Atuagagdliutit - 09.03.1992, Blaðsíða 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 29 1992

Thulep telefonii
nipeqanngitsut
Telefoneqarnikkut Telep qaqqaq akiuuffigaa Thulemik mattussisuusoq.
Taamaallaat unnuami allanut attaveqarnissaq qularnaatsuusarpoq
NUUK(TØM) Qaamaater-
passuarni Thulemiut alla-
nut telefonikkut attaveqar-
sinnaaneq ajorput. Illoqar-
finnut allanut unnuaannak-
kut attaveqartoqarsinnaa-
sarpoq, ulluuneranilu assor-
suaq pitsaassusaa nikerar-
tarluni. Ingerlaannartumik
ulluni 14-ni avammut ma-
toqqavissimavoq.
Sisamanngormat misiliu-
taasumik AG-miit Thulemi
politiimut sianerpugut ima-
lu nipeqarpoq:
- Hallo, tassa Thulep poli-
tiia.
- Kutaa, tassa AG-miit.
Tusarumagaluarlugu im-
mikkoortoqarlissinni qanoq
pinersusi.
- Iluatsitseqaatit attave-
qarsinnaagavit. Qaammati-
ni kingullerni sisamani
atorluarsinnaasimanngilaq.
Ulluni kingullerni 4-5-ni
atulaarsinnaasarpoq, kisi-
annili...dut.. dut., dut..
Aatsaallu sianeqqinneq:
- Tassa AG aammalu. At-
tavia kipisoorami, pitsaaval-
laanngilarmi?
- Ork, ullut tamaasa taa-
ma pisarpoq. Maannali Tele
kiisami siunnersuuteqarpoq
qaammat oktober akilis-
sanngikkipput, kisiannili
naammaqqajanngilaq eq-
qarsaatigigaanni.. .dut.,
dut., dut..
Aatsaallu sianeqqinneq:
- Tassa AG, misileqqissa-
varput.
- Tassami takuinnarsin-
naavat. Tele arlaleriarluni
maaniittarpoq iluaqutaann-
gitsumilli. Assorsuaq maani
ajornartorsiutaavoq. Soorlu
assersuutigalugu oqaloqati-
gigukku...dut.. dut., dut..
»Toquissimanngilar-
mi«
Taava Nuummi Tele sianer-
figalugu iluatseratannguar-
poq.
- Ajornartorsiutaavoq, te-
lefonili toquissimanngilaq,
Lene Sonne oqarpoq, Tele-
mi markedschefiusoq, isu-
malluakannerluni.
- Thulemiut isumaqarput
taama atugaqarneq ajornar-
tuusoq.
- Paasilluarpara. Taman-
namiuna qangali pilersoq
aaqqissinnaanngisarput.
Ukiut arlallinngorpai aal-
lartimmalli, taamani qaam-
mataasap nunami attave-
qaataata Thulemiittup
qaammataasaq tappavani
qilammi kaavittoq iluamik
»oqaloqatigisinnajunnaar-
maguli«. Qaammataasaq
taanna sangusaarluni 8-mik
kisitsittut ingerlaalersima-
voq ikummatissaaleqinini
pissutigalugu. Tassalu kil-
lingusaaq ataaqquttalersi-
mallugu døgnimut 12 tiimi-
nik, taavalu attaveeruttar-
luni. Ajoraluartumik ulluu-
nerani taama pisarpoq.
Ajornartorsiutivinngor-
p°q
- Taava qaammataasaq sak-
kutuut iserfigisinnaasaat
attartulerparput, ukiullu
aappaata affaani killilimmik
atorsinnaasimavoq. Thule-
miut avammut sianissagu-
nik taava radioqarfik Itiller-
suarmiittoq aqqutigisarpaat
basikkoortumik, taavalu
tassanngaaniit avammut in-
gerlateqqittarlugu. Radio-
qarfilli Iterlassuarmiittoq
tassanngaannaq attavee-
runnikuugami. Tassalu
aj ornartorsiuteqalivilluta.
