Atuagagdliutit - 03.06.1993, Blaðsíða 5

Naalakkersuisut qulaarlugit
SISAM ANNGORMAT Nunatta Eqaartuussi-
viani Martha Labansen-ip Namminersome-
rullutik Oqartussallu isumaqatigiissuteqar-
nerisigut pissutsit ingerlanneqamerliomeri-
nik isumaqarsimasut unnukkut Namminer-
somerullutik Oqartussani direktøri Kaj
Kleist oqaaseqarmat uppernarsisimassavaat
tamanna ilumoorluinnartoq.
Namminersomerullutik Oqartussani qul-
lersaasut arlaannaalluunniit eqqarsarsin-
naannginnerami?
Ilumut taamaattoqarpoq, kisiannili taakku
politikkikkut illersomissamut - politikerinit
politikkikkullu siuttunit atorfilittut atukker-
sorsimasunit - atomeqartut akimorsinnaasi-
magunanngilaat.
ULLUT ILAANNI naalakkersuisut Hans
Egede-p Illuani ataatsimiipput, ataatsimiin-
nerminilu aalajangerlugu Martha Labansen
soraarsinneqassasoq. Soraarsitsinissarlu
massakkorpiaq pissasoq. Lars Emil Johan-
sen-ip naalakkersuisuni nutaani IA-p suleqa-
tigineqamissaa pilerseqqammersimavaa,
naalakkersuisunullu ilaasortap Henriette
Rasmussen-ip Martha Labansen Isumagin-
ninnermi Pisortaqarfimmi atorfillit quller-
saattut direktøritullu atorfeqartikkusunngil-
luinnarpaa.
Eqqartuussinerup nalaani malunnarsillui-
naarpoq Henriette Rasmussen Martha La-
bansen-imik soraarsitsiniamermini tunnga-
vissaqarsimanngilluinnartoq. Eqqartuussi-
vimmi oqaluttuaraa imatut imatullu misigisi-
malluni. Perorsaasutut misigittarluartutut
nipeqarluni saqqummiunniarsaraa qullersaa-
sut ilumuussusiat nalorninartorsiortinneqar-
simasoq.
SAQQUMMIUSSINERA nuanneeqaaq, saq-
qummiussinerminilu takutippaa perorsarsi-
masutut iliuuseqarnissani qanoq amigaatigi-
tigalugu. Henriette Rasmussen toqqissisi-
massappat atorfillit piiameqaannassappat?
Politikerertagut ippigisaqalaalersullu aam-
malu tunngavissaqanngitsumik toqqissisima-
junnaalersullu atorfillit piaameqartassappat?
Tamanna toqqissisimananngilluinnarpoq.
HENRIETTE Rasmussen naalakkersuisut
Hans Egede-p Illuani ataatsimiilermata in-
nersuussummik tunniussivoq. Ullumikkullu
eqqarsaatigissagaanni tupinnarluinnarpoq -
ilami ersiomarporluunniit - naalakkersuisut
tamarmiullutik qisuariaratilluunniit taamaat-
tumik akuersissuteqarsimasinnaammata.
Tamanna politikerit imminnut nuannariner-
suannut aammalu pissaaneqamertik atomer-
lullugu qanorluunniit iliorsinnaanerinut er-
siutaavoq.
MARTHA Labansen siullermik nuutitaavoq.
Taava soraarsitaavoq. Iluatsitsinngitsoorluni
tunngaviusoq paasiniaraluaramiuk »suleqati-
giinnermi ajomartorsiuteqamermik« oqarfi-
gineqaannarluni tunuartinneqarpoq.
Tamanna oqaluttuatoqqamut allaffissorne-
rujussuarmut ilumoortuaannartumut arlaan-
naanulluunniit akiitsoqalemeq ajortumut as-
sigulluinnangajappoq.
