Atuagagdliutit - 03.06.1993, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 61 1993

9r K 5fl 78 8Q 9 B
I0 *f 3H 16B 17B 18B
*f'P $fc» X3I
Oi tø mm 0451 1838 0524 1923 0557 2005
‘2E rtfi) -f ®i 1131 2357 1210 - 0034 1250
# e øsm 0302 1716 0338 1802 0415 1846
T-m 1011 2207 1053 2244 1134 2322
K IW mm 0928 2243 1003 2323 1037 2359
itncofiro rm 0345 1601 0426 1640 0505 1719
5 H««»a5®(^UI)01l-261-6062«9l4b2
B (ftJUfcS) 022-263-0476 • 5®0479-24-
9944 • 5*5^0466-82-5454 •KrøEBtøl
M) 054-627-3141 • >/t;W$I§5025-286-59I5
• XHS5B06-448-2559 • »IB5B0958-26
-1120• V971/3EB »2/7 MUS«
a« » • shh • ære • / vp • ara • sb • fluuB
• 5« • «£•»«*• l•»•»«
lu • s«: • tm • ara • s* • sæk
ar
w
*11179^
THE SUISAN-KEIZAI
(afl#U26t^ 7 m 11B SW 3 MKflEMrø)
5 n 7 a ÉIB
1993*r-(¥)S5«F) %
« f f m H-
*SRtBS**6Tie*OT
tu **(3404)6 5 3 1Wt!06
««□*** * * 32557#
■>± tK
006-469-3000
006-756-2120
4kKXti * K IB
TT 0 7 2 6
* M « * *
3 6 - 2 51 1
X * M fli] r «
-, £ » tt æ * fé
% Æ (3) % (2;
115 2 *» * ®
w 33 # iw
HZ ft » Ft (.*.1 *
KW & £» iZ2 cfc
* BF f£ IZ (D U
B5 9K & W ffu ft:
«&t I « éa
£D H O t IC
te i s ■* m a
éJ L ^ Æ O fD
« i ‘ * tJc S 7K Øf
» * cd ic sa 3 m u
ti />< 37. O é 35 B(3
* '» (d ■*> ' w «i
' C X X m 56 i E
. CD 28 +
f
-CWjZ^ICDSE-f-
f£9e&7lC(fiW —
M * BF # Sf CD
<fc 5 ti W C ffl
v=- ' n ip ra
1 /Jn m ti så S u
-7 gy 7? h s* /m ;c
»J K j$ B M *G +
te Sfi ' W1 K Rfl -
4- CD 83 tø 4- 7)‘ 13
(D H ;K L U ih
fp o m * & x b
& cd t ^ ~ i' m
* ^ y w 14 Æ
^ *r *t I tø
-g é? i> * * w w

-111 • 1111111111111111111111 •11111111 •11111! 1111" 111111111111 n 111111111 *" * 11 n 111" 1111111 ’11! 1! 11 *" 111,111111 (n 11"' * 1111111 * 11111111111,111" 1 ^
.................... m ^ U -------------------------------
£ *
: f © r
t .vi x * 01 tz « m _ _ ..
-r 7 > é lit 1: /is -r « wi
m ti (J 't CD O CD 47 ti .IS'.
/Al !»: * -> m *: '» M» é 0 £ ||» Ti
l w ^ -c \'r f t t: -g a .vi mi -tf
'C cd o u 4ii ^ é ri c' 7i< iiii
1 * >. 5- f-i n m
<• f; iz fi! (-
c ti n ii/: c/) ,#i
w te i> æ -s » /i fif t a 5 s> ^ 5 .t iy
t.« 4 s w — Ti inj 75> /i yt n ^ 7 v o Ki
i LA T il CD 75 L '* o W /i fe U X t W
L fi< & $ ^ ' i % ti, AS» /j< « I « « tC
m n
5 M
= M ilft CD
i ,K» C Ti i;n J)I ^ 'Æ
= CD ^ ti t)i tg rrj tj:
s IH 5 .« 7c .TI .ft W
= $ V! i uf; ife « H.
