Atuagagdliutit - 09.03.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSP0STEN
NR. 29 1992
¥erujuunerup nalaa
UKIUT 100-UT matuma siorna - 1890-isik-
kunni - qallunaat siulivut »klunketid«-imi
(atisanik pequtinillu »sulorartalersuiffiup«
nalaani) inuusimapput. Ullumikkulli takusin-
naalersoraarput kingulissatsinnit 1990-isik-
kut »klynketid«imik (merujuunerup nalaa-
nik) taaneqartalissasut.
UKIUNI ARLAQALERSUNI uagut tusagas-
siortut sapinngisannguatsinnik iliorluta qule-
qutassanik skuffemi nassaamiartuartarpugut
atuartartut isumalluannginnersuannut uppi-
titassaanngiusartumut naleqquttorsiorluta.
Inuiaqatigiit pillugit oqallittartut oqaluttuar-
put »ajomartoorneqaqisoq«, »aningaasar-
siomikkut aaqqiissuteqapallannermik politi-
kkeqartugut«, aammalu »kon-kurs«eqartu-
gut (akiliisinnaajunaameq siunnerfigigipput),
»itinersuarmut ingerlaartugut. Qujanartu-
milli 1. klasse«-imi, soorlu ilaat ajorniarpal-
laat taama oqartut. Allaammi advokati maani
najugalik, inuttut ateqartoq Krusholm, inuit
ipittunik oqallit atsersimavaat »Konkurs-
holm« (akiliisinnaajunnaarsitsisartoq), pissu-
tigiinnarlugu suleqatini allat assigalugit aki-
liisinnaajunnaartunut eqqartuussissuserisu-
tut atsiortarmat. Ak, ja!
ULLUMIKKULLU UAGUT aviisitsinni atu-
ameqarsinnaavoq »ajornartoomeq naas-
saanngitsoq«. Suleqatitta arlaata inuunermik
nuannarisaqaraluaqisup siunissani kingumo-
ortingajalluinnarsimavaa Sisimiuni sulisitsi-
sut peqatigiiffiata sinniisaa oqaloqatigereer-
lugu. Naak sinniisoq taannarpiaq innaallagis-
samut ikkussuisartuugaluarluni siunermini
qaamanermik takusaqanngilluinnarsimavoq.
SOORLU SULEQATERPUT taalliortutut
natsi ikkulluarsimagalugu paasisaqaraluartoq
taamaattoq isumalluarneq peerussimavoq
»apummit arsaliamit siatsivimmut ilineqartu-
mit sukkanerusumik«. Oqaloqatigiinnerlu in-
aarlugu oqamilluni: »Oqaloqatigiinnerput una
nikalluutigivippara«. - Sisimiunilu sulisitsi-
soq misiligaasimaqisoq taamaallaat oqamiga-
mi: - Aap, taamaattaannarput.«
TASSAMI, ATUAGAQ ajuusaarnartuuvoq.
Qujanartumilli oqaasitoqaq una tupparlersaa-
timinermik tigusiffigineqarsinnaavoq oqar-
toq, ilumoortoq isummat akerleriit arlaaniit-
toq.
ANGUT NAMMINERSORTUMIK inuutis-
sarsiutilik siuarsimasoq Nunatsinniittoq un-
gasinngitsukkut oqarpoq tassa pisariaqaler-
soq merujuunerup unitsinnissaa paasiniarta-
riaqalerlugulu qanoq ingerlaqqissinnaanersu-
gut. Toqqaannartumillu allaat oqarpoq ullu-
mikkut namminersortumik inuutissarsiortut
arlalissuit merujuujuartut namminneq pi-
suussutigigaat. Pikkorissorsuusimannginna-
mik. Tass’ aatsaat!
QULARNANNGITSUMIK ILUMOORTOQ
immikkoortut avallerpaat taakku akomanni
nassaarineqarsinnaavoq. Pissutsit ilarparu-
jussui pilersinneqartartut, aningaasaqamik-
kut ajornartoomeq - taanna politikerit anin-
gaasaqarnikkut naleqqutunngorsaanermik
taasallugu nuannarisaat, politikki aqqutigalu-
gu pilersinneqartarpoq. Ukiuni arlalinni anin-
gaasaqarnikkut aqutsinerliomeq pissutaallu-
ni - skuffemit tiguseqqilaarluta taallugu - Ka-
laallit Nunaat akiliisinnaajunnaarnerup killin-
ganut pisissimallugu. Ammukarnerup aallar-
tinneraniit taama pilersimavoq.