- Tamatuma kingorna
ajutoortarnerit tulleriiaa-
ginnalivipput. Ukiummi
taamaalinerani døgni ta-
maat taartuartuuvoq silallu
pissusai ajorluinnarlutik.
Qaammatiginnerinnaani
stationimut timmeqqusaa-
vugut, taamaannerani qaa-
manerulaartarmat nunnif-
figiniarlugu, kisialli silarlut-
tarluni. Taava iigartartu-
mut pituakasikkatta siuller-
mik ajoqutaa nassaarisin-
naasimanngilarput tigoo-
raasuali taarsersimallugu.
Annikitsuinnarmik ikiuu-
taavoq naammaginanngik-
kaluaqisumik.
Niaqorinnerpaat
- Paasisimasaqarluartunik
tappavaniititsisarsimavu-
gut Nuummiit, København-
imiit Aasianniillu. Ajornar-
torsiulli nanisinnaanngilar-
put ajuusaarnaraluaqisu-
mik. Atorsinnaasat arlalis-
suit tassunga atorsimava-
vut.
- Akisusimassaqaaq?
- Akeqarpoq uerujussuar-
nartunik, inuit 12 pingasori-
artillugit tappavaniitissima-
vavut. Peqatigalugulu iser-
titaqanngitsoorfigalugu tas-
salu pisisartunut aamma
naammaginanngivilluni.
- Qanoq akiliisimanersi
kisitsinngortissinnaa viuk?
- Imatorsuaq soqutiginar-
sorinngilara. Aamma nalua-
ra.
- Tassa maanna naluarsi
qanoq iliorsinnaanersusi?
Ingerlatsiveqarfik
maanna angutinik pingasu-
nik tappavaniititsivoq. Suut
tamaasa uuttorneqarsin-
naasut uuttortarpaat,
naammassisatillu sanaar-
tortitsivimmut København-
imut nassitsiviliisimasumut
nassiuttarlugit. Paasisima-
saqarluartut niaqorinner-
paat niaqqutik katiguttar-
paat aaqqiiniarlutik.
- Sunarsuaruna taama
ajoqutaatigisinnaasoq?
- Maannakkutut itillugu
ajoraluartumik oqaatigisin-
naanngilara. Sammiuassa-
varpulh ajornartorsiut aaq-
qinneqarserlugu. Inunnut
tamaani najugalinnut ajo-
qaaq pingaartumik ukiup
taamaalinerani avammut
attaveqarnissamik pisaria-
qartitseruttorfianni.
Thules tavse
telefoner
Tele kæmper med en fejl i telefonsystemet, som isolerer
Thule. Kun om natten er forbindelse til omverdenen
sikker
Qaammaterpassuarni Avanersuarmiut telefonikkut avatiminniittunut attaveqarsinnaasi-
manngillat.
I månedsvis har befolkningen i Thule stort set været afskåret fra at komme i telefonisk
forbindelse med omverdenen. CArkivfoto)
NUUK(TØM) I månedsvis
har befolkningen i Thule
stort set været afskåret fra
at komme i telefonisk for-
bindelse med omverden.
Den udenbys forbindelse
har kun fungeret om natten,
og om dagen har den været
af mildt sagt stærkt svin-
gende kvalitet. 14 dage i
træk gik linierne helt i sort.
En rutineopringning i
torsdags fra AG til Thule po-
liti forløb således sådan:
- Hallo, det er Thule politi.
- Goddag, det er fra AG.
Jeg ville høre, hvordan det
går i jeres dis trikt.
- Du er i hvertfald heldig
du er kommet igennem. Te-
lefonen har ikke fungeret
ordentligt i de sidste tre må-
neder. De sidste 4-5 dage
har de virket nogenlunde,
men... dut., dut., dut..
