Atuagagdliutit - 14.09.1992, Page 4

4______________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 106 1992
ISSI INUNNIITTOQ
SOORUNAMI Kangerlussuarmi ukiuutillu-
gu issittarpoq, soorluliuna kalaallit politike-
riisa qarasaanni uummataannilu suli nillerne-
rusoq.
Pingasunngormat AGp kalaallit politikerii
sisamat aperai Kangerlussuarmi amerika-
miut sakkutooqarfitsik emiinnaq qimappas-
suk qanoq isumaqarsoralugit qimaasut illu-
simmavigilissappassuk, annertuumilli isiga-
lugu tamarmik akuerisinnaanngilluinnarpaat.
Tupaallannartumik itigartitsineq, eqqar-
saatigigaanni politikerit ilaat arlallit kalaallit
ajornartorsiutaat immikkut ittut inuiannut al-
lanut paasisinniarlugit ukiut arlallit atorsi-
mammatigik.
NAALAKKERSUISOQ Ove Rosing Olsen
isumaalliomerusumik siumoortumik peqqu-
tissarsiorpoq Kangerlussuaq issippallaarne-
rarlugu. Ukiorpassuami tassaniisimapput
amerikamiut sakkutuui, ilarpassui naalagaaf-
finnit kujallemeersut kiattuniit, qiusimann-
gillallu. Sakkutooqarfik soorunami klimamut
naleqqussagaavoq. Taamaattumik nakorsap
Ove Rosing Olsenip qimaasut peqqinnissaat
pili ugu politikkikkut tassanngaannartumik
allamiut ajomartorsiuleriataarnerannut aki-
sussaajumajunnaarnera ukioq manna utoq-
qatsissutipalaat annerpaat ilagaat.
Utoqqatsissutipalaaq tamanna minneru-
linngilaq piviusoq manna eqqarsaatigigaanni,
tassa siusinnerusukkut Jugoslaviaasimasumi
sorsunnermit qimaasorpassuit qaqqartuune-
ersuummata ukiuutillugu issittaqisumit.
Maannakkut illoqarfik ungusaaqqasoq Sara-
jevo ukiut arlalialuit matuma sioma ukiuu-
nemi olympiadeqarfiuvoq. Uaatigullu sisoral-
lammaasoq Ove Rosing Olsen taama atsigi-
sumik ilisimasaqartariaqaraluarpoq.
KOMMUNALBESTYRELSEMUT ILAA-
SORTAP Peter O. Petersenip, Nuuk, niller-
tumik utoqqatsiniut niperujoorluni ingerla-
teqqiinnarpaa. Taamatullu inatsisartunut
ilaasortap Peter Ostermannip, IA-mili siulit-
taasup, naak silarsuarmi naligiinnissaq pisa-
raluaqalugu politikkikkut pingaakujussuseq
piffigiinnarpaa. Oqarpoq, »naammattunik
ajornartorsiuteqarpugut«, aammalu »Nunat-
sinnilu pisariaqartitsivissunut asuli mittatil-
liinerinnaassasoq qimaasunik maanaasigut-
ta.«
Ilumoorpoq Kalaallit Nunaat aningaasaqar-
nikkut ajornartorsiuteqaqimmat. »Honorar
Lynge«-lli, silarsuarmut taama angalatigisar-
tup, nalunngilaa tassaasut »ajomartorsiutit
pissarissaarfiusut« eqqarsaatigalugu qimaa-
sut ajornartorsiutaannut naleqqiullugit. Nu-
natsinni inuunerminnik navianartorsiorto-
qanngilaq, kaattoqarani, maaniinnarmiittoqa-
rani.
NAALAKKERSUISOQ Emil Abeisen aamma
nalornivoq. Akerleraa »Kangerlussuarmi im-
mikkut inissiiviliomissaq« isumaqarlunilu qi-
maasut najugarisaaniitsiinnarlugit ikiortaria-
qartut.
Tassani paatsuuineqarluinnarunarpoq. So-
orunami pitsaanerpaassagaluarpoq inuit sapi-
lersut najugarisaaniitiinnarlugit inuuginnar-
nissaannut ikiorsinnaagaanni. Taamaattumik
soorlu assersuutigalugu AGp inuit tamaasa
kajumissaarpai Somaliami afrikamilu naala-
gaaffinni allani kaattut ikiomiarlugit kater-
suinermut peqataaqqullugit. Sapilersut ta-
makku Kalaallit Nunaannukassanngillat.