ARLALLIT arriitsumik, kisiannili pinngitso-
ortussaanngitsumik nakkaannariartuaartus-
saagaluarput. Naalakkersuisullumi aamma
Martha Labansen-ip nakkaannamissaa naat-
sorsuutigisimagunaraluarpaat. Nakkaannar-
luni »naalagarsuit« aalajangigaannik akuer-
siinnartussatut naatsorsuutigisimagunaralu-
arpaat.
Kisiannili annertunerusumik eqqarsariara-
tik iliuuseqarput. Martha Labansen-ip suliak-
kiissutimini ajugaasinnaanera tupinnarluin-
narpoq. Tupinnamerpaarlu tassaavoq taama-
tut sivisutigisumik nuanneeqisumillu utaqqi-
nini anigoramiuk.
EQQARTUUSSINERUP ingerlanerata -
aammaloorluni ersareqisumik - ersersippaa
naalakkersuisut paasisimagaat amap taassu-
ma eqqartuussivimmut tunniukkaatik, naa-
lakkersuisullu pisinnaasartik tamaat atorlugu
inunnik amap taassuma ajorsaatigisinnaasaa-
nik tamanik ornigutsitsigaluaiput. Eqqar-
tuussisup Malling-ip nallinnaqaluni eqqar-
tuussivimmi inupalaatut saqqummersinne-
qamissaa pisinnaasani tamaat atorlugu sor-
suutigigaluarpaa. Perusuersartarfimmi tusa-
gaasimasut annikitsuarannguilluunniit ta-
maasa atorlugit illersukkani illersorniaralu-
arpai. Apersuinerit ingerlanerini arlaannaata-
luunniit direktøri naalakkersuisunit »isuma-
qatigiissunit« soraarsitaasimasoq suleqati-
giuminaatsissimanngimmassuk puffassi-
maamera paasinarluinnarpoq. Tassanimi
Henriette Rasmussen kisimi taamatut saq-
qummersitsiniarsimagaluarmat. Naggataa-
gullumi eqqartuussivimmi ajorsaannartaria-
qarsimavoq.
TAMATUMA nassatarisaanik suleriaaseq
naalakkersuisullu qulaarluinnarneqarput.
Martha Labansen-imik soraarsitsineq pissaa-
nermik atomerluineruvoq, tamannalu akile-
raartartunut 700.000 koruuninik akeqarpoq.
Naalakkersuisunut ilaasortat namminneq si-
aniilliomerminnut akiliisimasariaqaraluar-
put.
ISUMAQATIGIISSUTEQARPUT, kisiannili
qularutissaanngilaq naalakkersuisut isuma-
qatigiillutik Martha Labansen soraarsissin-
naasimappassuk, tamatumalu naalakkersui-
sut isumaqatigiillutik 700.000 koruuninik
taarsiisinnaagunik aalajangernerat kukkusi-
massaaq pissusissamisoorsimassananilu. Ta-
mannalumi aamma soorunami Martha La-
bansen-ip aalajangiusimavaa, kisiannili nag-
gataagut Namminersomerullutik Oqartussa-
ni direktøri Kaj Kleist politikeriminik »ikiue-
riaraluarpoq«. Isumaqatigiinnerup kingorna-
gut tassanngaannaq Radioaviisikkut oqaati-
gaa Namminersornemllutik Oqartussat isu-
maqatigiinnissamik piumasaqarsimanngit-
sut, aammalu naalakkersuisunut ilaasorta-
mik saassussisoqarnera »akueriinnarsinnaa-
simanagu«.
TAMANNA Kaj Kleist-ip naalakkersuisullu
akueriinnartariaqarpaat, aammalu Nammi-
nersornemllutik Oqartussat isumaqatigiis-
suteqamissamik piumasaqarsimannginne-
rarlugit sallugami erseqqissaannarpaa politi-
kerit politikerinillu sullissisut ilumoortoq
saqqummersinnaveersaamiarlugu qanorsu-
arluunniit iliuseqarsinnaasut.