ASSALLI SAKISSAMUT ilillugu, tamattami
nalunngilarput aningaasaqarnikkut ingerlal-
luameq piffissaasoq taarsigassarsiaq aningaa-
sanillu taarsigassarsineruinnarluni. Taavalu
tamatta maanna - aamma Sisimiuni sulisitsi-
sut - aningaasaqarnikkut pissutsit piviusut
nutaat iserfiginiarlugit aqunnissaannut ukiu-
nik sisamanik piffissalemeqarsimagaluarpu-
gut. Taamaattumik tamatta - aamma suliffe-
qarfiit - ullumikkut pissusiviusut, suliatigut,
atuinikkut, aningaasartuutitigut il.il. naaper-
torlugit pisariaqalerpugut. Taamaanngippat -
paasiinnassavarput, pikkorippallaarsimann-
gitsugut.
MERUJUUNEQ UNITSITSIGU sapinngisat-
sinnilli iliorluta siunissaq pissangartoq suliffi-
giniarlugu. Soorlu ilaanni angut silatooq oqar-
simasoq, nipilersortartunngorniaraanni kin-
gusinaaqqajaanaqaaq tamatigulli inuiaqati-
giinni innuttaasinnaavugut sammisaqartarlu-
ta.
KLYNKETIDEN
FOR OMKRING 100 år siden - i 1890-erne -
levede vore aner i klunketiden. I dag må vi
nok konstatere, at 1990-erne af vore efter-
kommere vil blive kaldt for klynketiden.
I FLERE ÅR HAR vi journalister stået på
hovedet i clechéskufferne for at finde passen-
de overskrifter til læsernes tilsyneladende
ukuelige pessimisme. Skiftende samfunds-
debattører har vedholdende erklæret, at
»krisen kradser«, at vi er underlagt den
»økonomiske hovsa-politik«, at vi er »på
kon-kurs«, at vi »kører mod afgrunden. Men
heldigvis på 1. klasse«, som mere forvorpne
sjæle plejer at tilføje. Selv en herværende
advokat, der lyder det borgerlige navn Krus-
holm, er i folkemunde blevet omdøbt til
»Konkursholm«, blot fordi han ligesom sine
kolleger har lagt sagførerblæk til flere kon-
kurssager. Ak, ja!
OG I DAG KAN man så i vore egne spalter
læse om »krisen uden ende«. En af vore egne
ellers så livsglade medarbejdere har næsten
måtte lægge fremtiden bag sig, efter at have
talt med en repræsentant for arbejdsgiverfo-
reningen i Sisimiut. Selv om den samme re-
præsentant er el-installatør, så ser han intet
lys forude.
SOM VOR MAND konsaterer med digterky-
sen fast skruet på, så forsvinder optimismen
»hurtigere end en snebold på en varm stege-
pande«. Og som han lakonisk runder klum-
men af med: »Jeg bliver helt deprimeret af
den her samtale.« - Hvortil den hårdtprøvede
arbejdsgiver fra Sisimiut tørt replicerer: -
»Ja, det bliver man tit.«
JAMMEN, DET ER DA bedrøvelig læsning.
Men heldigivs er der da lidt trøst at hente i
det gamle ord, der siger, at sandheden består
af modstående meninger.
EN FREMTRÆDENDE erhvervsmand i
Grønland sagde for ikke så længe siden, at
det var på tide at stoppe piberiet og så finde
ud af, hvordan vi kommer videre. Han sagde
også ligeud, at mange af de erhvervsdriven-
de, der klynker i dag, selv har været ude om
det. De har ikke været dygtige nok. Sådan!
FORMENTLIG LIGGER sandheden nok et
eller andet sted mellem de to yderpunkter.
Mange af de faktorer, der har udløst, den
økonomiske krise - den, som politikerne yn-
der at kalde den økonomiske tilpasning, er
politisk fremkaldte. Det var flere års dårlig
økonomisk styring, der - for nu at låne lidt fra
cliché-skuffen igen - sendte Grønland på fa-
littens rand. Sådan var det fra starten af ned-
turen.
MED HÅNDEN PÅ hjertet, så vidste vi vel
godt alle sammen, at det evige økonomiske
opsving var på lånt tid og for lånte penge. Og
nu har vi allesammen - også arbejdsgiverne i
Sisimiut - haft fire år til at styre ind efter den
nye økonomiske virkelighed. Derfor burde vi
alle - også virksomhederne - være nået der-
hen, hvor aktiviteterne, forbruget, omkost-
ninger etc. er tilpasset dagens realiteter.
Hvis ikke - må vi nok konstatere, at vi ikke
har været dygtige nok.
LAD OS STOPPE for klynkeriet og så i sted-
et prøve at blive aktive i den spændende
fremtid, der tegner sig. Som en klog mand
engang sagde, så er det ofte for sent at blive
musiker, men det er aldrig for sent at blive en
aktiv samfundsborger.