Atuagagdliutit - 09.03.1992, Blaðsíða 7

inm&swiutif nmminersortut
wmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm PRIVAT ERHVER ViwmmmmmmmmmmmmMMmwmmMmmM
Krisen uden ende
Der er ikke meget, der tyder på, at de gode tider ligger lige
om hjørnet, siger Hans Labansen, formand for
arbejdsgiverforeningen i Sisimiut.
(NUUK)TØM - Set både på
afstand og tæt på er Grøn-
land hvidt og skinnende,
med sneen som reflekterer
solen lige til øjnenes smerte-
grænse.
Men økonomisk ser det
sort ud. For Grønland som
helhed og for Sisimiut.
»Privat Erhverv« ringede
til den lokale arbejdsgiverfo-
reningsformand Hans La-
bansen i det håb at få lidt
optimistiske meldinger fra
kommunen, som i nær frem-
tid skal afholde en erhvervs-
konference.
Men optimismen forsvin-
der hurtigere end en snebold
på en varm stegepande, da vi
spørger, hvordan det går
med erhverslivet i Sisimiut?
- Der er ikke for lyse ud-
sigter, konstaterer Hans La-
bansen.
- Det går skidt for byggeri-
et. Men vores kommunalbe-
styrelse er i Nuuk for at tale
med Hjemmestyret om byg-
geriet af afdeling 4 i Kossan-
gasok. Fordi vi planlagde
byggeriet i så god tid, er vi
kommet under den gamle
40/60 procents ordning,
hvor Hjemmestyret kun be-
taler 60 procent. Havde vi
været senere ude ville vi væ-
re kommet under den nye
fordelingsordning, som er
20/80. Det vil de forsøge at
få ændret.
Nul opgaver
- Hvad vil det betyde, hvis
det lykkes?
- De der bygger afdeling
tre skal aflevere den til juli.
Derefter kunne de så fort-
sætte med at arbejde på de
24 lejligheder der er planlagt
i afdeling fire, og som var
med i den oprindelige licita-
tion.
- Men hvis Hjemmestyret
vil fastholde den gamle for-
deling, bliver afdeling lire så
ikke bygget?
- Det tror jeg ikke.
- Er der ikke andre projek-
ter på bedding?
- Næh, det ser ikke ud til
at der er større licitations-
byggerier på vej. Måske bli-
ver der udbudt en gymna-
stiksal, men alt i alt er der
kun små opgaver i forhold til
tidligere. Aktivitetsniveauet
er dalet drastisk for al land-
baseret industri her i byen i
de sidste halvandet år.
Høj arbejdsløshed
- Har det påvirket arbejds-
løsheden i kommunen?
- Ja, den er høj i forhold til
tidligere. Og den bliver nok
højere.
- Hvad med erhvervskon-
ferencen, kan den ikke brin-
ge noget på bordet?
- Kommunalpolitikerne,
de private næringsdrivende,
virksomheder og så videre
skal mødes så de forhåbent-
lig kan komme til at arbejde
bedre sammen.
- Er der konkrete ting,
man vil tage fat på?
- De dukker forhåbentlig
op undervejs, men man
skulle gerne blive bedre til
at informere hinanden, så
det private og det offentlige
i højere grad kan påvirke
hinanden.
- Hvordan ser du på struk-
turdebatten indenfor Grøn-
lands Arbejdsgiverforening?
- Jeg tror, at Bestyrelsens
oplæg går igennem. Det vil
sige, at der skal være tre be-
styrelsesmedlemmer fra
hver kreds plus formanden,
altså 10 i alt. Og så stræber
vi efter at spare penge ved
vores delegeretmøder i
fremtiden. Vi har nu over 30
delegerede, men prøver at få
tallet ned på 20-25. I stedet
skal lokalforeningerne i hø-
jere grad behandle de for-
skellige forslag inden dele-
geretmøderne.
Fattig forening
- Mangler I penge i arbejds-
giverforeningen, siden I be-
gynder at skære i tallet af
delegerede?
- Jamen, det går jo skidt i
hele landet, og det forplan-
ter sig selvfølgelig. Når så
mange virksomheder går
nedenom, så forsvinder vo-
res indtægtskilder. Vi får
kun penge fra kontingenter-
ne, plus en vis procent af den
løn virksomhederne betaler
til deres ansatte.
- Men det vandkraftværk,
der har været på tale i Sisi-
miut, kan vel redde situatio-
nen i kommunen?
- Det bliver der jo først ta-
get stilling til i efteråret, når
Landstinget samles. Og så
afhænger det af, om det fir-
ma der får entreprisen, dra-
ger de lokale virksomheder
ind i arbejdet.
- Det kan man vel bare
sikre sig, at det gør?
- Det ved jeg ikke. Jeg tror
det ikke.
Ny uddannelse
- Men man er ved at starte
en ny entreprenør- ogminø-
ruddannelse i Sisimiut på
Sanaartornamik Iliniarfik.
Det er da en god idé, ikke?
- Hm. Det håber jeg da,
men det er jo op til entrepre-
nørerne at benytte sig af
den.
- Hidtil har det godt nok
knebet med tilmeldingerne.
- Nå. Jamen efterhånden
som aktivitetsniveauet da-
ler, er der flere og flere, som
er uddannet i forvejen in-
denfor håndværksfagene,
der har svært ved at få arbej-
de her i byen. Og det gør det
endnu sværere for de nyud-
dannede, hvilket er synd.
Det er synd for hele samfun-
det, for de unge skulle jo ger-
ne ud at hente noget erfa-
ring, så de efterhånden kan
overtage vores andres plad-
ser. Men den her krise er
skruen uden ende, den går
ud over alle. Virksomheder-
Ukiuni kingullerni marlunni Sisimiuni ilaqutariinnut illumik ataatsimiilluunniit illuliorto-
qanngilaq.