% ' ft 5 ;fc til tW
^ * gi tc *= *. irt
iTi W $ £ o CD CD M
r & i (d r3 fW L
^ 1^ r >k <i> 7^
■g i i 6 & m m ^
tc l 5 « ' -y- -g
litltityS)*'
v: ti w. «r -r ^ •& ca
& flfl Ti« tw ^ + 7 tc
ti K (C /J< L m y 'ii rtfi Jh. r M O M tc f4
♦ft cd -4 m x tc Ti cd ' x ti s im ti « : -
it-t fft c' /o ti o £ *> 28 - m ^ tc
.« i *t
tc 2 w
Japanimiut arfanniamermut illersuisuiarfermikpullattakkamik takutitsinermikkut tusa-
gassiortunit sammineqaqaat. Uanijapanimiut aaJisartunut aviisiata saqqaa takutinneqar-
poq.
m w
&c
Tf4
R to
♦15 5»
tC ’i*
rw ^i
-r ffl
%> tt
M g
m w
li
CD t&
te a
& tt
s» *
U4 tt
§j m .
«! CD t;
fi ,4'J I
lg ift HZ
@i ®
#8 9K ’
Æ ~ ...
« ® *
ffl HZ AS
^ 3jc az
S s *
CD fiiJ "i
fiU '
Ju-
tC
M _
■r w
o J.M
tt m
m m
rw CD
« 1
@ X
as cd
w.
« <2)
28 Æ
/K rw ni « ®
m -r m ' &
CD
ftm w
® 6
TB &7
rn mi
m tc
• rw
æ r
w <5
5* 28
1 IS
Bf
* m hz
ffi ® K
g C JK
i o s
% 2 «
^ i CD
(D 16 a
HZ X ft
K Æ ^
# m.
#5 (C 8i
5H;: M O
cd -r 1?
7K
W 0!
(C S
rw iSi
•r ^
•2) CD
28 ^
S *
^ a
C? ft
~ X B7
® Æ tt
/fi 85
S »5 t
• m t-
tk tc m
»E rw cd
gf B
3j *
^ 28 ri:
x ft*L-
35 Bf -G
tø 5E ti
^ y
1 '
^ w
5- ®
y A
k ss
/.•il /is
iZZ ^
7K S
« vv
*5 A
+ y
ti 1 CD 75*
' ?l m ^ ^
- c n 4 m
^ ^ » 7c
1 itø 5/ Ti gy
S> m 4 E9 (/'
I *T « 75»
^ jf; rj - o
y *t ^ -f- <0
k i® — E il
A{ # 7l 0 SI
rt4 !W 7L sa 1®
fll « C S é
4 iS
<*: i
^ m :
w «t s
*S ** i: H
«( o «i Ti «
i W t) tc o
N
z
4
8>J
55 • ^ Bf
RU % A 9E
56 # ft ^
tt CD ®
tt ift as
CD CD 3i Jft
tt RU & &.
m 56 Hf »
07 Bf m tt
Ti 5E as tt
® w. m. <d
m -1 f£ y
Bf ^ x
1 sr. « Jtt
* CT CD SE
ftt itt W it
9E /! «*
itt t5» /K
lil £> tt
-X a «
Bf m CD
9E ft S
« CD ?E
Japanske aktivister for hvalfangst fik stor mediedækning med deres oppustede hval. Her
er gengivet forsiden af Japans største fiskeriavis.
Norge fastholder hvalfangst på trods af sabotage, international opinion og det følelsesbetonede flertal i den
internationale hvalfangstkommission
Arfanniamermut ataatsimiititaliarsuup niuerniutigalugu
arfanniamini taamaatikkusunngilaa, naak ilisimatuut
oqaatigigaluaraat arfanniarneq kUleqartariaqartoq.