Martha Labansen-ip suliakkiissuteqamera
taamaalilluni »suleriaatsit« qanoq equgatigi-
sumik ingerlasinnaanerinut ilinniutaavoq
pissanganartoq, tassuunakkullu aamma er-
sersinneqarluni politikki pisuutitsiniarnerlu
suliassanik ilisimannilluni ingerlatsinissamut
qanoq aseruisinnaatigisoq, aammalu ataasi-
akkaat akersuussinnaasut ajugaallutillu, kisi-
annili naggataatigut suleriaaseq taanna ator-
lugu ilumoortunik miserratiginnittoqarsin-
naasoq.
SULIAMUT tassunga assigusunik ingerlatsi-
soqartareersimavoq. Massakkullu aamma
uppemarsaqqinneqarpoq inuit »suleriaatsip«
taassuma iluamik ingerlaneranut tatiginnere-
ertariaqanngitsut. Immaqa amerlasuut isu-
maqarsimagaluarput Martha Labansen ilu-
moorsimassasoq. Kisiannili ilisimannittutut
uppemarsaallutik sassartunit paasitippaa
»suleriaatsip« taassuma inunnut tamanut
isumassarsisitsilluni namminneerlunilu mis-
issugassatut piukkunnarsititsillugu naliliiffi-
gineqamissaa. Taamaammallu eqqunngitsu-
mik pineqarsimagaanni eqqartuussivik aqqu-
tigissallugu imminut akilersinnaavoq. Allaf-
fissomermut, suleriaatsimut qullersarsuar-
nullu aalajangikkaminnik tamanik pitsaasu-
tut isiginnittunut tatiginniinnalivinnginnermi
tamanna eqqaamassallugu iluaqutaasussaa-
voq.
Suliap tamatuma takutippaa pitsaasuinnar-
nik tunniussisoqarneq ajortoq.
Landsstyret klædt af
HVIS MAN efter Martha Labansens forlig
med hjemmestyret i Landsretten torsdag
havde en uhyggelig fornemmelse af et sy-
stem, hvor der ganske enkelt ikke er styr på
tingene, så blev den i hvert fald bekræftet, da
hjemmestyredirektør Kaj Kleist om aftenen
gik ind i sagen.
Er der overhovedet ingen, der tænker i
toppen af hjemmestyret?
Jo, det er der, men de har åbenbart proble-
mer med at trænge igennem de politiske
forsvarsmekanismer - hos både politikere og
politiske kommissærer forklædt som em-
bedsmænd.
EN DAG sidder et samlet landsstyre i Hans
Egedes Hus og beslutter, at nu skal Martha
Labansen altså fyres. Nu skal hun simpelthen
ud. Lars Emil Johansen har netop dannet sit
nye landsstyre med IA, og det nye landssty-
remedlem Henriette Rasmussen vil simpelt-
hen ikke have Martha Labansen som sin
øverste embedsmand og direktør for Social-
direktoratet.
Under retssagen fremgår det tydeligt, at
Henriette Rasmussen ikke har nogen som
helst konkret grund til at ville have Martha
Labansen fjernet. Hun fortæller i retten,
hvordan hun følte dit og dat. Som en parodi
på en overfølsom fritidspædagog forsøger
hun med inderlighed i stemmen at give et
billed af usikkerhed over sin topembeds-
mands loyalitet.
DET VAR pinligt og afslørede en uhyggelig
mangel på professionalisme. Skal embeds-
mænd bare fjernes for at Henriette Rasmus-
sen kan føle sig tryg? Skal embedsmænd
fjernes hver gang en politiker har nogle for-
nemmelser, nogle dårlige vibrationer, en
fuldstændig ubegrundet følelse af utryghed?
Det er alt andet end betryggende.
HENRIETTE Rasmussen afleverede en ind-
stilling på landsstyrets møde i Hans Egedes
Hus. I dag må det forekomme utroligt - og
igen ligefrem uhyggeligt - at et samlet lands-
styre tager den til efterretning sådan helt
spontant. Det stinker af en utrolig selvglad
politisk opfattelse af, at politikere, der er ved
magten, kan tillade sig hvad som helst.
