Atuagagdliutit - 08.03.1993, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 28 1993
Atuakkiat:
Suli saqqummerusuppavut, kisianni
Atuakkanik inuup nammineq atuakkiarisaanik saqqummersitsiuassaagut, kisianni kikkut
akiliissappat?
Allattoq: Frederik Lynge, Atuakkiorfimmi aaqqissuisoq
Atuakkiorfik inuit nammin-
neq atuakkiarisaanik ka-
laallisuunik saqqummersit-
sissaarnianngilaq, eqqaa-
masariaqartulli arlaqarput
pisiassaq atuakkatut ittoq
suliarineqaleraangat. Aggu-
aqatigiissillugu 50.000 kro-
nit missaannik atuakkior-
neq akeqartarpoq. Aningaa-
sat taakku ilioqqaanermut,
kukkunersiuinermut, aaq-
qissuussinermut, pappiala-
mut, naqiterneranut qali-
lersomeranullu atorneqar-
tarput. Aningaasartuutit
taakku iserteqqinnissaan-
nut pisisoq, KNI, Nunatta
Atuagaateqarfia Pilersuiffil-
lu (atuarfiit) aalajangiisuu-
sarput.
Pisiniarfimmi atuagaq
100 kroneqarpat pisiniarfik
(KNI) 35 kroninik pissarsis-
saaq tuniniaassussinermi-
nut. Naqiterisitsiviup akilii-
sitsisarnernut, ingerlatsi-
nermut, nassiussuinermut,
portomut, toqqorsivimmut
ussassaarutigineranullu 30
kronit atussavai. Atuakkior-
toq 15 kronisissaaq sinneri-
lu 20 kronit atuakkap sana-
neranut aningaasartuuti-
nut matussusiiniartussaa-
voq. Taamaattumik matus-
sutissat qulakkeemissaan-
nut atuakkat amerlasuut
tunisariaqarput.
Pisisartut qulaani taane-
qartut tamaasa pisariaqar-
tippavut. KNI aqqutigalugu
atuakkat pølset, timiusiat,
gummit aquuteralaallu
unammillerlugit tuniniar-
pavut. Naatsorsuutigisar-
parput Nunatta Atuagaate-
qarfia Pilersuiffiullu atuak-
kanik pisisassasut, ukiunili
kingullerni aningaasanik ta-
piissutinikillinertik pissuti-
galugu pisiarisartakkatik
annikillivaat. Pisisartorlu
nalinginnaq eqqarsaatigis-
sagaanni taassuma inuu-
niutissat salliutittarpai...
Atuakkiorfiulli pisussaa-
nini - kalaallit atuakkiaan-
nik saqqummersitsisamis-
saq - pingaartissimammagu
takussutissaavoq ukiuni tal-
limani kingullerni saqqum-
mersitat ataasiakkaat 150-it
NIUERNERMIK ILINNIARFIK - GRØNLANDS HANDELSSKOLE
QAQORTOQ - JULIANEHÅB
søger til tiltrædelse snarest
INSPEKTØR
Vi er en skole med mange initiativer og en stadig stigende berøringsflade med det
omgivende samfund. Derfor er det nødvendigt med en ændring i vores ledelsesstruk-
tur, og vi har påny fået normeret en inspektørstilling.
Forstander og inspektør skal udgøre en integreret enhed, hvor inspektørens arbejds-
område overvejende er rettet mod skolens interne liv, mens forstanderen i højere
grad arbejder udadtil.
Stillingsprofil
☆ Souschef, refererer direkte til for-
stander og indgår i skolens leder-
gruppe
☆ Leder af det teknisk-/administrative
personale
☆ Samlet planlægning og koordinering
af ressourceudnyttelsen - såvel de
menneskelige som de fysiske
☆ Personaleadministration herunder
lønindberetning
☆ Deltage i udformningen og gennem-
førelsen af stedet personalepolitik
Vi har
☆ Ny moderne skole med skolehjem til
100 elever
* 15 lærere med forskellig uddannel-
sesbaggrund
☆ 100 dagelever
☆ STI-uddannelse (EFG-niveau)
☆ EVU-uddannelse (HHx-niveau)
☆ Kursus/aftenskoleafdeling under
kraftig udvikling
Personprofil
☆ Videre uddannelse indenfor det øko-
nomisk-administrative område
☆ Lyst og evner til at motivere persona-
let
☆ Lyst og evner til at arbejde tæt sam-
men med kolleger i såvel leder- som
lærergruppe
ir Erfaring fra erhvervsuddannelsesin-
stitution
☆ Kendskab til det grønlandske er-
hvervsuddannelsessystem
☆ Gerne ledelseserfaring
Vi tilbyder
☆ Et spændende job med store mulig-
heder for at præge udviklingen
ir En masse udfordringer i et kreativt
og udadvendt miljø
☆ Et godt og afslappet samarbejdskli-
ma
ir Gode muligheder for faglige og per-
sonlig udvikling
Ansættelse vil ske under Grønlands Hjemmestyre i henhold til landstingslov nr. 5 af
14. maj 1990 om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes tjenestemænd i Grøn-
land. Stillingen er klassificeret i lønramme 32 med et rådighedstillæg. Ret til frirejse
og bohaveflytning i henhold til gældende overenskomst.