Den internationale hvalfangstkommission ville ikke ophæve
sit moratorium på kommerciel hvalfangst, selvom de viden-
skabelige kendsgerninger for begrænset hvalfangst forelig-
Af Philip Lauritzen
KYOTO(JAPAN) - Forleden
dag lænkede seks Greenpea-
cefolk sig til en norsk hval-
fangerbåd, og som det frem-
gik af Radioavisen, så valgte
kaptajnen bare at sejle med
dem.
Kaptajnens beslutning er
givetvis populær i Norge - og
i de få andre lande, der går
ind for en kommerciel men
kontrolleret udnyttelse af de
hvalbestande, der sagtens
kan klare det.
Men med sin beslutning
om at genoptage kommerci-
el hvalfangst har Norge også
udfordret den meget stærke
internationale opinion imod
hvalfangst, og flere lande -
ikke mindst USA - har mere
end truet med diverse straf-
feaktioner i form af handels-
boycot mod norske varer.
PÅ DEN internationale
hvalfangstkommissions mø-
de fornylig i Kyoto i Japan
var netop Norge da også ru-
stet til tænderne for at kom-
me til orde.
Det er ikke let. Oprindelig
blev hvalfangstkommissio-
nen lavet for at sikre ver-
dens bestande af store hva-
ler mod overudnyttelse. Det
var en helt saglig opgave,
der gik ud på rent biologisk
at sikre sig, at alle hvalbe-
stande blev sikret mod
udryddelse. Hvalfangst-
kommissionens medlems-
lande var enige om, at man
skulle finde frem til den vi-
denskabeligt forsvarlige
fangst. Hvalfangstkommis-
sionen var altså ikke imod
hvalfangst. Den skulle blot
sikre verdens hvalbestande
mod at blive udryddet.
FOR AT SIKRE sig, at den
kommercielle hvalfangst ik-
ger.
ke så at sige overhalede den
videnskabelige kiortlæg-
ning, så blev hvalfangst-
kommissionens medlems-
lande enige om at indføre et
moratorium. Det vil sige et
midlertidigt stop for al kom-
merciel hvalfangst. Det blev
effektivt fra 1986, og det var
planen, at man i i 1990 skul-
le have et fuldstændigt over-
blik over, hvor store bestan-
dene var, og hvor stor en
fangst, de kunne bære.
FRA SPØRGSMÅLET om
at sikre en ansvarlige kom-
merciel udnyttelse af hvaler,
så blev opinionen i mange
lande - effektivt skabt af
miljø- og dyreværnsgrupper
- mere og mere præget af
helt følelsesmæssige hold-
ninger om, at det under alle
omstændigheder er umo-
ralsk at skyde hvaler. De
blev mere og mere gjort til
hellige køer, og det blev me-
re og mere følelser frem for
fakta, der prægede hval-
fangstkommissionens be-
slutninger.
VI KENDER alle historien.
Vi kan være imod den. Vi
kan ikke forstå, hvorfor der
er så mange oppiskede følel-
ser netop i hvalfangst. Men
at den er en uhyggelig poli-
tisk realitet, det viste også
dette års møde i hvalfangst-
kommissionen.
Det videnskabelige arbej-
de, som kommissionen skul-
le lave, er stort set færdigt.
Ingen videnskabsmand, in-
gen politiker, ingen Green-
peace-aktivist, der nøgternt
ser på tallene, kan benægte,
at der er nogle hvalbestan-
de, der er så store og livs-
kraftige, at de på ingen må-
de vil være truet af en regu-
leret fangst. Den omfatten-
de analyse, »Revised Mana-
gement Procedure«, siger
helt klart, at for en række
hvalarter, herunder våge-
hvalen, kan moratoriet sag-
tens hæves.