Siusinnerusukkulli Jugoslaviaasimasumi
Bosniameersut Herzegovinameersullu qi-
maasut atugarisaat allaalluinnarput. Najukka-
minni toqoragaapput. Taamaattumik tamar-
mik isumaqatigiipput qimaguttariaqartut. Al-
laat Fremskridtspartiet, takomartanut tama-
nut Folketingimi akerliusunut amerlanerus-
suteqartunut ilaasaraluartut, isumaqataapput
Danmark qimaasunik Jugoslaviameersunik
Danmarkimukaassuissasoq. Isumagineqar-
poq sorsunneq naatserlugu illusisimatinne-
qamissaat. Taava nunaminnut uteqqikku-
maarput.
AJORNARTORSIUTAAGINNARPORLI il-
lusimmavissikkallarfissaannik pissarsinis-
saq. Qununaallannaqaarlu kalaallit politikerii
allaat Fremskridtspartiimilluunniit taama nil-
lemerutigisumik ilakkuminaassuseqarmata.
Pingaartumik eqqarsaatigalugu illoqarfik
inereersimasoq inoqanngitsorlu piareersima-
soq, uagullu ilisimanagu sumut atussanerip-
put. 1. oktoberimit Kangerlussuup ilarujus-
sua atorunnaartussaavoq. Ajornartorsiutigi-
laanngivillugu qimaasut 800jut illusisinnaa-
vai. Tassalu timmisartorsuit marluinnaat, qi-
maasullu sorsunnerup navianartuanit qima-
gutissallutik. Allaammi aningaasartuutit qal-
lunaat naalagaaffiata akilertussaavai.
Taamaattumik utoqqatsissutissaqanngi-
laq!
KALAALLIT NUNAATA ukiut tamaasa
Danmarkimit 2,6 milliarder kronit ikiuutitut,
ataatsimut tapiissutitut, tigusarpai. Taa-
maanngippat inuuginnarsinnaanngilagut.
Taamaattumik suli marloriaammik kanngu-
sunnamerussaaq pisinnaatilluta allat ikioru-
manngikkutsigik. Uagut siulliulluta paasisa-
riaqaraluarparput ikiorneqameq qanoq pin-
gaaruteqartigisoq.
Aammalu sianiilliomeruvoq. Tassami peri-
arfissatuarigaluarparput allamiut takutissal-
lugit uagut silarsuarmi innuttaaqataasutut
nammineq isiginitsinnik taamalu soorunami
sapileriataamermi akisussaaqataanermik
misigisimalluta.
Taamaattumik Naalakkersuisut piaarner-
paamik qallunaat naalakkersuisuinut saaffi-
ginnittariaqaraluarput Kangerlussuarlu ator-
neqarallaqqullugu. »Immikkummi inissinne-
qarnissaq«-piaq meeqqat inersimasullu
800ut pisariaqartilluinnarpaat inuunertik na-
vianartorsiorunnaaqqullugu, qasuersaarlutik
utaqqillugulu serberit qunusiarinninnersuata
qaangiunnissaa angerlaqqissinnaaqqullutik.
KANGERLUSSUARMI issi pineqanngilluin-
narpoq. Apeqqutaavorli inunnut allanut inuu-
nerminnik navianartorsiortunut uagut qanoq
nillertiginersugut.
i
w VfJr*
bss^-nw*

Sorsunnermit Politikenimi nalunaarut: Ataatap aliasuttup erni 1-iinnarmik ukiulik ilive-
raa, Jugoslaviaasimasumi sorsuunnermi pilliutaasoq pisuussuteqanngitsoq suli ataaseq,
tassannga tusintilikkaat qimaaniaraluarput.
Krigsrapport i Politiken: En ulykkelig far begraver sin kun et-årige dreng, endnu et uskyl-
digt offer for krigen i det tidligere Jugoslavien, som tusindvis af mennesker forsøger at
flygte fra.
MENNESKELIG KULDE
SELVFØLGELIG er der koldt i Kangerlus-
suaq om vinteren, men der er tilsyneladende
endnu koldere i de grønlandske politikeres
hjerner og hjerter.
Da AG i onsdags havde spurgt fire grøn-
landske politikere om deres indstilling til at
huse flygtninge i den snart forladte ameri-
kanske base i Kangerlussuaq, så var svarene
stort set alle totalt afvisende.
Overraskende afvisende når man tænker
på, hvordan flere af disse politikere i årevis
har levet af at påkalde sig omverdenens for-
ståelse for den grønlandske befolknings sær-
lige problemer.