Ny opringning:
- Det er AG igen. Forbin-
delsen røg, det er da ikke for
godt?
- Ork, det sker dagligt. Nu
har Tele i det mindste fore-
slået, at vi slipper for at be-
tale abonnement for okto-
ber, men det forslår jo ikke
meget i betragtning af, at...
dut., dut., dut..
Ny opringning:
- Det er AG, vi prøver
igen.
-Jamen der kan du se. Te-
le har været her flere gange,
men det hjælper ikke. Det er
et kæmpeproblem heroppe.
Hvis du taler med for ek-
sempel... dut., dut., dut..
Ikke helt død
I stedet lykkes det os at
komme igennem til Tele i
Nuuk.
- Vi har et problem, men
telefonen er da ikke helt
død, siger Lene Sonne, mar-
kedschef i Tele, med en vis
optimisme.
- Folk i Th ule synes, det er
svært at leve med.
- Det forstår jeg godt. Og
det er en gammel sag, som vi
endnu ikke har været i
stand til at løse. Det startede
faktisk for et par år siden, da
vores satellitjordstation i
Thule fik problemer med at
kommunikere med den sa-
tellit, der suser rundt oppe
på himlen. Den begyndte at
slingre i otte-taller på grund
af brændstofmangel. Det
medfører, at den går under
horisonten 12 timer i døg-
net, og så ryger forbindel-
sen. Desværre sker det net-
op i dagtimerne.
Håret I postkassen
- Vi lejede os i stedet ind på
en satellit som militæret
havde adgang til, og det fun-
gerede med lidt begrænset
kapacitet i halvandet år.
Når folk i Thule skulle ringe
udenbys gik forbindelsen via
en repeterstation på Politi-
kens Bræ og til basen, som
fik forbindelse videre ud.
Men stationen på Politikens
Bræ stod pludselig af. Og så
stod vi med håret i postkas-
sen.
- Derefter var vi forfulgt
af uheld. Der er jo mørkt
døgnet rundt på den årstid
og vejrforholdene er ekstre-
me. Vi kunne kun få tilladel-
se til at flyve ud til stationen
ved fuldmåne, som giver til-
strækkeligt lys til at lande,
men så var det dårligt vejr.
Da vi endelig kom ind på
bræen, kunne vi i første om-
gang ikke finde fejlen, men
vi udskiftede modtageren.
Det hjalp kun lidt, så det er
slet ikke tilfredstillende.
De ypperste hoveder
- Vi har haft eksperter der-
oppe både fra Nuuk, Køben-
havn og Aasiaat. Men vi kan
ikke finde problemet, og det
er ret ubehageligt. Vi har
brugt utroligt mange res-
sourcer på det.
- Det må være dyrt?
- Det koster det hvide ud
af øjnene, vi har haft 11 men-
nesker deroppe tre gange.
Samtidig går vi jo glip af ind-
tægterne, og så er det util-
fredstillende for kunderne.
- Kan du sætte beløb på,
hvad det koster jer?
- Det synes jeg ikke er
særlig interessant. Jeg ved
det heller ikke endnu, pro-
blemet er jo ikke løst.
- Ognu aner I ikke, hvad
I skal gøre?
- Driftsafdelingen har tre
mand deroppe nu. De måler
på alt, hvad der er at måle
på, og sender resultaterne
til anlægsafdelingen i Kø-
benhavn, som har indstalle-
ret senderen. De ypperste
eksperter stikker hovederne
sammen hver dag for at fin-
de løsningen. Men det bliver
jo lettere at komme dertil ef-
terhånden som det bliver ly-
sere, så vi håber det går hur-
tigt.
- Hvad i alverden kan der
være galt?
- Som det ser ud nu, kan
jeg desværre ikke sige det.
Men vi bliver ved til proble-
met er løst. Det er slemt for
folk i området netop på den-
ne tid af året, hvor de virke-
lig har behov for at være i
kontakt med omverdenen.