FØRST blev Martha Labansen forflyttet. Så
blev hun fyret. Da hun forgæves forsøgte at
få en grund, blev hun bare fejet af med »sam-
arbejdsproblemer«.
Det er jo næsten Kafkas historie om det
uendelige bureaukrati, der altid har ret og
som ikke skylder nogen noget.
MANGE ville langsomt, men sikkert have
givet op. Det har landsstyret givet vis også
regnet med, at Martha Labansen ville. Om
ikke andet at hun ville blive så knækket, at
hun accepterede, hvad de store »magthave-
re« bestemte.
Her gjorde de regning uden vært. Det er
fantastisk, at Martha Labansen vandt sin sag.
Men det mest fantastiske var faktisk, at hun
anlagde den og modstod den barske ventetid,
hvor systemet mobiliserede sig selv for med
alle midler at knuse hende.
RETSSAGEN afspejlede - igen med uhygge-
lig tydelighed - at da det gik op for landstyret,
at damen sgu hev dem i retten, så blev der sat
folk af til at finde alt, hvad der kunne bruges
imod hende. Arme advokat Malling måtte i
retten forsøge at miskreditere hende på alle
måder. Ethvert lille lokumsrygte måtte han
tage frem for at forsvare sin dybt usaglige
klient. Man kan forstå hans frustration efter-
hånden som afhøringer skred frem og ingen
- ingen undertagen Henriette Rasmussens
føleri - havde samarbejdsproblemer med den
direktør, landsstyret »i enighed« havde fyret.
Til sidst måtte han smide håndklædet i ret-
ten. Der var ingen sag.
DERMED var selve systemet og landsstyret
klædt af til skindet. Det var rent magtmis-
brug, at Martha Labansen blev fyret, og det
kostede skatteborgerne 700.000 kroner. Det
burde være landsstyremedlemmerne per-
sonligt, der skal betale for deres egen dum-
hed.
DER BLEV indgået forlig, men ingen kan vel
være i tvivl om, at når et enigt landsstyre
først fyrer Martha Labansen og et enigt
landsstyre derefter går med til at betale
700.000 kroner, så er det fordi, beslutningen
var forkert og urimelig. Det var naturligvis
også Martha Labansens konklusion, men så
kom hjemmestyredirektør Kai Kleist med et
sidste forsøg på at »hjælpe« sine politikere.
Pludselig forsøgte han i Radioavisen efter
forliget at påstå, at det ikke var hjemmesty-
ret, der ville forlig, og at »vi kan ikke leve
med« angreb på et landsstyremedlem.
DET MÅ Kai Kleist og landsstyret hellere
vænne sig til, og løgnen om, at hjemmestyret
ikke ville forlig, understreger, hvor langt top-
pen af politikere og politiske kommissærer
vil gå i forsøg på at dække sandheden.
Martha Labansens sag blev således et
spændende lærestykke i, hvor lemfældigt
»systemet« kan fungere, i hvor høj grad poli-
tik og føleri kan ødelægge en saglig embeds-
førelse, at. den enkelte altså kan udfordre det
og vinde, men at systemet til det sidste vil
forsøge at benægte fakta.
DER HAR været tilsvarende sager før. Nu er
det igen blevet bekræftet, at ingen på forhånd
skal have den tillid til, at »systemet« er sag-
ligt. Mange har givetvis ikke troet, at Martha
Labansen kunne få ret. Men hun fik det un-
der vidneansvar, og det må inspirere alle til
kritisk og selvstændigt at vurdere »syste-
met«. Det kan altså betale sig at gå rettens
vej, hvis man bliver uretfærdigt behandlet.
Det er værd at huske, før man i blind tillid til
bureaukratiet, systemet og de høje herrer
tager alle deres beslutninger for gode varer.
Sagen viser, at det ikke altid er gode varer,
der leveres.