Ring og få nærmere oplysninger hos forstander Hans Broe, Niuernermik Ilinniarfik,
Qaqortoq, tlf. 3 83 99.
Skriftlig ansøgning fremsendes til:
Niuernermik Ilinniarfik
Postbox 516, 3920 Qaqortoq
- således at den er os i hænde senest den 16. april 1993.
Qaqortoq er Sydgrønlands »hovedstad« med 3.500indbyggere. Byen ligger i et naturskønt omride med rige
muligheder for jagt, fiskeri og andre fritidsaktiviteter. Der findes alle moderne faciliteter sisom sygehus,
tandklinik, gymnasium, højskole, idrætshal og kulturhus m.v.
missaat suliarisimammagit.
1992ilu rekordiliiffiuvoq, tu-
niniagassatut saqqummer-
sitat 35iummata. Taakku-
nannga 15it kalaallit atuak-
kiaraat, taakkunannga talli-
mat saqqummerlaajullutik!
Qularutissaanngilaq »su-
linersuaq« tamanna inuia-
qatigiinni kalaallini kulturi-
mik takussutissiilluartuu-
soq.
Taamaaginnarsinnaann-
gilarli pisisartut pisissaar-
pata. Atuagarmi pisiarinee-
ruppat kikkut akiliissappat?
Ilumoorpoq atuakkiassa-
tut nassiussat uninngatin-
neqartarmata saqqummer-
sinneqarnissaannut periar-
fissat takkussiillugit, kisi-
anni inuinut nassuiaatita-
qartinnagit utertittarnerat
ilumuunngilaq, sakkortuu-
millu akerlilerpara.
Atuakkiorfimmi atuakki-
assanik peqarpugut, aap, ki-
sianni pitsaasuunerat tama-
tigut nalilemiartariaqartar-
poq. Aningaasanik isertit-
sissutaasinnaava? Isumma-
nik nutaanik saqqummiiva,
taamaalilluni pisariaqarluni
saqqummersinneqarnissaa?
Pitsaasuua? Akissaqarpu-
gullu naqitertinnissaanut?
Atuakkiortoq aamma piu-
maffigineqartariaqalerpoq
inuiannut kalaallinut soqu-
tiginartunik, eqqarsalersit-
sisunik, pikkunartunik tu-
nlsisunillu allaaserisaqarta-
leqqullugu, makku eqqaa-
masalersaarutit soorunami
soqutiginaateqarluartaralu-
artut tamatigut taama ittu-
nik saqqummersitsisin-
naannginnatta. Tuniniaaffi-
gisinnaasagut nunatsinni
kalaallisut oqalussinnaa-
sut/atuarsinnaasut 47.000it
missaannaaniipput, taakku-
nanngalu atuakkanik pise-
rusussinnaasut ikinnera-
laarsuullutik. Atuakkat na-
linginnaasut naqitertile-
raangatsigit ikinnerpaamik
1.500it naqitertittariaqar-
tarpavut, atuakkap tunisas-
sap ataatsip akisuallaann-
ginnissaa anguniarlugu.
Taakkunannga affaasa mis-
saat ukiup siulliup ingerla-
nerani tunineqartarput.
Sinneri qaqutigullu akikilli-
neqartarlutik!
Isumaqartuarpugut inuit
kalaallisut atuarusussusaat
kaammattortuartariaqar-
toq, taamaaliunngikkutta-
mi oqaatsitsinnik atuiner-
put tammariartuinnassam-
mat.
Isumaqarpugut pissaa-
nermik tigumminnittut kul-
turikkut takussutissiivik
pingaaruteqartoq manna -
atuakkiaq kalaallisooq - eq-
qumaffigisariaqaraat. Naqi-
terisitsisarfinnut nunatsin-
niittunut atuakkat suliari-
neqarnissaannut aqqutis-
siuussisariaqarput, soorlu
qinnueqarfissanik nutaanik
ammaanermikkut, ima-
luunniit aningaasanik pisa-
riaqartitsineq naapertorlu-
gu allanngorarsinnaasunik
atuarfinnut atuakkanillu
atorniartarfinnut atuagar-
siutissanik inniminniillutik.
