Atuagagdliutit - 28.12.1992, Síða 19

NR. 149 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Eleverne siger dit og dat.
Undervisning er........
Elever fra Nalunnguar-
fiup atuarfux i Sisimiut
siger deres mening om
undervisning.
Lærerne bruger for me-
get den traditionelle måde
at undervise på. Lærerne
kan være mere strenge, vi
har for lidt lektier, og
vores bøger er de samme
hele tiden.
9. klasse siger:
Vi synes, at undervisning
på den traditionelle måde
er for brugt idag.
Lærerne repeterer for
meget, f eks. bøger.
Andre 9. klasser siger:
Vi synes også, at den
traditionelle måde at un-
dervise på, er alt for
brugt. Bedre og mere
varieret undervisning kan
være mere strengt.
Vi vil gerne have større
elev -medbestemmelse,
der er jo ingen, der gider
høre på os.
I storfrikvarterene må vi
ikke gå hjem og spise.
Vi vil gerne prøve flere
undervisningsformer.
Vi synes, at det er en
dum ide, hvis vi grøn-
lændere ikke kan under-
vises i tysk, mens dan-
skerne kan.
Vi vil gerne have en
undervisning, der lægger
op til større selvstændig-
hed hos os. Vi må jo
ikke bestemme noget. Det
gør lærerne.
10. klasserne siger:
Vores bøger er altid det
samme. Lærerne repe-
terer for meget. Skolen
kan være mere moderne
ligesom i de andre lande.
Vi synes også, at nogle
mæ høre på elevernes
mening. Vores bøger er
jo for lette. Vi vil gerne
have mere projektunder-
visning.
11. klasser:
Vi synes, at undervisning
på den traditionelle måde
med tavleundervisning og
efter en bog er alt for
brugt idag.
Undervisningen skal være
mere moderne. Vi vil
også gerne have bedre og
mere varieret undrevis-
ning. Lærerne skal være
mere strenge. Større
elevmedbestemmelse vil vi
gerne have, feks. fra
lærerne, hjemmestyret og
fra skolenævnet. Sådan
kan skolen så blive mere
interresant.
Mereprojektundervisning
er en god ide, så får vi
mere ud af det, vi lærer.
Vi ved alle at, computere
er nyttige i dag, og det vil
de blive ved med at være.
Hvad med os ? Skal vi
ikke følge med i frem-
tiden ?
Allattarfissuaq, atuakkallu atorlugit ilinniartitsineq
ullutsinni suli atugaavallaarpoq.
Den traditionelle måde at undervise på er alt for
brugt i dag.
6. klassimit tuluttut atuartitsineq
Ilinniagassakippallaarpugut,atuartut ilaat taama
oqarput.
Vi har for lidt lektier,siger nogle af eleverne.
Nalunnguarfiup atuarfi-
ani tuluttut itinniartilsi-
suq Olav Eidseth aperi-
varput 6Jdassimit lulut-
toortitsinissaq qanoq
isumaqarfigineraa.
Oqarpoqpitsaanerusumik
atuartitsiniaraanni klas-
simi atuartut ikinnerusu -
nut avittariaqartut, isu-
maqarami klassimi atu-
artut amerlavallaartut
taamaalilluni ataasiak-
kaarluni atuartitsineq
pisinnaanngitsoq, ataasi-
akkaarlugilliatuartitsineq
6.klassimit tuluttut aal-
lartissagaanni pisaria-
tJCZé *i>^»
Kisiannili aamma atuar-
titsinermi ilinniartitsisut
marlun-
ngortinneqarsinnaagalu -
arput, aningaasakillior-
nerli eqqarsaatigisaria-
qarpoq.
- 7.klassimi tuluttoortar-
neq aallartikkaanni atu-
akkat aamma meerarpa-
luppallaarput, tassami
5.klassimit nakqqiussaa-
gamik.