LANDSSTYREMEDLEM Ove Rosing Olsen
havde på forhånd overrasket med det tåbeli-
ge argument, at der er for koldt i Kangerlus-
suaq. Her har i årevis boet amerikanske sol-
dater, mange ffa de varme sydstater, og de er
ikke ffosset ihjel. Basen er selvfølgelig byg-
get til klimaet. Så hvorfor læge Ove Rosing
Olsen pludselig politisk ikke kunne tage an-
svaret for flygtningenes sundhedstilstand er
virkelig en af årets rekorder i dårlige und-
skyldninger over for andre mennesker i en
akut nødsituation.
Den dårlige undskyldning blev ikke min-
dre tåbelig af, at fakta er, at mange af flygtnin-
gene fra krigen i det tidligere Jugoslavien
kommer fra bjergrige egne med kolde vintre.
Netop den belejrede by Sarajevo var for nogle
år siden vært for de olympiske vinterlege. Så
meget burde den iøvrigt dygtige skiløber Ove
Rosing Olsen vide.
KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEM
Peter O. Pedersen, Nuuk, sang videre på den
kolde undskyldning. Det samme gjorde
landstingsmedlem Peter Ostermann, mens
formanden for IA, der normalt slår sig op på
at gå ind for lighed i verden, gik endnu videre
i politisk arrogance. Han sagde, at »vi har
problemer nok«, og at det »ville være en hån
mod de virkeligt trængende i Grønland at
hente flygtninge herop«.
Det er rigtigt, at Grønland har alvorlige
økonomiske problemer. Men netop »Hono-
rar Lynge«, der rejser så meget i den store
verden, ved, at det er »luksusproblemer« i
forhold til flygtninges problemer. Ingen i
Grønland er i livsfare, ingen sulter, ingen
mangler tag over hovedet.
LANDSSTYREMEDLEM Emil Abeisen var
også skeptisk. Han var imod at skabe et »re-
servat i Kangerlussuaq« og mente, at man
skal hjælpe flygtningene dér, hvor de bor.
Her er muligvis tale om en misforståelse.
Hvis man kan hjælpe folk i nød med at over-
leve netop dér, hvor de bor, så er det givetvis
bedst. Det er for eksempel derfor, at AG
opfordrer alle til at støtte indsamlingen til de
sultende i Somalia og en række andre afri-
kanske stater. Disse nødlidende skal ikke til
Grønland.
Men situationen for flygtningene fra Bos-
nien og Herzegovina i det tidligere Jugoslavi-
en er ganske anderledes. De bliver dræbt
dér, hvor de bor. Derfor er alle enige om, at
de må væk. Selv Fremskridtspartiet, der el-
lers er imod alle fremmede, står bag det fler-
tal i Folketinget, der går ind for, at Danmark
skal hente flygtninge fra Jugoslavien til Dan-
mark. Hele ideen er, at de skal indkvarteres
og vente på at krigen er forbi. Så skal de retur
til deres eget land.
PROBLEMET er altså netop at skaffe mid-
lertidig indkvartering, og det er skræmmen-
de, at de grønlandske politikere reagerer
med mere ugæstfri kulde end selv Frem-
skridtspartiet.
Specielt når vi har en fiks og færdig by, der
står tom, og som vi ikke aner, hvad vi vil
bruge til. Den 1. oktober skal store dele af
Kangerlussuaq lægges i »mølpose«. Den kan
så nemt som ingen ting huse op til 800 flygt-
ninge. Det er bare to store fly, og så er disse
flygtninge uden for krigens livsfare. Den dan-
ske stat betaler endda omkostningerne.
Der er ingen undskyldning!
GRØNLAND modtager hvert år 2,6 milliar-
der kroner i hjælp, bloktilskud, fra Danmark.
Ellers ville vi ikke kunne overleve. Derfor er
det dobbelt pinligt, hvis vi ikke vil hjælpe
andre, når vi kan. Vi bør være de første til at
forstå, hvor vigtig hjælp kan være.
Det er iøvrigt også dumt. Her er en ene-
stående lejlighed til at vise omverdenen, at vi
opfatter os som en del af verdenssamfundet,
og at vi naturligvis føler et medansvar i en
akut nødsituation.
Landsstyret bør derfor hurtigst muligt
henvende sig til den danske regering og stille
Kangerlussuaq midlertidigt til rådighed. Der
er netop brug for et »reservat«, hvor 800
børn og voksne kan være uden for livsfare,
hvile ud og vente på, at serbernes terror
holder op, så de kan komme hjem igen.
DET HANDLER slet ikke om kulden i Kan-
gerlussuaq. Men om hvor kolde vi vil være
over for andre mennesker i livsfare.