Eqqortuuvormi atuakkat
kalaallit isumaannik nutaa-
nik saqqummiisut pinngit-
soorsinnaanngilluinnaratsi-
git.
Skønlitterære bøger:
De har stadig
1. prioritet, men...
Vi vil gerne blive ved med at udgive skønlitteratur, men
hvem skal så betale?
Af Frederik Lynge, forlagsredaktør, Atuakkiorfik
Atuakkiorfik vil absolut ik-
ke holde op med at udgive
skønlitterære bøger, men
der er flere ting man må hu-
ske på, når en forretning
som en bog jo reelt er, bliver
produceret. Det koster i snit
omkring 50.000 kroner at
lave en bog. Det er de udgif-
ter, der går til sætning, kor-
rektur, tilrettelægning, pa-
pir, tryk og indbinding. For
at få den investering hjem
igen afhænger det af købe-
ren, af KNI, af Landsbiblio-
teket og af Pilersuiffik (sko-
lerne).
Hvis en bog koster 100
kroner i butikken, skal bu-
tikken have 35 kroner for
sin ulejlighed. Forlaget skal
dække fakturering, admini-
stration, fragt, porto, lager
og markedsføring med om-
kring 30 kroner. Forfatte-
ren får 15 kroner og tilbage
er der 20 kroner, der skal
betale for fremstillingen, det
vil sige investeringen. Så der
skal sælges mange bøger før
investeringen er betalt. Vi er
afhængige af alle køberne,
som er nævnt her. Vi sælger
bøgerne gennem KNI i kon-
kurrence med pølser, knæk-
brød, gummistøvler og på-
hængsmotorer. Vi regner
med en del salg til Landsbi-
blioteket og Pilersuiffik,
men som de seneste år har
vist, har disse instanser ned-
skåret deres opkøb af kom-
mercielle udgivelser betyde-
ligt på grund af nedskæring
i bevillingerne. Og den al-
mindelige borger bruger
først sine penge til livsfomø-
denheder generelt...
At Atuakkiorfik har taget
sin forpligtelse til udgivel-
sen af grønlandske skønlit-
terære bøger alvorligt kan
ses i den sammenhæng, at
forlaget i løbet af de sidste
fem år har udgivet næsten
150 titler. 1992 var rekordå-
ret, hvor 35 titler udkom til
kommercielt salg. 15 titler
var skønlitteratur, af disse
var fem debutanter!
Der er ingen tvivl om, at
denne 'industri’ er en af de
vigtigste kulturelle frem-
bringelser her i vort sam-
fund. Men det kan ikke blive
ved, når publikum ikke kø-
ber produktet. For hvis bo-
gen ikke bliver købt, hvor
skal regningen så sendes til?
Det er rigtigt, at indsend-
te manuskripter kan ligge
længe på forlaget indtil mu-
ligheden for udgivelse fore-
ligger, men at vi returnerer
manuskripter uden en god
grund, må jeg tilbagevise på
det kraftigste.
Atuakkiorfik sidder inde
med skønlitterære titler, ja,
men om de er værd at udgi-
ve, er man nødt til at vurde-
re for hvert enkelts vedkom-
mende. Vil bogen sælge?
Har bogen et budskab, som
gør, at den bør udgives? Har
den kvalitet? Har vi råd til
investeringen? Vi må kræve
fra forfatteren, at han/hun
må begynde at skrive inter-
essant, tankevækkende,
stærkt (godt) og givende for
sine landsmænd, for godt
nok har levnedsbeskrivelser
også deres eksistensberetti-
gelse, men det skal heller ik-
ke være den dominerende
genre.
Markedsgrundlaget i
Grønland tæller 47.000 in-
divider, der kan tale/læse
grønlandsk, og ud af disse
langt færre, som køber bø-
ger. Vort udgangspunkt i
oplag for hver titel er 1.500
eksemplarer, som gør, at
prisen for hvert enkelt bog
holdes på et nogenlunde lavt
niveau. Af dette oplag sæl-
ges omkring halvdelen i lø-
bet af det første år. Resten
tager det år at sælge, og
sjældent uden at prisen
sænkes!
Vi mener, at vi hele tiden
skal styrke folks interesse
for bøgerne og for at læse
grønlandsk - det er funda-
mentalt for ikke at miste
sproget.
Vi mener, at magthaverne
bør tænke på denne vigtige
kulturelle instans, som den
skønlitterære bog er. De bør
finde veje til at styrke pro-
duktionen, for forlagene her
i landet, for eksempel i form
af nye tilskudsmuligheder,
eller i form af et regulrbart
beløb til bogindkøb til sko-
lerne og bibliotekerne. For
gu’ er det rigtigt at vi ikke
kan undvære bøger, der ma-
nifesterer den grønlandske
tankegang.