6.klassimi meeqqat aam-
ma suli meeqqamit iner-
simasumut ikaarsaariar-
tulerneq malugisimangi-
laat, taamaattumillu
eqqissisimanerullutik,
7.klassimili atuartut
tamanna misigilereertar-
paat eqqissiveqanngitsu-
tullu pissuseqarsinnaa-
sarlutik.
Aaliangersimasumik
sammisaqarluni atuartit-
sineq:
- Atuartut angajulliu-
nerusut suliarisinnaavaat,
kisiannili aallarterlaanut
naleqqutinngilaq.
ANGAJOQQAAT SINNIISAANNISIULIT-
TAASOQ MARKUS BERTHELSEN.
Olav Eidseth,tuluttut ilinni-
artitsisoq.
Olav Eidseth, engelsk lærer.
FLO Nuummi ataatsi-
miissimapput atuartut
pillugit, aajunalu Sisi-
miuni angajoqqaat sin-
niisaanni siulittaasoq
Markus Berthelsen-ip
akissutai:
Aaliangersimasumik
sammisaqartitsilluni atu -
artitsineq, isumaqarpunga
uanga nammineq Skole-
nævn-imi ilaasortatut,
manna pitsaaqutigaa qa-
quguluunniit siunissami
suliffeqalissagaluaraanni
atorluarneqarsinnaassu -
sia erseriartulersarmat,
eqqarsaatigalugit klasse -
ni anginerusuni atuar-
tuusut.
Aperaarpul isumaqataa-
nersoq atuartut annertu-
nerusumik sunniuteqaqa-
taanissaat: Aap, taaman-
nak isumaqarpunga,
soorlu eqqarsaatigalugit
eleveråd-it aqquligalugit
suliniarneq atuarfimmut
sunniuteqaqataasinnaa-
mmat.
Atuartitseriaatsit allat
soorlu:Tysk, Fransk ka-
laaliaqqani atuartitsissu -
tigineqarneq ajorput.
Taanna atuarfeqarnermi
peqqussutip nutaap nas-
satarivaa, klasse-ni aali-
angersimasuni aatsaat
atuartitsissutigineqaler-
tarmat,tamannalu apeq-
qut uanga imaalial-
laannarlugu itisilersin-
naanngilara.
Landsting-ip aaliangin-
garimmagu, peqqussum-
mi nutaami allassimare-
ermat. Angajoqqaanik
ataatsimiitsitsineq eqqaa -
ssagaanni, ilinniartitsisut
tungaanninngaaniit oqal-
lissaarinermik ammaari-
ameq pissusissamisoor-
soraara. Uagut angajoq-
qaat atuarfiup tungaanut
ammanerunissarput pi-
sariaqarluinnarmal.
Angajoqqaat qimallugit
atuariartorsinnaaneq
eqqarsaatigalugit, atu-
arfimmi sungiusareersi-
masariaqarsinnaaneq
nammineq piginnaann-
gorsarsimaneq iluaqu-
taassaqaaq. Atuarfimmi
nammineersinnaalereer-
neqpimoorunneqalersin-
naasuuppat,
soorlu makku eqqarsaati-
galugit: nammineerluni
aningaasaatinik aqut-
sisinnaaneq.
Uagullu angajoqqat ta-
mannarpiaq meeqqatsin-
nut ilinniartitsissutigere-
ersimasariaqagarput
qulakkeersimasariaqar-
parput.
Atuarfimmi aninermi
nammineq atuartup siu-
nissami ingerlariaqqin-
nissaa eqqarsaati-
gereersimasariaqarpaa,
soorunami aamma pinn-
gitsooratik angajoqqaat
tassunga immersueqataa-
sariaqarput, meerartik
nalornippat siunnersus-
sallugu ,soorlu makku
eqqarsaatigalugit : qut-
sinnerusumik atiuzrfiit
pilersaarusioreersimas -
salliigit,tamatumalu kin-
gorna suliffigilerumaagaq
siunnerfigereersimassal-
lugu sunngorumaarnis-
sani. Taamalu oqaase-
qarpoq Markus Berthel-
sen.