DERFOR har Norge god
grund til at sige, at nu er
tiden inde til kommerciel
hvalfangst. Kendsgernin-
gerne siger sådan. Dertil
kommer, at den norske rege-
ring er under stort pres fra
lokale hvalfangere, og at
hvalfangst er populært i
Norge. Det spiller givetvis
også ind, at regeringen ger-
ne vil samle så mange til-
fredse nordmænd bag sig i
kampen om at skabe flertal
for en norsk indmeldelse i
EF som muligt.
Men uanset at der også er
indenrigspolitik i den nor-
ske beslutning om at genop-
tage kommerciel hvalfangst,
så er kendsgerningen, at vi-
denskaben klart siger, det er
forsvarligt.
IGEN I ÅR lykkedes det
modstanderne at forhale en
endelig beslutning i hval-
fangstkommissionen. Nu
taler dyreværnsfolket om
drabsmetoderne og gør igen
hele fangstspørgsmålet
stærkt »menneskeligt«.
Det er naturligvis frustre-
rende for hvalfangernatio-
ner som Japan, Norge og
Grønland. Hvordan får man
verdensopinionen - specielt i
de højindustrialiserede lan-
de - til at forstå?
Værtslandet Japan for-
søgte på mange måder, og
hver dag blev der foran kon-
greshuset i Kyoto agiteret
for hvalfangst. Tonsvis af
tryksager fortalte om ja-
pansk hvalfangertradition.
NORGE forsøgte også uden
for selve mødet at trænge
igennem medierne. En af
måderne var at en norsk
hvalfanger fortalte, hvordan
Ataatsimiittarfissuup silataani tusagassiortorpassuit arfan-
niarnermut illersuinermik akerliunermillu apersuitinne-
qarput.
Uden for kongressalen var der mange pressemøder for og
imod hvalfangst.
hans hvalfangerbåd i en lille
nordnorsk bygd en juleaften
var blevet udsat for sabota-
ge af udenlandske aktivi-
ster. En julemorgen fandt
han ganske enkelt sin båd på
havnens bund, og en inter-
nationalt kendt »dyre-
værns-terrorist« fra den
meget militante gruppe Sea
Shepherd, Paul Watson fra
Vancoucer, tog kort efter, da
han var vel ude af Norge
igen, ansvaret. Han kaldte
sin aktion for »en gave til
verdens børn«.
DET VAR en stærk historie,
den ældre, vejrbidte norske
hvalfanger fortalte. En drå-
be i det mediehav, der har
lettere ved at sælge følelser
end kendsgerninger.
Nogle medier vil givetvis
fremstille ham og hans kol-
lega med de seks Greenpea-
cefolk lænket til sin båd som
urimelige og uskyldige ofre
for en tåbelig fanatisme, der
nægter at se fornuftigt på
virkeligheden. Andre vil gi-
vetvis fremstille Paul Wat-
son og Greenpeace-folkene
som helte, der kæmper for
de »uskyldige« hvaler.
NORGE fastholder fortsat
sit ret til kommerciel hval-
fangst. Fangsten er i gang,
og Norge har ikke meldt sig
ud af den internationale
hvalfangstkommission.
Dermed har Norge taget ini-
tiativ til en afgørende udfor-
ding af følelserne i kommis-
sionen og dens medlemslan-
de. Norge har droppet kun
at satse på diplomatiet og
medierne. Spørgsmålet bli-
ver, om Norge økonomisk
kan klare sanktionerne - el-
ler om følelserne lægger sig i
flere og flere regeringskon-
torer, fordi man må erken-
de, at Norges holdning er
saglig.
I virkeligheden er det ikke
kun et spørgsmål om hvaler.
De oppiskede følelser bety-
der, at det ender med vigtige
handelspolitiske spørgsmål
som for eksempel Norges fi-
skeeksport, Grønlands fi-
skeeksport og Japans eks-
port af biler og edb.
Hvor meget vil man betale
for at have ret?