Der er ikke bygget et eneste enfamiliehus i Sisimiut i de sidste to år. (Arkivfoto)
Hans Labansenip Nunatta
qanittukkut ajornartoor-
nermit qaangiinissaanut pe-
riarlissat takusinnaanngi-
lai.
Hans Labansen ser ikke de
store muligheder, for at
Grønland kommer ud af kri-
sen i en nær fremtid. (Ass./
Foto: Carsten Lind)
ne kan jo heller ikke tage
lærlinge ind som tiderne er.
Selv bankerne er begyndt at
fyre folk nu.
Deprimerende
- Du ser ikke særlig lyst på
situationen?
- Nej, desværre. Der er ik-
ke blevet bygget et eneste
enfamiliehus her i Sisimiut i
to år. Ikke ét.
- Men hidtil har i da und-
gået konkurser?
- Ja, men de kommer i år.
Det er jeg bange for.
- Men er det trods alt ikke
en god idé, at sørge for at
uddanne folk, så de er klar
når opsvinget forhåbentlig
kommer på et eller andet
tidspunkt?
- Jo, men når folk tager en
uddannelse, som varer tre-
fire år, og bagefter får at vi-
de, at der ikke er brug for
dem, så kræver det altså en
stærk psyke.
- Du er altså nervøs for, at
samfundet taber de unge
nyuddannede inden de over-
hovedet når at komme i ar-
bejde?
- Ja, det er jeg bange for.
- Jamen, hvad kan man
gøre, man må da kunne gøre
et eller andet?
- Der er ikke særligt man-
ge muligheder. Vi har kun
fiskeri som indtægtskilde,
og det går jo ikke særlig
godt. Lige for tiden ser jeg
ikke andre muligheder.
- Er Grønland stadig i kri-
se om 5-10 år?
-Ja.
- Om 20 år?
- Ja, med mindre man fin-
der nogle mineraler, og star-
ter noget minedrift, som
kan komme alle til gode.
Men geologerne siger, at det
ikke kan betale sig at udvin-
de mineralerne her i landet.
Det kan gøres billigere an-
dre steder.
- Jeg bliver helt deprime-
ret af den her samtale.
- Ja. Det bliver man tit.
pengeIpapir
6. marts 1992
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-ændr.
1 Nordisk Solar Ord. 40 1 1440.0 19.0
2 Nobel Industr 25 SEK 92772 1 18.4 14.3
3 ØKWairants 70 1 27.3 10.1
4 Ikast TrætasthdLB 3786 1 765.0 7.9
5 Lex Invest 200 1 198.0 4.2
Bemærk! Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendation.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 170.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Nobel lnd.1993 95.60 9.29
2 12.50 FLS Industries fTL 96 101.15 7.27
3 9.00 Dansk Statsgældsbev.93 99.15 6.40
4 9.30 Var. rente Dansk Sta 96 98.55 6.25
5 8.00 Dansk Statsgældsbev 93 98.10 6.22
Udtrækningsiisiko er ikke indregnet!
UDVALGTEVALUTAKURSEROG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Salg-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 647.65 655.65 656.30 4.56
GBP 1111.69 1110.80 1112.69 10.43
DEM 387.54 387.95 388.68 9.63
NOK 98.90 98.80 99.00 10.37
CAD 545.80 548.20 549.29 7.50
JPY 4.9184 4.9721 4.9812 4.87
Rente på konto 200 i kommende uge: 9.150% pæ
FORVENTNINGER:
Valuta: Fredag kom der arbejdsløshedstal fra USA Arbejdsløsheden
steg med 0,2% ti 7,3% i februar, hvilret var Idt skuffende eftersom
markedet ugen igennem havde styrket USD på forventningen om
forbedrede tal fra USA TI gengæld steg beskæftigelsen gevaldigt i
industrien 164.000nye jobs mod forventet 16.000. Markedet har taget
disse tal posirvt ti sig, og USD igger fortsat i si stærke niveau
omkring 645-648. Der er hermed ritet der hdirerer at vi skal se en
lavere USD i den kommende uges tid, snarere er det sandsynlgt at
viskal se USD over kurs 650 i dansk regning. Bank of Japan forsøgte
i den forløbne uge at intervenere ti fordel for JPY,- som i nogen tid er
svækket i forholdet ti USD, men har irke har heldet med sig ti at
styrke JPY. Dette kombineret med en ny frygt for stagnerende vækst
i Japan hdirerer at vi endnu en tid skal se JPY i et relativt lavt niveau
omkring 4,91 - 4,94 i dansk regning.
Obligationer Ugens mest markante nyhed var Nationabankens titoud
om tfbagekøb af udstedte variabel forrentede statsobligationer med
længere bbetid end 1992. Kursfastsættelse ved Bbagekøb vi blive
fastsat ved en såkaldt omvendt auktion. Nyheden har indti nu hævet
kursen ti et niveau som forventes at være Hbagekøbsprisen. Vi vi
anbefale salg nu og omlægning ti andre papirer.
Aktier Markedet har igennem flere uger irke ændret sig markant
Dette under indflydelse af en svag omsætning. Der har gennem den
sidste uge vist sig en markant købelyst dl Grønlandsbankaktier, hvilret
har medført handler på op ti kurs 170 fredag.
Investeringsselskaber Bankinvest var gennem 1991 markant bedre
ti at forrente deres midler i flere afcJeinger end deres konkurrenter.
Mest spændende har udviringen gennem den forløbne periode i
1992 været for bankinvest 10 - Mexico, hvor kursen er steget fra 99,5
uKmo ti kuis 146,25 fredag.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab