
lataat aalisarsinnaapput
9.000 tons suluppaakkat,
6.000 tons qalerallit, 400
tons nataarnat, 3.000 tons
qeeqqat, 3.000 tons im-
minnguit aamma 10.000
tons blåhvillingit, taakku
erseqqinnerusumik Tunu-
mi Kitaanilu agguataagaap-
put.
- Maannakkut tassa At-
lantikop avannaani kangia-
ni nunat aalisartoqarfissuit
tamaasa isumaqatigiissute-
qarfigisimalerpavut, naa-
lakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen oqar-
poq.
- EF Norgelu isumaqati-
giissuteqarfigereeratsigik
maanna aamma tassa Rus-
land suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissuteqarfigaar-
put, taakku siusinnerusuk-
kut USSR-iusimasup imar-
taasa annerpaartaat tigusi-
mavaat, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Pingaaruteqarluinnarpoq
periarfissat tikiunnerini ti-
goriarnissaat, inuutissar-
siutitigut naalakkersuisoq
Kaj Egede oqarpoq, erseq-
qissarlugulu annertussutsit
isumaqatigiinniutaasima-
sut Nunatta EF-llu akor-,
nanni isumaqatigiinniutaa-
simasut neqeroorutigine-
qarmata.
Isumaqatigiissutip proto-
kolillu saniatigut Royal Gre-
enland isumaqatigiissute-
qarpoq (kontrakt) qular-
naarlugu russit kalaallit fa-
brikkiinut aalisakkanik tu-
laassuinissaat. Ilaatigut pi-
neqarput saarulligit rejellu
Nunatta avataani pisarine-
qartut, ilaatigullu qalerallit
suluppaakkallu Nunatta eq-
qaani pisarineqartut kalaal-
lit pisassaasa ilaannit. An-
nerusumik aalisarnerlior-
nikkut fabrikkini suleqataa-
sunut eqqugaanerlussima-
sut tulaassuiffigineqassap-
put, oqartussaalluni direk-
tør Peter Beck oqarpoq.
Tunumi Kitaanilu aalisarnikkut isumaqatigiissut Barents-
havemilu russit imartaanni, kalaallit aalisakkanik tunisas-
siornikkut ajornartorsioruttulerneranni atuutinneqaler-
poq. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
Aftalen om gensisigt Fiskeri langs Øst- og Vestgrønland og
den russiske del af Barentshavet trækder i kraft på et tids-
punkt, hvor store dele af den grønlandske fiskeindustri er
hårdt ramt af svigtende fangster af torsk. (Foto: Louise-In-
ger Lyberth)
Sams fik besøg
NUUK(TØM) - »Sams Bar«
på Hotel Hans Egede fik
uvelkomne gæster natten til
tirsdag. Tyve brød ind og tog
for sig af barens udbud. De
stjal 46 øl, 10 sodavand og to
flasker spiritus. Politiet er
ikke klar over, hvordan de
kom ind, men det kan være
sket både fra Hotel Grøn-
land og fra HHE.